| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fonds Årsbereetning 1996

Eksempler på støttede projekter

For at illustrere de projekttyper, som fonden har valgt at støtte i 1996, gives her en nærmere beskrivelse af 7 projekter, som tilsammen viser bredden i fondens bevillingspraksis. De valgte projekter dækker de temaer, som fonden har prioriteret højst i den forløbne periode: Lokalt Agenda 21 arbejde, grønt undervisningsarbejde, byøkologi, bæredygtigt design, internationalt orienterede projekter og grøn beskæftigelse.

De projekter, som er blevet beskrevet i de to foregående årsberetninger er ikke medtaget her, selv om en del af dem har fået en fornyet bevilling i 1996, og selv om de fortsat regnes blandt fondens vigtigere bevillinger (Grøn Information, Forum for Energi og Udvikling, Det Økologiske Råd, ØkoVandspejlet, Bæredygtigt Design, Center for Experimentel Byøkologi i Roskilde, Agenda 21 Netværksarbejde, Grøn Livsstil Kampagnen, Den Økologiske Verdensudstilling, NOAHs projekt om det miljømæssige råderum, Det Grønne Møbel og Skolen for Økologisk Afsætnings arbejde med undervisningsmaterialer).

De valgte projekter hører gennemgående hjemme i den "dyre" ende af fondens bevillinger. Det er udtryk for, at det er store og vigtige projekter. Til gengæld er de ikke beløbsmæssigt repræsentative for fondens bevillingspraksis. Det skal derfor understreges, at fonden finder det lige så vigtigt at støtte små og lokale projekter.

I kapitel 2 er desuden givet eksempler på bevillinger til grønne guider. Der henvises i øvrigt til den samlede bevillingsoversigt i bilag 1.

Grønne Universiteter

FOGU - Foreningen til Fremme af Grønne Universiteter - blev stiftet for et par år siden og arbejder på at styrke den handlingsorienterede folkeoplysning om miljø. FOGU bor i "Økologihuset" på Nørrebro i København, sammen med bl.a. Københavns Miljø- og Energikontor, OVE og ØkoVandspejlet. FOGU arrangerede i 1995 2 konkrete kursusforløb som pilotprojekter i København - om grønt forbrug og om levevilkår, livskvalitet og bæredygtighed i byen.

I foråret 1996 påbegyndtes et nyt større selvstændigt projekt om lokalt Agenda 21 arbejde i København. Jette Gabrieli, der er en af de oprindelige initiativtagere til FOGU, blev ansat som projektleder. Ideen var at udvikle en tilbudspakke med bl.a. fremtidsværksteder om lokalt Agenda 21 arbejde, der kunne tilbydes de enkelte bydele i København.

Projektet har koncentreret kræfterne om 3 bydele - Christianshavn, Islands Brygge og Sundbyerne på Amager. Disse bydele har en stærk kvarter-identitet og en tradition for lokalt socialt og kulturelt arbejde, mens miljøarbejdet er relativt svagt udviklet.

Processen startede med et brev til lokalrådene i de 3 bydele. Brevet forklarede kort om indhold og baggrund for Agenda 21 og tilbød at hjælpe til med at igangsætte lokal proces, der kunne bringe debatten om miljømæssig bæredygtig udvikling ind i det sociale og kulturelle arbejde i bydelen. Det er lykkedes at få de 3 lokalråds opbakning til projektet.

Christianshavn, der kom først fra start, staretede med et offentligt debatmøde om lokalt Agenda 21 arbejde, der hurtigt blev fulgt op med et fremskridtsværksted. De har nu fået nedsat 13 lokale arbejdsgrupper omkring bl.a. trafik og uderum, grønt bebeoerhus, en billedbog om økoprojekter på Christianshavn, en grøn guide ansøgning, grønt regnskab for bydelen og økologisk LET-system på Christianshavn. Også på Islands Brygge er processen kommet i gang, mens det hidtil har knebet mere med Sundbyerne. En af følgerne af projektet er, at man både på Christianshavn og Island Brygge planlægger en ansøgning i 1997 om en grøn guide, der bl.a. kan fungere som lokal Agenda 21 koordinator.

