Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien
Bilag D15 – Stofprofil for dibutyltin-bis
(methyl-maleat)
Kort Status og Resumé
Der foreligger meget begrænsede data på dibutyltin-bis(methyl-maleat) (fremover kaldet DBTbis). Derfor er mange af de følgende konklusioner baseret på generelle data om organiske tinforbindelser eller andre dibutyltin-forbindelser.
Fokus
Organiske tinforbindelser har flere miljø- og sundhedsskadelige egenskaber. Stofgruppen er primært i fokus, fordi den mistænkes for at forårsage hormonforstyrrende effekter hos mennesker og dyr. De kritiske effekter er virkning på hormonsystem og fosterudvikling. Tributyltinforbindelser kan fremkalde skader på hjerne og nervesystem. Der er dog ikke rapporteret om nerveskadende effekt for dibutyltin-forbindelser (1).
Alle former af tin optages relativt nemt og kan bioakkumuleres i vandlevende organismer (2).
Konklusion
Det er ikke muligt på baggrund af de fundne data at vurdere om anvendelsen af DBTbis i bl.a plastmaterialer udgør en risiko for miljø- og sundhedsskadelige effekter.
Status
DBTbis er ikke prioriteret under EUs program for risikovurdering af eksisterende stoffer.
DBTbis er ikke klassificeret for miljø- og sundhedseffekter (3).
Tributylforbindelser er på EUs liste over stoffer, som anses for at have hormonforstyrrende effekter. Der er ingen dibutylforbindelser på EUs liste over stoffer med dokumenterede eller potentielle hormonforstyrrende effekter (4,5).
DBTbis er ikke på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 (6).
Anvendelse
Der foreligger ikke specifikke oplysninger om anvendelsen af DBTbis. Dibutyltinforbindelser generelt anvendes overvejende som stabilisatorer i PVC-plast (normalt indhold ca. 2 %) (7,8,9). Stofferne fungerer som varme- og UV- stabilisatorer (8). Dibutyltin-forbindelser anvendes endvidere som katalysatorer ved fremstilling af plast, fx. polyuretanplast og silikoner. Almindeligt restindhold i polyuretanplast er 0,05-0,3 vægt-% (8,9) . Tilsætning af 0,001-1 % i maling og lim fremskynder tørkeprocessen eller hærdning (8,9).
Eksponeringsforhold
I arbejdsmiljøet forekommer eksponering for organiske tinforbindelser overvejende ved indånding af dampe ved opvarmning af plast/PVC og ved hudkontakt under fremstilling og anvendelse af stoffet og forarbejdning af plast/PVC. På trods af den udbredte anvendelse af organiske tinforbindelser er der ikke fundet målinger af stofferne i arbejdsmiljøet.
Som forbrugere eksponeres mennesker for organiske tinforbindelser via levnedsmidler, som er forurenet med tin. Forureningen stammer fra udledning af organiske tinforbindelser til vandmiljø eller fra spildevandsslam, som spredes på markerne som gødning. Endvidere sker en eksponering af forbrugere via forbrugerprodukter af plast indeholdende organiske tinforbindelser i opvaskesvampe, bleer, plastfolie, lime og klæbestoffer, gulvbelægninger, legetøj, plasthandsker (1,7).
Dibutyltinforbindelser spredes med stor sandsynlighed i miljøet som et resultat af produktion og anvendelse af stofferne (2).
Effekter
Det er i dyrestudier vist, at dimethyltinchlorid og monomethyltinchlorid kan give skader på nervesystemet. Det højeste dosisniveau, hvor der ikke er observeret nerveskader eller andre skadelige effekter (NOAEL1) er hos rotter 0,62 mg/kg lgv2/dag. Der er ikke rapporteret om nerveskadende effekt for de øvrige organiske tinforbindelser (der mangler dog oplysninger om monobutyltin)(1).
