Den Grønne Fonds Årsberetning 1996
Grønne Guider
Den Grønne Fonds nye store indsatsområde i 1996 var at få etableret et netværk af lokale grønne guider - lokale miljøvejledere, som ud fra lokalområdets betingelser skal give dets beboere og brugere handlingsorienteret folkeoplysning, der kan vise vej i junglen af råd og regler om "grøn adfærd" i vores måde at leve, bo og forbruge på.
Som led i Finansloven for 1996, hvor Den Grønne Fonds årlige tilskudsramme blev forhøjet fra 25 til 50 mio. kr., pålagde Folketinget Den Grønne Fond at anvende mindst 1/3 midlerne til løntilskud til sådanne grønne guider. Det fremgik endvidere af Finansloven, at det var hensigten at give fonden en sådan ekstra pulje i 3 år.
Selv om fonden har haft forholdsvis vide rammer til nærmere at definere opgaven, lå der fra Folketingets side et klart idegrundlag at udfylde. Dette grundlag kan meget komprimeret udtrykkes således:
Den globale økologiske krise har et omfang, der nødvendiggør omfattende ændringer i samfundets struktur, og i vores måde at producere, transportere os bosætte os og leve på. Denne opgave kan ikke løses af politikkerne alene - den kræver hele befolkningens aktive medvirken.
Den almindelige dansker ved heldigvis godt, at der skal omfattende livsstilsændringer til, hvis vi ikke skal ødelægge den klode, som vi alle sammen bor på, med overforbrug, affaldsbjerge og forurening. Til gengæld er det ikke så ligetil at pege på, hvordan vi så skal leve. Over halvdelen af befolkningen angiver faktisk, at de gerne vil leve mere miljørigtigt, men mangler viden om, hvad de konkret kan gøre.
Hvis man skal understøtte dette ønske, slår det ikke til med traditionel information fra landsdækkende informationskontorer. Problemet løses ikke med mere information. Nutidens menneske er tværtimod truet af informations-overload. Et menneske, der udsættes for massive informationskampagner om miljøproblemerne, risikerer at blive "miljøstressede" og helt opgive at gøre noget som helst, fordi opgaven forekommer for overvældende.
Miljøoplysningen må derfor ud i lokalområderne, hvor der kan gives konkrete anvisninger på, hvordan man kommer videre, og der kan igangsættes en lokal dynamik, der opleves som positive tilbud til de motiverede.
Hvad er en grøn guide?
Den Grønne Fond tog i vinteren 1995/96 fat på at konkretisere en ordning på dette grundlag. Fonden valgte betegnelsen "grønne guider" for at øge mulighederne for en fælles markedsføring af de kommende vejledere, til fordel for det mere anonyme "miljøvejleder".
Opgaven blev defineret som at få styrket eller iværksat den lokale miljørådgivning igennem handlingsorienteret folkeoplysning. På grund af det lokale udgangspunkt blev det ikke anset for hensigtsmæssigt at udforme en meget snæver skabelon for den grønne guide, men de vigtigste arbejdsopgaver blev bestemt som rådgivning og vejledning om de miljømæssige konsekvenser af vores levevis og forbrug, miljøvenlige alternativer i hverdagslivet og om den sidste ny viden på miljøområdet, som har betydning for vores måde at leve og bo på.
Den grønne guide skal tage sit udgangspunkt i lokalområdet, hvor guiden også kan indgå i konkrete handlingsorienterede projekter på et tværgående og helhedsorienteret grundlag. Den grønne guide kan også hjælpe med at afdække de vigtigste hindringer for en mere miljøvenlig levevis og komme med løsninger på problemerne. Det kan handle om fælles komposteringsanlæg, giftfri pleje af grønne fællesarealer, genbrug af byggematerialer, nedsivningsanlæg for regnvand, eller det kan handle om mulighederne for at købe økologiske og miljøvenlige produkter eller serviceydelser i de lokale butikker og hos de lokale håndværkere.
Da den grønne guide også skal kunne styrke den tværgående dialog i lokalsamfundet om en bæredygtig udvikling, har fonden desuden satset på at få en bred skare af forskelligartede organisationer, institutioner og foreninger til at stå bag projekterne.
Tilskuddet blev fastsat til 70% af lønudgiften, dog højst kr. 200.000 årligt til en fuldtidsstilling. Til offentlige institutioner ydes op til 35% af lønudgiften, dog højst kr. 100.000 årligt til en fuldtidsstilling. Der blev i 1996 kun ydet støtte til én fuldtidsstilling pr. bevilling. For at gøre stillingerne attraktive for kvalificerede ansøgere, samt for at få en stabil indkøringsproces, valgtes at sigte mod 3-årige bevillinger til ca. 35 projekter årligt, hvorved det samlede korps af guider efter 3 år ville være oppe på ca. 100.
Satserne kom herved i store træk til at svare til tilskuddet til naturvejledere, en ordning, der på en række punkter har fællestræk med de grønne guider. Herved mindskes risikoen for "kassetænkning", idet de økonomiske vilkår i de to ordninger er ens.
Forløbet
I foråret 1996 udsendte fonden en vejledning "Støtte til grønne guider - lokale miljøvejledere" og holdt en række regionale fyraftensmøder samt en række møder med relevante organisationer. Møderne forsøgte at gøre flest mulige foreninger og organisationer interesserede i at etablere et projekt for en grøn guide og om muligt selv bidrage finansielt. Ansøgningefristen var fastsat til 1. august 1996.
Der viste sig at være omfattende interesse for ideen, hvilket kom til udtryk i en hel del presseomtale og i et meget stort antal henvendelser til fonden.
Til vurdering af ansøgningerne blev nedsat et rådgivende panel, der ud over fondens egne sagsbehandlere bestod af sekretariatsleder Nis Peter Nissen, (Grøn Information, København), skoleleder Jesper Loehr-Petersen (Skolen for Økologisk Afsætning, Århus), og udviklingskonsulent Birgit Mortensen, (Pårup Aftenskole, Odense).
Inden sagerne var blevet endeligt behandlet af fondens bestyrelse valgte Nis Peter Nissen imidlertid at trække sig fra panelet for at undgå inhabilitetsproblemer i forhold til ansøgninger fra Grøn Informations stiftelsessorganisationer.
Fonden modtog 90 ansøgninger, hvoraf 29 resulterede i bevillinger. Fordelingen af bevillinger fremgår af tabeller i kapitel 3. En samlet beskrivelse af de 29 bevillinger er optaget i bilag 2.
Vurderingskriterier
I vurderingen af ansøgninger var der bl.a. følgende kriterier:
Prioriterede arbejdsopgaver.
Der blev her særlig lagt vægt på, at arbejdet var tværgående og helhedsorienteret,
samt at der var forholdsvis konkrete forestillinger om guidens funktion. Endelig blev der
lagt vægt på, at den grønne guide koordinerer sit arbejde med lokalområdets andre
aktører, f.eks. naturvejledere og boligrådgivere.
Lokal opbakning. Etablering af den grønne guide drejer sig først og fremmest om organisering. Det er derfor vigtigt, at den grønne guide i et vist omfang tager afsæt i allerede eksisterende lokale organisationer eller netværk, der giver tillid til, at opgaven kan løftes. Fonden har bl.a. af denne årsag prioriteret projekter med en bred kreds af organisationer bag, der kommer ud over den sædvanlige kreds af miljøgrupper og grønne kontorer.
Målgruppe. Projektet skulle være målrettet mod en veldefineret målgruppe af en vis bredde. Der blev lagt vægt på, at den grønne guide skulle bruge hovedparten af sin tid direkte i forhold til sin målgruppe (snarere end på at uddanne andre eller primært have en intern funktion i en organisation). Den Grønne Fond har desuden tilstræbt, at guiderne blev jævnt fordelt over hele landet, samt at der blev grønne guider både i byerne og på landet.
Beskæftigelse/Bemanding. Fonden er blevet pålagt at tilrettelægge ordningen også med beskæftigelseseffekten for øje. Det indgik derfor i kriterierne hvor mange stillinger, der ville blive skabt i tilknytning til den grønne guide. Se nærmere herom i selvstændigt afsnit nedenfor.
Medfinansiering. Da fonden kun dækker 70 % af lønnen, skulle det sandsynliggøres, at ansøgeren kunne finansiere resten af lønnen samt øvrige driftsudgifter selv eller skaffe medfinansiering fra anden side.
Problemer
Som nævnt havde fonden på forhånd regnet med 35 bevillinger, men gav i praksis kun 29. Dette er udtryk for, at der er tale om en vanskelig opgave, hvis projekterne skulle leve op til de krav, som fonden stillede.
Særlig følgende forhold viste sig at skabe problemer:
Mange ansøgninger kom fra en enkelt lille lokal forening og savnede et bredt netværk bag projekterne - et forhold, som fonden som tidligere nævnt har fundet vigtigt. Denne type ansøgere håber fonden vil komme igen i 1997 med modnede projekter, der er mere bredt funderede.
Ikke overraskende viste det sig også svært for mange at skaffe den nødvendige medfinansiering. Fonden har bl.a. af denne årsag i 1997 valgt at sætte ansøgningsfristen allerede 1. maj, således at bevillingsmodtagerne har 1/2 år til at skaffe restfinansieringen, og bl.a. har fået afgjort, om de får en bevilling fra fonden, inden kommunerne har taget stilling til budgetterne for de kommende år.
Hertil kom, at en del projektbeskrivelser emnemæssigt var for snævert fokuserede på f.eks. natur/grønne områder eller et andet enkeltområde og således ikke levede op til kravet om en helhedsorienteret og tværgående indsats.
Endelig havde mange ansøgere svært ved at konkretisere deres projektplaner, muligvis på grund af manglende tid til processen. En del ansøgere har desuden tilsyneladende troet, at vi kunne give en bevilling, selv om der manglede en gennemarbejdet projektbeskrivelse, alene fordi fonden "kendte" ansøgerne fra andre bevillinger. Også denne type af ansøgere vil forhåbentlig komme igen i 1997, hvor de har haft tid til at arbejde videre med projektet.
Fondens sekretariat har i det videre forløb brugt en del kræfter på at drøfte med ansøgere, der har fået afslag, hvordan de bør arbejde videre, hvis de vil forsøge at komme i betragtning i 1997.
Beskæftigelseseffekt
I overensstemmelse med de politiske tilkendegivelser omkring vedtagelse af Finansloven for 1996 er det i bekendtgørelsen om Den Grønne Fond bestemt, at fonden ved tilrettelæggelse af støtteordningen for de grønne guider skal tilstræbe, at beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig. I forlængelse heraf pålægges bestyrelsen i årsberetningen at redegøre for, hvorledes den har tilgodeset dette hensyn samt hvilke resultater det har medført.
Den primære beskæftigelseseffekt opnås ved, at fonden har gjort bevillingerne betinget af en medfinansiering fra anden side (30% af lønnen plus driftsmidler), der typisk vil være af samme størrelse som bevillingen, hvorved effekten fordobles. Det er samtidig tilkendegivet i vejledningen for ansøgere om støtte til grønne guider, at fonden bl.a. lægger vægt på, hvor mange stillinger, der skabes i tilknytning til den grønne guide.
I de modtagne ansøgninger har dette forhold da også indgået med en vis vægt i en lang række tilfælde. Ser man på de faktisk givne 29 bevillinger, angives det i 21 tilfælde i ansøgningen, at der vil blive oprettet et antal puljejob eller lignende i projektet. Da projekterne først er startet 1. januar 1997, kan det ikke endnu siges med sikkerhed hvor stor en del af disse jobs, der bliver realiseret. Fonden vil løbende følge projekterne for at vurdere i hvilken udstrækning disse intentioner bliver indfriet, og har bl.a. bedt evaluatorerne, jf. nedenfor, om at være opmærksom på dette, samt på den indirekte beskæftigelseseffekt i lokalområdet.
Netværk, efteruddannelse og evaluering
Fonden finder det vigtigt, at de grønne guider kan trække på hinandens erfaringer og får let adgang til de nødvendige oplysninger i deres rådgivningsvirksomhed. Fonden har derfor tegnet kontrakt med Det Grønne Informationscenter om etablering af en netværkskoordination for guiderne, der nu er under etablering. I netværket indgår et edb-baseret konferencesystem (på "Gaia-net"), som alle grønne guider skal være koblet på. På denne måde vil de grønne guider hurtigt kunne udveksle erfaringer og oplysninger samt støtte hinanden i deres daglige arbejde. Der stilles desuden krav til de grønne guider om, at op til 10 dage årligt af den grønne guides arbejdstid skal kunne anvendes i forbindelse med kurser og lignende for de andre grønne guider.
Den Grønne Fond etablerer desuden et obligatorisk efteruddannelsesforløb for grønne guider i formidling, projektstyring, miljøkundskaber m.v. Forløbet er på 5 uger over 2 år. Det er Skolen for Økologisk Afsætning, der står for uddannelsen.
Endelig vil guidernes arbejde blive fulgt af 2 eksterne evaluatorer, der forhåbentlig også kan bidrage til med ideer til den løbende forbedring af ordningen. Det er konsulentfirmaet Grethe Korremann, der i samarbejde med forskeren Jeppe Læssøe står for opgaven.
Forventninger til 1997
1997 bliver et meget spændende år for Den Grønne Fond, for januar 1997 har det første hold grønne guider startet deres arbejde. Nu skal det vise sig, hvordan ordningen fungerer i praksis. Samtidig skal de etablerede ordninger for efteruddannelse, netværk og evaluering søsættes og stå deres prøve. Fonden vil løbende følge såvel guiderne som følgeordningerne med henblik på justeringer, hvis der viser sig problemer på nogle punkter.
Sideløbende hermed skal fonden gennemføre en ny bevillingsrunde for ca. 35 grønne guider. Erfaringerne fra andre tilsvarende støtteordninger har vist, at det normalt tager en vis tid at få de kvalificerede ansøgninger frem, hvorfor 2. år som hovedregel vil give en støtte mængde kvalificerede ansøgninger end første år. Dette har været tilfældet med Den Grønne Fonds generelle projektmidler og det var - måske mere sammenligneligt - tilfældet under indkøringen af naturvejlederordningen.
Fonden ser derfor frem til i 1997 dels at gense forbedrede udgaver af de ansøgninger fra 1996, der ikke i første runde opnåede en bevilling, dels at se en række nye projekter. Specielt håber fonden, at ansøgerbunken i 1997 vil have en bredere ansøgerskare. Det er helt naturligt, at den faste kerne af aktive på miljøområdet har været først ude, men de grønne guider skal gerne bredere ud.
Der bliver også i 1997 satset på en bred informationskampagne omkring støttemulighederne.