| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D9 – Stofprofil for Acrylsyre

Kort Status og Resumé 

Fokus

Acrylsyre er et vigtigt syntesestof i plastindustrien. Stoffets kritiske effekter er ætsning på hud og øjne og irritation i de øvre luftveje og vævsforandringer i næsens slimhinde og lugteceller ved gentagen indånding (1).

Konklusion

Samlet vurderes acrylsyre at udgøre en risiko for akutte og kroniske sundhedsskadelige effekter ved eksponering i arbejdsmiljø. Data fra undersøgelser i dyr indikerer at gentagen eksponering for acrylsyre via indånding
i koncentrationer tæt på grænseværdien for stoffet kan forårsage skader i de øvre luftveje. Eksponering af forbrugere og almenbefolkning for acrylsyre vurderes ikke at udgøre en sundhedsrisiko.

Visse industrielle aktiviteter, hvor acrylsyre indgår som syntesestof, kan indebære en risiko for skadevirkning lokalt i vandmiljø og renseanlæg ved udledning af spildevand.

Status

EU kommissionen har gennemført en risikovurdering af acrylsyre. For arbejdstagere konkluderer man, at der er risiko for akut luftvejsirritation og ætsning ved indånding og risiko for lokale effekter i øvre luftveje og system ved gentagen eksponering. Dette forhold gælder ved produktion og anvendelse af acrylsyre og acrylatbaserede klæbestoffer. Man vurderer, at forbrugere og almenbefolkning ikke er udsat for acrylsyre i sundhedsfarlige koncentrationer. I forhold til miljøet konkluderer man, at acrylsyre kan udgøre en risiko for vandmiljø og spildevandsrenseanlæg omkring punktkilder ved produktion af superabsorberende polymerer (SAP) og ved vådpolymerisation (1). Klassificering af acrylsyre er ændret fra R10 Xn;21/22 C;R35 N;R50 (brandfarlig, farlig ved hudkontakt og indtagelse, alvorlig ætsningsfare, meget giftig for vandlevende organismer) til R10 Xn;R20/21/22 C;R35 N;R50 (brandfarlig, farlig ved indånding, hudkontakt og indtagelse, alvorlig ætsningsfare, meget giftig for vandlevende organismer) (2).

Acrylsyre er ikke optaget på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer (3).

Anvendelse

Acrylsyre indgår som monomer ved fremstilling af polyacrylsyre og polyakrylsyresalte og ved fremstilling af polyacrylater. Polymerer og copolymerer af acrylsyre og acrylsyreestere (polyacrylater) har en lang række anvendelser. De væsentligste anvendelser i EU er i dispersioner (maling, lak, klæbestoffer mv.), ved fremstilling af superabsorberende polymerer (SAP), i tekstil- og læderbehandlingsmidler og ved fremstilling af acrylfibre. Acrylsyre indgår også direkte som ingrediens ved fremstilling af klæbestoffer, maling, bindemidler og trykfarver (1).

Eksponeringsforhold

Den væsentligste eksponering af mennesker for acrylsyre forekommer i arbejdsmiljøet ved indånding af dampe og hudkontakt. Der er begrænsede anvendelige målinger af stoffet i arbejdsmiljøet. Ved brug af en model er der beregnet et eksponeringsniveau via indånding ved fremstilling og anvendelse af klæbestoffer på fra 15 gange under grænseværdien for stoffet og op til ca. to gange grænseværdien. Beregningerne er baseret på, at der anvendes  punktudsugning. Hudeksponering i arbejdssituationer forventes at være meget lav, idet der generelt anvendes handsker ved håndtering af ætsende og irriterende stoffer og produkter (1).

Forbrugere eksponeres for acrylsyre via restmonomerer i hygiejneartikler som papirhåndklæder, bind og bleer og via klæbestoffer, lim og maling. Forbrugeres eksponering for acrylsyre ved indånding af dampe fra UV-hærdende lime er beregnet til 0,542 mg/m³ under brug svarende til ca. en tiendedel af grænseværdien i arbejdsmiljø. Optagelse af acrylsyre ved hudkontakt med blebukser er beregnet til 1,8 * 10^-4 mg/kg lgv¹/dag for nyfødte (~ 700 gange mindre end TDI) og 6,0 * 10^-5 mg/kg lgv/dag (~ 1.600 gange mindre end TDI) for et 1-års barn (1).