Flere organiske tinforbindelser er under mistanke for at kunne skade fostre under graviditeten. For dibutyltinacetat er det lavest observerede dosisniveau for fosterskader (LOAEL3) 10 mg/kg lgv/dag og for misdannelser på skelettet 5 mg/kg lgv/dag i undersøgelser med rotter. For dibutyltinchlorid er NOAEL for fosterskader hos rotter 2,5 mg/kg lgv/dag (1).
Der er indikationer for, at tributylforbindelser forårsager skadelige effekter på forplantningsevne og fosterudvikling. Det er dog uklart om årsagen til disse effekter skyldes hormonforstyrrende egenskaber (10).
Alle former for tin, både uorganiske og organiske, optages relativt nemt af vandlevende organismer (2). Der er dokumentation for, at tributylforbindelser forårsager hormonforstyrrende effekter hos snegle, mens der ikke er dokumentation for sådanne effekter af dibutyltinforbindelser (1,10).
Regulering
Arbejdsmiljø
| GV | Organisk opl.middel |
MAL |
Kræft |
||
| ppm | mg/m³ | ppm | MAL-faktor | TEF | AT-liste |
| - |
0,1H* |
- |
0 |
≥1,0%: -6 ≥0,25–1,0%: - 3 |
|
TEF = Tal Efter Bindestregen
* Grænseværdien er for tinforbindelser, organiske, beregnet som Sn
Miljø
Der er ikke fastsat en B-værdi for organiske tinforbindelser. B-værdien for uorganiske tinforbindelser er (støv, målt som Sn) 0,02 mg/m³ (11).
Klassificering
DBTbis er ikke klassificeret for miljø- og sundhedseffekter (3).
Anden regulering
Der er ikke fastsat et tolerabelt dagligt indtag (TDI) for DBTbis. DBTbis vil med stor sandsynlighed nedbrydes til dibutyltin i kroppen. EUs videnskabelige komite for toksikologi, økotoksikologi og miljø (CSTEE) har anbefalet en tolerabel daglig indtagelse på 0,1 mg/kg/dag for dibutyltin (1).
Organiske tinforbindelser er ikke optaget på EU-kommissionens liste over stoffer, der bruges ved fremstilling af plastmateriale og som kan komme i kontakt med fødevarer. Der er derfor ikke fastsat en specifik migrationsgrænse i levnedsmidler (SML) for DBTbis (12).
Tributylforbindelser er på EUs liste over stoffer, som anses for at have hormonforstyrrende effekter. Der er ingen dibutylforbindelser på EUs liste over stoffer med dokumenterede eller potentielle hormonforstyrrende effekter (4).
DBTbis er ikke på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 (6).
Dibutyltin-forbindelser er på Listen over miljøfremmede stoffer og tungmetaller, der analyseres for i Danmarks nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009 (13).
Proposition 65 (Californien): DBT-bis, dibutylforbindelser eller organiske tinforbindelser generelt er ikke listet (14).
Identifikation
Kemisk navn
Dibutyltin-bis(methyl-maleat)
Synonymer
Dibutyltin-methylmaleat, stannan-dibutyl-bis(methyl-maleat), methyl (Z,Z)-8,8-dibutyl-3,6,10-trioxo-2,7,9-trioxa-8-stannatrideca-4,11-dien-13-oat
Struktur
R = kæde med 5 kulstofatomer.
CAS nr.
15546-11-9
EINECS/ELINCS nr.
239-594-3
Fysisk/Kemiske egenskaber
Tilstandsform
Ingen data
Smeltepunkt
Ingen data
Kogepunkt
Ingen data
Flammepunkt
Ingen data
Damptryk
Ingen data
Densitet
Ingen data
pH
Ingen data
Opløselighed
Vand: Dibutyltinforbindelser synker i vand under langsom opløsning. Større molekyler har en meget lav opløselighed i vand (8).