Erfaringen fra andre forsøg på et lokalt Agenda 21 arbejde, der baserer sig på bred organisering af lokale aktive er, at det kan være svært at fastholde de frivillige arbejdsgrupper efter den indledende fase. FOGU vil derfor fortsat i første halvdel af 1997 understøtte processen og de nedsatte grupper.

FOGU deltager samtidig i det tværgående Agenda 21 Forum i Københavns Kommune sammen med en række andre grønne græsrodsorganisationer. Her holdes månedlige møder med erfaringsudveksling og tværgående diskussioner.

Endelig arrangerer FOGU i foråret 1997 et week-end seminar på Gadkjærgård ved Vejle om "Miljøudfordringen til folkeoplysningens fritidstilbud". Seminaret byder på emnerne "Hvor står vi", "Den store pædagogiske udfordring: At opmuntre og oplyse", "Agenda 21 udfordringen til folkeoplysningens fritidstilbud", "Økonomiske rammer og finansieringsmuligheder", "Hvordan sikrer vi, at samarbejde og erfaringsudveksling går forud for konkurrence om deltagere?". Målgruppen er aftenskolelærere mv., der arbejder med miljø, agenda 21 folk og miljøorganisationer, uddannelseskontakter i fagbevægelsen mv. Der regnes med oplæg fra bl.a. Tone Saugstad Gabrielsen, Jeppe Læssøe, Morten Rettig, Poul Markussen og Arne Vinten.

Den Grønne Fond gav i november 1995 en bevilling på knap 200.000 kr. til arbejdet i 1996, som også er blevet støttet af Københavns Kommune. Fonden har endvidere i 1996 givet godt 50.000 kr. til det lokale Agenda 21 arbejde på Christianshavn. I december 1996 bevilgede fonden yderligere 203.196 kr. til det fortsatte arbejde i 1997 med Agenda 21 og det nævnte seminar.

Økologiske Igangsættere og Byhavenetværket

Økologiske Igangsættere er en organisation på Nørrebro i København, der laver en række lokale økologiske projekter, dels finansieret over forskellige støtteordninger, dels som uddannelsestilbud under den frie ungdomsuddannelse. ØI har desuden i 1996 startet en daghøjskole.

ØI udgav i 1995, bl.a. med støtte fra Den Grønne Fond, bogen "Fra baggård til byhave - en håndbog i byøkologi". Den fortæller på en let forståelig måde og med flotte illustrationer, hvordan man kan forvandle stenbroens grå baggårde til små grønne oaser med økologiske installationer, hvor beboeren kan dyrke grøntsager og blomster, holde høns og bier, lave kompost mv. Sideløbende med arbejdet omkring håndbogen engagerede ØI sig i opbygningen af et byhavenetværk i København, hvor forskellige lokale grupper understøttede hinandens arbejde med at få etableret flere byhaver. Forbilledet var hentet i New York, hvor de såkaldte Green Guerillas gennem de sidste tyve år har fået etableret ca. 1.000 byhaver af denne slags.

Som det så ofte er, fører godt arbejde til mere arbejde. Håndbogen affødte en stribe af henvendelser fra folk, der gerne ville have hjælp eller blot råd til selv at gå i gang. Byhavenetværket etablerede sig derfor i 1996 som selvstændig organisation, der med støtte fra Den Grønne Fond fik råd til at ansætte et par medarbejdere, der kunne skabe kontinuitet i arbejdet. Byhavenetværket har dog fortsat adressefælleskab og administration hos ØI.

Og det er ikke blevet til små ting i det forløbne år: Opstartvejledning til 25 nye byhaver og deltagelse i yderligere 6 anlægsprojekter. Kursusforløb (bl.a. i den økologiske bygmesteruddannelse), workshops (bl.a. på konferencen "Byen som organisme") og ca. 13 foredrag og møder. I deres arbejde med legepladser og legehavekoncept til institutioner har de bl.a. samarbejdet med Københavns Kommunes Parkafdeling.

