| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2006

3 Amternes miljøindsats

• 3.1 Miljøtilsynet i amterne
• 3.2 Amternes tilsyn med virksomheder
  • 3.2.1 Tilsyn med samtlige registrerede virksomheder
  • 3.2.2 Tilsyn med de a-mærkede listevirksomheder
  • 3.2.3 Tilsyn med ferskvandsdambrug
  • 3.2.4 Tilsyn med renseanlæg
  • 3.2.5 Tilsyn med vandløb og søer
• 3.3 Myndighedsreaktioner

3.1 Miljøtilsynet i amterne

Tilsynsopgaverne

Amternes miljøtilsyn har omfattet de a-mærkede listevirksomheder, som typisk har været de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne har ført tilsyn med vindmøller og renseanlæg, som er ejet af kommunerne, samt renseanlæg eller virksomheder med direkte udledning. Amterne har desuden ført tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave, kommunalt ejede virksomheder, samt haft ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i jord, luft og grundvand.

Miljøtilsynet med disse virksomheder og anlæg er pr. 1. januar 2007 fordelt mellem de nye statslige miljøcentre og kommunerne, hvor miljøcentrene – lidt firkantet sagt – skal give miljøgodkendelse og føre tilsyn med største og mest komplicerede virksomheder, mens kommunerne er blevet miljømyndighed for de lidt mindre komplicerede virksomheder. Overvågningen af miljøets tilstand ligger i de statslige miljøcentre.

Tilsynsressourcerne

Figur 3.1 Amternes samlede ressourceforbrug til tilsynsområderne i årene 2003-2006 fordelt på anvendte ressourcer i egne forvaltninger og anvendte ressourcer til tjenesteydelser.

De 14 amter samt Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune anvendte i 2006 i alt 265 årsværk i egne forvaltninger til miljøgodkendelser og tilsyn. Derudover anvendte amterne i alt 53,4 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inkl. laboratorieanalyser og lignende, der direkte kan henføres til tilsynet. I beløbet indgår ikke udgifter til fx entreprenørarbejder eller lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger. De anvendte samlede ressourcer er vist i nedenstående tabel for årene 2003 – 2006.

Af figur 3.1 fremgår, at tilsynet med virksomhederne og tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne generelt tegner sig for størstedelen af det samlede årsværksforbrug. Langt størstedelen af udgifterne til fremmede tjenesteydelser anvendes til tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne.

Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne

Amternes årsværk til tilsynsområderne i perioden 2001 til 2006 er vist i figur 3.2. Det fremgår, at der siden 2001 er sket et fald i amternes samlede årsværksforbrug på i alt 112 årsværk. Det er et fald på 30 %. Alene fra 2005 til 2006 er der sket et fald på 57 årsværk, hvilket næsten er en fordobling af faldet i årsværk fra 2004 – 2005.

Som det fremgår af figuren, kan der konstateres et fortsat fald i antal årsværk til virksomhedsområdet. Der kan desuden konstateres et markant fald i 2006 i antal årsværk til ”miljøtilstanden i omgivelserne”.

Figur 3.2 Amternes forbrug af årsværk til tilsyn 2001 – 2006.

Det kraftige fald i årsværksforbrug, der især har været markant i 2005 og 2006, kan skyldes, at der i 2005 blev indført et timebaseret brugerbetalingssystem, der nogle steder har medført, at amterne – ligesom kommunerne – har gennemført en mere præcis tidsregistrering. Af årsberetningen om miljøtilsyn 2005 fremgår, at nogle amter har oplyst, at de ikke har indberettet tidsforbrug til den del af virksomhedstilsynet, der ikke er omfattet af brugerbetalingsordningen. Dette er sandsynligvis også en del af forklaringen på faldet i 2006.

En anden del af forklaringen i ressourceforbruget i 2006 skal findes i, at amterne har brugt ressourcer til kommunalreformen. Dertil kommer, at en del medarbejdere allerede i løbet af efteråret 2006 er flyttet til kommunerne eller har fundet andet arbejde.

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser

Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet i årene 1997 til 2006 er vist i figur 3.3. Samlet set er der siden 1999 sket et fald i udgifterne til fremmede tjenesteydelser på i alt 55,9 mio. kr. – dvs. en halvering. Forskellen i udgifter til fremmede tjenesteydelser fra 2005 til 2006 er på 12,8 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 19 %.

Figur 3.3 Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsyn 1997 – 2006.

Faldet i udgifter til fremmede tjenesteydelser ligger især i ”miljøtilstanden i omgivelserne”, hvor der har været et mindreforbrug i 2006 på ca. 9 mio. kr. sammenlignet med 2005. Derudover er der et fald i ressourcer til fremmede tjenesteydelser til ”renseanlæg” og ”andet tilsyn”. Udgiften til fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet er steget beskedent med 0,4 mio. kr.

Det fortsatte, markante fald i udgifterne til fremmede tjenesteydelser kan skyldes, at amterne mere præcist har indberettet de ressourcer, som amterne klart har vurderet er omfattet af reglerne om brugerbetaling. Miljøstyrelsen vurderer imidlertid, at en del af faldet også må skyldes en generel mindre indsats, der kan tilskrives afgang af medarbejdere, samt aktiviteter i forbindelse med kommunalreformen.

3.2 Amternes tilsyn med virksomheder

Amternes virksomhedstilsyn omfatter tilsynet med private a-mærkede listevirksomheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i de nedenstående opgørelser.

3.2.1 Tilsyn med samtlige registrerede virksomheder

Ressourcerne til virksomhedstilsynet

I nedenstående figur 3.4 er amternes årsværk til virksomhedstilsynet i perioden 2003 – 2006. Det fremgår, at antallet af årsværk varierer betydeligt. Fyns Amt har således gennem hele perioden ligget højst med mellem 17 og 19 årsværk til virksomhedstilsynet. Selv i 2006 har amtet kunne bevare en stabil, høj afsættelse af ressourcer. Det samme gælder Århus Amt.

Set over hele perioden kan der konstateres en halvering af ressourcerne i Bornholms Amt, Nordjyllands Amt, Ribe Amt, Ringkøbing Amt, Storstrøms Amt og Vejle Amt. De dramatiske fald i ressourceanvendelsen i Københavns Amt, Sønderjyllands Amt og Viborg Amt kan ikke forklares på anden måde end med de aktiviteter, der var affødt af kommunalreformen, samt at en del medarbejdere fra amterne i løbet af året enten har fundet andet arbejde eller er startet i kommunerne allerede i efteråret 2006. Derudover har indførelsen af de nye brugerbetalingsregler givet også betydet, at nogle amter kun har indberettet ressourceforbruget til de aktiviteter, der er omfattet af reglerne for brugerbetaling.

Figur 3.4 amternes årsværk til tilsyn og godkendelser med virksomheder i 2003- 2006.

I figur 3.5 kan man tilsvarende se amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet. Der er tale om stor spredning og om store variationer over årene. Samlet set er der tale om en lille stigning i ressourceforbruget til fremmede tjenesteydelser fra 2005 til 2006. Roskilde Amt har, ligesom i 2005, brugt flest ressourcer til fremmede tjenesteydelser (1, 2 mio. kr.), mens andre amter slet ikke har haft udgifter til fremmede tjenesteydelser.

Figur 3.5 amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet.

Tilsynet med virksomhederne

For de enkelte amter er antallet af virksomheder, antal besøgte virksomheder og antal tilsyn i alt i 2005 vist i figur 3.6. En virksomhed kan godt modtage flere tilsynsbesøg i løbet af et år, og store virksomheder vil typisk skulle besøges flere gange, før der er ført tilsyn med alle relevante miljøforhold. Registrerede virksomheder omfatter samtlige a-mærkede virksomheder, samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet har ført tilsyn med.

Det ses af figur 3.6, at der er stor forskel i antal tilsynsbesøg i forhold til antal virksomheder.

Udviklingen i virksomhedstilsynet

I 2006 var det samlede antal virksomheder 3.312, hvilket er et lille fald sammenlignet med 2005, hvor amterne indberettede, at de havde tilsynsforpligtelsen med 3.412 virksomheder. Der blev ført tilsyn med 884 virksomheder, hvilket svarer til 27 %. Dette er et ret stort fald fra 2005, hvor 43 % af virksomhederne fik tilsyn.

Tilsynsindsatsen varierer meget fra amt til amt, hvor Bornholms Amt fx har ført tilsyn med 81 % af virksomhederne, mens Københavns Amt ligger i bund – her er der kun ført tilsyn med 7 % af virksomhederne i 2006. Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsen ikke har haft mulighed for at checke amternes indberetninger, og at der derfor kan være fejl. Hvis amterne ikke var blevet nedlagt, ville Miljøstyrelsen have bedt de berørte amter om at kommentere de meget lave tilsynsfrekvenser, hvilket kunne have ført til, at nogle af indberetningerne ville være blevet justerede.

Figur 3.6 Registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i 2006

Udviklingen i antal registrerede virksomheder og antal besøgte virksomheder i den perioden 2001 – 2006 kan ses i figur 3.7. Derudover er andelen af besøgte virksomheder gennem årene vist.

Som det fremgår af figur 3.7 er der siden 2003 sket et fortsat fald i antal besøgte virksomheder. Niveauet for amternes tilsynsaktivitet er gennemsnitligt set for lavt, og for fem af amterne helt uacceptabelt. Da det jo som bekendt er umuligt at følge op på, vil Miljøstyrelsen nøjes med at konstatere tingenes tilstand.

Figur 3.7 Registrerede virksomheder og besøgte virksomheder 2001 – 2006.

3.2.2 Tilsyn med de a-mærkede listevirksomheder

Virksomheder og godkendelser

En del virksomheder er såkaldt ”a-mærkede” listevirksomheder, dvs. listevirksomheder hvor amtet er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Ved udgangen af 2006 udgjorde disse i alt 1787 virksomheder, hvilket er et fald fra 2005 på 410 virksomheder. Der er umiddelbart tale om et stort fald i antallet af a-mærkede listevirksomheder. Antallet af a-mærkede virksomheder plejer ikke at variere så meget, men det er sket før, fx fra 1999 til 2000.

Alle a-mærkede virksomheder har en godkendelse. I denne opgørelse er dambrugene dog ikke medtaget.

Ressourcer til tilsynet med a-mærkede virksomheder

I nedenstående tabel kan amternes ressourceforbrug til godkendelser og tilsyn med listevirksomheder i 2006 ses. Omfanget af fremmede tjenesteydelser fremgår ligeledes.

Figur 3.8 Amternes ressourceforbrug til godkendelser og tilsyn med listevirksomheder (a-mrk., i-mrk. og dambrug)

Ressourceforbruget i 2006 ligger på niveau med forbruget i 2005. Sammenlignes med de foregående år er der dog tale om et kraftigt fald på 36 % sammenlignet med 2004. Forbruget af fremmede tjenesteydelser er faldet tilsvarende, hvis man sammenligner 2004 med 2005 og 2006 fra ca. 7,6 mio. kr. til 4,5 mio. kr.

Årsværkene fordelte sig med 46 % af årsværkene til arbejdet med godkendelser og 64 % til tilsynsarbejdet. Fremmede tjenesteydelser fordeler sig med 24 % af udgifterne til fremmede tjenesteydelser til godkendelser og 76 % til tilsyn. Dette svarer nogenlunde til fordelingen i 2005.

Der er i 2006 ikke lavet en særskilt opgørelse af ressourceforbruget til ferskvandsdambrugene.

Udviklingen i tilsynet med a-mærkede listevirksomheder

I 2006 blev der ført tilsyn med 554 af de i alt 1787 a-mærkede listevirksomheder. Det svarer til, at der er ført tilsyn med 31 % af de pågældende virksomheder. Det er et fald i forhold til 2005, hvor der blev ført tilsyn med 52 % af virksomhederne. I 2004 var tilsynsfrekvensen med de a-mærkede listevirksomheder på 63 %. Igen kan forklaringen på det store fald hovedsageligt findes i aktiviteter affødt af kommunalreformen, herunder at en række medarbejdere i amterne fandt nyt arbejde i løbet af 2006, samt at en del medarbejdere, der skulle overflyttes til kommunerne, begyndte deres arbejde i de pågældende kommuner i løbet af efteråret 2006.

Udviklingen i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder fremgår af figur 3.9 nedenfor.

Figur 3.9 Antal A-mærkede virksomheder og besøgte listevirksomheder i 2001 - 2006

3.2.2.1 Samlede tilsyn

Indberetningen har også omfattet antallet af virksomheder, der har modtaget et samlet tilsyn. Et samlet tilsyn er et tilsyn, hvor miljømyndigheden gennemgår alle væsentlige miljøparametre på en virksomhed. Indberetningen omfatter listevirksomheder og brugerbetalingspligtige ikke-listevirksomheder.

Listevirksomheder

Af amternes indberetning fremgår det, at 467 listevirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2006. Dette er tæt på at være en halvering i forhold til 2005, hvor amterne gennemførte 891 samlede tilsyn. Det skal dog bemærkes, at antallet af virksomheder også er faldet som tidligere nævnt.

For de enkelte typer af virksomheder er fordelingen som følger:

-      a-mærkede listevirksomheder: 54 af de i alt 425 virksomheder modtog et samlet tilsyn, svarende til 13 %. I 2005 fik 29 % af virksomhederne et samlet tilsyn.

-      Øvrige i-mærkede listevirksomheder: 6 ud af de i alt 32 virksomheder modtog et samlet tilsyn. Det svarer til 19 %. I 2005 fik 31 % af virksomhederne et samlet tilsyn.

-      Kun a-mærkede virksomheder (ekskl. dambrug): 168 af de i alt 296 dambrug modtog et samlet tilsyn. Det svarer til 57 %. I 2005 fik 68 % af dambrugene et samlet tilsyn.

-      Øvrige listevirksomheder: 81 af i alt 529 virksomheder modtog et samlet tilsyn, hvilket svarer til 15 %. I 2005 fik 27 % af virksomhederne et samlet tilsyn.

Brugerbetalingspligtige ikke-listevirksomheder

Amterne har indberettet, at 16 af de 472 brugerbetalingspligtige ikke-listevirksomheder modtog et samlet tilsyn i 2006. Det svarer til 3 %. I 2005 fik 24 % af virksomhederne i denne kategori et samlet tilsyn.

3.2.3 Tilsyn med ferskvandsdambrug

Ferskvandsdambrugene udgør en del af de a-mærkede listevirksomheder. For 2006 har amterne indberettet oplysninger om 296 dambrug, hvilket er færre end året før. Af de registrerede dambrug havde 131 dambrug en godkendelse ved udgangen af 2006. Heraf blev 32 godkendelser meddelt i 2006.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15, og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør amterne udtage slam- og vandprøver til analyse.

Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Resultaterne af amtslige tilsyn, der med kommunalreformen er overgået til kommunerne, blev indberettet til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen via de amtslige rapporter om det generelle miljøtilsyn, tilsynet med dambrug i henhold til dambrugsbekendtgørelsen og indberetningerne til det nationale overvågningsprogram NOVANA i 2006.

I alt var 291 dambrug i drift i 2006, og der blev ført tilsyn med i alt 157 dambrug i løbet af året, hvilket er mindre end året før, hvor der blev ført tilsyn med samtlige de aktive dambrug. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Foderforbrug.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Figur 3.10 Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikke-tilladte foderforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 til 2006.

Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig. 3.10. Det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Konsekvent håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til, at foderforbruget i det store og hele nu er i overensstemmelse med det tilladte. Der er igennem årene sket et jævnt fald i produktionen på ferskvandsdambrugene, hvilket dels skyldes lukning af dambrug.

Foderkvotient

Udviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktion af 1 kg fisk) er vist på fig. 3.10. Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990 og frem til 2006 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,95, hvilket medfører en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderet hermed udnyttes langt mere effektivt. Dambrugsbekendtgørelsen stiller krav om, at foderkvotienten på årsbasis ikke må overstige 1,0.

Påvirkning af vandløbskvaliteten.

Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2006 er vist i fig. 3.11. Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2006 forringede ca. 35 % af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 9 % med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved 36 dambrug (12 %) var vandløbskvaliteten i 2006 bedre nedstrøms dambruget end opstrøms.

Ved henholdsvis 15 % af stationerne opstrøms og 11 % af stationerne nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten i 2006. De manglende oplysninger skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 blev forureningsgradsundersøgelser foretaget med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Figur 3. 11 Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2006.

Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2006 er vist på fig. 3.12.

Det fremgår, at regionplanernes målsætninger er opfyldt neden for 49 % af dambrugene i 2006 i forhold til 14 % i 1989. I perioden 1989 til 2006 er tilstanden oven for dambrugene forbedret fra 54 % til opfyldelse af målsætningerne ved 63 % af dambrugene. Fig. 3.12 viser således, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene, og dambrugenes påvirkning af miljøforholdene i vandløbene er blevet væsentligt mindre. Endnu resterer der dog en del dambrug, hvor tilstanden neden for dambrugene og påvirkningen af vandløbene ikke er acceptabel. Det skal bemærkes, at der generelt har været registreret dårligere vandløbskvalitet opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2005 og 2006 i forhold til de tidligere år.

Miljøstyrelsen forventer, at kommunerne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Figur 3.12 Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms til dambrugene i perioden 1989 til 2006.

3.2.4 Tilsyn med renseanlæg

I 2006 anvendte amterne i alt 25,4 årsværk til godkendelses- og tilsynsopgaver med renseanlæg. Der blev desuden anvendt 2.726.967 kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket omsat til årsværk er ca. 5,3 årsværk. I alt har der altså været anvendt ca. 30,7 årsværk til området i amterne.

Der er registreret i alt 774 kommunale renseanlæg i 2006. Nedenstående tabel, figur 3.13, viser det totale antal kommunale renseanlæg, antal besøgte anlæg og antal tilsynsbesøg.

Figur 3.13 Antal kommunale renseanlæg, antal besøgte anlæg og antal tilsynsbesøg, 2006.

Sammenlignes antal besøgte anlæg i 2005 med antal besøgte anlæg i 2006, kan der konstateres en procentvis nedgang i tilsynsfrekvensen fra 75 % i 2005 til 63 % i 2006. Antal af kommunale renseanlæg er faldet fra 975 i 2005 til 774 i 2006.

Nedenstående tabel, figur 3.14, viser fordelingen i 2006 på forskellige håndhævelsesformer.

Figur 3.14 Håndhævelsesfordeling, renseanlæg, 2006.

3.2.5 Tilsyn med vandløb og søer

Skov- og Naturstyrelsen har ikke fået indberetninger fra amterne om undersøgte vandløb og søer i 2006. Miljøstyrelsen har modtaget indberetning om, at amterne i 2006 har anvendt 124,8 årsværk til overvågning af vandløb og søer, samt 38.671.099 kr. til fremmede tjenesteydelser. Omregnet giver det i alt 200,2 årsværk til overvågningsopgaven i 2006.

3.3 Myndighedsreaktioner

Amternes myndighedsreaktioner i perioden 2003 - 2006 fremgår af nedenstående tabel (figur 3.15).

Figur 3.15 Myndighedsreaktioner i amterne i 2003 – 2006.

Antallet af henstillinger er faldet, mens antallet af indskærpelser er steget. Dette svarer til udviklingen i kommunerne, hvor det samme er tilfældet. Det betyder, at der har været en tendens til, at amternes myndighedsudøvelse har været en tand skrappere. Faldet i henstillinger er dog markant, hvilket kan skyldes mindre aktivitet i amterne eller at der ikke har været så meget at komme efter på virksomhederne.

Ser man på antallet af politianmeldelser og forbud, som kun sjældent anvendes i håndhævelsen, ligger disse på et gennemsnitligt niveau sammenlignet med tidligere år. Der er således kun udstedt et enkelt forbud og indgivet 8 politianmeldelser.

Antallet af påbud efter § 41 b i Miljøbeskyttelsesloven er steget fra 45 til 69 i 2006. Jf. § 41 b har tilsynsmyndigheden efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden mulighed for at ændre vilkårene i en miljøgodkendelse ved påbud.

Samlet set er der tale om et fald i antallet af håndhævelsesreaktioner. Det er svært at fastslå præcis, hvorfor der har været dette fald, men det er sandsynligt, at amternes lavere aktivitetsniveau i 2006 (dvs. færre udførte tilsynsbesøg) har resulteret i en mindre håndhævelse. Faldet i håndhævelse er dog forholdsvist mindre end faldet i tilsynsaktivitet.

Den enkelte undtagelse, stigningen i antallet af påbud efter § 41 b, skyldes måske, at amterne – ligesom kommunerne – generelt har prioriteret godkendelsesarbejdet forholdsvis højere end sædvanligt.

Figur 3.16 Myndighedsreaktioner 2001-2006 fordelt på kategorier og i alt.

Det fremgår af figur 3.16, at der har været et fald i antallet af håndhævelsesreaktioner over de sidste fem år. Det er især antallet af henstillinger, som er det mildeste administrative håndhævelsesmiddel, der er faldet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.