| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D10 – Stofprofil for tetrabromobisphenol A

Kort Status og Resumé 

Fokus
Tetrabromobisphenol A (TBBPA) hører til stofgruppen bromerede flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere er i myndigheders og mediers fokus på baggrund af viden om en diffus spredning i havmiljø og en stigende forekomst i modermælk af visse af stofferne. Det indikerer, at stofgruppen ophobes i levende organismer og opkoncentreres i fødekæderne. Der kan ikke konkluderes noget generelt om bromerede flammehæmmeres effekter på sundhed og miljø. Visse bromerede flammehæmmere er under mistanke for forårsage kræft og at have hormonforstyrrende effekter - herunder at kunne være årsag til skader på fertilitet og fosterudvikling hos mennesker.

Konklusion
Data om TBBPAs mulige sundhedseffekter indikerer, at stoffet optages næsten fuldstændigt over mave-tarmkanalen og har en kort halveringstid i kroppen på mindre end tre dage. På baggrund af dyrestudier har stoffet en lav giftighed ved enkel og gentagen eksponering. Samlet er stoffet generelt vurderet til ikke at udgøre en sundhedsrisiko (1,2,3,4). En ny undersøgelse med rotter fra 2005 indikerer dog, at TBBPA kan forårsage skader på fosterudvikling (5). Det er samtidig bekymrende, at visse bromerede flammehæmmere og herunder TBBPA måles i stigende koncentrationer i mennesker, bla. i brystmælk (3,6). Det tyder på at eksponeringen er højere end antaget, eller at halveringstiden for udskillelse af stoffet er højere end antaget.

Biokoncentrationsværdier for TBBPA fra 20 – 3200 indikerer, at stoffet har et moderat til højt potentiale for at ophobes i vandlevende organismer. Stoffet udskilles dog samtidig relativt hurtigt med en halveringstid på mindre end én dag i fisk. TBBPA er ikke biologisk letnedbrydeligt. TBBPA kan i miljøet omdannes til TBBPA-dimethylether, som er et mere fedtopløseligt stof. TBBPA-dimethylether er fundet i fisk og skaldyr i Japan i størrelsesordnen få mg/kg. TBBPA har en meget høj giftighed overfor vandlevende organismer og vurderes at kunne forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet (3,7).

Status
TBBPA er under risikovurdering i EU. Der foreligger et udkast til en risikovurdering af stoffet i forhold til effekter hos mennesker. Her konkluderes det, at der ikke er behov for yderligere data eller risikoreduktionstiltag udover de allerede iagttagne. Denne konklusion gælder både eksponering af arbejdstagere, forbrugere og almenbefolkning. TBBPA er ikke klassificeret for miljø- og sundhedseffekter. I rapportudkastet foreslås det, at TBBPA klassificeres
N;R50/53 (Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet) (4).

Persistente, bioakkumulerende eller giftige bromerede flammehæmmere herunder TBBPA er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 på baggrund af en politisk målsætning om afvikling (8).

Anvendelse
TBBPA anvendes som flammehæmmer i plast-, papir- og tekstilindustrien. Stoffet anvendes hovedsagelig som en ’reaktiv flammehæmmer’, der kemisk binder til materialet. I mindre grad anvendes TBBPA som ’additiv flammehæmmer’, der fysisk binder til materialet (9).

I plastindustrien indgår TBBPA primært ved produktion af epoxy- og polycarbonatresiner samt umættede polyestere, der blandt andet anvendes i hhv. print-plader, belysningsarmaturer og til indkapsling af elektrisk udstyr. Stoffet anvendes i mindre grad ved overfladebehandling eller i produktion af polystyren og phenolresiner (9).

Eksponeringsforhold  
Mennesker kan eksponeres for TBBPA i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljøet sker eksponering for TBBPA ved produktion og anvendelse af stoffet og ved brug og bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet.

De højeste koncentrationer af TBBPA er målt i produktionen af polymerer, hvor der er målt en koncentration på 12.000 μg/m³ (8 timers tidsvægtet gennemsnit). I kontormiljøer med computere er der målt TBBPA i meget lavere koncentrationer – under 1,0 * 10^-3 μg/m³ (3). Der er ikke fastsat en specifik grænseværdi for TBBPA i arbejdsmiljøet.

Forbrugere anvender ikke TBBPA direkte, men idet stoffet indgår i plastprodukter, møbelstoffer og papir er der en potentielt risiko for eksponering. Eksponeringen forventes dog at være meget begrænset. Almenbefolkningen kan eksponeres for TBBPA via fødevarer, idet omdannelsesproduktet TBBPA-dimethylether er fundet i fisk og skaldyr i få mg/kg. I en nyere, japansk undersøgelse fra 2001 er der målt gennemsnitsværdier af TBBPA i blodserum på 2,4 μg/kg fedt hos voksne japanere. Tilsvarende norske målinger fra 1999 viser en TBBPA-koncentration på 0,65 μg/kg fedt. TBBPA er også målt i modermælk. Målinger af TBBPA i mennesker indikerer, at eksponeringen for stoffet er stigende (3,4,7).

Effekter
I undersøgelser med dyr udviser TBBPA lav akut giftighed ved indtagelse, indånding og hudkontakt (3).

Der er ikke fundet information om effekter af TBBPA hos mennesker. TBBPA har på baggrund af standardundersøgelser i dyr en lav giftighed ved enkel og gentagen eksponering. I en helt ny undersøgelse fra 2005 med rotter, som blev eksponeret for TBBPA via foderet i doser på 3-3000 mg/kg lgv, er en lang række parametre er undersøgt. Denne undersøgelse indikerer, at TBBPA kan forårsage skadelige effekter på udvikling af høreorganet hos fostre, - muligvis via hormonforstyrrende effekter (5).

Reagensglasstudier viser, at TBBPA har tyroxinlignende effekter. Tyroxin er et skjoldbruskkirtelhormon. TBBPA kan dermed potentielt have hormonforstyrrende egenskaber. Reagensglasstudier har endvidere vist, at TBBPA kan hæmme optagelsen af nervesignalstoffer. Der kan indtil videre ikke drages konklusioner om betydningen af dette i levende dyr (4).

TBBPA udviser i standardtest høj akut giftighed overfor vandlevende organismer. Stoffet er ikke biologisk letnedbrydeligt. Data indikerer samlet, at stoffet kan ophobes i levende organismer (10),(11).

Regulering

Arbejdsmiljø

TEF = Tal Efter Bindestregen * Organisk støv

Miljø

B-værdi: Ingen data.

Klassificering

TBBPA er ikke klassificeret for miljø- eller sundhedseffekter (12).

Anden regulering

Der er ikke fastsat et tolerabelt dagligt indtag (TDI) eller en specifik migrationsgrænse i levnedsmidler (SML) (13).

TBBPA er kategoriseret af SCF (Scientific Committee on Food) som et stof, der ikke bør anvendes i fødevareemballage (13).

USA: ACGIH (American Conference of Governmental Industrial Hygienist) har anbefalet en grænseværdi på 10 mg/m³ (baseret på et tidsvægtet gennemsnit (tidsperiode ikke angivet)) (3).

Persistente, bioakkumulerende eller giftige bromerede flammehæmmere herunder TBBPA er på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 på baggrund af en politisk målsætning om afvikling (8).

Proposition 65 (Californien): Ikke listet (14).

Identifikation

Kemisk navn

Tetrabromobisphenol A

Synonymer

2,2',6,6'-tetrabrom-4,4'-isopropylidendiphenol; tetrabromodihydroxydiphenylpropane; TBBPA

Struktur

CAS nr.

79-94-7

EINECS/ELINCS nr.

