1 Indledning

Trafik og luftvejssymptomer hos småbørn

1.1. Baggrund
1.1. Tidligere studier

1.1. Baggrund

Astma og allergi er folkesygdomme hos børn. Omtrent 7 % af danske børn har astma i skolealderen og 15-20 % lider af astmatiske symptomer i småbarnsalderen. Atopisk eksem ses hos ca. 15 % af småbørn. Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn og den almindeligste årsag til hospitalsindlæggelse. Sygdommen er af stor betydning for deres sundhedstilstand og livskvalitet. Astma hos børn har samfundsøkonomisk betydning pga. indlæggelser, lægekontakt, medicinforbrug og forældrenes sygefravær. Den globale sygdomsbyrde som følge af luftvejssygdomme forårsaget af luftforurening er meget stor og betinger fx 6-8 % af den totale dødelighed blandt 0-årige børn i Central og Østeuropa (WHO 2004).

Mange undersøgelser af kort- og langtidseffekter har vist sammenhæng mellem luftforurening og luftvejssygdomme og dødelighed blandt voksne (Brunekreef & Holgate 2002; CAFE 2005), mens der er væsentligt mindre viden når det gælder, især små, børn (Schartz 2004; WHO 2005). Der er særlig bekymring for eksponering af børn, fordi deres luftveje og immunsystem ikke er udviklet og stærkere respons end hos voksne er en oplagt mulighed. Der er store anatomiske og fysiologiske forskelle mellem lungerne hos voksne og børn, hvor der er en langvarig udvikling og modning, og forskellene er naturligvis størst for de mindste børn (Matieu-Nolf et a. 2002; Finkelstein et al. 2004).

1.2. Tidligere studier

Blandt børn i skolealderen har en række studier vist sammenhæng mellem udendørs luftforurening, især knyttet til trafik, og forekomst og forværring af astma (Gauderman et al 2005; McConnell et al. 2006; Nicolai et al. 2003; Venn et al. 2001; Zmirou et al. 2004; Guo et al. 1999). For nyligt har en kohorteundersøgelse med børn fulgt fra 10 til 18-årsalderen vist, at høj udsættelse for PM_2.5er sammenkædet med forringet udvikling af lungefunktionen (Gauderman et al. 2004). Ligeledes er daglige indlæggelser eller henvendelser til skadestuer eller egen læge for astma blandt børn i skolealderen blevet knyttet til dagligt niveau af luftforurening i det område, hvor de bor (Fusco et al. 2001; Sunyer et al. 2003; Anderson et al. 2001; Lin et al. 2003; Barnett et al. 2005; Atkinson et al. 1999; Tolbert et al. 2000; Thompsom et al. 2001; Medina et al. 1997). En sådan sammenhæng er senest fundet i København, hvor det specifikt er trafikrelateret luftforurening målt på målestationerne som kvælstofoksider og kildeallokeret PM₁₀, der ser ud til at være ansvarlig for en del af indlæggelserne for astma blandt børn i skolealderen (Andersen et al. 2007).

I de første leveår lider mange børn af tilbagevendende anfald af hoste med hvæsende vejrtrækning, som ofte kaldes astmatisk bronkitis, mens det er svært at stille diagnosen astma sikkert. Der er meget begrænset viden om betydning af luftforurening for sådanne symptomer og risikoen for udvikling af astma blandt børn i de første leveår (WHO 2005). I en hollandsk undersøgelse af en fødselskohorte blev 4000 børn fulgt til 2-årsalderen for luftvejssymptomer, som blev sat i relation til modelberegnet udsættelse for trafikrelateret luftforurening ved adressen (Brauer et al. 2002). Der blev fundet sammenhænge mellem hvæsende vejrtrækning og lægediagnosticeret astma i første leveår og beregnet PM_2.5, sod og NO₂, men ingen af disse var statistisk signifikante. Ved opfølgning af denne kohorte i 4-årsalderen fandtes sammenhæng mellem luftforureningen og lægediagnosticeret astma (Brauer et al. 2007). Tilsvarende har en tysk undersøgelse af to fødselskohorter fundet sammenhæng mellem PM_2.5, sod og NO₂ ved hjemadressen og hoste, men ikke andre symptomer, i det første leveår og mindre effekt i andet leveår (Gehring et al. 2002). En opfølgning med udvidelse af studiepopulationen og eksponeringsvurderingen har vist sammenhæng mellem modelberegnet NO₂ ved adressen og lægediagnosticeret astmatisk bronkitis i første leveår, mens der var ikke-signifikant sammenhæng med større vej indenfor 50 m (Morgenstern et al. 2007). En amerikansk kohorteundersøgelse har fundet sammenhæng mellem astmatisk bronkitis og en ud af to indikatorer for trafikrelateret luftforurening ved hjemadressen (Ryan et al. 2005). Pierse et al. (2006) har fundet sammenhæng mellem lokalt genererede partikler og hoste og hvæsende vejrtrækning blandt 1-5-årige.

Der foreligger også enkelte tidsbaserede studier blandt helt små børn, hvor daglige symptomer er sat i forbindelse med daglige niveauer af luftforurening, typisk målt på centrale målestationer. En engelsk populationsbaseret undersøgelse over et år dækkende en del af London fandt grænsesignifikante sammenhænge mellem dagligt antal akutte henvendelser med hvæsende vejrtrækning og daglige niveauer af ozon, PM10, SO₂, NO₂ og en lang række kulbrinter (Buchdahl et al. 2000). En enkelt dansk populationsbaseret undersøgelse har fundet sammenhæng mellem daglige lægevagtsbesøg med luftvejsdiagnoser og dagligt NO_x niveau i en 3-måneders periode (Keiding et al. 1995). I en undersøgelse fra Santiago i Chile deltog 504 børn, som blev fulgt fra 4- til 12-måneders alderen (Pino et al. 2004). Daglig forekomst af hvæsende bronkitis var associeret med daglig koncentration af PM_2.5med en forsinkelse på op til 10 dage. Blandt børn med familiær astmaforekomst var respons på ca. 10 % øget risiko per 10 µg/m³PM_2.5igennem de 10 dages forsinkelse, mens børn uden astmadisposition havde noget mindre respons de første 8 dages, fx 2-4 % øget forekomst per 10 µg/m³PM_2.5. Der var ikke konsistente sammenhænge med daglige koncentrationer af SO₂ eller NO₂, selvom PM_2.5anføres at være overvejende trafikrelateret i Santiago, som er meget forurenet med fx 107 dage med værdier over 65 µg/m³ PM_{2.5 .}

Der foreligger også en tidligere rapporteret analyse af daglige luftvejssymptomer blandt børn op til 18-måneders alderen med arvelig risiko for astma, som også indgår i nærværende projekt, og daglige niveauer af luftforurening målt på målestationer i København (Miljøprojekt 1021, 2005). Med den mest komplette statistiske model pegede analyserne på statistisk signifikant sammenhæng mellem høje koncentrationer af CO (forsinkelse på 3 dage)og NO_x (forsinkelse på 2-3 dage) på gadestationer og øget forekomst af hvæsende vejrtrækning blandt børn boende i postnummer 2450 eller derunder. En stigning på 1 ppm i CO svarende til godt en fordobling af gennemsnitlige niveauer på Jagtvej og HCA modsvaredes af at 2-3 gange flere børn fik nye symptomer i de følgende dage. En fordobling fra daglige gennemsnitsværdier af NO_x på Jagtvej og HCA modsvaredes af, at op til dobbelt så mange børn får nye symptomer i de følgende dage. Disse tal er dog behæftet med stor usikkerhed.

Tilsvarende sammenhænge mellem hvæsende vejrtrækning og måling i såkaldt bybaggrundsniveau på taget af H.C. Ørstedinstituttet var nær signifikante for CO, NO_x, NO₂(forsinkelse 2-3 dage) og PM₁₀(forsinkelse 3-4 dage). Sammenhængen med PM₁₀svarede til 1 % øget risiko for symptomer per mg/m³. Der var mindre tydelig, men stadig positiv, sammenhæng mellem symptomer og antal ultrafine partikler. For begge former for partikelmålinger gælder at der et begrænset antal måledage og resultaterne er derfor mere usikre end for gasserne.

Der var omvendt sammenhæng mellem ozon og luftvejssymptomer. Det kan skyldes at ozon reagerer med NO som udsendes af dieselkøretøjer, og danner NO₂. og dage med megen trafikgenereret luftforurening vil således give lave ozonniveauer i byen.

For børn boende postnummer over 2450 var sammenhængene væsentligt svagere eller slet ikke til stede mellem symptomer og målinger af luftforureningen, specielt var der slet ikke tegn på sammenhæng med PM₁₀.

Den fundne langt stærkere sammenhæng i det centrale København tæt på målestationen end i periferien af og udenfor byen støtter, at der er tale om reelle årsags virknings-sammenhænge snarere end sammenhæng med andre mulige årsagsfaktorer, der varierer i tid sammen med luftforurening og luftvejssymptomer. NO_x, CO og ultrafine partikler stammer helt overvejende fra trafik, mens ozon forbruges af NO, der kommer fra dieselmotorer. Trafikken ser således ud til at være en væsentlig kilde til luftforurening, der forårsager luftvejssymptomer hos spædbørn, som også antydet af en række internationale studier. PM₁₀ målt i bybaggrund har dog hovedsageligt andre kilder end trafik, og sammenhæng med luftvejssymptomer må også formodes også at være knyttet til andre kilder