Planerne for 1997 er tilsvarende ambitiøse. Kernen i arbejdet er fortsat formidling, rådgivning og vejledning om mulighederne for økologiske byhaver og legepladser. På programmet står foredrag, kurser, byhaverundvisninger og ekskursioner. I et vist omfang giver netværket også praktisk hjælp ved licitationer og etablering af haverne, f.eks. med at skaffe materialer, planter og mandskab. Blandt de nye planer er at udvikle økologiske sandkassemiljøer og muligheder og problemløsninger for taghaver og væksthuse og skabe nye initiativer for grønne gader på Vesterbro og Nørrebro. På Vesterbro foregår dette i sammarbejde med bydelens byøkologiske forening VesterGror, der også er støttet af Den Grønne Fond.

En anden udløber af ØI's byhavearbejde var den spektakulære event "Have på en nat". Kl. 18 lørdag aften den første juni 1996 gik det officielle startskuddet til den omhyggeligt forberedte aktion, der i løbet af en nat skulle forvandle en tomt på Guldbergsgade på Nørrebro til en frodig økologisk byhave med urtebede, frugttræer, legeplads og byøkologiske eksperimentarie-installationer. F.eks. et kæmpe solur med indbygget vandtrappe, hvor vandet fra den lille sø kunne pumpes i cirkulation af en stationær cykel og et rislesystem af wc-kummer, hvor pumpen blev drevet af vippen på legepladsen.

Grundtanken var at vise, at økologi kan være sjovt og at inddrage mennesker, der normalt ikke er haveinteresserede. Og det lykkedes ganske godt: I eventen deltog omkring 500 aktive, der arbejdede til musikledsagelse og storskærmsvideoer, og hele processen blev filmet, således at ØI bagefter har kunnet bruge filmen ved foredrag og oplysningsarbejde. Yderligere ca. 1.500 tilskuere deltog hen over aftenen.

Selv om det hed "Have på en nat" siger det sig selv, at store dele af anlægsarbejdet var forberedt på forhånd. Alle planter, herunder græsrullebaner, var anskaffet, og dele af de større udgravningsarbejder til den planlagte lille sø var påbegyndt et par dage inden. Det samme gjaldt arbejdet med at sammensvejse de cykelstel, som blev anvendt til hegn omkring haven. Men anlægsopgaven var en imponerende organisatorisk præstation alligevel. Alle, der i løbet af aftenen eller natten henvendte sig, kunne få anvist en arbejdsopgave og om søndagen stod den færdige have stort set klar.

Den virkelige test er naturligvis, hvordan anlægget ser ud om et par år: Er det groet til uden at gro vildt, og undgår man, at de lokale sumpere kommer til at dominere det sociale miljø?

Den Grønne Fond gav i februar 1996 350.000 kr. til Byhavenetværket og 50.000 kr. til "Have på en nat". I december 1996 er der yderligere blevet givet 500.000 kr. til Byhavenetværkets arbejde i 1997. ØI har desuden i efteråret 1996 fået en bevilling til en grøn guide for Nørrebro, der skal arbejde sammen med en kollega i Københavns Miljø- og Energikontor.

Action 21

Action 21 er navnet på et undervisningsprojekt, som 5 danske organisationer har iværksat.

Kernen i Action 21 er at forbinde 200 skoleklasse i Zimbabwe og Danmark to og to. I de danske skoleklasser vil der være tale om 7. til 9. klasser. Eleverne skal skrive sammen og sende billeder, tegninger og andet godt til hinanden. I begyndelsen skal de fortælle hinanden om, hvordan det er at være skoleelev og teenager der, hvor de bor. Siden hen skal de ud af klassen og ind i lokalsamfundet. Eleverne skal på opdagelsesrejse i deres egne omgivelser. De skal bl.a. analysere, hvordan miljøet har det hos dem og præsentere nogle resultater for venskabsklassen. Endelig skalde identificere et problem, som de vil undersøge nærmere og finde ud af, hvad de kan gøre ved. Det hele skal foregå i dialog med venskabsklassen.

