Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 43. Spildevandsplanens indhold3.1 Baggrund Formål De kommunale spildevandsplaner skal udarbejdes for at give en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunerne. Spildevandsplanerne skal desuden belyse de miljømæssige konsekvenser af denne spildevandshåndtering og de økonomiske konsekvenser for kloakforsyningen. Endelig er spildevandsplanen det retlige grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme til offentlig kloak. 3.1 BaggrundMed den første miljøbeskyttelseslovs vedtagelse i 1973 blev kommunerne forpligtet til at udarbejde en samlet plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen. Udarbejdelse af disse planer var primært tænkt som strukturgivende for spildevandsafledning i kommunerne. Samtlige kommuner har i dag en vedtaget spildevandsplan. Der vil derfor som udgangspunkt fremtidigt alene være behov for ajourføring af den eksisterende plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen - herunder ajourføring af oplandsgrænser og tidsfølgeplaner. Med lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (spildevandsrensning i det åbne land), er der vedtaget en række ændringer med hensyn til, hvad kommunernes spildevandsplan fremtidigt skal indeholde. For så vidt angår spildevandsafledningen i det åbne land skal disse ændringer indarbejdes i kommunernes spildevandsplaner 1½ år efter amtsrådet har vedtaget en regionplan, der indvirker på spildevandsafledningen i det åbne land, dog tidligst 1. juli år 2000. Med lovændringen blev der fastsat særlige regler for spildevandsafledningen i det åbne land. Dette er, foruden i dette kapitel, belyst nærmere i kapitel 12. 3.2 Miljøbeskyttelseslovens krav til spildevandsplanlægningen3.2.1 Generelt Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunernes spildevandsplan indeholde oplysninger om:
Med ændringen af miljøbeskyttelsesloven ved lov nr. 325 af 14 maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land m.v. skal kommunernes spildevandsplaner som noget nyt endvidere indeholde oplysninger om:
I de følgende afsnit gennemgås miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og hvor der efter spildevandsbekendtgørelsen § 5 direkte er knyttet supplerende bestemmelser hertil er disse bestemmelser ligeledes angivet og uddybet. 3.2.2 Eksisterende og planlagte kloakeringsområder samt ejerskab Dette afsnit uddyber krav i lovens § 32 stk. 1 nr. 1 og bekendtgørelsens § 5, stk.1, nr. 2. Der skal i spildevandsplanen angives eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande. Endvidere angives den maksimale belastning fra angivne bolig- og virksomhedsoplande. Det skal på kortbilag tydeligt angives, hvilke ejendomme der er beliggende indenfor oplandsgrænsen. Ejendomme indenfor oplandsgrænsen til et offentligt spildevandsanlæg har såvel pligt som ret til at aflede spildevand til anlægget, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen. Som egnede kort anbefales dels et oversigtskort i målestok 1:25.000 eller 1:50.000, dels mere detaljerede kort (matrikelkort) i målestok 1:10.000, der indeholder oversigt over de enkelte kloakoplande og hovedledningernes placering. Det skal for spildevandsanlæg angives om anlægget er privat eller offentligt ejet. Dette gælder dog ikke almindelige interne private ledningsanlæg m.v. på privat grund. Med hensyn til ejerskab af ledninger, både eksisterende og planlagte ledninger, vil udgangspunktet for en spildevandsplan være, at ledninger, på nær stikledninger m.v. på privat grund, er kommunalt ejede. Det er derfor vigtigt, at det angives specifikt, når der er afvigelser fra dette udgangspunkt. Ved en senere tilslutning af en ejendom jf. miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 4, vil kommunens forsyningsforpligtelse være afgrænset som angivet i spildevandsplanen. Det kan f.eks. for nykloakerede ejendomme være angivet i spildevandsplanen, at tagvand skal nedsives ved privat foranstaltning på grunden. Kommunen skal i dette tilfælde kun føre en separat spildevandsledning til ejendommens skel for tilslutning af husspildevand m.m, når ejendommen tilsluttes. Er der ikke angivet særskilt, at tag- og overfladevand skal bortskaffes ved grundejerens egen foranstaltning, vil kommunen som udgangspunkt både skulle bortskaffe spildevand og tag- og overfladevand (se dog afsnit 3.2.3). 