[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

E 22 Støberiaffald

E 22.1 Status
E 22.1 Status
E 22.3 Kapacitet
E 22.4 Miljøvurdering
E 22.5 Økonomi
E 22.6 Betydning for de nationale myndigheder
E 22.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem

Støberiaffald indeholder kemikalier, som hindrer genanvendelse. Det udgør i dag en stor del af det industriaffald, som deponeres

Initiativer

Udvikling af genanvendelsesmetoder

Mål år 2004

  • 80 % genanvendelse af støberiaffaldet
  • 10 % affaldsreduktion

E 22.1 Status

Støberiaffald udgør en stor del af det affald, der i dag deponeres fra industrien. Der er udviklet egnede genanvendelsesmuligheder for affaldet, som er ved at blive udbredt i branchen.

Støberibranchen består af knap 40 støberier (10 jernstøberier, resten metalstøberier) med mellem 1- 300 ansatte og producerer 95.000 tons affald i 1997.

De miljømæssige problemer stammer hovedsageligt fra kasseret støbesand, som udgør 80.000 tons pr. år. Sandet indeholder kemikalier, som anvendes i forbindelse med produktion af forme samt ca. 5.000 tons slagge pr. år. Desuden produceres der ca. 400 tons ovnfilterstøv om året, som er farligt affald.

Støberibranchen er ved at indføre miljøstyring. Erfaringer fra branchen (fra sortsandsstøberier) har vist, at man kan reducere affaldsmængderne med omkring 20% ved hjælp af en miljømæssig gennemgang af virksomheden.

Der er udviklet gode behandlingsmetoder, så f.eks. sortsand kan genanvendes, og zink og bly kan genvindes fra filterstøvet. Branchen undersøger mulighederne for genanvendelse af slaggen fra smelteovne og -støbeskeer. Store dele af jernstøberiernes affald kan således - teknisk set - genanvendes i dag.

Image84.gif (3492 bytes)

Midler

  • forbedrede behandlingsmetoder for kemisk bundet formsand
  • indførelse af miljøstyring

E 22.1 Status

Initiativer, der støtter udvikling af genanvendelsesmetoder for kemiske bundet formsand, skal fremmes mest muligt. Resultaterne og udviklingen vil løbende blive vurderet.

Store dele af branchens affald kan teknisk set genanvendes i dag. Det skal derfor sikres, at alle støberier i Danmark arbejder på at genanvende affaldet. Dette skal ske i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og branchen.

E 22.3 Kapacitet

Brugt sortsand er velegnet til anvendelse i forbindelse med fundering ved anlægsarbejder og forventes at kunne erstatte jomfrueligt sand i produkter.

Et egnet anlæg til oparbejdning af zink fra filterstøvet forventes at blive etableret i Norge - et resultat af et nordisk samarbejde.

Genanvendelseskapaciteten er til stede for de store fraktioner. Kapaciteten til oparbejdningen af ovnfilterstøv forudsætter, at det norske anlæg bliver etableret.

Behovet for deponering vil falde over en årrække i takt med en øget genanvendelse.

E 22.4 Miljøvurdering

Den miljømæssige påvirkning af omgivelserne ved genanvendelse af støberisand og filterstøv fra ovnene forventes at være næsten analog med anvendelse af jomfruelige råvarer, mens genanvendelse af slaggen vil have en minimal påvirkning.

E 22.5 Økonomi

Ved indførelse af miljøstyring på virksomhederne vil det være muligt at genanvende en større del af affaldet. Øget genanvendelse vil medføre en besparelse for virksomhederne, idet

  • der ikke skal betales affaldsafgift af affald, der genanvendes. Der vil være tale om en besparelse på 335 kr. x 60.000 tons = ca. 22,5 mill. kr. samt der vil være tale om en mindre udgift til indkøb af råvarer.

E 22.6 Betydning for de nationale myndigheder

Støberisandet bruges i forbindelse med afdækning af lossepladserne, og kommunerne skal derfor i deres planlægning tage hensyn til, at der med tiden vil blive mindre af denne type affald til rådighed.

E 22.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Et faldende behov for deponering af støberiaffald kan få betydning for den kommunale planlægning.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]