| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af bunkernorm for skibe

8. Forslag til en ny bunkernorm

Det egentlige formål og ønske om indførelse af en ny bunkernorm er allerede beskrevet i begyndelsen af denne rapport.

Der findes bunkerdieselstandarder for indkøb af bunkerolie, ISO 8217 og CIMAC, som de mest anvendte og kendte. Man må være opmærksom på, at ved kun at specificere en fuel reference til en standard, ikke giver nogen garanti for at modtage en kvalitetsolie; selv efter en olieanalyse, der bekræfter, at olien er i overensstemmelse med f.eks. ISO-standarden eller CIMAC. Grunden til denne absurde situation er, at ISO-standarden ikke dækker alle relevante kvalitetsparametre. Af relevante kvalitetsparametre kan nævnes: Low calorific value, stability, sodium content, lead content, calcium content, phosphorous content, zinc content, ignition index-CCAI, waste lubricants and solvents.

Styregruppen, for udarbejdelsen af denne norm, har fundet, at brændoliekvaliteten til danske skibe og danske farvande kan opstrammes med hensyn til svovlindholdet. Styregruppen har ikke fundet det formålstjenligt at medtage de ovennævnte ekstra relevante kvalitetsparametre, men Miljøstyrelsen synes dog, at det kunne være relevant.

IMO’s kommende krav om, at svovlprocenten maksimum må udgøre 4,5% finder styregruppen ikke restriktiv nok, når man ved, at det gennemsnitlige svovlindhold på verdensplan ligger på 2,6-3%.

Rederierne er generelt indstillet på at få reduceret svovlindholdet i fuel olien for at få bedre driftsforhold og et bedre image i offentligheden og også i forhold til IMO’s høje svovlindhold. Det er ligeledes meget generende for rederiernes drift at blive udsat for miljødifferentierede havneafgifter.

Det er styregruppens opfattelse, at en max. svovlgrænse på 1,5% kan blive accepteret af erhvervet.

Det er særdeles vigtigt, når man skal specificere en brændolie til et skib, at kvalitetskravene til brændolien til det individuelle skib og dets maskineri matcher med maskinfabrikantens specifikationer. Meget ofte skal man vælge en olie, der har bedre kvalitet end den, som fabrikanten foreskriver.

Med baggrund i CIMAC’s anbefalinger til olier blev der som første forslag udarbejdet skemaer for distillated fuel og residual fuels til dieselmotorer. CIMAC’s fuel olieoversigt for residual oils omfatter 13 hovedgrupper, og det blev i første omgang fundet mest hensigtsmæssigt at reducere antallet af grupper til 2 for at forenkle oversigten. De to grupper er viskositetsbestemte ved 50 gr.C. Destillatgruppen er ligeledes opdelt i 2 grupper.

Første forslag

(43)* flammepunkt skal være lig med 60 eller større end 60 gr.C.

Den praktiske anvendelse af skemaerne var tænkt anvendt på følgende måde ved køb af bunkers til det pågældende maskineri:

Fastlægge brændolietype ud fra fabrikantens anvisninger samt udarbejde en specifikation med de parametre, der er nævnt i skemaet (Characteristic). Reference kan være instruktionsbog eller efter direkte kontakt med fabrikanten samt ikke at forglemme rederiets egen erfaring og driftspolitik.

Udarbejdelse af den omtalte specifikation var kun et engangsarbejde, og kunne selvfølgelig ændres, hvis driftserfaringen skulle tale herfor. Specifikationen kunne også udvides med flere parametre f.eks. med de øvrige relevante kvalitetsparametre som tidligere nævnt i dette afsnit.

Dette første forslag kunne dog ikke få accept i styregruppen, specielt på grund af, at max værdien for svovl var sat til 0,2% for distillate fuels Class 2. Argumentet var, at en sådan olie ikke var udbredt på marinemarkedet.

Der kunne derimod blive enighed om at anvende CIMAC’s anbefalinger til olieinddelinger samt parametre¸ dog med ændringer af svovlprocenterne for diverse brændoliekategorier. Fordelen ved at anvende CIMAC’s skema kombineret sammen med ISO 8217-standarden er, at disse to i forvejen er kendt og indarbejdet i den maritime branche samt i bunkeroliebranchen. Ligeledes refererer de fleste instruktionsbøger for maskineri til disse to normer.

