[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

2. Definitioner

2.1 Bekendtgørelsens begreber
2.1.1 Spildevand
2.1.2 Husspildevand
2.1.3 Tag- og overfladevand
2.1.4 Humane affaldsprodukter
2.1.5 Personækvivalent
2.1.6 Samletank
2.1.7 Spildevandsanlæg
2.1.8 Kapacitet
2.1.9 Offentligt spildevandsanlæg
2.1.10 Privat spildevandsanlæg
2.1.11 Bedste, tilgængelige teknik

2.1 Bekendtgørelsens begreber

§ 4 giver definitionerne på en række begreber, der anvendes i bekendtgørelsen og loven.

2.1.1 Spildevand

Definition af spildevand

Begrebet spildevand defineres i bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og omfatter i princippet alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt fra befæstede arealer. Begrebet omfatter således husspildevand, spildevand fra erhvervsvirksomheder, herunder kølevand og filterskyllevand, samt regnvand fra tagarealer og befæstede arealer.

Befæstede arealer

Ved befæstede arealer forstås arealer, som på grund af anvendelse til f.eks. veje, bebyggelser m.m. er helt eller delvis uigennemtrængelige for vand. Dette kan også omfatte grusarealer og græsarealer. Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes almindeligvis også som spildevand, ligesom drænvand fra kirkegårde betragtes som spildevand, mens andre typer drænvand normalt ikke falder ind under definitionen. Perkolat fra lossepladser betragtes ligeledes som spildevand.

Vand, der kan sidestilles med spildevand

Den kompetente myndighed efter lovens § 28 er ikke afskåret fra at meddele tilladelse til afledning for vand, der ikke er omfattet af definitionen på spildevand. Vandet kan sidestilles med spildevand - hvis det har en sammensætning, der ikke afviger væsentligt fra sammensætningen af vand, der direkte er omfattet af definitionen på spildevand.

Den kompetente myndighed må for sådanne typer af vand forholde sig konkret til en ansøgning og stille de nødvendige vilkår, herunder renseforanstaltninger og udledningssted, hvis der meddeles tilladelse til udledning.

Vand fra afværgepumpninger

Vand fra afværgepumpninger kan sidestilles med spildevand, forudsat at der ikke er tale om koncentrerede mængder af det/de forurenende stoffer eller om en bevidst fortynding, men om stoffer, der er havnet i grundvandet ved diffus tilførsel. Hvis afværgevandet er meget forurenet, kan det være nødvendigt at opsamle vandet eller lave lokal rensning i stedet. Dette kan f.eks. være tilfældet ved oppumpning af afværgevand i forbindelse med en olieforurenet grund.

Vand fra grundvandssænkninger

Vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan som udgangspunkt ikke sidestilles med spildevand, men bortskaffes efter vandforsyningslovens bestemmelser. Hvis der undtagelsesvis skulle være behov for at aflede vandet til et spildevandsanlæg, skal der meddeles en særskilt tilslutningstilladelse.

Forbud mod udledning af ajle, gylle og ensilagesaft

Med lovens § 27 er der et generelt forbud imod, at stoffer, der kan forurene vandet, tilføres vandløb, søer eller havet. Dette forbud omfatter ajle, gylle, ensilagesaft og møddingvand, idet disse emner ikke er omfattet af definitionen på spildevand.

Definition af husspildevand

2.1.2 Husspildevand

Husspildevand er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. Sanitært spildevand fra erhvervsvirksomheder, dvs. afløb fra baderum, toiletter og køkkener falder også ind under denne definition.

I denne vejledning anvendes endvidere begreberne "sort" spildevand og "gråt" spildevand. Ved sort spildevand forstås alene spildevand fra vandklosetter, mens der ved gråt spildevand forstås spildevand fra bad, køkken, vask og øvrigt sanitært spildevand, der ikke er sort spildevand.

2.1.3 Tag- og overfladevand

Definition af tag- og overfladevand

Tag- og overfladevand er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3 regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvandet i forbindelse med afstrømning på veje, parkeringspladser m.v. eller have en væsentlig anden sammensætning.

Vand fra vaskepladser, oplagspladser og lignende falder således ikke ind under definitionen, idet vandet tilføres andre stoffer end ved afstrømning på veje og parkeringspladser. Regnvand fra oplagspladser for emner, der indeholder tungmetaller, falder således heller ikke under definitionen, da koncentrationen af tungmetaller kan være større end for vejvand.

2.1.4 Humane affaldsprodukter

I bekendtgørelsens § 4, stk. 4 er humane affaldsprodukter defineret som urin og fæces. De humane affaldsprodukter afledes fra sanitære installationer, hvor der ikke tilføres vand eller kun tilføres meget lidt vand. Det kan være i forbindelse med multtoiletter eller urinseparerende toiletter, altså både løsninger, hvor urin og fæces samles i en beholder eller hvor der sker separat opsamling af urin og/eller fæces.

2.1.5 Personækvivalent

Definition af 1 PE

Ved 1 personækvivalent (PE) forstås, jf. § 4, stk. 5, 21,9 kg organisk stof pr. år målt som biokemisk iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof pr. år eller 1,0 kg total fosfor pr. år.

Spildevandsafledning op til 30 PE

En vurdering af, om en spildevandsafledning svarer til 30 PE eller derunder, skal foretages ud fra en vurdering af alle tre parametre, der indgår i definitionen på en personækvivalent - organisk stof, kvælstof og fosfor. En spildevandsafledning kan kapacitetsmæssigt vurderes til 30 PE eller derunder, hvis alle tre parametre holder sig på niveauet svarende til 30 PE eller derunder.

I relation til den afgrænsning af kompetence for udledninger af spildevand, der fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 28 må spildevandet endvidere ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller have en væsentlig anden sammensætning, jf. bekendtgørelsens § 11 og § 14. Tilsvarende gælder for nedsivning af spildevand efter bekendtgørelsens § 28, stk.1.

En spildevandsafledning, hvor spildevandet indeholder andre stoffer, end hvad der normalt forekommer i husspildevand, eller har en væsentlig anden sammensætning, er således aldrig sammenlignelig med en afledning af husspildevand på 30 PE eller derunder, uanset om alle tre parametre ligger under niveauet svarende til 30 PE.

Forhøjet temperatur, f.eks. på kølevand, medfører ligeledes, at spildevandet ikke er sammenligneligt med husspildevand.

Ved vurdering af, hvilken kapacitet angivet i PE, jf. afsnit 2.1.8, en spildevandsafledning svarer til, kan der ikke ske en udjævning af stofmængden. Eksempelvis kan et stofindhold, der er angivet i f.eks. kg/døgn, ikke udjævnes over et år, selvom der i det pågældende tilfælde kun sker afledning et vist antal dage om året.

2.1.6 Samletank

Definition af samletank

Ved samletanke til spildevand forstås efter bekendtgørelsens § 4, stk. 6 tætte beholdere, der enten er typegodkendt efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kontrol med oplag af olie eller kan godkendes til opbevaring af spildevand af tilladelsesmyndigheden efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 14.

2.1.7 Spildevandsanlæg

Definition af spildevandsanlæg

Spildevandsanlæg omfatter efter bekendtgørelsens § 4, stk. 7 såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand, forinden det udledes til vandløb, søer eller havet, afledes til jorden eller bortskaffes på anden måde. Der skal således ikke nødvendigvis ske både en afledning og en behandling i et spildevandsanlæg.

Afgrænsning mellem spildevandsanlæg og vandløb

Afgrænsningen mellem vandløb og spildevandsanlæg afhænger af udledningspunktet, som bør fremgå af den foreliggende udledningstilladelse. Det er derfor ikke udelukket, at enkelte mindre sidevandløbsstrækninger kan klassificeres som dele af et spildevandsanlæg. Såfremt der ikke eksisterer en udledningstilladelse, der angiver udledningspunktet, må tilladelsesmyndigheden fastsætte dette. Et spildevandsanlæg skal i øvrigt fremgå af kommunens spildevandsplan, jf. lovens § 32 og bekendtgørelsens § 5.

Kommunalbestyrelsen kan i spildevandsplanen optage en del af en vandløbsstrækning som et spildevandsanlæg. Et anlæg, der tillægges status som et spildevandsanlæg, er ikke længere omfattet af vandløbslovens bestemmelser, men af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om spildevand.

Amtsrådet skal efter vandløbsloven høres over en påtænkt statusændring for et vandløb, såfremt vandløbsstrækningen er målsat i regionplanen. Det skal sikres, at lodsejere ikke uforvarende fratages deres ret til afledning af drænvand efter vandløbsloven.

Drænledninger

Drænledninger er administrativt at betragte som vandløb efter vandløbslovens bestemmelser, med mindre drænledningerne specifikt er optaget som en del af spildevandsanlægget.

2.1.8 Kapacitet

Definition af kapacitet

Ved et spildevandsanlægs kapacitet eller godkendte kapacitet forstås efter bekendtgørelsens § 4, stk. 8 den spildevandsmængde med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt spildevandstilladelse omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4, eller 5 kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget. I forbindelse med at amtsrådet meddeler udledningstilladelse til et kommunalt renseanlæg, skal amtsrådet således fastsætte anlæggets kapacitet angivet i PE, jf. bekendtgørelsens § 17, og dermed fastlægge en afgrænsning af oplandet til anlægget.

Kapaciteten er en administrativt fastsat størrelse

Kapaciteten benyttes særligt til afgrænsning af tilladelseskompetencen mellem amtsrådets og kommunalbestyrelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28 (se ovenfor afsnit 2.1.5) og til afgrænsning af hvilke kommunale spildevandsanlæg, der er omfattet af de nationale faste udlederkrav, jf. bekendtgørelsens § 19. Den godkendte kapacitet er således ikke nødvendigvis, den kapacitet anlægget er dimensioneret for, og er som udgangspunkt ikke en målelig størrelse, men en administrativt fastsat størrelse, der kan være forskellig fra anlæggets fysiske kapacitet.

2.1.9 Offentligt spildevandsanlæg

Definition af offentligt spildevandsanlæg

Et offentligt spildevandsanlæg er efter § 4, stk. 9 et anlæg, hvor én eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Undtaget fra denne definition er dog anlæg, der er etableret efter § 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.. Disse anlæg er fortsat private, selvom de etableres, drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen.

Udlicitering af drift

Hvis kommunalbestyrelsen har udliciteret driften af et offentligt renseanlæg, er det således fortsat kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for driften og dermed for overholdelse af udledningstilladelsen. Det er derfor stadig kommunalbestyrelsen, der kan retsforfølges, f.eks. hvis der sker overskridelse af renseanlæggets udledningstilladelse.

2.1.10 Privat spildevandsanlæg

Definition af privat spildevandsanlæg

Et privat spildevandsanlæg er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 10 et spildevandsanlæg, der ikke falder ind under definitionen af et offentligt spildevandsanlæg. Spildevandsanlæg, som staten er ansvarlig for, har derfor status som private anlæg.

Afgrænsning mellem offentligt og privat anlæg

Det fremgår ikke direkte af definitionen på et offentligt spildevandsanlæg, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen har ansvaret for et spildevandsanlægs vedligeholdelse og drift, men dette bør fremgå af spildevandsplanen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2. Definitionen må således sammenholdes med afgrænsningen af kloakoplande i spildevandsplanen og øvrige oplysninger om, hvilke anlæg kommunen i sin egenskab af kloakforsyning har etableret, drevet og vedligeholdt.

Der er efter lovens § 28, stk. 4 tilslutningspligt for ejendomme, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen fører stikledning frem til den enkelte ejendoms grundgrænse, eller frem til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg, som skal tilsluttes et offentlig spildevandsanlæg.

Ledninger på private grunde

I et offentligt kloakopland må en ledning, der går ind over en ejendom for at betjene en anden ejendom, derfor antages at være offentlig, medmindre andet er tinglyst på ejendommen eller direkte fremgår af særskilte dokumenter, idet kommunen ellers ikke har opfyldt sin forsyningspligt.

Hvis der ikke af tingbogen eller de nævnte dokumenter fremgår, at der er tale om et privat spildevandsanlæg, er ledningen, der løber over en anden ejendom, en del af det offentlige spildevandsanlæg. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen skal stå for ledningens vedligeholdelse og drift.

Ved etablering af en ledning på en privat ejendom, der har til formål at forsyne en anden eller flere andre bagvedliggende ejendomme, skal kommunalbestyrelsen have tilladelse til etablering af spildevandsanlægget fra den grundejer, hvor ledningen skal lægges. Hvis ikke en sådan aftale kan opnås, må kommunalbestyrelsen ekspropriere i fornødent omfang, jf. lovens § 58.

Alternativt må kommunalbestyrelsen føre en ny stikledning frem til grundgrænsen for den eller de bagvedliggende ejendomme og påbyde en ændret tilslutning efter lovens § 30.

Definition af bedste, tilgængelige teknik

2.1.11 Bedste, tilgængelige teknik

Bedste, tilgængelige teknik (BAT) er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 11 den mest avancerede teknik indenfor en bestemt sektor, herunder den måde hvorpå et anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned.

Teknikken skal være teknisk og økonomisk gennemførlig for den relevante sektor, og den skal sikre et så højt beskyttelsesniveau som muligt. Der skal altså foretages en indbyrdes vurdering af prioriteringen af miljøhensyn, princippet om forureningsbegrænsning og proportionalitetsprincippet.

Krav om anvendelse af BAT-princippet skal ikke fastsættes som krav om anvendelse af en nærmere bestemt teknik, men som krav svarende til det forureningsniveau (emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre suppleret med de nødvendige forureningsbegrænsende foranstaltninger), som det har vist sig muligt at opnå ved den bedste tilgængelige teknik. Det er i princippet virksomhedens valg, hvordan den vil opfylde kravene.

Forebyggelse eller rensning?

Begrænsning af unødvendigt spild og anvendelse af ressourcer til en forebyggende indsats står ikke i modsætning til renseforanstaltninger, hvor forureningen reduceres efterfølgende. BAT-princippet overflødiggør ikke renseløsningerne, men renseløsninger er et supplement til forebyggelse.

Forebyggelse skal prioriteres før den traditionelle renseteknologi således at man skal gøre brug af indgreb ved kilden først. Hvis dette ikke giver tilstrækkelig miljøbeskyttelse, skal forureningen herefter begrænses ved hjælp af renseforanstaltninger.

Informationssøgning

Når en virksomhed skal undersøge mulighederne for at anvende bedste tilgængelige teknik, vil den blandt andet kunne søge informationer i følgende materiale:

  • Miljøstyrelsens brancheorienteringer
  • Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi´s PC-baserede informationssystem.
  • Referencelisten - Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 1994.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]