201-236-9

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Off-white pulver

Smeltepunkt

180-184 °C

Kogepunkt

ca. 316 °C (dekomponerer ved 200-300°C)

Flammepunkt

Ikke anvendelig - flammehæmmer

Damptryk

< 1,19 * 10^–5 Pa ved 20 °C

Densitet

2,1 g/ml

pH

Ikke relevant

Opløselighed 

Vand: 0,24 mg/l ved 25 °C. Opløselig i acetone og methanol.

Log P_ow  

5,9

Lugtgrænse

Ingen data

Anvendelse og Forekomst

Tetrabromobisphenol A (TBBPA) anvendes som flammehæmmer i plast-, papir- og tekstilindustrien. TBBPA er den flammehæmmer, der produceres i de største mængder (15). Stoffet anvendes primært som ’reaktiv flammehæmmer’, der kemisk binder til materialet. TBBPA anvendes i mindre grad som ’additiv flammehæmmer’, der fysisk binder til materialet (9).

Ved anvendelse som ’reaktiv flammehæmmer’ forventes TBBPA i højere grad at være immobil i en polymermatrix end ved anvendelse som ’additiv flammehæmmer’. Der er dog små mængder, der ikke bindes til polymeren og derved kan migrere ud af plasten (16).

TBBPA indgår som ’reaktiv’ flammehæmmer i produktionen af epoxy- og polycarbonatresiner samt umættede polyestere. TBBPA anvendes i mindre omfang som ’additiv flammehæmmer’ ved overfladebehandling eller i produktion af blandt andet polystyren og phenolresiner (9). Flammehæmmede epoxyresiner, polycarbonater og polyestere anvendes blandt andet i printplader, belysningsarmaturer og til indkapsling af elektrisk udstyr (9). I tekstilindustrien påføres TBBPA bl.a. tæppestoffer og kontormøbler (17). TBBPA anvendes endvidere ved syntese af andre flammehæmmere (3).

Mennesker eksponeres for TBBPA i arbejdsmiljøet, som forbrugere og indirekte via det ydre miljø.

I arbejdsmiljø kan eksponering for TBBPA forekomme ved produktion og industriel anvendelse af stoffet og ved brug og bortskaffelse af produkter, som indeholder stoffet. De relevante eksponeringsveje er indånding og hudkontakt. Nyere målinger fra England viser, at de højeste luftkoncentrationer af TBBPA forekommer ved polymerproduktion. Her er der målt en koncentration på 12.000 μg/m³ (8 timers tidsvægtet gennemsnit). I kontormiljøer med computere er TBBPA også fundet i luften, men i meget lavere koncentrationer – under 1,0 * 10-3 μg/m³. Der er ikke fastsat en specifik grænseværdi for TBBPA, som de nævnte eksponeringsniveauer kan sættes i forhold til. Nyere svenske undersøgelser af computerteknikere viser et TBBPA-indhold i blodserum på < 0,5 – 3,8 μg/kg lipid (3,4).

Forbrugerne kan eksponeres for TBBPA via plastprodukter, elektronisk udstyr og møbelstoffer m.v., hvor stoffet indgår. Eksponeringen, som kan forekomme ved kontakt med støv fra de nævnte produktertyper, vurderes at være meget begrænset (3),(4,7).

TBBPA frigives til miljøet ved produktion og industriel anvendelse og ved brug og bortskaffelse af produkter, der indeholder stoffet. Eksponeringen af almenbefolkningen sker både som forbrugere via plastprodukter og elektronisk udstyr og via miljø og forurenede fødevarer. TBBPA er blandt andet fundet i sedimentprøver i nærheden af plastindustri, som anvender stoffet (16). Methyleret TBBPA er fundet i fisk og skaldyr. Prøver udtaget i Japan viste niveauer på 8,0 - 46 μg methyleret TBBPA/kg fisk (vådvægt) (3).

TBBPA er også fundet i mennesker. I en undersøgelse fra 2001 er der målt gennemsnitsværdier af TBBPA i blodserum fra den japanske befolkning på 2,4 μg/kg fedt. I en norsk undersøgelse af TBBPA-indholdet i blodprøver taget i perioden 1977 – 1999 hos forskellige befolkningsgrupper var indholdet af TBBPA under detektionsgrænsen i prøver fra perioden 1977-1981. I prøver fra perioden 1981-1999 var TBBPA målbar, idet der sås en svag stigning i indholdet af stoffet henover perioden med det højeste niveau i 1999. Gennemsnitsværdien af TBBPA i prøver fra 1999 blev målt til 0,65 μg /kg fedt. I undersøgelsen så man også på indholdet af TBBPA i blodprøver fra 1998 inddelt efter køn og alder. Her fandt man de højeste TBBPA-koncentrationer i den yngste aldersgruppe – 0-4 år (4).

I en tysk undersøgelse fra 1998/99 er TBBPA fundet i brystmælk i 2 af 4 prøver fra Tyskland samt en prøve fra Færøerne. De målte koncentrationer lå på 0,29 -11 μg/kg mælkefedt. I en norsk undersøgelse fra 2001 er TBBPA fundet i modermælk i en gennemsnitlig koncentration på 0,067 μg/kg mælkefedt (4).

Brand og ophedning

TBBPA er et fysisk og kemisk meget stabilt stof. Stoffet virker flammehæmmende og brænder kun ved tilstedeværelse af et brændbart drivmiddel. Ved ophedning og forbrænding af plast, som indeholder TBBPA, dannes bromerede dibenzofuraner og bromerede dibenzo-p-dioxiner (18).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
Undersøgelser i rotter viser, at TBBPA ved indtagelse optages næsten fuldstændigt over mavetarm-kanalen. Der er meget begrænsede data om fordeling, omsætning og udskillelse af stoffet. Hos rotter er de højeste koncentrationer af stoffet fundet i fedtvæv, lever, hoftenerve, muskler og binyrer efter en time. I en anden rotteundersøgelse fandt man efter 72 timer de højeste koncentrationer af TBBPA i lever og kønskirtler. Langt størstedelen af TBBPA, som optages via mavetarm-kanalen, udskilles via fæces. Kun en mindre del udskilles via urin (3,4).

Undersøgelserne i rotter viser, at hovedparten af TBBPA optaget ved indtagelse er udskilt inden for 72 timer. Stoffet har således en kort halveringstid i kroppen på mindre end 3 dage. Det indikerer, at TBBPA ikke har potentiale for at bioakkumulere (3),(19). Modsat indikerer en log P_ow-værdi på omkring 5, at TBBPA bindes i fedtvæv, og at stoffet dermed kan forventes at bioakkumulere i kroppen.

Der er ikke fundet data om optagelsen af TBBPA ved indånding og hudkontakt. Optagelsen via lunger og hud forventes at være meget begrænset. Ved indånding vil størsteparten af TBBPA-partikler kun nå de øvre luftveje og efterfølgende transporteres til svælget, hvor partiklerne synkes. Herved sker optagelsen af stoffet i stedet via mavetarm-kanalen (4).

På baggrund af et enkelt rottestudie er der ikke indikation for, at TBBPA kan overføres til fosteret fra moderen (4).

Nyere undersøgelser indikerer, at TBBPA optages i mennesker. Stoffet er målt i blodprøver fra både erhvervsmæssigt eksponerede og ikke-erhvervsmæssigt eksponerede grupper. Der er også dokumentation for, at TBBPA og dets omdannelsesprodukter kan udskilles via brystmælk (4). Se også afsnittet ”Anvendelse og forekomst”.

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
Der er ikke fundet data om effekter af TBBPA hos mennesker. I undersøgelser med dyr udviser TBBPA meget lav akut giftighed ved indtagelse, indånding og hudkontakt. LD₅₀¹ ved indtagelse er over 50.000 mg/kg lgv, ved hudkontakt over
10.000 mg/kg lgv, mens LC50²  ved indånding er over 1,3 mg/l (4).

Irritation/ætsning
Hos 54 frivillige mennesker, der blev undersøgt for hudirritation ved eksponering for TBBPA, fandt man ingen effekter (3).

TBBPA er ikke irriterende for hud og øjne i kaniner (11).

Samlet vurderes TBBPA ikke at forårsage hud- eller øjenirritation. Det er ikke fundet data om effekter ved indånding.

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
Der er ikke fundet information om effekter af TBBPA hos mennesker ved gentagen eksponering.

I en enkel undersøgelse med rotter, som blev eksponeret for TBBPA gentagne gange over 14 dage via indånding og ved høje eksponeringsniveauer (2.000,
6.000 og 18.000 mg/m³) observerede man ingen effekter af relevans (4).

Man observerede heller ikke stofrelaterede effekter af TBBPA ved gentagen eksponering af rotter for doser på op til hhv. 1.000 og 100 mg/kg føde eller ved gentagen eksponering af kaniner for doser op til 2.500 mg/kg lgv/dag på huden (4,11)

TBBPA har en struktur, der minder om hormonet tyroxin (T4). Stoffet kan derfor potentielt virke hormonforstyrrende. I laboratoriestudier i reagensglas har man fundet, at TBBPA konkurrerer med T4 om binding til transportproteinet TTR. Man kan ikke konkludere noget om denne effekt af TBBPA i levende dyr på baggrund af de foreliggende data (4).

Reagensglasstudier har vist, at TBBPA kan hæmme optagelsen af nervesignalstoffer. Der kan heller ikke her drages konklusioner om betydningen af dette i levende dyr (4).

TBBPA udviser meget svag østrogenlignende virkning i reagensglasforsøg (svarende til 10^-5 - ₁₀^-6 af  det naturlige forekommende kønshormon 17β-østradiols effekt)(4).

Samlet indikerer de fundne data, at TBBPA har lav giftighed ved gentagen eksponering. Det kan ikke på det foreliggende datagrundlag afvises, at TBBPA kan forårsage hormonlignende effekter hos mennesker og dyr.

Allergi
TBBPAs allergifremkaldende egenskab ved hudkontakt er undersøgt hos 54 frivillige forsøgspersoner. Stoffet udviste ikke allergifremkaldende egenskaber (3).

Der er ikke rapporteret om hudallergi forårsaget af TBBPA på trods af vidtstrakt industriel brug af stoffet (4).

Undersøgelser i dyr viser, at TBBPA ikke er allergifremkaldende ved hudkontakt (4,11).

Samlet vurderes TBBPA ikke at forårsage allergi ved hudkontakt. Der er ikke data om mulige allergifremkaldende egenskaber af TBBPA ved indånding. Stoffets generelle kemiske stabilitet og manglende potentiale for sensibilisering ved hudkontakt indikerer, at stoffet heller ikke er allergifremkaldende ved indånding.

Kræft
Der er ikke fundet data om TBBPAs mulige kræftfremkaldende egenskaber. Data fra undersøgelser af TBBPAs effekter ved gentagen eksponering og effekter på arveanlæg indikerer, at TBBPA ikke forårsager kræft (4).

Arveanlæg
En række undersøgelser af TBBPA i standardtest med bakterier og patterdyrsceller indikerer, at stoffet ikke forårsager ændringer i arveanlæg (4,16,18).

Reproduktion
Der er ikke fundet data om effekter af TBBPA på forplantningsevne og fosterudvikling hos mennesker.

Information fra undersøgelser i rotter eksponeret for TBBPA via indtagelse indikerer, at TBBPA ikke har effekt på forplantningsevnen ved doser op til 1.000 mg/kg eller på fosterudvikling ved doser op til 10.000 mg/kg/dag (4).