Med hensyn til Rådets direktiv om begrænsning svovlindholdet i visse flydende brændstoffer er der modtaget et nyt forslag fra Kommissionen, der foreslår 0,2% svovl for alle destillater, der opfylder kravene med hensyn viskositet og vægtfylde efter ISO 8217-standarden, tabel 1.

Forslag til en ny bunkernorm for distillate fuels og residual fuels er angivet i nedennævnte to skemaer.

Skema for distillate fuel omfatter grupperne CIMAC DX og CIMAC DA, der betegnes som marine gasolier (MGO). Grupperne CIMAC DB og CIMAC DC, der betegnes som marine dieselolier (MDO).

Skema for residual fuel omfatter 13 forskellige typer.

Forslag til ny Bunkernorm

Sulfur Controlled (SC) Fuel Specification for Domestic Waters and Baltic Sea

Requirements (1998) for distillate fuels for diesel engines as delivered

Sulfur Controlled (SC) Fuel Specification for Domestic Waters and Baltic Sea
Requirements (1998) for residual fuels for diesel engines as delivered
Se her

Sulfur Controlled (SC) Fuel Specification for Domestic Waters and Baltic Sea

Som den væsentligste ændring i den nye bunkernorm i forhold til tidligere normer er fastlæggelsen af et svovlindhold på max 1,5% for residuel fuels, samt at destillaterne max. må indeholde 0,2 % svovl.

I Danmark er det således for de mindre dieselmotorers vedkommende, f.eks. i de såkaldte Ø-færger, at disse er beregnet til drift på gasolie, og man vil ved bunkring modtage en gasolie med et svovlindhold på 0,2% eller mindre. Årsagen til dette er, at markedet for marine gas olie er relativt lille, og oliefirmaerne leverer derfor en gasolie, der egentlig er beregnet til dieselbiler med et max svovlindhold på 0,2%.

Det kan i denne forbindelse nævnes, at International Chamber of Shipping (ICS) ser meget positivt på at få reduceret svovlindholdet i brændselsolier globalt og finder IMO’s max. grænse på 4,5% svovl meget høj. Denne høje værdi kan virke absurd, når det tillige er bevist, at kun en meget lille procentdel (mindre end 0,02%) af samtlige fuel olieprøver i 1996 indeholdt et højere svovlniveau. - ICS holdning er helt klar og kan udtrykkes på følgende måde: "Shipowners do not want or need sulfur in fuel".

Kontrol

Når der stilles krav til en bunkerolie vedrørende oliens egenskaber, specielt for indholdet af svovl, må der selvsagt være en form for kontrol. Idet følgende skal nævnes som forslag til kontrol:

Det påhviler bunkerleverandøren at dokumentere, at bunkerspecifikationen opfyldes, herunder kravene til svovlindholdet. Skibet skal være i besiddelse af disse detaljer angående den leverede olie. Oplysningerne kunne passende stå på "Bunker Delivery Note". Denne Delivery Note skal opbevares om bord i 3 år efter olien er blevet leveret som dokumentation for myndighederne.

Skibe, der anvender separate fuel olier for at blive i overensstemmelse med reglerne i lavemissionsområdet, skal kunne tillades en passende driftstid for at få gennemskyllet fuel oliesystemet af en olie indeholdende max. 1,5% svovl.

Skibet skal føre dokumentation i detaljer angående volumen af lavsvovlsolie i hver tank med dato, tid og position ved skift til anden olietype.

Kontrollen af ovennævnte kan f.eks. udføres af Søfartsstyrelsen eller Miljøstyrelsen. ( For udenlandske skibe kunne man forestille sig, at kontrollen blev udført i forbindelse det såkaldte Port State Control.)

Myndighederne skal:

Myndighederne skal oprette og vedligeholde et register over lokale bunkerleverandører.

Kræve, at lokale bunkerleverandører afleverer en "Bunker Delivery Note" til skibet.

Kræve, at lokale bunkerleverandører arkiverer en kopi af "Bunker Delivery Note".

Et forslag til en Bunker Delivery Note er givet i det følgende.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |