Den Grønne Fonds Årsberetning 1996
Den Grønne Fond 1996
Den Grønne Fonds bestyrelse har i 1996 bestået af:
 | Elsebeth Gerner Nielsen (formand) |
| Elise Pedersen |
| Laue Traberg Smidt |
Bestyrelsen udpeges for et år ad gangen af miljøministeren. Den nuværende bestyrelse har fungeret uændret siden fondens oprettelse i 1994 og blev i november 1996 genudpeget for 1997.
Bestyrelsen har i 1996 afholdt 9 bestyrelsesmøder og behandlet 511 ansøgninger, heraf 90 vedr. grønne guider. 208 af ansøgningerne - heraf 49 vedr. de 29 grønne guider - resulterede i en bevilling, svarende til 41%. Både ansøgningsantallet og bevillingsprocenten er højere end i de foregående år (også når der ses bort fra de grønne guider), hvilket afspejler øget kendskab til fonden og til dens bevillingspolitik, således at der kommer stadigt færre ansøgninger, der ligger klart uden for bevillingspolitikken. Mange projekter har dog fået et mindre beløb end ansøgt. Den nærmere fordeling af tilsagnene på størrelse og type fremgår af kapitel 5.
Den store opgave i 1996 har været den nye pulje til grønne guider, der betød, at fonden i 1996 har disponeret over 50 mio. kr. - eller dobbelt så meget som i 1995. I kapitel 2 redegøres nærmere for dette område. Her skal blot konstateres, at der har været betydelig interesse for ideen om grønne guider, men at der også er tale om en vanskelig opgave, som det tager tid at få kørt i gang. Fonden fandt, at der i første runde var lidt færre kvalificerede ansøgninger om grønne guider end forventet, men håber, at ansøgerne i 1997 har haft bedre tid til at få deres projekter modnet.
Af samme årsag har fonden i 1996 for første gang stået i den situation, at der var penge tilovers ved årets udgang. Dette har ikke påvirket bestyrelsens bevillingspolitik. Fonden anser det ikke for et mål i sig selv at bruge bevillingen op, og der har været anlagt præcis samme kvalitetskrav som hidtil, men det har betydet, at bestyrelsen ikke, som i 1995 i forbindelse med konkurrencen om lokale byøkologiske centre, har måttet give afslag til kvalificerede projekter.
Ansøgningsfristerne for de almindelige projekter har ligget 3-4 uger før bestyrelsesmøderne, og ansøgerne har normalt fået svar ca. 1 uge efter møderne. Da langt den største del af ansøgningerne er kommet lige omkring den offentliggjorte frist og en meget stor del af ansøgningerne telefonisk har fået meddelt beslutningen vedr. deres ansøgning umiddelbart efter bestyrelsesmødet, betyder det, at fonden har haft en sagsbehandlingstid på 3-5 uger for de typiske ansøgninger. I enkelte tilfælde har ændring af mødetidspunktet dog betydet længere sagsbehandlingstider.
For de grønne guider har fonden valgt at have én årlig ansøgningsfrist - i 1996 var den 1. august og i 1997 er den 1. maj - og regner her med en sagsbehandlingstid på ca. 7 uger på grund af den større sagsmængde og udvidede procedure.
Sekretariatet har i 1996 bestået af fuldmægtig Vagn Jelsøe, fuldmægtig Chr. Daub og overassistent Grethe Andersen.
Kontrol med projekterne
I efteråret 1996 blev der i offentligheden sat fokus på de offentlige støtteordninger med en række eksempler på mangelfuld kontrol eller evaluering med projekterne. Ud over en række avisartikler ikke mindst om støtte til økologiske projekter blev der også stillet en række spørgsmål til miljø- og energiministeren om Den Grønne Fond.
Der har ikke været rejst kritik af fonden eller de projekter, den har støttet, men fonden har alligevel i denne forbindelse fundet det naturligt at drøfte fondens praksis. Bestyrelsen finder, at den hidtidige praksis indeholder betryggende procedurer for vurdering af ansøgninger og kontrol af bevillinger.
Som det fremgår af tabellerne i kapitel 3, resulterer under halvdelen af ansøgningerne i en bevilling. Fonden er således langt fra et tag-selv bord for miljøprojekter.
Den forberedende sagsbehandling varetages af fondens sekretariat, der i et meget stort antal sager indkalder udtalelser fra andre myndigheder eller betjener sig af rådgivning fra sagkyndige. Dette kan ske enten uformelt telefonisk eller skriftligt. Bekendtgørelsen om Den Grønne Fond pålægger fonden forud for bevilling af støtte at kontakte de myndigheder eller institutioner, der administrerer relevante lovregulerede støtteordninger m.h.p. at sikre koordination med disse støtteordninger. I denne kontakt sker der naturligvis også hyppigt en drøftelse af projekterne.
Ved større ensartede bevillingsrunder har der været nedsat rådgivende ekspertpaneler til vurdering af ansøgningerne. Dette har således været tilfældet ved fondens konkurrence i 1995 om etablering af lokale byøkologiske centre samt ved vurderingen af ansøgninger om løntilskud til de grønne guider.
Ved sin vurdering prioriterer fonden projekter, der har opnået medfinansiering fra anden side eller indeholder et element af egenfinansiering. Herved bestyrkes, at der er tale om seriøse projekter. Fonden prioriterer desuden projekter, der er forankret i et bredere miljø, lokalt eller organisatorisk. Også dette bidrager til at frasortere useriøse projekter.
Ved projekter af en vis størrelse og varighed lægger fonden vægt på, at der er etableret faglige følgegrupper eller at projekterne har et bredere netværk i ryggen, og stiller i negativt fald hyppigt krav om, at det sker. Herved sikres en bredere offentlig debat om projekternes kvalitet.
En del af den offentlige debat har handlet om kravene til evaluering af projekterne. Da over halvdelen af fondens bevillinger er på under 100.000 kr., finder fonden det ikke rimeligt at stille et generelt krav om, at projekter skal underkastes individuel ekstern evaluering. Der er derfor alene et obligatorisk krav til bevillingsmodtagere om, at de efter projektafslutning skal indsende en kortfattet skriftlig evaluering af projektets forløb. Fonden vil imidlertid præcisere kravene til denne afrapportering for forskellige projekttyper.
Ved større bevillinger til projekter, der strækker sig over flere år er der behov for en ekstern evaluering. Fondens praksis på dette område er behandlet nedenfor.
Fonden lægger desuden stor vægt på, at projektresultater gøres offentlige tilgængelige og bidrager selv hertil ved i sine årsberetninger at offentliggøre projektresume og kontaktperson for samtlige bevillinger samt ved at gøre alle modtagne dokumenter, ansøgninger og rapporter i samtlige bevillinger offentligt tilgængelige.
Selvom fonden således fører omfattende kontrol med ansøgninger og bevillinger, kan man sikkert godt finde enkeltprojekter, der ikke holdt, hvad de lovede. Sådan må det nødvendigvis være med en forsøgsordning.
Man skal trods alt holde sig for øje, at der er tale om en balancegang. På den ene side har man som bevilgende myndighed et ansvar for, at statens penge bliver anvendt til seriøse formål, der kan omsættes i konkrete og troværdige resultater. På den anden side skal den del af de samlede midler, der anvendes til kontrol og evaluering holdes på et rimeligt niveau, sammenholdt med de midler, der anvendes til selve projekterne. Det vigtigste er trods alt at igangsætte faktiske handlinger og nye tiltag på miljøområdet, der kan give os nye erfaringer med mere bæredygtige løsninger.
I regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse tales der om at gøre Danmark til et eksperimentarium for udvikling af bæredygtige livsstile. Heri ligger, at vi ikke har et entydigt billede af, hvilke løsninger, der kan fremme en bæredygtig udvikling, men at det er afgørende nødvendigt at få dem udviklet. Derfor må man også acceptere et vist spillerum for projekter, der ikke på forhånd er sikre succes'er. Det vigtige i disse tilfælde er at sikre, at projektresultaterne spredes og underkastes kritisk offentlig debat.
Evaluering
Fondens 6 største bevillingsmodtagere (dvs. i hovedsagen over 1 mio. kr. årligt) blev i foråret 1995 gjort opmærksom på, at det ville være en forudsætning for behandling af ansøgning om driftstilskud for 1997, at fonden forinden havde modtaget en ekstern evalueringsrapport, som fonden var indstillet på at finansiere. Disse evalueringsrapporter, som fonden alle har modtaget i 1996, har været vurderet nøje af fondens bestyrelse, og har sat sig aftryk i fondens behandling af ansøgninger om fortsat støtte - i nogle tilfælde ved en større bevilling, i andre tilfælde ved krav om ændret organisatorisk ophæng eller andre forbehold i forhold til fremtidige bevillinger.
Fonden agter også fremover ved større bevillinger til længerevarende projekter at stille krav om ekstern evaluering finansieret af fonden. Da fonden kun har eksisteret i 2 år, har dette imidlertid endnu ikke været relevant for et større antal projekter. Fonden har i december 1996 givet en bevilling til evaluering af Skolen for Økologisk Afsætning og har anmodet Bæredygtigt Design, VesterGror og de to vinderprojekter i Odense og Albertslund fra fondens konkurrence om lokale byøkologiske centre om at tage initiativ til at få foretaget en ekstern evaluering. Fonden forventer endelig i 1997 at bidrage med midler til evaluering af Økologiske Igangsættere.
For så vidt angår løntilskud til grønne guider - lokale miljøvejledere - (20-25 mio. kr. årligt i 3 år), har fonden tegnet kontrakt om evaluering med konsulentfirmaet Grethe Korremann, der i samarbejde med forskeren Jeppe Læssøe vil følge ordningen løbende.
Hvad endelig angår fondens samlede bevillingspraksis er det planen, at denne i efteråret 1997 skal evalueres af en ekstern evaluator. Denne evaluering vil formentlig også på stikprøvebasis omfatte en kontrol af en række af de mindre bevillinger.