Man har desuden i to undersøgelser med rotter og en undersøgelse med mus undersøgt TBBPAs potentiale for at forårsage skader på udviklingen af nervesystem hos fostre. Det samlede resultat af undersøgelserne indikerer ikke, at TBBPA kan forårsage skader på udvikling af nervesystemet (4).

I en helt ny undersøgelse fra 2005 med rotter, som blev eksponeret for TBBPA via foderet i doser på 3-3000 mg/kg lgv, undersøgte man en lang række parametre. Resultatet af undersøgelsen indikerer, at TBBPA kan forårsage skadelige effekter på udvikling af høreorganet hos fostre, - muligvis via hormonforstyrrende effekter (5).

Samlet indikerer de foreliggende studier, at TBBPA ikke forårsager skader på forplantningsevne eller fosterudvikling herunder udvikling af nervesystemet. En helt ny undersøgelse indikerer dog, at TBBPA kan forårsage skader på fosterudvikling.

Amning
Der er dokumentation for, at TBBPA og dets omdannelsesprodukter kan udskilles via modermælk hos mennesker (4).

Virkning på miljø

Spredning i miljøet
Kilder til TBBPA i miljøet er industriel produktion og anvendelse af stoffet og migration fra produkter, som indeholder TBBPA. I atmosfæren forekommer TBBPA primært bundet til partikler, som fjernes ved våd og tør aflejring. I vandmiljøet bindes TBBPA til opslemmet materiale eller sediment. I jord forventes stoffet at være bundet til jordpartikler og at have en lav mobilitet. Man antager derfor, at stoffet ikke i særlig høj grad frigives til grundvand (18).

TBBPA har en lav flygtighed og frigivelsen af stof fra jord/vand til luft forventes at være ubetydelig (11).

Bioakkumulering
Biokoncentrationsværdier fra 20 – 3200 er opgivet for vandlevende organismer.

Høje biokoncentrationsværdier indikerer, at stoffet har et højt potentiale for at bioakkumulere. Det modsatte - et lavt bioakkumuleringspotentiale - indikeres dog af, at halveringstiden i fisk er under 1 dag og i østers under 5 dage (3),(7).

Phenolgrupperne på TBBPA kan i miljøet blive methyleret, hvilket resulterer i det mere fedtopløseligt stof – TBBPA-dimethylether. TBBPA-dimethylether er fundet i sediment, fisk og skaldyr. Prøver udtaget i Japan viste niveauer på 0,8 - 4,6 * 10^–3

mg methyleret TBBPA/kg fisk (vådvægt). Der er målt gennemsnitsværdier af TBBPA i blod fra voksne japanere på 2,4 * 10^–6 mg/kg fedt (7)). TBBPA er endvidere fundet i modermælk (4).

Samlet understøtter målinger i fisk, skaldyr og mennesker, at TBBPA kan bioakkumulere i levende organismer.

Nedbrydelighed

TBBPA er ikke biologisk letnedbrydeligt, men undersøgelser viser, at stoffet kan nedbrydes delvist i jord, sediment og vand både under iltholdige- og iltfrie forhold. TBBPA nedbrydes ved UV-stråling i vand (3). Nedbrydning af TBBPA i havmiljø under iltfrie forhold har vist dannelse af bisphenol A. Der er ingen oplysninger om, at TBBPA kan omdannes til bisphenol A i ferskvand (20).

Giftighed

TBBPA har høj akut giftighed overfor vandlevende organismer (LC₅₀³ < 1 mg/l).
(10),(11).

Andre miljøeffekter

Der er ikke nogen forventning om, at TBBPA medvirker til nedbrydning af ozonlaget, bidrager til fotokemisk ozondannelse eller næringssaltbelastning eller til den atmosfæriske drivhuseffekt.

Påvirkning af bakterier

Der er ikke fundet data, der kan belyse TBBPAs mulige effekter på bakterier og mikroorganismer.

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dkv

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF, European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

IARC: IARC MONOGRAPHS WORKING GROUP, FEBRUARY 1998, (VOLUME 71). Re-evaluation of Some Organic Chemicals, Hydrazine and Hydrogen Peroxide, http://www-cie.iarc.fr 

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_
34365_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment,
http://www.epa.gov/ORD/

US: National Toxicology program (NTP), http://ntp-server.niehs.nih.gov

US: Department of Labor. Occupational Safety & Health Administration, http://www.osha.gov

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh

Litteraturhenvisninger

1.  MST. Brominated Flame Retardants: Toxicity and Ecotoxicity. http://www.mst.dk 2000

2.  Simonsen FA,et al. Brominated flame retardants; toxicity and ecotoxicity. København: Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen; 2000. (Environmental project; 568;Miljøprojekt; 568

3.  Haneke EK. Tetrabromobisphenol A
[79-94-7]

Review of Toxicological Literature

Prepared for, National Institute of Environmental Health Sciences. http://ntp-server.niehs.nih.gov 2002 Jun. Available from: http://ntp-server.niehs.nih.gov.

4.  Health & Safety Executive Industrial Chemical Unit UK. European Union Risk Assessment report - Draft. Tetrabromobisphenol-A.May 2005. http://ecb.jrc.it 2005

5.  L.van der Ven, H.Lilienthal, A.Piersma, et al.  Endocrine disrupting and neurobehavioural effects of the brominated flame retardant TBBPA in a reproduction study in rats. [Abstract] Reproductive Toxicology  2005;20(3):486-7.

6.  Fakta og baggrundsinformation om bromerede flammehæmmere. www.mst.dk 2003

7.  Tetrabromobisphenol A and derivatives. Geneva: World Health Organization;International Labour Organisation;United Nations Environment Programme; 1995. (Environmental health criteria; 172

8.  Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

9.  Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty's Industrial Hygiene and Toxicology. - 2: Toxicology. - Part F. 4 ed. New York, N.Y. : Wiley:  1994. 4311p .

10.  USEPA/ORD/NHEERL. ECOTOX:Ecotoxicology Database. ECOTOX:Mid-Continent Ecology Division. 31003. Available from: http://www.epa.gov/cgi-bin/ecotox.

11.  European Chemicals Bureau.  IUCLID dataset for TBBPA, CAS No. 79-94-7. European Commission, [updated 19 Feb 2000].

12.  Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

13.  Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs.
http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC%
20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

14.  Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65
_list/files/P65single120205.pdf.

15.  Tetrabromobisphenol A. www.chemicalland21.com 2003 Nov 3. Available from:
www.chemicalland21.com/arokorhi/specialtychem/
perchem/TETRABROMOBISPHENOL%20A.htm.

16.  Helleday T, Tuominen K-L, Bergman Å, Jenssen D. Brominated flame retardants induce intragenic recombination in mammalian cells. Mutation Research. 1999;439(2):137-47.

17.  Clayton GD, Clayton FE, editors. Patty's Industrial Hygiene and Toxicology. - 2: Toxicology. - Part E. 4 ed. New York, N.Y. : Wiley:  1994. 3285p .

18.  Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Tetrabromobisphenol A. (Reviewed by SRP on 9/14/2000). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 2002 Jan 14. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS339F.htm.

19.  Jakobsson K, Thuresson K, Rylander L, Sjödin A, Hagmar L, Bergman A. Exposure to polybrominated diphenyl ethers and tetrabromobisphenol A among computer technicians. Chemosphere 2002
Feb;46:[709]. Available from:
http://www.mindfully.org/Plastic/Flame/
Computer-Technicians-PBDE-Feb02.htm.

20.  Chemicals Stakeholder Forum. Chemicals for Consideration by the Forum. Tetrabromobisphenol-A (TBBPA). Eleventh Meeting. CSF/03/47. 11 March 2003. http://www.defra.gov.uk 2003

Fodnoter

¹ Den dosis, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indtagelse.

² Den luftkoncentration, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indånding.

³ Den koncentration i vandet, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.