Aktiviteterne i Action 21 bliver koordineret af centrale sekretariater i Danmark og Zimbabwe. De lærere, der deltager i projektet, kommer på kursus, inden klasserne går i gang.. Kurserne vil bl.a. omhandle de pædagogiske udfordringer i Action 21, herunder hvordan man sikrer en ligeværdig udveksling og undgår, at indsigt i miljøproblemerne virker handlingslammende. Sekretariaterne producerer undervisningsmaterialer om unges vilkår i Danmark og Zimbabwe om globale sammenhænge mellem miljø og udvikling samt om, hvordan klasserne undersøger og tackler lokale miljøproblemer. Desuden produceres pr-materialer, herunder en kalender-plakat til klasseværelserne.

Baggrunden for projektet er, at mange skolelærere har fundet ud af, at de unge ikke orker flere moralske pegefingre, og at selv, hvis man får ændret holdningen hos de unge, betyder det ikke nødvendigvis en ændret adfærd. Endelig finder mange det svært at give kød og blod til parolen om at tænke globalt og handle lokalt.

Action 21 skal bidrage til at udvikle indhold og metode i miljøundervisningen - at give lærerne nogle redskaber til at fange elevernes interesse, at få de globale miljøproblemer ned på jorden og bringe eleverne i stand til at handle i deres lokalmiljø. Forhåbentlig på en måde, så det bliver sjovere at være både lærer og elev.

Projektet forberedes 1996/97 og løber i 1998. Der etableres regionale lærernetværk om projektet, der undervejs og som afslutning underlægges ekstern evaluering m.h.p. at producere et slutprodukt, der kan anvendes i fremtidig undervisning om miljø og udvikling.

Bag projektet står FN-Forbundet, Geografforbundet, Mellemfolkeligt Samvirke, Friluftsrådet, Dansk AFS samt en række zimbabwiske organisationer. Selvom ideen og de fleste af pengene kommer fra Danmark, bliver der lagt vægt på at etablere et ligeværdigt forhold til samarbejdspartnerne i Zimbabwe.

Den Grønne Fond bevilgede december 1996 700.000 kr. til projektet i 1997.

Byøkologisk designkonkurrence

I december 1996 udskrev Byfornyelsesselskabet København og Teknologirådet en idekonkurrence om design af miljørigtige bygningsdele til anvendelse inden for byfornyelse og renovering. Det skete i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund og Danske Designere.

Økologiske elementer vinder i stigende omfang indpas i byfornyelsen. Arkitekter og håndværkere står imidlertid over for det problem, at disse nye tekniske elementer - solfangere, regnvandsanlæg, affaldssorteringsanlæg osv. - ligesom andre nye industrielt fremstillede bygningsdele ofte spiller dårligt arkitektonisk sammen med de gamle bygninger, som byfornyes. Hertil kommer, at en stor del af de bygningsdele og byggetekniske løsninger, der findes på markedet, er udviklet udelukkende med tekniske og funktionelle hensyn for øje. De savner ofte en designmæssig bearbejdning, der gør dem æstetisk egnede til indbygning i ældre ejendomme.

Endelig er de bygningsdele, som tjener ressource- eller energibesparende formål, ofte ikke selv specielt miljøvenligt produceret, når man ser på deres fremstilling, levetid, vedligeholdelseskrav, genanvendelses- og bortskaffelsesmuligheder. Med andre ord ser man tit en miljømæssig modsætning mellem produkternes formål og egenkarakter, hvilket i sig selv kan være et designmæssigt problem.

Der er med andre ord er stort behov for at få sat fokus på designet - og herunder såvel vedr. æstetikken som vedr. funktionalismen - af de miljømæssige løsninger i byfornyelsen. Det er derfor formålet med idékonkurrence at få nogle forslag til udviklingen af veldesignede og miljørigtige bygningsdele, der kan anvendes i forbindelse med byfornyelse og renovering af ældre boligejendomme og beboelseskvarterer.

Konkurrencedeltagerne skal derfor ud over at komme med forslag til udformningen af sådanne bygningsdele også tage stilling til og beskrive de miljømæssige forhold omkring delenes produktion, transport, indbygning, anvendelse og bortskaffelse.

Konkurrencen er bredt anlagt og deltagerne kan komme med konkrete eller mere idéprægede bud på bygningsdele til tage, facader, indvendige døre, badeværelse og toilet, køkken, varmeforsyning, ventilation, el-installationer og friarealer. Der er udpeget to bygningstyper, som konkurrencedeltagerne foreslås at tage udgangspunkt i, nemlig en boligejendom fra et københavnsk brokvarter, opført 1880-1920, og en almennyttig boligbebyggelse fra mellemkrigsårene.

Resultatet af konkurrencen forventes at foreligge april 1997. Den udgør dog kun første del af et tredelt udviklingsprojekt. Udover selve præmiesummen i idékonkurrence - en pulje på i alt 500.000 kr., hvoraf førstepræmien er på mindst 150.000 kr. - afsættes nemlig en pulje på yderligere 500.000 kr. til finansiering af produktudviklingen af en eller flere af de præmierede forslag. I denne konkretiseringsfase vil konkurrencesekretariatet desuden hjælpe forslagsstillerne med at søge finansiering til den videre bearbejdning - f.eks. fra Boligministeriets forsøgspulje til byfornyelse.

I denne 3. fase - realiseringsfasen skal resultaterne søges anvendt i konkrete byfornyelsesprojekter. Dette vil ske på baggrund af en evaluering af det forudgående forløb.

Dommerkomiteen består af repræsentanter for Byfornyelsesselskaberne København og Danmark, Teknologirådet, Bygge- og Boligstyrelsen, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, Danske Arkitekters Landsforbund og Danske Designere.

Den Grønne Fond bevilgede maj 1996 400.000 kr. til projektet. Herudover har konkurrencen fået støtte fra Boligministeriet, BRFkredit, Byfornyelsesselskabet København, Kulturministeriets Designfond, Nykredit, Realkredit Danmark, Statens Kunstfond og Teknologirådet.

Dansk Rio-opfølgning

92-gruppen er navnet på et samarbejde mellem 16 danske miljø- og udviklingsorganisationer om opfølgning af FN-konferencen om miljø- og udvikling i Rio 1992. Gruppen fungerer som et forum for diskussion af fælles politiske initiativer i forhold til regeringen og ved internationale konferencer, koordinering og udveksling af oplysninger, og er derfor også ministeriernes væsentligste indgang til samarbejde med de folkelige organisationer om globale miljø- og udviklingsproblemer. Gruppen har et sekretariat, der siden 1994 har været finansieret af Den Grønne Fond, og som er placeret hos WWF Verdensnaturfonden.

Gruppen består i dag af Arbejderbevægelsens Internationale Forum, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, OOA, FN-Forbundet, Forum for Energi og Udvikling, Friluftsrådet, Greenpeace, Ibis, Kvindernes U-landsudvalg, Mellemfolkeligt Samvirke, OVE, WWF, Regnskovsgruppen Nepenthes og Care Danmark.

I 1997 bliver særlig vigtigt for 92-gruppen, da 5-året for Rio-konferencen markeres gennem en række særlige aktiviteter. Den vigtigste af disse begivenheder er, at FN's generalforsamling sommeren 1997 samles ekstraordinært. Ved denne samling - som forventes at samle statsledere fra hele verden - er det meningen, at man skal drøfte, hvordan det går med Rio-opfølgningen: Er verden på vej mod en bæredygtig udvikling eller hvilke justeringer er der brug for? Desuden skal der i 1997 træffes afgørende beslutninger vedr. implementering af de to konventioner fra Rio-konferencen - Klimakonventionen og Konventionen om biologisk diversitet. Alt i alt bliver 1997 formentlig det vigtigste år siden 1992 i de internationale politiske forhandlinger om bæredygtig udvikling - og hermed også et afgørende år for 92-gruppen.

Ligesom en række andre af de større organisationer, der får støtte fra den Grønne Fond, er 92-gruppen i 1996 blevet underkastet en ekstern evaluering. Evalueringen, der blev gennemført af Holger Koch-Nielsen i samarbejde med Dola Bonfils konkluderede, at der i dag ikke findes nogen aktører på den politiske scene, der bedre end 92-gruppen kan overvåge og præge arbejdet med at udfylde rammerne fra Rio-konferencen, forudsat at den nuværende organisationssammensætning og integriteten som NGO'ere bibeholdes.

Evalueringen indeholdt en række anbefalinger, herunder, at arbejdet i tilknytning til FN-samlingen sommeren 1997 gives særlig høj prioritet og at 92-gruppen samler sig om en række fælles egentlige folkeoplysende aktiviteter i 1997 som en opsummering af arbejdet med Rio-opfølgningen. Desuden anførtes, at der er et stort behov for en forstærket indsats fra 92-gruppens sekretariat, og at denne burde blive søgt finansieret gennem konkrete afgrænsede projektansøgninger til Den Grønne Fond.

92-gruppen har taget disse konklusioner til sig og vil i 1997 lave en række særlige tiltag omkring FN-samlingen, herunder bl.a. et katalog over anbefalinger til regering og folketing i lighed med 92-gruppens tidligere publikation "Danmark tager Rio alvorligt" fra 1992, som kan danne grundlag for en konference om emnet.

I tilknytning til FN-samlingen afholder det såkaldte Earth Council i marts 1997 i Rio en global konference for folkelige organisationer kaldet Rio+5 med deltagelse af 400 mennesker fra hele verden, hvor 92-gruppen også er inviteret. Desuden kræver forberedelsesmøder i Kommisisonen for Bæredygtig udvikling, CSD, en betydelig indsats. Ved siden af arbejdet med FN-samlingen og klima- og biodiversitets-konventionerne har 92-gruppen endelig været en vigtigt medspiller for Miljøstyrelsen og DANIDA i arbejdet med miljøbistanden til udviklingslandene. 92-gruppen har således spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af den seneste strategi for miljøbistanden.

Sideløbende med dette arbejde, der er orienteret mod nationale og internationale myndigheder og politikere, planlægger en række af medlemsorganisationerne i 92-gruppen en mere folkeligt rettet indsats.

I centrum for denne indsats står en kampagne-uge i slutningen af maj 1997 (uge 22), hvor medlemsorganisationerne vil forsøge at sætte fokus på allerede igangværende lokale og regionale aktiviteter, der kan orientere danskerne om Rio-processen de sidste 5 år og give pejlemærker for yderligere aktiviteter. Det kan være workshops og møder, kulturarrangementer, åbent hus arrangementer mv. Det første skridt vil være udsendelse at en informationsfolder om Rio-opfølgningen og et "kom i gang hæfte", der giver praktiske oplysninger om, hvordan man kan deltage i ugens aktiviteter og finde samarbejdspartnere til projekterne. I månederne op til selve ugen udsendes nyhedsbreve, der dels informerer om den internationale proces omkring FN-samlingen, dels kæder dem sammen med oplysninger om aktiviteter i og op til aktivitetsugen.

Projektets styregruppe vil bestå af Mellemfolkeligt Samvirke, Friluftsrådet, Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening og knytte an til det Agenda 21 arbejde, som 92-gruppens medlemsorganisationer i øvrigt er engageret i.

Den Grønne Fond bevilgede i december 1996 920.000 kr. til 92-gruppen i 1997, heraf 580.000 kr. til drift og 340.000 kr. øremærket til arbejdet omkring FN-samlingen. Til kampagne-ugen Rio2 blev bevilget 300.000 kr. Fonden har endelig finansieret den omtalte evaluering med 50.000 kr.

Grønne Job

SiD, CASA og Arbejderbevægelsens erhvervsråd udarbejdede i 1995 en række analyser om mulighederne for at fremme grøn beskæftigelse, dvs. hvordan forbedringer af miljøet kan skabe flere ordinære arbejdspladser. Analyserne blev sammenfattet i SiDs rapport "Grønne job - bedre miljø er fast arbejde", der udkom i september 1995.

Kooperativt Idécenter tog i 1996 sammen med SiD initiativ til at følge rapporterne op med et udviklingsprogram, der under navnet "Grønne Job - fra idé til virkelighed" vil forsøge at få fremmet målsætningen om grøn jobskabelse. KIC er en almennyttig forening stiftet af det kooperative Fællesforbund i 1993 med det formål at skabe nye job sammen med ledige, vurdere virksomhedskoncepter og projektideer, tilrettelægge uddannelsesforløb og starte kooperative virksomheder. KIC varetager sekretariatsfunktionen i projektet.

Projektet tager udgangspunkt i en af konklusionerne fra analysearbejdet, nemlig at de grønne job er der, men at de først bliver synlige, når der skabes det nødvendige lokale overblik på tværs af de mange indsatsområder, og man får en lokal fælles opfattelse af, hvad der skal tages fat på først, og hvor mange ressourcer, der skal sættes ind på opgaverne.

Det første skridt i projektet har derfor været at starte en kortlægning af lokale grønne initiativer, som kan skabe almindelige arbejdspladser. De prioriterede områder er: sikring af rent drikkevand, jord og vandmiljø - økologisk produktion, forarbejdning og afsætning - byøkologiske tiltag, specielt i byfornyelsen - naturgenopretning og naturpleje - affald og genanvendelse - miljørevision, miljøstyring og grønne regnskaber i virksomheder. Som led heri har der været sendt bred information om projektet ud med opfordring til, at lokale grønne projektmagere melder tilbage om deres ideer enten personligt eller ved at udfylde og returnere et rundsendt spørgeskema.

I kortlægningen indgår en vurdering af de lokale ideer ud fra hvor væsentlige de er, miljømæssigt set og ud fra erhvervsmæssige perspektiver. I denne fase har der også været en dialog med de lokale projektmagere, der kan afklare fremtidige støttemuligheder og barrierer og KIC har i denne forbindelse kunnet rådgive projektmagerne om jobudvikling. Der lægges særlig vægt på miljøinitiativer med nye eller ændrede arbejdspladser.

KIC håber at modtage tilbagemelding fra 100-150 lokale projekter. Efter en gennemgang af disse vil godt 10 blive udvalgt til nærmere belysning, hvor KIC går ind i en tættere vejledning og sparring til projekterne.

Sideløbende hermed satses på at opbygge regionale og landsdækkende netværk af miljøprojekter, der gerne vil medtage beskæftigelsesvinklen i deres projekter. En af konklusionerne er, at det er en proces at tænke ordinær beskæftigelse ind i de grønne projekter - og at det helst skal ske så tidligt som muligt.

Resultatet af dette arbejde vil blive sammenfattet i en rapport om potentialer og barrierer i lokal grøn jobskabelse. På baggrund heraf vil der blive truffet beslutning om projektets videre skæbne, hvor første fase kan danne baggrund for den videre prioritering af en praktisk indsats omkring rådgivning, vejledning og assistance fra sekretariatets side om, hvor og hvordan der bør sættes ind for at opnå mest miljø og beskæftigelse. Gennemførelse af de udvalgte projekter skal ske i samarbejde med lokale og regionale myndigheder og i tilknytning hertil kan startes lokale/regionale uddannelsesprojekter og evt. etableres kooperative eller andelsbaserede virksomheder.

KIC ansatte sommeren 1996 projektlederen Nina Persson. Der er tilknyttet en følgegruppe med repræsentation fra SiD, Arbejderbevægelsens Erhvervsvråd, CASA, OVE, DN, Rambøll, Reno Sam, De Danske landboforeninger, Håndværksrådet, Arbejdsministeriet, Miljø- og Energiministeriet Invest Miljø m.fl.

Den Grønne Fond bevilgede maj 1996 240.000 kr. til projektet i 1996. I december 1996 er der bevilget yderligere 400.000 kr. til det fortsatte arbejde i 1997. Herudover bidrager SiD og KIC også selv til finansieringen.

Miljømærkning af feriehuse

"Verdensnyhed på Møn: Miljømærkede feriehuse!" Sådan lyder en kapiteloverskrift i 1997-kataloget over feriehuse fra Møns Turistforening. Kataloget repræsenterer hermed et første skridt til realisering af et projekt, der startede i foråret 1996.

Møns Turistforening udlejer ca. 300 feriehuse. Fra specielt tyske turister har der i de sidste år været forespørgsler om miljøforhold omkring husene - om de er opført af naturlige materialer, om forbruget af el, vand og varme, mulighederne for affaldssortering osv.

Turistforeningen fik på den baggrund den ide at udvikle en miljømærkningsordning for udlejningsferiehuse, således at turisterne i årets feriehuskatalog sammen med oplysningerne om husenes udstyr og adgang til faciliteter også kan få oplysninger om deres miljøstandard på en række områder. Første mål var at få optaget kriterierne i udlejningskataloget for sommersæsonen 1997. Dette mål blev nået med udgivelsen af kataloget december 1996.

Projektet ledes af dir. Erik Büchert, Team Møn. De øvrige nøglepersoner er udlejningsleder Lone D. Jensen, der sikrer kendskab til husene og kontakt til ejerne, samt Arkitekt Uffe Groes, konsulentfirmaet Sebra, der står for det bygge- og miljøtekniske indhold i udviklingsarbejdet.

Det første skridt blev taget allerede i august 1995, hvor ideen blev introduceret - og vel modtaget - ved et møde med ejerne. Herefter skulle det fastlægges hvilke forhold, der var relevante, og hvordan de skulle præsenteres. Snarere end at satse på ét mærke, der kunne gives til feriehusene ud fra en samlet vurdering, valgte man at optage en række symboler for de enkelte feriehuse: Et for røgfrit miljø, et andet giftfri parcel osv. I alt ni forhold, der desuden omfatter rengøring, affaldssortering, indeklima, vand, solvarme, varmeforbrug og elforbrug.

Desuden skal hvert af de miljømærkede huse forsynes med en grundig vejledning, der beskriver præcis hvilke krav huset har opfyldt for at få mærket, hvilke fremtidige forbedringer, der arbejdes på og hvordan huset bedst benyttes.

1997 vil være et prøveår, hvor ordningen skal afprøves og løbende følges af en nedsat følgegruppe. Herunder skal der bl.a. udvikles et betryggende kontrolsystem for ordningen. Det næste skridt er derefter at få tilbagemeldinger fra lejere og udlejere, således at systemet kan tilrettes med henblik på sæsonen 1998.

Derudover er perspektivet naturligvis at få afprøvet ordningen som et pilotprojekt, således at det kan vurderes, om det kan danne model i justeret form for en landsdækkende mærkningsordning for feriehuse. Turistforeningen har allerede kontaktet Odsherred Turistbureau/Turist Maketing Vestsjælland med henblik på en fælles mærkning i 1998, og har desuden kontakt med Den Grønne Nøgle - den landsdækkende miljømærkningsordning for hoteller, restauranter og vandrerhjem.

Den Grønne Fond bevilgede august 1996 242.000 kr. til projektet. Det indgår i en række af tiltag på Møn, der skal fremme grøn turisme: Der satses på at tilbyde turisterne en lang række naturrelaterede og aktive tilbud, såsom guidede ture i Møns smukke natur, cykel- og vandreferie, lystfiskeri mv. Og der satses på at styrke udbudet af økologiske varer i butikkerne - og i vejkanten. Møns Madpolitiske Selskab planlægger i foråret 1997 at udgive en guide over økologiske indkøbsmuligheder (støttet med et mindre beløb af Den Grønne Fond). Møn fik desuden i efteråret 1996 en bevilling til en grøn guide tilknyttet Rødkilde Naturhøjskole. Hun skal bl.a. sammen med Møns naturvejleder og turistforeningen yderligere udbygge dette indsatsområde over for turisterne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |