Udvikling af bunkernorm for skibe

5. Indkøb af bunkers

Når et rederi skal bestille bunkers til et skib er det selvfølgelig ikke nok at aftale pris, mængde tid og sted for leverancen.

Grundlaget for bestillingen er først og fremmest at få klarlagt, hvilken brændselsolietype motorfabrikanten foreskriver til den pågældende maskintype samt at sikre sig, at de krævede oliebehandlingsfaciliteter om bord er i overensstemmelse hermed. Man kan groft sagt dele maskinanlæggene op i to grupper: De, der er designet til destillater af en eller anden grade, og de, der er designet til forbrænding af residual oils af en eller anden klasse inden for dette område.

Af konkurrencemæssige årsager oplyser motorfabrikanterne som regel den "dårligste" olietype og dermed også den billigste, som maskineriet kan køre på. Da udgiften til bunkerolie udgør en meget stor del af driftsomkostningerne, så har prisen naturligvis stor indflydelse på valget af olietype. Dette er dog ikke ensbetydende med, at så vælger rederiet konsekvent den billige og dårlige type. Valget af hænger foruden af pris, maskintype, oliebehandlingsudstyr også af den driftserfaring og driftssikkerhed, som man i det pågældende rederi har oparbejdet gennem årene samt sikkerhed for leverance og kvalitet.

For at skibet og rederiet kan sikre sig, at man nu også modtager den bestilte specificerede bunkerolie, er det meget almindeligt, at skibet ved bunkerrøret udtager en repræsentativ bunkerolieprøve. Dvs. en drypprøve hvor olien drypper ned i en såkaldt prøveflaske under hele bunkringens forløb. Prøven bliver derefter forseglet af skibets besætning under overværelse af bunkerleverandøren og olieprøven sendes til et uafhængigt laboratorium for analyse.

Når analysen er blevet udført, gives der på telex eller fax besked til rederi og skib angående resultatet dvs. indholdet af ledsagestoffer samt andre oplysninger vedr. olien samt dennes behandling for rensning og eventuelle driftsvanskeligheder. Det er helt almindeligt, at man ikke begynder at anvende den nye bunkerolie før analyseresultatet foreligger. Det er også helt almindeligt, at man om bord ikke blander fuel olier af forskellig herkomst, da dette kan give driftsmæssige uheldige konsekvenser. Man kan selvfølgelig komme ud for, at man på et tidspunkt skal blande fuel olierne, men inden denne blanding finder sted, skal man være sikker på, at de pågældende olier er blandbare.

På trods af, at man bestiller en dieselolie eller en heavy fuel olie efter ISO 8217 og eller med rederiets ekstra krav til specifikationen, kan man ikke være sikker på, at den pågældende olie også opfylder standarden eller specifikationen, da bunkerolierne som tidligere omtalt kan variere i kvalitet inden for samme grade. Dette er blandt andet årsagen til, at mange rederier har tilmeldt sig ordningen med fuel olieanalyser, i hvert fald hvis man bunker world-wide.

Det har i mange år været kendt og er stadig et problem med heavy fuel kvaliteterne rundt omkring i verden. Men det er måske nok så overraskende, at de såkaldte "finere" olier som benævnes destillater eller dieselolier også varierer meget i kvalitet inden for denne samme grade. En undersøgelse foretaget af de 3 destillater DMA, DMB og DMC efter ISO-standarden viser følgende afvigelser: Se her

Af ovennævnte dieselolieanalyse kan det udledes for:

DMA

15% af alle analyserne nåede ikke den nedre grænse for pour point. 3% havde mere end 0,3% MCR (koksrest). For 2,6% vedkommende lå flammepunktet under 60 gr. C. I alt havde 25,2% af DMA-analyserne mindst et punkt, hvor den pågældende olie ikke overholdt standarden.

DMB

18,1% af analyserne havde mere end 0,3% MCR (koksrest). I alt havde 27,7% af DMB-analyserne mindst et punkt, hvor den pågældende olie ikke overholdt standarden.

DMC

5,7% af analyserne overskred den specificerede grænse for Total Sediment. I alt havde 15,8% af DMB-analyserne mindst et punkt, hvor den pågældende olie ikke overholdt standarden.

Hvis man ser på problematikken vedrørende svovlindholdet, må det siges at overholde standardens krav særdeles rimeligt som vist i nedennævnte ekstrakt fra analysen:

Parameter:

Sulfur

Unit:

%mm

Limit DMA:

>=1,6

No. Exceeding:

3

%Exceeding:

0,4

Limit DMB:

>=2,1

No. Exceeding:

5

%Exceeding:

0,5

Limit DMC:

>=2,1

No. Exceeding:

7

%Exceeding:

0,5


En typisk bunkerspecifikation, der anvendes ved køb af bunkers fra et større dansk rederi, der sejler world-wide kan se således ud:

Quality - Bunker Specifications

Quality
method

Description

Class

Test

IBF 380 cSt:

According to ISO 8217:1987

RMG 35

 

IBF 180 cSt:

According to ISO 8217:1987

Both qualities of Fuel must be fit for use in the vessels' engines, with the following additions:

- Aluminium, MG/KG
max. 30

- Silicon, MG/KG
max. 30

- Water, V/V
max. 0.5

- Pour Point, Deg.C
max. 10

- Sodium content to be max. 30 % of the vanadium content.

The fuel must not include chemical waste, waste lubricants or any other contaminants which would impair the efficiency of the purification or engine system.

RME 25

 

 



(IP 377)


(IP 377)


(IP 74)


(IP 15)


(IP 377)

Dist. Marine

Diesel:

According to ISO 8217:1987 with the following addition:

- CFPP, Deg.C
max. 0

- Pour Point, Deg.C
max. 0

DMB

 

 

(IP 309)


(IP 15)

Marine Gas Oil:

According to ISO 8217:1987 with the following addition:

- CFPP, Deg.C
max. 0

DMA

 

 

(IP 309)


Som det kan ses af ovennævnte specifikation bestilles der olie i henhold til ISO 8217, men med de nævnte begrænsninger og tilføjelser til specifikationen bestemt ud fra rederiets erfaringer, for at opnå en pålidelig og sikker drift på den pågældende olietype.

En typisk bunkerspecifikation, der anvendes ved køb af bunkers til et større dansk færgerederi, der sejler i danske farvande ser således ud:

Typisk specifikation SMD

Test

Method

Result

Density at 15 deg.C, g/cub.cm

ASTM D 4052

0,8755

Ash, mass %

ASTM D 482

Less 0,01

Conradson Carbon Residue, mass %

ASTM D 189

0,03

Flash Point, deg.C

ASTM D 93

74

Pour Point, deg.C

ASTM D 97

+6

Sediment by extraction, mass %

ASTM D 473

Less 0,01

Sulfur, mass %

ASTM D 4294

1,08

Viscosity at 50 deg.C, cSt

ASTM D 445

4,688

Water by destillation, vol %

ASTM D 95

Less 0,1

Cetane Index

ASTM D 976

42-43


Typisk specifikation LMD

Test

Method

Result

Density at 15 deg.C, g/cub.cm

ASTM D 1298

0,877

Ash content, mass %

ASTM D 482

Less 0,01

Cetane Index

ASTM D 976

46,6

Colour ASTM

ASTM D 1500

Less 3,0

Flash Point, deg.C

ASTM D 93

+71

Pour Point, deg.C

ASTM D 97

-9

Sediment by extraction, mass %

ASTM D 473

Less 0,01

Sulfur content, mass %

ASTM D 4294

0,99

Vanadium content, mg/kg

IP 288

Less 2

Viscosity at 50 deg.C, cSt

ASTM D 445

2,597

Water by destillation, vol %

ASTM D 95

Less 0,1

Destillation

IBP, deg.C
10%, deg.C
50%, deg.C
90%, deg.C

ASTM D 86

 

182,5
218,0
285,5
353,5


Hvis disse to typer dieselolie, SMD og LMD skal henføres til ISO 8217 vil den nærmeste gruppe være DMB. SMD-olien kan anvendes om sommeren og kan være lettere farvet. LMD-olien har en klar farve og kan anvendes om vinteren.

En typisk bunkerspecifikation, der anvendes ved køb af Diesel LS, der betegnes som gasolie(MGO), til et større dansk færgerederi, der sejler i danske farvande ser således ud:

Typisk specifikation for Diesel LS (MGO)

 

Min

Max

Vægtfylde ved v/15 deg.C, kg/ cub.m

820

880

Viskositet cSt v/40 deg.C

2,8

6,0

Flammepunkt, deg.C (P.M.)

61

 

Cloud Point, deg.C

 

+2

C.F.P.P., deg.C

 

-12

Vandindhold

 

500 ppm

Destillation, 95%

 

385 deg.C

Askeindhold %

 

0,01

Conradson Carbon %

 

0,25

Cetane Index

45

 

Svovlindhold %

 

0,10