3.2.3 Områder hvor tilslutningspligt kan ophæves Med lov nr. 325 af 14, maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven skal kommunen nu, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2, udpege de kloakoplande i spildevandsplanen, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten. Dette gælder for ejendomme, hvor spildevandet er tilsluttet offentlig kloak, og hvor hele eller dele af spildevandet ønskes koblet fra den offentlig kloak. En ophævelse af tilslutning kan ske helt eller delvist som beskrevet nærmere i kapitel 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke tvinge tilsluttede ejendomme til at frakoble hele eller dele af spildevandet fra kommunal kloak, idet der jf. kapitel 6 og bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 2, , kræves, at grundejeren og kommunen er enige om, at en ejendom skal udtræde for hele eller dele af spildevandet. Udtræden for tag- og overfladevand vil typisk være en følge af, at der etableres lokal regnvandsafledning, f.eks. til faskine. Dette vil kunne ske på et større antal ejendomme, helt eller delvist, og kræver derfor en organiseret proces for udtræden. For processpildevand vil der derimod konkret skulle tages stilling til hvert enkelt sag, spildevandsplanen skal opdateres og tilladelse til alternativ bortskaffelse foreligge, før udtræden kan accepteres. I det følgende afsnit gennemgås proceduren for udtræden for tag- og overfladevand og for processpildevand. Ophævelse af tilslutning for tag- og overfladevand Med henblik på at sikre kommunerne mulighed for at planlægge indsatsen på spildevandsområdet teknisk og økonomisk, skal kommunerne i spildevandsplanen udpege områder, hvor håndteringen af tag- og overfladevand med miljømæssig og økonomisk fordel kan overlades til de enkelte grundejere, og hvor kommunen derfor er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten for tag- og overfladevand. For at kommunalbestyrelsen ikke bliver fastlåst planlægningsmæssigt, kan kommunalbestyrelsen lade en sådan udpegning af områder følge af et tidsbegrænset tilbud om udtræden (og evt. tilbagebetaling af tilslutningsbidrag). Med et tidsbegrænset tilbud om eksempelvis udtræden for tag- og overfladevand, har kommunen en bedre mulighed for at planlægge de fremtidige investeringer i etablering og dimensionering af bassiner i oplandet. Processen for ophævelse af tilslutninger for tag- og overfladevand bliver:
De korrigerede oplandsopgørelser efter nr. 3 udløser ikke krav om ny revision af spildevandsplanen, men ændringerne indarbejdes ved næste revision af spildevandsplanen. Denne proces er særligt møntet på lokal afledning af regnvand, hvor grundejere selv etablerer faskiner, hvor tagvand og måske også overfladevand nedsives i faskine. Ved at nedsive lokalt i områder, der er fælleskloakerede, og hvor der er overløb, der ønskes reduceret, kan kommunen reducere behovet for bassinvolumen. Endvidere reduceres den hydrauliske belastning på renseanlægget, og derudover vil nedsivningen i faskinen medvirke til en øget grundvandsdannelse. Ophævelse af tilslutning for processpildevand For at kunne udtræde for tilslutning af processpildevand skal:
Med hensyn til processpildevand er det vigtigt, at kommunen har endeligt sikret sig virksomhedens accept af udtræden, før den ledige kapacitet af det kommunale spildevandsanlæg planlægges disponeret til anden side. Såfremt der ønskes gentilslutning af spildevand/overfladevand fra en ejendom, der er udtrådt af det offentlige kloakfællesskab, vil dette skulle ske på lige vilkår med nye tilslutninger. Dvs. ejendommen har som udgangspunkt ingen ret til en sådan gentilslutning. 3.2.4 Tilstand og fornyelse af kloakanlæg Der skal, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 3, i spildevandsplanen angives den eksisterende tilstand af kloakanlæg og den planlagte fornyelse af kloakkerne. Ved kloakanlæg er her særligt tænkt på separate og fælles spildevandsledninger. Årsagen til de nye bestemmelser er, at der har været en utilstrækkelig viden i kommunerne om kloakledningernes tilstand, og det ønskes med de nye bestemmelser at give et overblik over ledningernes tilstand samt over behovet for fornyelse af ledningerne. En status for ledningernes tilstand bør baseres på en inspektion af ledninger f.eks. ved en TV inspektion. Er der ikke lavet en status for kloakkernes tilstand ved udarbejdelsen af spildevandsplanen, må der i spildevandsplanen angives en tidsplan for, hvornår en sådan status er udarbejdet. Målsætning og prioritering Som uddybning til lovens § 32, stk. 1, nr. 3, er det i spildevandsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, nr. 5, angivet, at kommunen skal lave en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. En målsætning bør inkludere kvalitet af ledninger, overbelastningshyppighed under regn m.v. Prioritering af renoveringen skal tage udgangspunkt i en behovsopgørelse af, hvor behovet er størst, både under hensyn til, hvor nedslidte ledningerne er, og hvor kritisk den manglende vedligeholdelse er for omkringboende, vandmiljøet m.v. Både status for kloakkernes tilstand samt plan for fornyelse bør ud over i tekst angives på overskuelige kortbilag. 3.2.5 Spildevandsplanlægning for det åbne land Af bemærkninger til lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven (spildevandsrensning i det åbne land m.v.), fremgår det, at kommunalbestyrelsen på baggrund af de i regionplanerne udpegede recipientfølsomme områder, for de enkelte oplande i kommunen, skal planlægge kombinationen af kloakering, nedsivning og lokal rensning af nærmere angivet type m.v., der skal gælde for ejendomme i det åbne land. For områder, hvor der ikke er eller ikke er planlagt fælles spildevandsrensning med en anlægskapacitet på mere end 30 PE, skal spildevandsplanen, eller et tillæg hertil, indeholde en inddeling i delområder med angivelse af miljømæssigt betingede minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger, i henhold til renseklasser angivet i bekendtgørelsens bilag 1, se i øvrigt afsnit 11.3. Det skal endvidere fremgå af spildevandsplanen, om den forbedrede rensning bør gennemføres som enkeltejendomsanlæg eller som små fælles anlæg, og hvordan disse foranstaltninger tænkes iværksat. Angivelsen af nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger for delområder/oplande i kommunen skal være baseret på regionplanens udpegning af recipientfølsomme områder, hvor der er behov for, at der gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. I forbindelse med udarbejdelsen af en revideret spildevandsplan, og før forslaget til spildevandsplanen offentliggøres, indhenter kommunalbestyrelsen amtets kommentarer for så vidt angår uoverensstemmelser mellem de i regionplanen fastsatte målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens inddeling i delområder med angivelse af miljømæssigt betingede fremtidige minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger. 3.2.6 Områder med nedsivning For ejendomme beliggende udenfor kommunale kloakoplande, skal der, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 4, områdevis angives, hvor der sker nedsivning. Dette bør fremgå tydeligt af kortbilag. Oplysningerne skal medvirke til at give overblik over afledningen i det åbne land og til vurdering af belastningen fra ikke-kloakerede ejendomme på vandløb, søer og kystvande. Det skal angives, hvor det planlægges at etablere nedsivning for enkeltejendomme. Det vil i sidste ende bero på en konkret vurdering efter bekendtgørelsens kapitel 12, om der kan nedsives på den enkelte grund. Der bør i spildevandsplanen angives hvilket renseniveau (renseklasse), der er nødvendigt, hvis en konkret undersøgelse senere viser, at der ikke kan nedsives på den enkelte grund. I bekendtgørelsens § 5, stk. 2, er det angivet, at kommunalbestyrelsen for de områder, der er udpeget til nedsivning i spildevandsplanen, skal sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, Det skal herunder sandsynliggøres at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens § 28. Det er ikke i bekendtgørelsen nærmere angivet, hvad denne sandsynliggørelse omfatter, idet det vil være meget varierende fra område til område, hvad behovet er for at sandsynliggøre nedsivning. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, at såfremt den overordnede udpegning af områder til nedsivning ikke er tilstrækkelig nøjagtig, og kommunen ikke har en relativ sikker viden om, at der kan nedsives i udpegede områder, kan det blive problematiskt senere at påbyde nedsivning direkte efter den nye påbudsbestemmelse i lovens § 30, stk. 5. Det kan give merudgifter, hvis der skal vælges en anden spildevandsløsning og desuden medføre, at den valgte spildevandsløsning i spildevandsplanen er mindre hensigtsmæssig efter de ændrede forudsætninger. Sandsynliggørelsen af at der kan nedsives sikres bedst, i form af dokumentation svarende til, hvad der kræves ved et påbud om nedsivning: Kommunen gennemfører en undersøgelse, der kan sandsynliggøre, at der er mulighed for nedsivning, idet der særligt skal lægges vægt på:
Endvidere bør kommunen have sandsynliggjort en given placering på grunden, der respekterer kravene i bekendtgørelsens § 28, alternativt bekendtgørelsens § 16. Det bør allerede i planlægningsfasen overvejes at vurdere vandforsyning og spildevandsafledning under et. F.eks. vil det i visse tilfælde ud fra en samlet afvejning være hensigtsmæssigt at tilslutte enkeltejendomme med egne vandindvindinger til fælles vandforsyning. Hermed opnås en mulighed for, at der kan etableres nedsivningsanlæg på de enkelte ejendomme. 3.2.7 Spredt bebyggelse omfattet af rensekrav Efter lovens § 32, stk.1, nr. 5, skal der i spildevandsplanen for områder udenfor kloakopland angives:
Med renseniveau forstås renseniveau i henhold til de 4 renseklasser angivet i bekendtgørelsens bilag 2 og denne vejlednings afsnit 11.3. De udpegede områder bør angives på tydelige kortbilag. Spildevandsplanens udpegning af områder er en del af grundlaget for senere påbud om forbedret rensning efter lovens § 30. Ved ansøgning om nye udledninger skal de for områderne fastsatte renseniveauer som minimum respekteres. Såfremt der i forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen er foretaget den fornødne kortlægning af udledningerne i disse områder, vil dette være tilstrækkelig dokumentation for senere påbud, se i øvrigt afsnit 11.3. Hvis plangrundlaget er i orden, er det ved senere meddelelse af påbud ikke nødvendigt at lave konkret vurdering af hver enkelt ejendoms belastning af det modtagende vandområde. 3.2.8 Kommunale/private anlæg Det skal, jf. lovens § 32, stk.1, nr. 6, angives hvilke anlæg, der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning. Her skal også henvises til bekendtgørelsens § 5, stk.1, nr. 2, hvor det både for eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg skal angives, om anlægget er privat eller offentligt ejet (se også afsnit 3.2.2.). Der skal ske afgrænsning af de enkelte kloakoplande. Dette bør ske på et tydeligt kortbilag. 3.2.9 Tidsfølgeplan og økonomiplan Det skal, jf. lovens § 32, stk.1, nr. 7, angives, efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Dette omfatter både kommunale anlæg, private anlæg, renovering af kloakledninger og anlæg omfattet af påbud efter lovens § 30 og § 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg . Kloakforsyningens omkostninger som følge af spildevandsplanen kan hensigtsmæssigt fremgå af tidsfølgeplanen, særligt skal de økonomiske omkostninger til forbedringen af spildevandsrensning i det åbne land specificeres, efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 6. Se i øvrigt afsnit 3.3.4. 3.3 Spildevandsbekendtgørelsens supplerende krav til spildevandsplanerMinisteren har efter lovens § 32, stk. 4 bemyndigelse til at opstille nærmere regler om spildevandsplanlægningen. Dette er sket i bekendtgørelsens § 5. I § 5, stk. 1 er der opstillet 7 supplerende vilkår, hvoraf 2 allerede er beskrevet, § 5, stk. 1, nr. 2, under afsnit 3.2.2. og § 5, stk. 1, nr. 5, under afsnit 3.2.4. De øvrige 5 punkter gennemgås i de følgende afsnit. 3.3.1 Spildevandsplanens overensstemmelse med anden planlægning Dette afsnit uddyber kravene i bekendtgørelsens § 5, stk.1, nr. 1. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning, både lokalt og regionalt. Forhold til regionplanlægning Med den regionale planlægning menes særligt regionplanen, hvori de væsentligste hensyn i relation til spildevandsplanen er målsætningerne for vandområdernes kvalitet. Spildevandsudledninger omfattet af spildevandsplanen må således ikke være til hinder for at de i regionplanen fastsatte målsætninger for vandområderne, kan opfyldes. Der bør derfor i spildevandsplanen angives målsætning og kvalitet af vandområderne i kommunen, særligt de ferske. Der skal tages stilling til, hvorledes målsætningerne opfyldes, i det omfang en manglende opfyldelse af målsætningerne skyldes spildevandsudledninger omfattet af spildevandsplanen. Nye udledninger må ikke være til hinder for opfyldelse af målsætninger for vandløb, søer og kystvande. Forhold til kommuneplaner- og lokalplaner Spildevandsplanen skal også være i overensstemmelse med kommuneplanen, hvor den overordnede disponering af arealerne i kommunen er angivet. Endelig skal det sikres, at der også er overensstemmelse med eventuelle lokalplaner, og særligt overensstemmelse med bestemmelser heri, der vedrører eller indvirker på spildevandsafledningen. I lokalplanerne er der typisk fastsat begrænsninger i bebyggelsernes karakter (og dermed spildevandsafledning) og befæstelse, og kommunalbestyrelsen der skal sikre, at der er overensstemmelse med de i spildevandsplanen fastsatte oplandsbelastninger. Tidsmæssig planlægning Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem den fysiske planlægning (byggemodning m.v.) og hvornår de kommunale spildevandsanlæg etableres. Forhold til vandløbenes fysiske tilstand Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udledninger til vandløb af spildevand, særligt herunder tag- og overfladevand, sker på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet uden gener for omboende ved vandløbet, altså at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. Derfor vil de i vandløbsregulativet for det konkrete vandløb angivne forudsætninger skulle respekteres. Såfremt der i regulativet er angivet maksimale tilledninger fra enkelte delområder vil disse tilledninger skulle respekteres. Kan de ikke det, må der enten ske en forsinkelse/udjævning af overfladevandsbelastningen, eller der må optages en vandløbsreguleringssag, som forudsætning for en forøget tilledning af spildevand. Hvis der ikke er udarbejdet et regulativ for vandløbet eller regulativet ikke angiver maksimale tilledninger, må det konkret vurderes, om vandløbets hydrauliske kapacitet giver mulighed for forøget belastning. Som hovedregel må der enten ske forsinkelses/udjævning af belastningen med overfladevand, eller der må gennemføres en regulering. Den endelige vurdering af udledningers indflydelse på vandløbenes fysiske tilstand vil skulle ske i forbindelse med, at amtsrådet/kommunalbestyrelsen meddeler udledningstilladelse for tag- og overfladevand. Her er tilladelsesmyndigheden forpligtet til at sikre, at udledningen sker under hensyn til vandløbets fysiske tilstand. 3.3.2 Øvrig bortskaffelse af spildevand i kommunen Efter bekendtgørelsens § 5, stk.1, nr. 3, skal der for områder, der ligger udenfor kloakopland, og som ikke er omfattet af de udpegede områder i lovens § 32, stk. 1, nr. 4 og 5, angives, hvordan spildevandet bortskaffes. Det kan være udsprøjtning af spildevand, særskilte udledere, fælles private spildevandsanlæg, vejanlæg m.v. Der skal også for disse former for spildevandsbortskaffelse tages stilling til, om bortskaffelsen er til hinder for en opfyldelse af målsætningerne for de modtagende vandområder, vandløb, søer og kystvande. Såfremt der er behov for forbedret spildevandsrensning for disse udledere/udsprøjtninger, bør der i spildevandsplanen angives de nødvendige reduktioner af stofindhold i vandet, der udledes eller udsprøjtes. 3.3.3 Planlagte og eksisterende udledninger Det skal, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 4, angives, hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande (jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 1) udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de estimerede udledninger. Udledningernes placering bør angives på kortbilag. For at der kan foretages en samlet vurdering ved tilvejebringelse af de i regionplanen fastsatte målsætninger og dertil hørende kvalitetskrav, skal planen også indeholde oplysninger om udledninger udenfor offentlige kloakoplande, hvilke udledninger der findes, og hvilke der kan forventes etableret. 3.3.4 Økonomi Der skal, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 6, angives udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997. Der bør angives, hvornår udgifterne skal afholdes og hvorledes udgifterne fordeler sig på ledningsanlæg, renseforanstaltninger m.v. Særligt skal kloakforsyningens udgifter til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, kloakering og § 7a tilbud/kontrakter (jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.) udspecificeres. 3.3.5 Afgivelse af areal og pålæggelse af servitut Det skal, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 7, fremgå af planen, hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. 3.3.6 Etablering af fælles privat spildevandsanlæg Som alternativ til en kommunal kloakering kan spildevandsbortskaffelsen ske ved oprettelse af et fælles privat spildevandsanlæg. Fælles private spildevandsanlæg skal angives i spildevandsplanen for det eller de konkrete oplande, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr.2. Bestemmelserne er rettet mod den situation, hvor en gruppe bolig- og grundejere er enige om og tager initiativ til selv at etablere og drive et fælles privat spildevandsanlæg, og derfor retter henvendelse til kommunalbestyrelsen herom. Det kan f.eks. være begrundet med, at en fælles løsning er billigere og miljømæssigt bedre end etablering af spildevandsanlæg på hver enkelt grund. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes til at kommunalbestyrelsen ensidigt tvinger et givent område ind i en fælles privat spildevandsløsning. Forinden eller i forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen skal de berørte bolig- og grundejere, ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 3, oprette et spildevandslaug, der skal varetage anlæggets etablering og drift. Udkast til laugets vedtægter forelægges i forbindelse med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Der er også mulighed for, efter ønske fra de berørte grund- og boligejere, at det fælles private spildevandsanlæg kan tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg. I så fald får området status som fælles privat spildevandsanlæg indenfor kloakoplandsgrænsen for det offentlige spildevandsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal tillige i forbindelse med tilslutningen til det offentlige spildevandsanlæg meddele spildevandslauget en tilslutningstilladelse, jf. lovens § 28, stk. 3. 3.3.7 Revision af spildevandsplanen Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4, ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen - herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan. Bekendtgørelsen og loven indeholder ikke bestemmelser om tidspunkt for planens generelle revision. Planen skal dog til stadighed revideres for at sikre, at planen til stadighed ikke strider imod regionplanen. Med hensyn til spildevandsudledninger fra den spredte bebyggelse skal planen, jf. bekendtgørelsens § 8, revideres inden 1½ år efter en vedtaget regionplan, hvor der er vedtaget ændringer, der vedrører spildevandsafledningen fra den spredte bebyggelse (se endvidere kapitel 11). |
|||