Bilag B: Notat om ”Indhold af uønsket tungmetal i juveler-smykker”

Kortlægning og Sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i smykker

I projektet ”Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i smykker” er det foreslået, at indkøbene af smykker fokuseres mod de billigere kvaliteter af metalsmykker med og uden indhold af ædelmetal. Argumentet for ikke at inddrage de dyrere ”juveler-smykker” i undersøgelsen er, at disse er underlagt kontrol af Ædelmetalkontrollen og ikke forventes at indeholde tungmetaller i et problematisk omfang.

Nærværende notat har til formål at præsentere de informationer, som Ædelmetalkontrollen umiddelbart ligger inde med i relation til indhold af uønskede tungmetaller (primært bly og cadmium) i juveler-smykker. Notatet fungerer dermed som et oplæg til beslutningen om, hvorvidt juveler-smykker skal inddrages eller udelades i projektet.

Hvad er juveler-smykker?

Betegnelsen juveler-smykker dækker i projektet over ægte guld og sølvsmykker, samt smykker af platin og palladium. Disse ægte smykker skal ifølge loven have et holdighedsstempel, der fortæller om varens indhold af ædelmetal, beregnet i tusindedele (promille), samt et navnestempel der oplyser om hvem, der har fremstillet eller importeret varen. Udenlandske varer kan være stemplet med et såkaldt konventionsstempel, hvilket medfører, at der ikke kræves et dansk navnestempel. Derudover er små varer af guld (under 1 gram) og sølv (under 3 gram) undtaget fra krav om stempling, men ikke fritaget for kontrol.

Et ægte guldsmykke skal ifølge lovgivningen indeholde mindst 333 promille guld, mens et ægte sølvsmykke skal indeholde mindst 800 promille sølv. For smykker af platin skal indholdet være mindst 850 promille platin, mens smykker af palladium skal indeholde mindst 500 promille palladium. Varer med lavere holdighed må ikke markedsføres som varer af ædelmetal. Derudover gælder, at holdigheden af ædelmetal i alle dele skal svare til det istemplede.

Guldlegeringerne, til brug i smykker, består ud over guld typisk af sølv, kobber, zink, nikkel og/eller palladium, mens sølvlegeringerne foruden sølv typisk består af kobber. Legeringsmetaller anvendt i platin og palladium kan være kobber, sølv, krom, kobolt og wolfram. Ved en legering forstås et metallisk materiale, der ikke består af et rent metal, men som med overlæg er tillegeret/tilsat et eller flere andre grundstoffer for at opnå bestemte materialeegenskaber, f.eks. mere styrke eller hårdhed. Ved en belægning forstås et lag af et materiale oven på et andet materiale, f.eks. guld på en messingring.

Ædelmetalkontrollens test af juveler-smykker

FORCE Technologys uafhængige certificeringsorgan FORCE-Dantest CERT er udpeget som Ædelmetalkontrol i Danmark og kontrollerer, at lovens bestemmelser overholdes. Dette gøres ved uanmeldte besøg hos de virksomheder, der forarbejder eller handler med varer af ædle metaller. Ifølge lovgivningen er udsalgsstedet ansvarlig for indholdet af ædelmetal i varerne.

Der udtages i gennemsnit ca. 3000 prøver om året. Prøverne kontrolleres for, hvorvidt indholdet af ædelmetal stemmer overens med det påstemplede. Der testes primært for indhold af guld, sølv, platin og palladium. Blandt de undersøgte varer hører metaller til alle former for juveler-smykker fremstillet i eller importeret til Danmark.

Da Ædelmetalkontrollen primært analyserer for indhold af ædelmetaller har vi valgt som supplement at udføre en mindre rundspørge blandt danske Ædelmetalgrossister samt virksomheder, der opkøber brugt ædelmetal til raffinering. Denne rundspørge havde til formål at afklare i hvilket omfang, disse virksomheder oplever et problem med indhold af uønskede tungmetaller (primært bly og cadmium) i deres produkter.

Rundspørge hos ædelmetalvirksomheder

Ædelmetalkontrollen er i besiddelse af en liste over virksomheder, der agerer i den danske ædelmetalbranche. Ud fra denne liste blev følgende 14 virksomheder kontaktet telefonisk:

To virksomheder, der arbejder med genindvinding af brugte og forbrugte ædle metaller.
Fire virksomheder, der er leverandører af råvarer og halvfabrikata til ædelmetalindustrien i Danmark.
Tre virksomheder, der foretager egne smeltninger til fremstilling af legeringer i ædle metaller.
Fem virksomheder, som forhandler varer fremstillet af andre, oftest indkøbt i udlandet.

Virksomhederne, der ved smeltning selv fremstillede sine legeringer, kunne oplyse, at disse for sølvs vedkommende bestod af Ag og Cu, mens en guldlegering typisk bestod af Au, Ag, Cu, Zn, Ni eller Pd samt måske Pt, Ir eller Rh. De kunne således oplyse, at de ikke umiddelbart havde et indhold af uønskede tungmetaller i deres produkter. En enkel virksomhed oplyste, at indhold af Pb og Cd var uønsket i deres produktion, idet materiale-egenskaberne derved blev uønskede på grund af bl.a. revnedannelser.

Leverandører af råvarer og halvfabrikata oplyste, at deres legeringer bestod af de samme grundstoffer som oplyst ovenfor, idet der dog var enkelte fabrikshemmeligheder, som man end ikke havde kendskab til på dansk side. En af råvareleverandørerne fortalte, at der fra denne virksomhed blev solgt materialer til slaglodning, der indeholdt Cd, men at dette var lovligt under de givne betingelser. Alt i alt var vurderingen, at leverandører af råvarer og halvfabrikata til den danske ædelmetalindustri ikke oplevede et problem med indhold af uønskede tungmetaller i deres produkter.

Virksomheder, der foretog opkøb af brugt metal, heriblandt ædelmetaller, kunne ikke oplyse om hvilke grundstoffer ud over de allerede nævnte, som kunne forekomme i materiale stammende fra juveler-smykker og deres produktion.

Importører af færdigvarer fra udlandet forholdt sig kun til indhold af Ni eller rettere afgivelse af Ni, som lovkravet omhandler, og havde ikke nogen form for opfattelse af, hvad de anvendte materialer ellers indeholdt.

Rundspørgen til virksomhederne indikerer således, at virksomheder, der selv producerer varer til ædelmetalindustrien i Danmark, generelt ikke oplever problemer med indhold af uønskede tungmetaller i juveler-smykker. De resterende virksomheder (importører og virksomheder, der arbejder med genindvinding) kunne ikke umiddelbart udtale sig om, hvorvidt deres produkter indeholdt uønskede tungmetaller.

Endelig kan oplyses, at virksomhederne generelt ikke havde hørt om den slags problemer tidligere, men at de havde hørt, at der kunne være problemer med indhold af f.eks. Cd i billigere smykker importeret fra Østen.

Indledende screening af 94 metal-bijouteri smykker

Vi har på nuværende tidspunkt udført XRF-screeninger på 94 indkøbte metal-bijouteri smykker. Denne første screening indikerer, at der er et forholdsvist stort indhold af Pb i ca. 1/3 af alle analyserede delsmykker, samt et indhold af såvel Cd og i enkelte tilfælde sågar Hg i et mindre udvalg af smykkerne. Dette foreløbige resultat bekræfter således hypotesen om, at det er i det billigere metal-bijouteri, at der er problemer med et indhold af uønskede tungmetaller.

Sammenfatning

Rundspørgen indikerede, at de danske virksomheder i ædelmetalbranchen ikke oplever et problem med indhold af uønskede tungmetaller i produkter relateret til juveler-smykker. Det kan på baggrund af rundspørgen dog ikke udelukkes, at der kan findes tungmetaller som Pb og Cd i råvarer og færdigvarer, idet der ikke analyseres for disse metaller i den danske værdikæde for ædelmetal, undtagen i få specielle tilfælde.

Vores vurdering er imidlertid, at eventuelle problemer med juveler-smykker vil være af væsentlig mindre omfang end problemerne med smykker i den billigere ende, og vi fastholder derfor vores forslag om ikke at inddrage juveler-smykker i undersøgelsen. FORCE Technology er dog åbne overfor at foretage analyser på udvalgte smykker, f.eks. små stykker kæde af guld og sølv, idet indkøb af sådanne produkter ikke belaster budgettet unødvendigt, samtidigt med at der kan foretages de samme analyser som for billige smykker. Det skal dog understreges, at en sådan screening kun vil kunne dække en meget lille del af det samlede marked for juveler-smykker.