| Forside | | Indhold | | Forrige |

Øget videnberedskab om kemiske stoffer i plastindustrien

Bilag D16 – Stofprofil for methylmethacrylat

Kort Status og Resumé 

Fokus
Methylmethacrylat (MMA) er et højtonnagestof i plastindustrien. Stoffet har flere sundhedsskadelige effekter. Kritiske effekter af stoffet er allergi ved hudkontakt, akut hud- og luftvejsirritation og vævsforandringer i næsen, slimhinde og lugteceller ved gentagen indånding (1).

Konklusion
Eksponering for MMA udgør primært en risiko for sundhedsskadelige effekter i arbejdsmiljø, hvor stoffet kan medføre akut luftvejsirritation og allergi ved hudkontakt. På baggrund af dyreforsøg kan stoffet ved gentagen og længerevarende indånding af koncentrationer ned til 4 gange grænseværdien (GV) for stoffet i arbejdsmiljø medføre vævsskader i de øvre luftveje og ved gentagen indånding af væsentligt højere koncentrationer påvirke en række organer. Det er dog til diskussion, hvorvidt der kan drages paralleller til mennesker i forhold til de observerede effekter i de øvre luftveje hos dyr ved gentagen indånding. Anvendelse af punktudsugning i industrien reducerer risikoen for skadelige effekter ved indånding væsentligt.

MMA vurderes ikke at udgøre en generel risiko for skadelige effekter i miljøet.

Status
Der er foreligger en risikovurdering af MMA i EU fra 2002. Her konkluderer man, at der i arbejdsmiljø er en risiko for akut luftvejsirritation og for skadelige effekter i de øvre luftveje og i organer generelt ved gentagen indånding. Dette gælder særligt, når der ikke anvendes punktudsugning. Der er desuden en risiko for allergi ved hudkontakt (1).

Man vurderer, at eksponering af forbrugere via forbrugerprodukter, tandlægematerialer og via medicinsk behandling (eks. knoglecement) ikke indebærer en risiko for sundhedsskadelige effekter. Tilsvarende udgør den diffuse eksponering af almenbefolkningen for MMA via miljø og fødevarer ikke en risiko for sundhedsskadelige effekter (1).

Man vurderer, at produktion og anvendelse af MMA generelt ikke indebærer en risiko for skadelige effekter i miljøet. Dog kan der lokalt ved vådpolymerisering af MMA i større skala være en risiko for skadelige effekter på vandlevende organismer (1).

MMA er klassificeret F;R11  Xi;R37/38 R43 (Meget brandfarlig, irriterer åndedrætsorganerne og huden, kan give overfølsomhed ved kontakt med huden)
(2).

MMA er ikke på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 (3).

Anvendelse
Den væsentligste anvendelse af MMA er som monomer ved fremstilling af acrylplast (PMMA) til plexiglas og til sprøjtestøbning og termoformning. Stoffet indgår også som monomer ved fremstilling af polymerer og copolymerer til maling og lak og til fremstilling af reaktive resiner til lime, støbemasser mv. Endelig videresyntetiseres MMA til andre methacrylater (1).

Eksponeringsforhold
Eksponering for MMA forekommer i arbejdsmiljø ved produktion af stoffet og produktion og videreforarbejdning af polymerer, hvor stoffet indgår. Videreforarbejdning af polymerer og anvendelse af acrylbaserede lime og støbemasser vurderes at være de mest relevante scenarier i forhold til dansk plastindustri. Der er ikke fundet målinger fra Danmark. I den tyske plastindustri er der ved sprøjtestøbning af acrylplast målt gennemsnits-koncentrationer af MMA i luften på en fjerdedel af GV. Andre målinger fra Tyskland indikerer, at luftkoncentrationer af MMA i industrien ved anvendelse af acrylatbaserede lime er væsentlig lavere end GV både med og uden punktudsugning. Alle de angivne målinger er fra midt i 90’erne (1).

Forbrugere eksponeres for MMA (som monomer og restmonomer) via lime, støbemasser, maling, lak og andre polymerer, bl.a. fødevareemballage. Få målinger af migrationen af MMA fra emballage til fødevaresimulanter indikerer, at migrationen er så lav i vandbaserede og syreholdige fødevarer, at den ikke er målbar, mens migrationen var målelig i 20 % ethanol. Den samlede eksponering af forbrugere er beregnet til 0,001 – 0,01 mg/kg lgv1/dag (1).

Den diffuse eksponering af almenbefolkningen for MMA via atmosfærisk luft, drikkevand og fødevarer vurderes at være op til 1,7 x 10-5 mg/kg lgv/dag (1).

Effekter
MMA forårsager akut hud- og luftvejsirritation. Ældre data angiver luftvejsirritation og andre symptomer hos mennesker ved 20 til 90 minutters indånding af 48 – 480 ppm svarende til 2 gange GV til knap 20 gange GV (1).

Erfaringer fra arbejdsmiljø og dyreundersøgelser viser, at MMA er moderat til stærkt allergifremkaldende ved hudkontakt (1).

Der er observeret svag påvirkning af næseslimhinden og lugteceller hos rotter ved ca. 4 gange GV. Ved gentagen påvirkning af rotter via indånding for koncentrationer > 1.000 ppm svarende til ca. 40 gange GV er der observeret nedsat kropsvægt, og vævsforandringer i lever, nyre, hjerne, milt og knoglemarv. Hos mennesker er der ikke set symptomer på alvorlige helbredseffekter ved gentagen og længerevarende indånding ved en luftkoncentration på op til 50 ppm (8-timers tidsvægtet gennemsnit). Koncentrationen svarer til ca. 2 gange GV. Udeblivelsen af symptomer udelukker dog ikke, at der kan være vævsforandringer i de øvre luftveje, idet det ikke er undersøgt (1).

Det laveste dosisniveau, hvor der ikke er observeret skadelige effekter hos rotter ved gentagen indtagelse er 200 mg/kg lgv/dag (1).

US EPA2 har på baggrund af undersøgelserne i rotter beregnet en referencekoncentration (RfC) for daglig, kontinuerlig og livslang indånding af methylmethacrylat på 0,7 mg/m³ svarende til 0,17 ppm. Ved dette eksponeringsniveau, vurderer man, at der ikke er væsentlig risiko for skadelige effekter over livstid (4).

Tilsvarende har US EPA på baggrund af dyrestudier fastsat en referencedosis ved indtagelse (RfD) på 1,4 mg/kg lgv/dag (4).

MMA er moderat akut giftigt overfor krebsdyr, mens den akutte giftighed overfor fisk og alger er lavere. Stoffet er biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold og forventes ikke at have potentiale for at ophobes i levende organismer (1).

Regulering

Arbejdsmiljø

GV Organisk
opl.middel 		MAL Kræft
ppm mg/m³   MAL-faktor TEF AT-liste
25 H 102 H 25 H 46 ≥ 5,0%: -5
≥ 1,0-5,0%: -3 		-

TEF = Tal Efter Bindestregen H = Hudgennemtrængelig

Miljø

B-værdi: 0,03 mg/m³ (2).

Klassificering

F;R11  Xi;R37/38 R43 (3)

Meget brandfarlig (R11); Irriterer åndedrætsorganerne og huden (R37/38); Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (R43).

Anden regulering

Der er ikke fastsat en specifik migrationsgrænse (SML) for methylmethacrylat i levnedsmidler. Der er fastsat en midlertidig TDI (Tolerabel Daglig Indtagelse) for methylmethacrylat på 0,1 mg/kg lgv (som methacrylsyre) (4).

MMA er ikke på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2004 (3).

Proposition 65 (Californien): Ikke listet (5).

Identifikation

Kemisk navn

Methylmethacrylat

Synonymer

2-Methylacrylsyremethylester, methyl-2-methyl-2-propenoat, methyl-2-methylpropenoat, metyl-a-methylacrylat, MMA, MME

Struktur

Struktur

CAS nr.

80-62-6

EINECS/ELINCS nr.

201-297-1

Fysisk/Kemiske egenskaber

Tilstandsform

Farveløs væske med en skarp, frugtlignende lugt

Smeltepunkt

Ca. –48°C

Kogepunkt

100-101°C

Flammepunkt

10°C

Damptryk

36-47 hPa ved 20°C

Densitet

0,9440 g/cm³

pH

Ikke anvendeligt

Opløselighed

Vand: 16 g/l ved 20°C. Opløseligt i methylethylketon, tetrahydrofuran, estere og aromatiske og chlorerede opløsningsmidler.

Log Pow  

1,38

Lugtgrænse

0,05-0,34 ppm

Anvendelse og Forekomst

MMA indgår først og fremmest som monomer ved fremstilling af polymerer.  Stoffet anvendes i store mængder til fremstilling af acrylplast (polymethylmethacrylat (PMMA)) til plexiglasplader og til sprøjtestøbning og termoformning. MMA indgår som monomer ved fremstilling af polymerer og copolymerer til maling og lakker og som syntesestof ved fremstilling af andre methacrylater (1).

Mindre mængder af MMA sælges og anvendes som monomer i eksempelvis reaktive resiner. Stoffet er dog ofte delvist polymeriseret også i reaktive resiner, idet den endelige polymerisation foregår under anvendelsen af produktet. Reaktive resiner indgår ved fremstilling af lime, gulvbelægning og andre støbematerialer herunder tandlægematerialer og medicinske materialer (1).

I arbejdsmiljø kan eksponering for MMA forekomme ved produktion af stoffet og ved produktion og anvendelse af polymerer, hvor MMA indgår. De relevante eksponeringsveje er indånding og hudkontakt. I den danske plastindustri vil de mest relevante eksponeringsscenarier være forarbejdning af polymerer, hvor MMA indgår og anvendelse acrylbaserede lime og støbemasser. Ved sprøjtestøbning af PMMA-granulater er der i den tyske plastindustri midt i 90’erne målt luftkoncentrationer af MMA på gennemsnitlig 25,4 mg/m³ (8-timers tidsvægtet gennemsnit). Niveauet svarer til en fjerdedel af grænseværdien (GV) for stoffet i arbejdsmiljø. Ved anvendelse acrylbaserede lime er der bla. i den tyske plastindustri midt i 90’erne målt luftkoncentrationer af MMA på < 3 mg/m³

(punktudsugning) til < 11 mg/m³ (uden punktudsugning). Målingerne er væsentlig under GV for MMA på 102 mg/m³. Hudeksponering for MMA ved sprøjtestøbning og termoformning af acrylatplast vurderes at være meget lille, mens hudeksponering ved anvendelse af acrylbaserede lime er beregnet til 12,6 til 126 mg/person/dag ved anvendendelse af EASE-modellen (1).

MMA på monomer form anvendes helt overvejende i industriel produktion. Kun en meget lille del af det den samlede produktion af MMA sælges og anvendes som monomer i forbrugerprodukter i form af reaktive lime og støbemasser. Forbrugere kan eksponeres for MMA via lime og støbemasser, tandlægematerialer og medicinske materialer foruden via forbrugerprodukter, hvor MMA findes som restmonomer, eksempelvis i maling, lak og plastprodukter som kontaktlinser og fødevareemballage. De relevante eksponeringsvejene er indtagelse, indånding og hudkontakt. I en enkelt undersøgelse af migrationen af MMA fra fødevareemballage til fødevaresimulanter, var migration af MMA ikke målbar i vand og eddikesyre, mens MMA kunne måles i en koncentration på 1 ppm i 20 % ethanol efter en dag. Den samlede eksponering af forbrugere vurderes at være
0,001 – 0,01 mg/kg lgv/dag (1).

MMA forekommet ikke naturligt i miljøet. Stoffet udledes til miljøet via industri og anvendelse af produkter, som indeholder stoffet. Der er ikke fundet målinger af MMA i det ydre miljø. På baggrund af modelberegninger vurderes den regionale koncentration af MMA i atmosfærisk luft at være op til 5,0 x 10-5 mg/m³ og i overfladevand op til 1,4 x 10-4 mg/l (1).

Diffus miljøeksponering af almenbefolkningen regionalt via fødevarer, drikkevand og luft vurderes at være op til 1,7 x 10-5 mg/kg lgv/dag. Lokalt i nærheden af industri, hvor der forekommer vådpolymerisation af MMA kan den diffuse eksponering være væsentlig højere (1).

Brand og ophedning

Methylmethacrylat er meget brandfarligt. Dampe danner spontant eksplosive blandinger med luft (6). Ved brand dannes almindelige brandgasser (7).

Virkning på Sundhed

Optagelse og omsætning MMA optages og fordeles hurtigt i kroppen ved indånding og indtagelse. På baggrund af reagensglas-undersøgelser (in vitro-undersøgelser) kan MMA også optages over huden, omend hudoptagelsen er begrænset (0,56 % af den tilførte dosis). Ved eksponering af rotter for MMA via indånding blev 10 til 20 % af stoffet optaget og omsat i de øvre luftveje (1).

Dyreforsøg viser, at størstedelen af MMA, som optages i kroppen via indtagelse eller injektion i blodåre udskilles som kuldioxid via luftvejene. I en undersøgelse med rotter, som blev eksponeret for radioaktivt mærket MMA ved indtagelse, kunne 65 % af den indgivne dosis måles som kuldioxid i udåndingsluften 2 timer senere. Efter 10 dage kunne 76 – 88 % af den indgivne dosis måles som kuldioxid i udåndingsluften, mens 4,7 – 7,2 % kunne måles i urinen og 1,7 – 3,0 % i fæces. Den resterende stofmængde fandtes i lever og fedtvæv. Der er observeret en tilsvarende udskillelse ved eksponering af rotter ved intravenøs injektion. Undersøgelser af patienter, som har fået foretaget kirurgiske indgreb med anvendelse af acrylbaseret knoglecement, viser at optagelse, omdannelse og udskillelse af MMA er meget lignende det som observeres hos forsøgsdyr (1).

Kortvarig påvirkning

Akutte effekter
Dyreforsøg viser, at den akutte giftighed af MMA ved indånding, indtagelse og hudkontakt er lav. LD50 ved indtagelse var hos mus, rotter og kaniner > 5.000 mg/kg lgv. LD50 ved hudkontakt var hos kaniner > 5.000 mg/kg lgv, mens LC50 hos mus og rotter ved indånding var > 25 mg/l/4 timer (svarende til > 6.000 ppm)
(1).

Irritation/ætsning
MMA rapporteres at forårsage hud- og luftvejsirritation hos mennesker ved eksponering i arbejdsmiljø. Ældre data angiver luftvejsirritation samt mathed, feber, svimmelhed, kvalme, hovedpine og træthed ved 20 til 90 minutters indånding af MMA i dampkoncentrationer på 48 – 480 ppm svarende til fra ca. 2 gange GV til knap 20 gange GV (1).

I undersøgelser med dyr forårsager MMA alvorlig hudirritation og luftvejsirritation, mens stoffet kun er svagt øjenirriterende. Akut luftvejsirritation observeres hos rotter ved ca. 100 ppm. MMA er ikke ætsende ved hud- og øjenkontakt (1).

MMA er klassificeret som luftvejs- og hudirriterende (Xi;R37/38).

Længerevarende/gentagen påvirkning

Generelt
Baseret på undersøgelser i dyrer den kritiske effekt af MMA degenerative vævsforandringer og vævsdød i næsens slimhinde og lugteceller ved gentagen
og længerevarende indånding. I et to-årigt studie, hvor rotter blev eksponeret for
0, 25, 100  eller 400 ppm MMA i indåndingsluften, var det højeste koncentrationsniveau (NOAEC3), hvor der ikke kunne observeres påvirkning af næseslimhinden og lugteceller, 25 ppm svarende til grænseværdien for MMA i arbejdsmiljø. Ved 100 ppm svarende til 4 gange GV for stoffet blev der observeret minimal til svag beskadigelse af næsens slimhinde og lugteceller, mens der kunne observeres moderat beskadigelse ved 400 ppm svarende til 16 gange GV .

Ved gentagen og længerevarende indånding af høje koncentrationer af MMA (>
1.000 ppm) ses hos rotter nedsat kropsvægt, og vævsforandringer i lever, nyre, hjerne, milt og knoglemarv (1).

I et to-årigt studie med rotter, som blev eksponeret for MMA via drikkevandet, var det laveste dosisniveau, hvor der ikke blev observeret skadelige effekter (NOAEL) 200 mg/kg lgv/dag (1).

Der er ikke indikationer om symptomer på alvorlige helbredseffekter hos mennesker ved gentagen og længerevarende indånding ved en luftkoncentration på 50 ppm (8-timers tidsvægtet gennemsnit) svarende til 2 gange grænseværdien for stoffet i arbejdsmiljø. Det er dog ikke undersøgt for vævsforandringer i næsens slimhinde og lugteceller ved dette koncentrationsniveau (1).

Allergi
Erfaring fra arbejdsmiljøet viser, at MMA er allergifremkaldende ved gentagen og længerevarende hudkontakt. Der er også rapporteret om tilfælde af allergi i forbindelse med medicinsk behandling med acrylbaseret knoglecement og i forbindelse med anvendelse af høreapparater og kunstige negle (1).

MMA er moderat til stærkt allergifremkaldende i undersøgelser med dyr (1).

Der er ikke indikationer på, at MMA forårsager allergi ved indånding (1).

MMA er klassificeret som allergifremkaldende ved hudkontakt (R43).

Kræft
Der er ikke fundet data, som indikerer, at MMA kan forårsage kræft hos mennesker eller dyr (1).

Det internationale kræftforskningsinstitut (IARC) vurderer, at der ikke er muligt at vurdere MMAs kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker på baggrund af de foreliggende data. Data fra undersøgelser med dyr indikerer, at MMA ikke er kræftfremkaldende hos forsøgsdyr. IARC placerer MMA i gruppe 3, som omfatter stoffer, der ikke kan klassificeres i forhold til kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker (6).

Arveanlæg
I reagensglas-undersøgelser (in vitro-undersøgelser) forårsager MMA ændringer i arveanlæg, specielt klastogene ændringer (brud på kromosomer). Denne effekt af MMA synes dog at være begrænset til høje doser med stærk giftvirkning. I undersøgelser med levende dyr (in vivo-undersøgelser) er der ikke indikation for, at MMA forårsager ændringer i arveanlæg (1).

Samlet vurderes det, at MMA ikke har potentiale for at forårsage ændringer i arveanlæg.

Reproduktion
Der er ikke fundet valide data om effekter af MMA på forplantningsevnen hos mennesker (1).

Der er begrænsede data fra dyreforsøg om MMAs mulige effekter på forplantningsevnen. Stoffet forårsagede ikke observerbare effekter på den hanlige forplantningsevne hos mus ved gentagen eksponering via indånding i en periode på 5 dage før parring og i koncentrationer op til 9.000 ppm (svarende til 360 gange GV for stoffet i arbejdsmiljø) (1).

Der er ikke observeret skadelige effekter af MMA på fostre i standardundersøgelser med rotter og kaniner ved eksponeringsniveauer op til
2.028 ppm svarende til ca. 20 gange GV for stoffet i arbejdsmiljø (1).

Baseret på et begrænset antal data fra dyreforsøg er der indikationer for, at MMA ikke er skadelig for forplantningsevnen eller fostre.

Amning
Der er ikke fundet oplysninger om, at MMA forekommer i modermælk og derved medfører en risiko for spædbørn ved amning.

Virkning på miljø

Spredning i miljøet
MMA forekommer ikke naturligt i miljøet. Udledning af MMA til det ydre miljø forekommer via spildevand og luftafkast ved produktion og bearbejdning af stoffet og acrylpolymerer foruden ved brug af vandige polymeremulsioner, f.eks. maling og lak (1,7).

I miljøet spredes MMA primært via atmosfæren, hvor stoffet forekommer udelukkende på dampform. Der er en forventning om, at MMA i vandmiljø og på jordoverflader i høj grad fordamper til atmosfæren. Undersøgelser af MMAs evne til at adsorberes til jordpartikler indikerer, at stoffet har en høj mobilitet i jord. Det indebærer en risiko for udvaskning af stoffet til grundvand og overfladevand ved forurening af jordoverfladen (1,7).

Bioakkumulering
Der er ikke fundet eksperimentelle data af MMAs evne til at ophobes i levende organismer. På baggrund af stoffets fysisk/kemiske egenskaber forventes potentialet for at bioakkumulere at være meget lavt (1,7).

Nedbrydelighed
MMA er biologisk letnedbrydeligt under iltholdige forhold. I aktiveret slam nedbrydes stoffet fuldstændigt på mindre end et døgn. Der er ikke data om stoffets bionedbrydelighed under iltfattige forhold (1,7).

I atmosfæren nedbrydes MMA via hydroxylradikaler dannet via sollys. Halveringstiden for stoffet ved denne reaktion er ca. 7 timer. MMA forventes ikke at blive nedbrudt direkte via sollyset ved fotolyse (1,7).

Giftighed
Der er kun fundet få relevante data af MMAs giftighed overfor vandlevende organismer. De indikerer moderat til lav akut giftighed af stoffet overfor fisk, krebsdyr og alger (1). EC504 for krebsdyr (Daphnia magna, 48 timer) var 69 mg/l, mens LC505 for fisk (96 timer) og EC50 for alger (72 timer) var > 100 mg/l.  På baggrund af de fundne data skal stoffet ikke klassificeres som akut giftigt overfor vandlevende organismer.