Der er kun ganske få målinger af acrylsyre i miljøet. Ved hjælp af en model er regionale baggrundskoncentrationer af acrylsyre beregnet til 4,0 * 10^-4 mg/l i vandmiljøet og 2,0 * 10^-6 mg/m³ i atmosfærisk luft. Lokalt i nærheden af industri kan koncentrationen af acrylsyre være væsentligt højere (1).

Mennesker kan eksponeres for acrylsyre via miljøet lokalt ved indtagelse af plantedele og regionalt ved indtagelse af drikkevand. En daglig indtagelse på
0,05 mg/kg lgv/dag er beregnet for lokal eksponering via indtagelse af plantedele. Regional eksponering for acrylsyre via drikkevand er beregnet  til 1,51 * 10^-5

mg/kg lgv/dag (~ 6.600 gange mindre end TDI) (1).

Effekter 
Ren acrylsyre er et meget reaktivt kemisk stof, der virker stærkt ætsende. Stoffet kan ved direkte kontakt forårsage akut skadelig effekt lokalt. Ved gentagen indånding forårsager acrylsyre vævsforandringer i næseslimhinden og lugteceller. Det laveste, observerede koncentrationsniveau (LOAEC²) for denne effekt er hos mus 5 ppm (15 mg/m³) svarende til 3 gange grænseværdien for acrylsyre i arbejdsmiljø og hos rotter 75 ppm (221 mg/m³) svarende til 44 gange grænseværdien (1). US EPA³ har på baggrund af de nævnte undersøgelser i rotter og mus beregnet en reference-koncentration (RfC) for daglig, kontinuerlig og livslang indånding af acrylsyre på 0,001 mg/m³ svarende til 0,0003 ppm. Ved dette eksponeringsniveau, vurderer man, at der ikke er væsentlig risiko for skadelige effekter (4).

I vandmiljøet udviser acrylsyre meget høj akut giftighed overfor alger. I standardtest påvirkes alger ved koncentrationer under 0,1 mg/l. Stoffet har også høj akut giftighed overfor visse mikroorganismer (5).

Regulering

Arbejdsmiljø

TEF = Tal Efter Bindestregen

Miljø

B-værdi:  Ikke fastsat (6).

Klassificering

R10 Xn;R20/21/22 C;R35 N;R50 (7).

Brandfarlig (R10); Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse (R20/21/22); Alvorlig ætsningsfare (R35); Meget giftig for organismer, der lever vand (R50).

Anden regulering

Der er ikke fastsat en specifik migrationsgrænse (SML) for acrylsyre i levnedsmidler. Der er fastsat en TDI (tolerabel daglig indtagelse) på 0,1 mg/kg lgv
(8).

Proposition 65 (Californien): Ikke listet (9).

Identifikation

Kemisk navn

Acrylsyre

Synonymer

Ethylencarboxylsyre, propensyre

Struktur

CAS nr.

79-10-7 (1)

EINECS/ELINCS nr.

201-177-9

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Klar, farveløs væske med karakteristisk skarp lugt.

Smeltepunkt

14 °C

Kogepunkt

141 °C

Flammepunkt

48 - 55 °C

Damptryk

3.8 hPa ved 20 °C

Densitet

1,0621 g/cm ³  (20 °C)

pH

Ætsende

Opløselighed

Vand: 1 kg/l (25°C). Fuldt vandopløselig.

Blandbar med ethanol, diethylether, benzen og chloroform.

Log P_ow  

0,46 ved 25 °C

Lugtgrænse

1,1 ppm

Anvendelse og Forekomst

Acrylsyre er et vigtigt industrielt syntesestof. Stoffet indgår enten direkte som monomer ved fremstilling af polyacrylsyre og herunder polyacrylsyre-salte eller som intermediat ved fremstilling af acrylatestere, som polymeriseres til polyacrylater. Polymerer og copolymerer af acrylsyre og acrylsyreestere (polyacrylater) anvendes ved fremstilling af superabsorberende polymerer (SAP) primært til brug i hygiejneartikler, som bindemidler mv. i maling, lak og klæbestoffer, som kompleksbindere i vaske-/rengøringsmidler, som flokkuleringsmidler ved vandbehandling, ved overfladebehandling af papir, tekstiler og læder og ved fremstilling af acrylfibre, acrylatgummi, latex og materialer til fødevareemballage, i tandlægematerialer og cement ved knogleoperationer mv. Acrylsyre indgår også direkte som ingrediens og forekommer som restmonomer i klæbestoffer, maling, bindemidler og trykfarver
(1).