Log Pow
Ingen data
Lugtgrænse
Ingen data
Anvendelse og forekomst
Der foreligger ikke specifikke data om anvendelse og forekomst af DBTbis. Dibutyltin-forbindelser anvendes hovedsagelig som stabilisator i PVC-plast (normalt ca. 2%) (7,8,9). Stofferne forhindrer plasten i at nedbrydes ved opvarmning, som er nødvendig for at forme produkter (108-200°C). Hvis plastmaterialet skal være modstandsdygtig for længere tids udsættelse for varme anvendes i stedet svovlholdige dibutyltinforbindelser. Dibutyltinforbindelser beskytter endvidere PVC mod nedbrydning som følge af udsættelse for sollys (8).
Dibutyltinforbindelser anvendes i farveløs/gennemsigtig plast i koncentrationer på 0,001 til 1 % for at opnå stabiliserende virkning (8).
Dibutyltinforbindelser anvendes endvidere som katalysatorer ved fremstilling af plast, fx. polyuretanplaster og silikoner. Almindeligt restindhold i polyuretanplast er 0,05-0,3 vægt-%. Tilsætning af 0,001-1 % i farve fremskynder tørkeprocessen
(8).
Brand og ophedning
DBTbis er brændbart. Ved ophedning og brand afgiver DBTbis stikkende og irriterende røg og dampe, hvis sammensætning ikke er nærmere specificeret
(15).
Virkning på Sundhed
Nedenstående data er overvejende baseret på data for andre organiske tinforbindelser end DBTbis, fortrinsvis monomethyltin (MMT), dimethyltin (DMT), dibutyltin (DBT), tributyltin (TBT), dioctyltin (DOT) og monooctyltin (MOT). Såfremt der i litteraturen ikke er fundet data vedrørende DBTbis, er effekter af de andre nævnte organiske tinforbindelser beskrevet under det enkelte endpoint. Da DBTbis med stor sandsynlighed omdannes til DBT i kroppen, vil oplysninger om DBT være mest relevante.
Optagelse og omsætning
DBTbis er vurderet som hudoptagelig i Arbejdstilsynets grænseværdiliste (16). Der foreligger kun begrænsede oplysninger om DBTbis optagelse og omsætning. Efter injektion af dibutyl- og diethyltin forbindelser hos mus fandt man den højeste koncentration af stofferne i lever og nyrer. Sandsynligvis udskilles alle organiske tinforbindelser fortrinsvis via urinen. Organiske tinforbindelser er i modsætning til uorganiske tinforbindelser fedtopløselige og fordeles hurtigt til det centrale nervesystem efter optagelse i organismen. Organiske tinforbindelser menes at gennemgå en langsom nedbrydning i kroppen via oxidativ dealkylering (2).
Kortvarig påvirkning
Akutte effekter
DBTbis er i dyrestudier akut giftigt ved indtagelse (LD504 62 mg/kg lgv) (17). Der foreligger ingen data om akutte effekter ved hudkontakt og indånding.
Irritation/ætsning
Organiske tinforbindelser kan fremkalde reversibel irritation ved hud- og øjenkontakt hos mennesker. Arbejdere, som blev eksponeret for røg og dampe af butyltinforbindelser, oplevede smerter i hals og hoste flere timer efter eksponeringen. Eksponeringens størrelse og varighed er ikke nærmere specificeret (2).
Længerevarende/gentagen påvirkning
Generelt
MMT, DMT, DBT, TBT, DOT og MOT resulterer alle i nedsat vægt af thymus og reduceret immunforsvar. Generelt nedsætter butyl- og oktyltinforbindelser immunforsvaret (der mangler dog oplysninger om monobutyltin) (1).
Det er i dyrestudier vist, at dimethyltinchlorid og monomethyltinchlorid kan give skader på nervesystemet. Det højeste dosisniveau, hvor der ikke er observeret nerveskader eller andre skadelige effekter (NOAEL) er hos rotter 0,62 mg/kg lgv/dag. Der er ikke rapporteret om nerveskadende effekt for de øvrige organiske tinforbindelser (der mangler dog oplysninger om monobutyltin) (1).
Der er indikationer for, at tributylforbindelser forårsager skadelige effekter på forplantningsevne og fosterudvikling. Det er dog uklart om årsagen til effekterne skyldes hormonforstyrrende egenskaber (10).
Allergi
Der er ikke fundet data, som kan belyse mulige allergifremkaldende egenskaber af DBTbis eller andre af de ovenfor nævnte organiske tinforbindelser.
Kræft
Der foreligger ingen indikationer for, at tinforbindelser (organiske eller uorganiske) er kræftfremkaldende (2).
Arveanlæg
Der er ikke fundet data, som kan belyse mulige effekter af DBTbis eller andre af de ovenfor nævnte organiske tinforbindelser på arveanlæg.
Reproduktion
For mange af organotinforbindelserne (MMT, DMT, DBT, TBT, DOT og MOT) er der rapporteret om nedsat vægt hos afkommet ved eksponering af moderdyrene via indtagelse i dræftighedsperioden. Det laveste dosisniveauer for disse effekter er rapporteret for DMT. Her er det laveste dosisniveau for reduceret tilvækst og reduceret vægt af thymus hos moderdyrene og nedsat vægt hos afkom (LOAEL5)
15 mg/kg lgv/dag (1).
Ligeledes er der i rottestudier observeret et øget antal misdannelser hos fostre ved eksponering af moderdyrene for DBT, TBT eller syresalt af DOT i dræftighedsperioden. For dibutyltinacetat er det lavest observerede dosisniveau for fosterskader (LOAEL) 10 mg/kg lgv/dag og for misdannelser på skelettet 5 mg/kg lgv/dag i undersøgelser med rotter. For dibutyltinchlorid er NOAEL for fosterskader hos rotter 2,5 mg/kg lgv/dag (1).
Amning
Der er ikke fundet oplysninger om, at DBTbis forekommer i modermælk og derved medfører en risiko for spædbørn ved amning.
Virkning på miljø
Spredning i miljøet
Organiske tinforbindelser forekommer ikke naturligt. Dibutyltinforbindelser spredes i miljøet ved produktion og ved anvendelse af stofferne (2,9).
I tilfælde af, at dibutyltinforbindelser slipper ud i jord, vil de bindes til jorden (2).
Udledning til atmosfæren vil ikke være relevant, da flygtigheden af de fleste organiske tinforbindelser er lav (7).
I tilfælde af at DBTbis slipper ud i vandmiljøet indeholder DBTbis estergrupper, der med stor sandsynlighed kan hydrolyseres (2), hvorved der dannes dibutyltin. I ferskvandsmiljøer vil organiske tinforbindelser sandsynligvis binde sig til bundsediment, hvorimod tinforbindelser i marine miljøer, delvist vil forblive opløst
i havvandet (2). Specielt på ionform (som fx. DBTbis), vil tinforbindelserne forblive opløst i vandfasen (7).
Bioakkumulering
Tin og tinforbindelser i alle former kan optages og bioakkumulere i vandlevende organismer (2).
Nedbrydelighed
Organiske tinforbindelser er ikke stabile i miljøet. Deres nedbrydning fremskyndes gennem fotokemiske og biokemiske processer i miljøet. Nedbrydningen kan tage fra få dage til uger (2).
DBTbis indeholder estergrupper, der med stor sandsynlighed hydrolyseres i vandmiljøet (7).
Giftighed
Tributylforbindelser forårsager hormonstyrrende effekter hos snegle (ingen dosisniveauer er angivne) (1,10).
Andre miljøeffekter
Der ikke nogen forventning om, at organiske tinforbindelser kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget, til fotokemisk ozondannelse, til næringssaltbelastning eller til den globale drivhuseffekt.
Påvirkning af bakterier
Der er ikke fundet data, som kan belyse mulige effekter på bakterier og andre mikroorganismer af DBTbis eller andre af de ovenfor nævnte organiske tinforbindelser.
Netværk
DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk
DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk
EU: European Chemicals Bureau (ECB), European Commission, http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/
EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph
_risk/committees/sct/sct_en.htm
EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission,
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm
EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html
World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm
International Agency for Research on Cancer (IARC),
http://www.iarc.fr/
Organization for Economic Co-operation and Development (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_34365
_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160
US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm
US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/
US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment
http://www.epa.gov/ORD/
US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html
US: OEHHA. Office of environmental health hazard assessment http://www.oehha.ca.gov/prop65.html
Litteraturhenvisninger
1. Floyd P, et al. Assessment of the Risks to Health and the Enviroment Posed by the Use of Organostannic Compounds (Excluding Use As a Biocide in Antifouling Paints) and a Description of the Economic Profile of the Industry : Final Report. Bruxelles: European Commission - Directorate General Enterprise; 2002.
2. Hazardous Substance Data Bank (HSDB); Dibutyltin chloride. http://csi.micromedex.com 2004. Available from: http://csi.micromedex.com.
3. Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.
4. EU-Kommissionen. Communication from the commission to the council and the European parliament on the implementation of the Community Strategy for Endocrine Disrupters - a range of substances suspected of interfering with the hormone systems of humans and wildlife
COM (2001)262, Annex 15. http://europa.eu.int/comm/environment/docum/01262_en.htm#bkh 2003
5. EU-Kommissionen. Communication from the commission to the council and the European parliament on the implementation of the Community Strategy for Endocrine Disrupters - a range of substances suspected of interfering with the hormone systems of humans and wildlife
COM (2001)262, Annex 13. http://europa.eu.int/comm/environment/docum/bkh_annex_13.pdf 2003
6. Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8
7. Bo Jansson IftmISU. Tennorganiska föreningar i svensk miljö - behöver vi ytterligare kunskaper? www.naturvardsverket.se/dokument/mo/modok/export/tennorg.pdf 2000
8. Kemikaliesinspektionen. KEMI, Teknisk Beskrivining av ämnet: Dibutyltennföreningar.
www.kemi.se/kemamne/dibutyltennforeningar.htm 2004
9. Miljøstyrelsen. Massestrømsanalyse for tin med særlig fokus på organotinforbindelser, Arbejdsrapport Nr.
7. Miljøstyrelsen 1997
10. EU-Kommissionen. Communication from the commission to the council and the European parliament on the implementation of the Community Strategy for Endocrine Disrupters - a range of substances suspected of interfering with the hormone systems of humans and wildlife
COM (2001)262, Annex 12. http://europa.eu.int/comm/environment/
docum/01262_en.htm#bkh 2003
11. B-værdivejledningen : oversigt over B-værdier. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2002. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2002:2
12. EU-Kommissionen. Synoptic document (revideret 25.juli 2003).
http://europa.eu.int/comm/food/fs/sfp/food_
contact/synoptic_doc_en.pdf 2003 Mar 25
13. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA) 2004-2009. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2004. Available from: http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/840211D1-BA78-
4C4D-A330-3DA18BDAB274/0/MFS_stofliste20050530.pdf.
14. Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65
_list/files/P65single120205.pdf.
15. Lewis Sr. RJ. Sax's Dangerous Properties of Industrial Materials. - 2: A-G. 9.ed. ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold: 1995.
16. Arbejdstilsynet. Grænseværdier for stoffer og materialer, At-vejledning C.0.1. Arbejdstilsynet 2002;Atvejledning C.0.1.:
17. National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH).Registry of Toxic Effects of Chemical Substances (RTECS) (Sidst revideret februar 2003). http://csi.micromedex.com/data/rt/rtnq930000.htm 2003
Fodnoter
1 No observed adverse effect level
2 legemsvægt
3 Lowest observed adverse effect level
4 Den dosis der forårsager dødsfald hos halvdelen af de eksponerede dyr ved indtagelse.
5 Lowest observed adverse effect level
Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.