Andre miljøeffekter
Der er ingen forventning om, at MMA medvirker til nedbrydning af ozonlaget, bidrager til fotokemisk ozondannelse, til næringssaltbelastning eller til den atmosfæriske drivhuseffekt.

Påvirkning af bakterier
Data indikerer, at MMA har lav akut giftighed overfor bakterier og andre mikroorganismer. Der er dermed ingen forventning om, at MMA forårsager skader i spildevandsrensningsanlæg ved forventede koncentrationer i spildevandet (1,8).

Netværk

DK: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

DK: Arbejdstilsynet, www.arbejdstilsynet.dk

EU: European Chemicals Bureau (ECB),  European Commission, http://ecb.jrc.it/existing-chemicals/

EU: Directorate General for Employment and Social Affairs, European Commission
http://www.europa.eu.int/comm/employment_
social/health_safety/activities_en.htm

EU: Scientific Committee for Toxicity, Ecotoxicity and Environment (CSTEE), European Commission,
http://europa.eu.int/comm/health/ph_
risk/committees/sct/sct_en.htm

EU: Scientific Committee for Food (SCF), European Commission, http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/index_en.html

European Chemical Industry Council (CEFIC), www.cefic.be

World Health Organization (WHO), International Programme on Chemical Safety (IPCS), http://www.who.int/pcs/pcs_act.htm

International Agency for Research on Cancer (IARC), http://www.iarc.fr/

Organization for Economic Co-operation and Development  (OECD), Chemicals Hazard/Risk Assessment,
http://www.oecd.org/linklist/0,2678,en_2649_34365
_2734144_1_1_1_37407,00.html#18965160

UK Food Standards Agency, http://www.foodstandards.gov.uk

D: GSF-Forschungszentrum für umwelt und Gesundheit,
http://www.gsf.de/

US: American Conference of Governmental Hygienists (ACGIH), http://www.acgih.org/home.htm

US: National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), National Toxicology Programme, http://www.niehs.nih.gov/

US: Environmental Protection Agency (EPA), Office for Research and Development, National Center for Environmental Assessment
http://www.epa.gov/ORD/

US: National Institute for Occupational Safety and Health, http://www.cdc.gov/niosh/homepage.html

US: Office of Environmental Health Hazard Assessment, California: http://www.oehha.ca.gov

Litteraturhenvisninger

1.  Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin G.Institute for Health and Consumer Protection ECB, editor. European Union Risk Assessment Report. Methyl methacrylate, CAS Number: 80-62-6. European Chemicals Bureau, Joint Research Centre, European Union 2002;22. Available from:
http://ecb.jrc.it/.

2.  Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. 2005.

3.  Listen over uønskede stoffer 2004. København: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen; 2004. (Orientering fra Miljøstyrelsen; 2004:8

4.  IRIS - Integrated Risk Information System. Methyl methacrylate. EPA (US), [updated 1998].

5.  Chemicals known to the state to cause cancer or reproductive toxicity, December 2, 2005. (Proposition 65). Office of Environmental Health Hazard Assessment,California 2005. Available from:
http://www.oehha.ca.gov/prop65/prop65_
list/files/P65single120205.pdf.

6.  International Agency for Research on Cancer. IARC Monograph on Methyl methacrylate (CAS No. 80-62-6). Summary of Data reported and Evaluation. 1997. p.445; vol. 60) Available from: http://www.cie.iarc.fr/htdocs/monographs/vol60/m60-13.htm.

7.  Hazardous Substances Data Bank (HSDB). Methyl methacrylate. (Reviewed by SRP on 5/20/1999). http://csi.micromedex.com National Library of Medicine (NLM); 1999. Available from:
http://csi.micromedex.com/DATA/HS/HS195A.htm.

8.  Verschueren K. Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals. 3 ed. New York, N.Y. : Van Nostrand Reinhold:  1996.

Fodnoter

1 legemsvægt

2 United States Environmental Protection Agency

3 No Observed Adverse Effect Concentration

4 Den koncentration i vand, der forårsager en given effekt hos halvdelen af de eksponerede dyr.

5 Den koncentration i vand, der forårsager død hos halvdelen af de eksponerede dyr.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.