Den væsentligste eksponering af mennesker for acrylsyre forekommer i arbejdsmiljøet ved indånding og hudkontakt. Der er begrænsede anvendelige målinger af stoffet i arbejdsmiljøet. Ved fremstilling af klæbestoffer (1 - 10 % akrylsyre) er der ved hjælp af en model beregnet et eksponeringsniveau via indånding på 0,375 til 2,25 mg acrylsyre/m³ svarende til 15 gange under grænseværdien for stoffet i arbejdsmiljø op til ca. halvdelen af grænseværdien. Ved anvendelse af klæbestoffer er beregnet et eksponeringsniveau på 1,5 til 9 mg acrylsyre/m³ svarende til ca. en fjerdedel af grænseværdien og op til ca. det dobbelte af grænseværdien. Begge estimater forudsætter punktudsugning. Hudeksponering i arbejdssituationer forventes at være meget lav, idet der generelt anvendes handsker ved håndtering af ætsende og irriterende stoffer og produkter (1).

Forbrugere eksponeres for acrylsyre via restmonomerer i hygiejneartikler som papirhåndklæder, bind og bleer og via klæbestoffer, lim og maling. Forbrugeres eksponering for akrylsyre ved indånding af dampe fra UV-hærdende lime er beregnet til 0,542 mg/m³ under brug. Optagelse af akrylsyre ved hudkontakt med blebukser er beregnet til 0,00018 mg/kg lgv/dag (~ 700 gange under TDI) for nyfødte og 0,00006 mg/kg lgv/dag (~ 1.600 gange under TDI) for et 1-års barn
(1).

Acrylsyre spredes til det ydre miljø ved produktion og anvendelse af stoffet. Spredningen forekommer hovedsagelig via spildevand og i mindre omfang via atmosfærisk udledning. Udledning til miljøet kan desuden ske ved migration af  acrylsyre-restmonomer i færdige produkter. Der er kun ganske få målinger af acrylsyre i miljøet. Regionale baggrundskoncentrationer af acrylsyre i atmosfærisk luft er beregnet til 4,0 * 10^-4 mg/l i vandmiljøet og 2,0 * 10-6 mg/m³. Lokalt i nærheden af industri, som anvender vådpolymerisation, er der beregnet en acrylsyrekoncentration i vandmiljø på mellem 4,0 * 10-3 mg/l og 10 mg/l. Ved produktion af SAP er beregnet en koncentration lokalt i vandmiljø på 0,34 mg/l. I spildevandsudledninger fra industri er målt acrylsyrekoncentrationer på langt over 100 mg/l (1).

Mennesker kan eksponeres for acrylsyre via miljøet lokalt ved indtagelse af plantedele og regionalt ved indtagelse af drikkevand. Der er beregnet en indtagelse på 0,05 mg/kg lgv/dag ved lokal eksponering via indtagelse af plantedele. Regional eksponering for acrylsyre via drikkevand er beregnet  til 1,51 * 10^-5 mg/kg lgv/dag (~ 6.600 gange under TDI) (1).

Brand og ophedning

Acrylsyre er brandbar. Ved opvarmning af stoffet til flammepunktet (48 - 55 °C) og derover dannes eksplosive blandinger med atmosfærisk luft (10,11). Der er ikke fundet data om forbrændingsprodukter.

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning
Acrylsyre kan optages via lunger, hud og mavetarmkanal hos både dyr og mennesker. Hos rotter og mus optages stoffet hurtigt ved indånding og indtagelse, mens graden af hudoptagelse afhænger af opløsningsmiddel og koncentration (1). Mavetarmkanalen er tilsyneladende den væsentligste optagelsesvej for indåndet acrylsyre, idet stoffet opløses i slimen i de øvre luftveje og derefter transporteres tilbage til svælget, hvor det synkes (12). Optaget acrylsyre fordeles i hele kroppen. Hos mus omdannes acrylsyren hurtigt, primært i lever og nyrer, og udskilles som kuldioxid (CO₂) via udåndingsluften. Små mængder af omdannelsesproduktet 3-hydroxypropionsyre, men ikke uomdannet acrylsyre, kunne måles i urinen. Der er ikke data om halveringstider for stoffet i kroppen (1). Direkte kontakt med acrylsyre kan medføre vævsskader  lokalt (1).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
Der er ingen data om akutte effekter af acrylsyre i mennesker. Ren acrylsyre er et meget reaktivt kemisk stof, der virker stærkt ætsende i kontakt med biologisk materiale. Stoffet kan lokalt forårsage akut skadelig effekt ved indtagelse og hud- og øjenkontakt.

Forskellige dyrestudier med acrylsyre viser forskel i giftighed ved indtagelse. LD₅₀⁴ (rotte) varierer mellem 140 mg/kg og 1400 mg/kg afhængig af koncentrationen af acrylsyre (1). Acrylsyre er klassificeret som farlig ved indtagelse (Xn;R22).

Ved studier i kaniner er der fundet en LD₅₀ på 640 mg/kg ved eksponering for acrylsyre på huden (1). Acrylsyre er klassificeret som farlig ved hudkontakt (Xn;R21).

I et rottestudie er der fundet en LC₅₀⁵-værdi ved fire timers inhalation på 3,6 til > 5,1 mg/l (1). Acrylsyre er således klassificeret som farlig ved indånding (Xn;R20).

Irritation/ætsning
Oplysninger om uheld på arbejdspladser viser, at acrylsyre forårsager ætsninger på hud ved direkte kontakt og irritation i luftveje hos mennesker. Undersøgelser i kaniner viser, at ren acrylsyre forårsager alvorlige ætsninger på hud. En 50-% vandig opløsning resulterer i vævsdød på kaninhud efter et minut, mens en 10-% vandig opløsning resulterer i hudirritation efter fem minutter (1).

Hos kaniner forårsager acrylsyre alvorlige, kroniske øjenskader (1).

Acrylsyre er klassificeret som alvorligt ætsende (C;R35).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
Der er ikke fundet data om effekter af acrylsyre i mennesker ved gentagen eksponering. Gentagen indtagelse af stoffet via mavesonde over en periode på 90 dage forårsagede hos rotter dosisafhængig øget dødelighed, irritation og sårdannelse i mavesækken og nyreskader. Det laveste, observerede dosisniveau for de nævnte effekter (LOAEL⁶) blev fundet at være 150 mg/kg lgv/dag. Der er ikke observeret effekter ved gentagen eksponering via drikkevand (1).

Ved gentagen ekponering af mus og rotter for acrylsyre via indånding har man observeret skader på næseslimhinden og lugteceller ved 5 ppm (15 mg/m³) (ca. tre gange grænseværdien for stoffet i arbejdsmiljø) hos mus og 75 ppm (221 mg/m³) (ca. 44 gange grænseværdien) hos rotter (1). US EPA⁷ har på baggrund af de nævnte undersøgelser i rotter og mus beregnet en reference-koncentration (RfC) for daglig, kontinuerlig og livslang indånding af acrylsyre på 0,0003 ppm svarende til 0,001 mg/m³. Ved dette eksponeringsniveau, vurderer man, at der ikke er væsentlig risiko for skadelige effekter (4).

Gentagen hudkontakt med acrylsyre via huden i koncentrationer > 1 % forårsager hos mus hudirritation (1).

Allergi
Man har ikke set allergi i dyreforsøg ved udsættelse for ren acrylsyre. Dog er der observeret hudallergi hos mennesker. Man formoder, at årsagen er urenheder i acrylsyren. Der er ikke observeret luftvejsallergi hos mennesker ved eksponering for acrylsyre (1).

Samlet vurderes det, at ren acrylsyre ikke er allergifremkaldende ved hudkontakt og indånding.

Kræft
Der er ikke data om mulige kræftfremkaldende effekter af acrylsyre hos mennesker.

Der er ikke observeret indikationer på kræftfremkaldende effekter af acrylsyre i en undersøgelse med rotter eksponeret for stoffet via indtagelse og en undersøgelse i mus eksponeret for stoffet ved hudkontakt (1,13). Det internationale kræftforskningsinstitut IARC vurderer, at det på baggrund af foreliggende data ikke er muligt at klassificere acrylsyre i forhold til mulige kræftfremkaldende effekter (gruppe 3) (14).

Samlet er der ikke indikationer for, at acrylsyre har kræftfremkaldende effekt.

Arveanlæg
På baggrund af undersøgelser i cellesystemer og dyr vurderer man, at det er usandsynligt, at acrylsyre kan forårsage skader på arveanlæg (1).

To studier af acrylsyres mulige effekter på forplantningsevnen hos rotter ved indtagelse viste ingen reproduktionsskadende effekt. Der var indikation af reduceret tilvækst hos ungerne efter fødslen ved dosisniveauer, der også forårsagede reduceret fødeindtagelse og vægtforøgelse hos mødrene. Der blev ikke observeret misdannelser hos ungerne. Det dosisniveau, hvor der ikke kunne iagttages effekter på tilvækst hos ungerne, blev fundet at være 460 mg/kg lgv/dag. Der blev ikke observeret skadelige effekter af acrylsyre på fosterudvikling eller udvikling af unger efter fødslen i et studie hhv. med rotter og kaniner eksponeret via indånding (1).

Det foreliggende datagrundlag giver ikke grundlag for at klassificere acrylsyre for skadelige effekter på forplantning og fosterudvikling (1).

Amning

Reproduktion

Der er ikke fundet oplysninger om, at acrylsyre forekommer i modermælk og derved medfører en risiko for spædbørn ved amning.

Virkning på miljø

Spredning i miljøet

Spredning af acrylsyre i miljøet kan forventes i forbindelse med produktion og bearbejdning af stoffet. Spredningen forekommer hovedsagelig via spildevand og
i mindre omfang via atmosfærisk udledning. Udledning til miljøet kan desuden ske ved migration af acrylsyre i form af restmonomerer i færdige produkter.

I atmosfæren forventes acrylsyre helt overvejende at forekomme på dampform, hvor stoffet primært nedbrydes ved reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys. Acrylsyre forventes ikke at bindes til opslemmede partikler og sediment i vandmiljøer. Graden af binding af acrylsyre til jordpartikler og dermed mobilitet afhænger af jordtypen. Høj mobilitet i jord kan indebære en risiko for udvaskning af stoffet til grundvand og vandmiljøer (1,5).

Bioakkumulering

Der er ikke nogen forventning om, acrylsyre kan opkoncentreres i levende organismer og i fødekæder (1,5),(15).

Nedbrydelighed

Acrylsyre er biologisk letnedbrydeligt i standardtest under iltrige forhold. Andre testdata indikerer, at stoffet også er letnedbrydeligt under iltfattige forhold (1,5).

I atmosfæren nedbrydes acrylsyre ved reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys; den estimerede halveringstider for stoffet er ca. 2 døgn. Nedbrydning direkte via sollys kan også være en mulighed. I vandmiljøer er acrylsyre stabilt overfor hydrolyse. Nedbrydning i vandfasen via reaktion med hydroxylradikaler dannet via sollys foregår kun langsomt (1,5).

Giftighed

Undersøgelser af acrylsyres effekter overfor vandlevende organismer viser, at alger er de mest følsomme organismer både ved enkelt og ved gentagen eksponering for stoffet. Acrylsyre udviser meget høj akut giftighed overfor alger og moderat akut giftighed overfor fisk og daphnier. EC₅₀-værdier⁸ for akut giftighed i alger er i de fleste undersøgelser under 0,1 mg/l, mens EC₅₀-værdier for akut giftighed i daphnier varierer fra 47 mg/l til over 700 mg/l. Hos fisk er observeret LC₅₀-værdier⁹ varierende fra 27 mg/l til 315 mg/l  (1).

Andre miljøeffekter

Der er ikke nogen forventning om, at acrylsyre medvirker til nedbrydning af ozonlaget, bidrager til fotokemisk ozondannelse, til næringssaltbelastning eller til den atmosfæriske drivhuseffekt

Påvirkning af bakterier
Acrylsyre udviser varierende giftighed overfor bakterier og encellede organismer.

Stoffet har høj akut giftighed overfor visse mikroorganismer. I EUs risikovurdering af stoffet konkluderer man, at der lokalt ved punktkilder kan være risiko for skadelige effekter på mikroorganismer i spildevandsrenseanlæg (1).

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

DK: Arbejdsmiljøinstituttet, www.ami.dk/

DK: Danmarks Miljøundersøgelser, www.dmu.dk/forside.asp

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/
ph_risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be

Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_
34365_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

Office of Environmental Health Hazard Assessment, California, http://www.oehha.ca.gov

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC), http://www.iarc.fr/

Litteraturhenvisninger

1.  European Chemicals Bureau (ECB). European Union Risk Assessment Report. Acrylic Acid.  2002.

2.  EU-Kommissionen. Kommissionens direktiv 2001/59/EF af 6. august 2001 om 28. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EØS-relevant tekst). http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html 2001 Aug 6. Available from:
http://europa.eu.int/servlet/portail/RenderServlet?search=
DocNumber&lg=da&nb_docs=25&domain=Legislation&coll=
&in_force=NO&an_doc=2001&nu_
doc=59&type_doc=Directive .

3.  Miljøstyrelsen. Listen over uønskede stoffer. http://www.mst.dk 2000;Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 9 2000:

4.  IRIS - Integrated Risk Information System. Acrylic acid.
http://csi.micromedex.com EPA (US); 2003. Available from: http://csi.micromedex.com/DATA/IR/IR0002.HTM?Top=Yes.

5.  Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Acrylic acid. (Reviewed by SRP on 5/20/1999). http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS1421.htm 1999. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS1421.htm.

6.  B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2

7.  Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

8.  Synoptic Document. Provisional Lists of monomers and additives notified to European Commission as substances which may be used in the manufacture of plastics intended to come into contact with foodstuffs. http://cpf.jrc.it/webpack/downloads/SYNOPTIC
%20DOCUMENT(2003.04.15).pdf EUROPEAN COMMISSIONHEALTH & CONSUMER PROTECTION DIRECTORATE-GENERAL; 2003 May 13

9.  Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65_list/files/P65single120205.pdf.

10.  Lewis Sr. RJ. Sax's Dangerous Properties of Industrial Materials. - 2: A-G. 9.ed. ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold:  1995.

11.  Beredskabstyrelsen. Indsatskort for kemikalieuheld, akrylsyre. http://www.kemikalieberedskab.dk 2003. Available from: http://www.kemikalieberedskab.dk/ikkort/11/ik.kort.[A].11.html.

12.  American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH). Acrylic Acid: TLV® Chemical Substances 7th Edition Documentation. http://www.acgih.org/store/BrowseProducts.cfm?type=cat&id=16 2001

13.  IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. - 71: Re-evaluation of some organic chemicals, hydrazine and hydrogen peroxide. Part 3. Lyon: World Health Organization, International Agency for Research on Cancer; 1999. p.933

14.  IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. - 71: Re-evaluation of some organic chemicals, hydrazine and hydrogen peroxide. Part 3. Lyon: World Health Organization, International Agency for Research on Cancer; 1999. p.933

15.  The Royal Society of Chemistry. The Dictionary of Substances and their Effects: Acrylic acid. http://pubs.rsc.org/CFDOSE 1999. Available from:
http://pubs.rsc.org/CFDOSE.

Fodnoter

¹ legemsvægt

² LOAEC = Lowest observed adverse effect concentration

³ United States Environmental Protection Agency

⁴. Den dosis, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indtagelse.

⁵. Den koncentration, der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indånding

⁶ LOAEL = Lowest observed adverse effect level

⁷. United States Environmental Protection Agency

⁸ Den koncentration i vand, der forårsager effekt hos halvdelen af de eksponerede individer.

⁹ Den koncentration i vand, der forårsager dødsfald hos halvdelen de eksponerede dyr.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.