3.2 Klimaparametre i undersøgelsesperioden

10°C er en kritisk grænseværdi

Fig. 3.1 og 3.2 samt Appendiks 2-5 viser variationer i klimaet 1996 (Station: Rudkøbing). Appendiks 2 og 3 præsenterer henholdsvis maksimum- og minimumtemperaturer i de enkelte døgn gennem sæsonen. Maksimum- og minimumkurverne følger i store træk hinanden gennem hele sæsonen. Larveudviklingen er betinget af gennemsnitstemperaturer i de enkelte døgn i løbet af sæsonen; høje temperaturer vil accelerere udviklingshastigheden i alle stadier inklusiv ægstadiet. Minimumtemperaturen, der er målt i aften- og natperioderne, hvor de voksne mitter er aktive, er af betydning for flyveaktiviteten. Selv små ændringer i temperaturen kan have stor betydning for den aktuelle flyveaktivitet, dette gælder specielt nær en kritisk lav grænseværdi, der tidligere er målt til ca. 10ºC for de fleste danske mittearter (Nielsen, 1982).

Flyveaktiviteten afhænger af vindhastigheden

Fig. 3.1 og 3.2 angiver henholdsvis maksimum- og minimum vindhastighed i de enkelte døgn gennem sæsonen. Her er specielt vindhastigheden i aften- og natperioden, af betydning. Mitternes aktivitetsperiode (primo juni til medio november) er præget af ret stabile vindforhold med vindhastigheder < 4 m/sek. dog afbrudt af perioder af nogle få dages varighed, hvor vindhastigheden stiger til ca. 12 m/sek. Fra medio oktober kan der registreres en længerevarende periode med betydelig vindpåvirkning (> 4 m/sek.) helt op til 16 m/sek.

Appendiks 4 og 5 viser udviklingen af relativ luftfugtighed (RH) gennem sæsonen. Her er specielt de maksimale værdier af betydning, da de angiver luftfugtighedsforholdene i mitternes aktivitetsperiode i løbet af døgnet (specielt aften- og nataktivitet). Der kan registreres et fald i RH fra primo maj til primo august fra gennemsnitlige værdier på 95% til 85%. Dette niveau holdes frem til medio oktober, hvorefter den relative luftfugtighed igen stiger til gennemsnitsværdier på ca. 95%.

Fig. 3.1
Daglig maksimum vindhastighed (m/sek), Rudkøbing, Langeland 1996.

Daily maximum wind speed (m/sec), Rudkøbing, Langeland 1996.

Fig. 3.2
Daglig minimum vindhastighed (m/sek), Rudkøbing, Langeland 1996.

Daily minimum wind speed (m/sec), Rudkøbing, Langeland 1996.

3.3 Larveundersøgelser

Op til 13. 000 larver per m² i gennemsnit

Fig. 3.3 viser fordelingen af larver gennem sæsonen præsenteret som et gennemsnit per m² for samtlige undersøgte stationer. Tidligt på sæsonen er det gennemsnitlige antal larver særdeles højt – d. 24. maj således ca. 13000 per m². Herefter registreres et signifikant fald (P < 0.05 Kruskal-Wallis = KW) i larvetætheden frem til slutningen af maj. Herefter kan der registreres en lille men signifikant top omkring 11. juni med et gennemsnit på ca. 800 larver per m². Herefter falder larvetætheden frem til slutningen af juni. Der kan derefter igen registreres en ny aktivitetstop med en gennemsnitlig tæthed på ca. 800 larver per m² medio juli. Fra slutningen af juli registreres igen en signifikant stigning (P < 0.05 KW) i den gennemsnitlige larvetæthed frem mod et toppunkt omkring 20. august, afløst af et signifikant fald frem til slutningen af august. En ny signifikant aktivitetstop kan registreres omkring medio september. Herefter falder larvetætheden frem til primo oktober, hvorefter der resten af sæsonen kun kan registreres en ringe og ikke signifikant stigning i larvetætheden.

Fig. 3.3
Gennemsnitlige antal mittelarver per m², Egeløkke Lung, 1996. Bemærk: 24.5 er larvetætheden 13000 per m2.

Average number of larvae of biting midges per m2, Egeløkke Lung, 1996. Note: On 24.5 density of larvae is 13000 per m2.

Fig. 3.4
Gennemsnitlige antal mittelarver per m², Egeløkke Lung, 13.11.1996 - 20.6.1997.

Average number of biting midges per m², Egeløkke Lung, 13.11.1996 - 20.6.1997.

Høje larvetætheder

Fig. 3.4 viser fordelingen af larver frem til starten på næste aktivitetssæson (13. november 1996 til 20. juni 1997). Fra 5. maj 1997 er det gennemsnitlige antal larver i mosens sediment meget højt (ca. 10.000 individer per m²). Dette antal er ikke signifikant forskelligt fra larvetætheden på samme tidspunkt i 1996 (P> 0.05 KW). Herefter sker der et fald i tætheden frem til d. 20. juni 1997.Der kan registreres en signifikant større larvetæthed i foråret 1997 i forhold til det sene efterår 1996. Dette tyder på, at der er tale om diapause i ægstadiet for den væsentligste del af afkommet fra den sidste reproduktions-cyklus i 1996.

Hovedkapselmål afslører larvens alder

Fig. 3.5 viser størrelsesfordelingen af larver på forskellige tidspunkter gennem aktivitetsperioden. Størrelse, der her angives som hovedkapsellængde, er samtidig et mål for larvealder (stadium). De aktuelle gennemsnit på de forskellige indsamlingstidspunkter afspejler således spredning i alder, men også (i mindre grad) forskellig artssammensætning. Fra indsamlingsperiodens start (24. maj) til 11. juni stiger den gennemsnitlige hovedkapsellængde (> 200 m) signifikant (P <0.05 KW) og frem til 26. juni er hovedkapselmålene af tilsvarende størrelse. Dette viser, at en meget stor del af de indsamlede larver er i 4. larvestadium. I denne periode er larvetæthederne dog meget lave, jfr. fig. 3.3. Efter medio juli falder den gennemsnitlige hovedkapsellængde til ca. 140 m, hvilket afspejler, at et større antal af larverne befinder sig i tidlige stadier. Fra medio juli til medio august ses en signifikant stigning (P < 0.05 KW) i hovedkapselmålene, hvilket indicerer larval vækst frem mod sidste (4.) larvestadium. Efter dette tidspunkt ses igen et signifikant fald til primo oktober. Dette kan afspejle, at en større del af larverne forpupper sig, at voksne mitter klækkes, samt at en ny reproduktionscyklus resulterer i en tilgang af nyklækkede larver. Herefter er der igen en stigning frem til ultimo oktober, der kan tolkes som vækst i sidste larvegeneration.

Fig. 3.5
Gennemsnitslængde af mittelarvernes hovedkapsel, Egeløkke Lung 1996.

Average length of larval head capsules of biting midges, Egeløkke Lung 1996.

Ingen larvevækst i vintermånederne

Resten af sæsonen 1996 frem til 20. december kan der ikke måles signifikant ændring i hovedkapselmålene, hvilket kan indicere en temperaturbetinget stagnation af larvevækst, samt at der i denne periode ikke sker tilgang af nyklækkede larver. En artsbestemmelse af larvematerialet vil give et endnu klarere billede af larvevæksten gennem sæsonen.

Tætheden af klækkede mitter

Tabel 3.2 angiver artssammensætning og individantal af voksne mitter registreret med klækkefælder på de forskellige stationer, samt det totale antal larver indsamlet på disse. På de fleste stationer er larveantallet nogenlunde ensartet, men station 6 og 8 adskiller sig fra de øvrige ved henholdsvis et meget stort og et meget lille antal larver. Fra station 7, hvor klækkefælderne måtte fjernes, foreligger kun larvedata (936 larver indsamlet). Da antallet af klækkefælder på stationerne er det samme, kan tætheden af klækkede individer per m² på de enkelte stationer beregnes og direkte sammenlignes. Antallet af fælder per station er dog for lavt til statistisk behandling. På 4 stationer er såvel individtætheder som artsantal relativt høje: Station 1 (412.8 individer/m², 8 arter), station 3 (482.6 indiv./m², 9 arter), station 4 (284.5 indiv./m², 8 arter) og station 6 (357.0 indiv./m², 7 arter).

Individtæthed afflænger af sedimenttype

Stationerne med relativt høje værdier ligger spredt i østlige, midterste og sydlige bassin; et fælles træk synes at være forekomst af finkornet sediment (jævnfør 2.2.2). På de resterende 3 stationer er individtæthed og artsantal meget lavere end på ovennævnte stationer: Station 2 (33.4 individer/m², 5 arter), station 5 (36.3 indiv./m², 4 arter) og station 8 (25.1 indiv./m², 4 arter). På disse 3 stationer er substratet domineret af blade, grene og henrådnende plantedele.

Artssammensætningen forskellig på stationerne

Sammensætningen af mittefaunaen klækket fra de individ- og artsrige stationer (1, 3, 4 og 6) og fra de individ- og artsfattige stationer (2, 5 og 8) er ikke fundamentalt forskellig, men blot noget forarmet på sidstnævnte (Tabel 3.2), idet der ialt er fundet henholdsvis 12 og 8 arter på de to typer af stationer. På de individ- og artsrige stationer varierer arternes dominansforhold betydeligt: På station 1 og 3 er C. riethi klart dominerende efterfulgt af henholdsvis C. odibilis og C. duddingstoni, på station 4 forekommer ikke mindre end 4 arter i antal (C. cubitalis, C. pictipennis, C. duddingstoni og C. odibilis) og på station 6 er C. pictipennis og C. duddingstoni dominantarter. På de individ- og artsfattige stationer (station 2, 5 og 8) er C. punctatus og C. duddingstoni gennemgående dominerende.

De klækkede mittearters rumlige fordeling i mosen er meget forskellig (Tabel 3.2). C. duddingstoni og C. punctatus er øjensynligt vidt udbredt i bassinerne, idet de er registreret på henholdsvis 7 og 6 af de undersøgte stationer, men også C. cubitalis, C odibilis og C. pictipennis, der er fundet på 5 stationer, synes meget udbredte. De nævnte arters kvantitative forekomst på stationerne varierer betydeligt, f.eks. er C. cubitalis kun talrig på station 4, mens de øvrige arter forekommer i antal på flere af stationerne. De resterende arter er registreret på 1-3 stationer; blandt disse må C. riethi, der er fundet på 3 stationer – og i stort antal på 2 – fremhæves, idet den udgør > 40% af det samlede antal klækkede mitter. Arterne Calbicans, C. circumscriptus, C. nubeculosus, C. obsoletus, C. poperinghensis, C. pulicaris, C. stigma og C. subfascipennis registreres kun spredt og i ringe antal i klækkefælderne.

Tabel 3.2
Antal voksne mitter indsamlet i klækkefælder på 7 stationer, Egeløkke Lung, 1996. Antallet af larver indsamlet gennem sæsonen angivet.

Number of adult biting midges collected in emergence traps in 7 sites, Egeløkke Lung, 1996. Number of larvae collected throughout the season presented.