Projektets formål

Projektets havde til formål at udvikle retningslinier for miljø-, arbejdsmiljø- og ressourcevenlig produktion, distribution, brug og bortskaffelse af elektronikprodukter. Projektet tog udgangspunkt i en frekvensomformer fra Danfoss A/S og en mobiltelefon fra Dancall A/S.

Problemstilling:

Miljøbelastningen fra industrielle produkter stammer ikke kun fra fremstillingen, men også - og for nogle produkter i langt højere grad - fra brugen og bortskaffelsen af produkterne. Ved at inddrage disse overvejelser i forbindelse med produktudvikling og produktion vil den samlede miljøbelastning fra hele produktets livscyklus kunne reduceres.

Projektet forløb i tre faser:

1. Kortlægning af de to udvalgte elektronikprodukters livscyklus,

2. Beskrivelse/vidensindsamling om produktion og bortskaffelse af elektronikprodukter,

3. Etablering af metoder/metodeelementer til vurdering af miljø, arbejdsmiljø- og ressourcekonsekvenser i livscyklusfaserne.

Projektets resultater

Der er udarbejdet livscyklusbeskrivelser for de to produkter med bl.a. styklister, produkttræer, produktionsforløb samt beskrivelser og scenarier for distribution, brug og bortskaffelse. Beskrivelserne danner grundlag for en livscyklusvurdering af produkterne.

Der foretages nærmere analyser af produktionen og bortskaffelsen af de to produkter, og der lokaliseres forskellige miljøproblemer f.eks. i form af et stort emballageforbrug og spild af printplader ved produktion af mobiltelefonen. Med hensyn til bortskaffelsen konkluderes det, at indsamlings- og bortskaffelsessystemer på daværende tidspunkt ikke var teknologisk og logistisk parate til modtagelsen af elektronikskrot i de mængder, som en eventuel tilbagetagningsordning ville medføre.

Endelig opstilles der i projektet en metode til miljøvurdering af elektronikprodukter på baggrund af resultaterne fra UMIP-projektet.

De to involverede virksomheder havde stor gavn af projektet. Alene den systematiske gennemgang af produktionen var værdifuld til at sætte fokus på forskellige drifts- og miljøforhold. I Danfoss blev projektresultaterne efterfølgende brugt i virksomhedernes markedsføring. I forbindelse med indsamling af data på materialer og halvfabrikata var erfaringen, at specielt de større leverandører var velvillige.

Projektresultaterne affødte endnu en projektbevilling til videreudvikling af retningslinierne til en manual for produktudviklere. Se nedenfor.

Formidling og spredning

Projektresultaterne er formidlet i form af nedenstående rapporter. Endvidere er projektet videreført i projektet "Opstilling af retningslinier for bæredygtige elektronikprodukter", hvis formål var at operationalisere og formidle resultaterne fra projektet.

Rapporter:

"Livscyklusvurdering af elektronikprodukter - frekvensomformer og mobiltelefon", Miljøstyrelsen 1994.

Miljøprojekt nr. 280: "Bortskaffelse af elektronikprodukter", Miljøstyrelsen 1994. (afrapportering af projektets fase 2)

Miljøprojekt nr. 291: "Introduktion til miljøvurdering af elektronikprodukter", Miljøstyrelsen 1995.

E2: Opstilling og formidling af retningslinier for bæredygtige elektronikprodukter, fase 4-5

Projektets formål

Projektets formål var at opstille og formidle forholdsvis enkle retningslinier til brug ved udvikling af fremtidige mere bæredygtige elektronikprodukter. Udgangspunktet var erfaringerne fra ovenstående projekt "Opstilling af retningslinier for frembringelse af bæredygtige elektronikprodukter".

Problemstilling:

Det foregående projekt resulterede i en forholdsvis svært tilgængelig og tidskrævende metode til livscyklusvurdering af elektronikprodukter på basis af UMIP-metoden. Elektronikprodukter er komplekse og kortlægningen af et konkret produkts miljøbelastning er en omfattende opgave, som kun de færreste virksomheder i praksis vil give sig i kast med. Miljøparameteren vil i stedet kunne indarbejdes i produktudviklingen gennem et sæt konkrete retningslinier kombineret med en introduktion til miljø- og livscyklustankegangen.

Målet med projektet var at skabe en række simple retningslinier til brug i det daglige, som et supplement til en egentlig miljøvurdering af det konkrete produkt. Disse retningslinier skal sammen med en let forståelig indføring i grundbegreberne omkring miljø-, arbejdsmiljø og ressourceforbrug samt livscyklusvurdering formidles i form af en håndbog. Håndbogen er tænkt som opslagsbog til daglig brug i udviklingsfunktionen, og som undervisningsmateriale på ingeniørskoler, på seminarer, temadage etc.

Projektets resultater

Projektet resulterede blandt andet i en håndbog "Retningslinier for udvikling af bæredygtig elektronik", Miljøstyrelsen 1996.

Håndbogen præsenterer indledningsvis begreberne miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug, og læseren introduceres for begrebet miljøvurdering, ligesom der redegøres for tankegangen og principperne i en livscyklusvurdering.

Efterfølgende formidles et sæt mere konkrete retningslinier bestående af miljøinformation om materialer, komponenter og processer. Retningslinierne fremstilles på datablade fordelt på tre detaljeringsniveauer:

1. Generel overordnet beskrivelse af de miljømæssige begreber og konsekvenser ved produktion og bortskaffelse af elektriske apparater

2. Beskrivelse af de enkelte overordnede hovedbestanddele i et elektrisk apparat

3. Beskrivelse på detail-, komponenttype- eller materialeniveau.

Retningslinierne belyser de miljømæssige konsekvenser af typiske valg af produktudformning, materialer og processer, samt anfører retningslinier for, hvad der for det givne område er "god miljømæssig praksis". Retningslinierne er forsøgt struktureret efter de typiske valgsituationer, som foretages i udviklingen af elektronikprodukter.

Formidling og spredning

Formidlingen af projektresultaterne var i projektet formuleret som en særskilt aktivitet. Projektet blev formidlet i form af håndbogen:

Rapporter:

Miljøprojekt nr. 319, Miljøstyrelsen 1996: "Retningslinier for udvikling af bæredygtig elektronik".

Håndbogen skulle formidles til en bred kreds af aktører (DI, Elektronik Industrien, det teknologiske servicesystem, ingeniøruddannelserne etc.) gennem kampagner/konferencer, seminarer, rapporter og pjecer.

Projektets formål

Projektets formål har været at kortlægge de miljømæssige forhold omkring brug af komponenter og materialer i elektronikindustrien, samt formidle resultaterne i form af en database til brug ved miljørigtig design og komponentvalg. I projektet arbejdes med komponenter indenfor kategorierne passive-, halvleder- og elektromekaniske komponenter. Der fokuseres på elektronikkomponenters indhold af materialer i forhold til mulighederne for neddeling og genanvendelse af de udtjente produkter.

Problemstilling:

Valg af komponenter i elektronikindustrien foregik på daværende tidspunkt næsten udelukkende udfra rent tekniske overvejelser. Ved at tilvejebringe information i form af et værktøj til miljørigtigt komponentvalg vil elektronikindustrien, producenter og importører af komponenter og halvfabrikata have mulighed for i højere grad at tage miljømæssige hensyn ved valg af komponenter.

Projektet forløb i fire faser. Første fase bestod i en udvælgelse af de mest anvendte komponenter/producenter inden for passive-, halvleder- og elektromekaniske komponenter. Efterfølgende skulle der indsamles eksisterende datablade samt eksisterende data om materialer og miljøspecifikationer. I anden fase blev der foretaget analyser af anvendt komponentteknologi og materialer for de udvalgte produkter.

I tredje fase blev der opstillet miljøspecifikationer for komponenterne i forhold til komponentteknologi, indhold af materialer og disses miljøforhold ved bortskaffelse af produktet. På baggrund af miljøspecifikationerne blev der i fase fire foretaget en miljøvurdering af bortskaffelsen af tre konkrete elektronikprodukter. Virksomhederne stillede et produkt og data til rådighed.

Projektets resultater

Projektet har resulteret i en vejledning i vurdering af miljøforhold ved valg af komponenter i forbindelse med udformning, specifikation og fremstilling af miljømæssigt forsvarlige elektronikprodukter. Der er opbygget detaljerede miljøspecifikationer for mere end 100 udvalgte konkrete komponenter.

Elektronikkomponenter er typisk komplekse i deres sammensætninger af stoffer og materialer. Populært sagt er det meste af det periodiske system repræsenteret i et elektronikprodukt. Undersøgelserne af de enkelte komponenter peger på, at det er muligt at substituere en del miljømæssigt problematiske materialer med mere miljøvenlige, og at der på markedet findes mere miljøvenlige komponenter.

Der er udarbejdet tre case undersøgelser af henholdsvis et GN-Danavox høreapparat, en Danfoss frekvensomformer samt en Dancall mobiltelefon. Produkterne blev adskilt og delt i forskellige materialefraktioner, mens printene blev "knust" og fraktioneret.

Neddelingen af apparaterne viste, at adskillelse og separering/genvinding af materialer fra udtjente elektronikprodukter vanskeliggøres af, at produkterne ikke er designet med dette for øje, både hvad angår konstruktion og materialeanvendelse. Analyser af de tre elektronikprodukter viste, at jern, nikkel, kobber, zink, tin og bly til sammen udgør mere end 97% (vægt) af metallerne i printene, hvorfor det konkluderes, at primært disse metaller egner sig til genvinding.

Kommerciel behandling og genvinding af materialer fra elektronikskrot er en forholdsvis ny "teknologi", som ved projektets afslutning endnu ikke var økonomisk attraktiv. Dette skyldes ikke mindst metallernes relativt lave salgsværdi.

Formidling og spredning

Projektet er formidlet i form af en rapport samt gennem foredrag afholdt af Delta ved forskellige lejligheder. Delta har efter projektets afslutning arbejdet videre med de detaljerede miljøspecifikationer for komponenter. Delta har lagt informationen i en database, hvilket gør informationen lettere tilgængelig. Samtidig er der udarbejdet miljøspecifikationer på yderligere komponenter, således at databasen omfatter omkring 120 komponenter.

Rapporter:

Miljøprojekt nr. 289, 1995: "Electronics and the Environment".

E4: Renere miljø i elektronikproduktionen med ledende lime (Kamille I)

Projektets formål

Projektets formål har været at afdække tekniske og miljømæssige egenskaber ved forskellige ledende lime med henblik på at kunne udpege de "bedste" lime til erstatning af lodning i elektronikproduktionen. Desuden var det hensigten at promovere anvendelsen af lime overfor den danske elektronikindustri ved at gennemføre en omfattende informationskampagne.

Problemstilling:

Det overordnede mål med projektet er at reducere anvendelsen af lodning i den danske elektronikindustri og derved reducere brugen af organiske opløsningsmidler til rensning af printkort og tungmetaller til lodning.

Projektet var inddelt i fire faser:

1. Markedsscanning og præ-kvalificering af ledende lime

2. Produktionsteknisk og miljømæssig undersøgelse af udvalgte lime

3. Produktionsteknisk og miljømæssig analyse af konsekvenserne ved overgang fra lodning til limning (3 case undersøgelser)

4. Resultatformidling

Projektets resultater

Undersøgelsen viste, at limning har en gunstig indflydelse på såvel arbejdsmiljøet som det eksterne miljø i sammenligning med loddetin. Bly har en lang række skadelige virkninger. Hos mennesker ophobes bly i blodet og blodrige organer. Symptomerne på forgiftning med bly er blodmangel, forhøjet blodtryk, skader på nervesystemet og bly kan desuden udgøre en kræftrisiko. Økotoksikologisk påvirker bly bl.a. alger og fisk og bly kan desuden ophobes i fødekæden. Undersøgelsen viste dog også at lime ikke var helt miljømæssigt uproblematiske, da de kunne udløse allergiske reaktioner og åndedrætsbesvær i uhærdet tilstand.

Desuden blev det kortlagt, at der i den danske elektronikindustri bruges ca. 133 tons loddetin årligt (1994), hvoraf 40% svarende til 53 tons er bly. Af de 53 tons bly anvendt i produktionen videreføres de 44 tons med produkterne. På grundlag af limteknologiens daværende udviklingsmæssige stade blev det desuden vurderet, at limning ved år 2000 kunne erstatte lodning i et omfang svarende til en reduktion i anvendelse af bly med 16,3 tons årligt.

Formidling og spredning

Projektet blev afsluttet med en konferencedag.

Rapporter:

Westpall, Helle et al: "Environmental impacts of adhesives and solders", 1998 og Westphall, Helle et al, 1996: Brev til Miljøstyrelsen med rapport fra projektets fase 1.

Projektets formål

Projektet har haft til formål at kortlægge erfaringerne med håndtering af el- og elektronikaffald, samt at opstille forslag til etablering af en dansk ordning for behandling af el- og elektronikaffald.

Problemstilling:

Ifølge en kortlægning af affald bestående af elektrisk og elektronisk produkter estimerede Rendan A/S i 1993, at den årlige mængde i Danmark ligger mellem 110 og 130.000 tons, hvilket vil sige mellem 22 og 25 kg. pr. indbygger. Ud over affaldets betydning alene på grund af mængden, indeholder el- og elektronik skrot en række materialer og komponenter som ved enten deponering eller forbrænding har negativ miljøeffekt. Samtidig indeholder affaldet forskellige produkter, som kan genbruges eller genanvendes.

Projektet omfatter analyse af alle led fra forbrug, indsamling, "produktslagtning", materialegenvinding, afsætning af genvundne materialer og komponenter samt slutrecipient. Der er i projektet trukket på erfaringer fra flere lande via databaser, litteraturstudier og interviews.

Projektets resultater

Med baggrund i analyserne opstilles der et "koncept" for bortskaffelse af elektriske og elektronikskrot i Danmark, samt en række anbefalinger til indsamlingssystemets organisering, fraktionering af affald, teknikker til behandling af forskellige affaldsfraktioner, finansiering via gebyrordninger, anvendelsesmuligheder og markeder for affaldsprodukter etc.

Rapporter:

Arbejdsrapport nr. 53, Miljøstyrelsen 1995: "Elektriske og elektroniske produkter".

E6: Udvikling og etablering af miljøinformationsdatabase om renere teknologi, genbrug og affaldsbehandling. Fase 2 af Elektronikindustriens projekt

Projektets formål

Formålet er at skabe en oversigt over igangværende og planlagte reguleringer samt udviklingstendenser vedrørende bortskaffelse af affald på elektronikområdet i toneangivende industrilande.

Problemstilling:

Det vil være fordelagtigt for danske elektronikproducenter løbende at have overblik over internationale igangværende og planlagte udviklinger indenfor regulering af elektronikaffald. På tidspunktet for igangsættelsen af projektet var der i Tyskland planer om krav til tilbagetagning af elektronik og elektroniske produkter, og der blev forventet lignende tiltag i Danmark og på EU plan.

Projektet skulle resultere i en informationsdatabase, som på disketter kan distribueres til danske elektronikvirksomheder, og som løbende kan opdateres.

Projektets resultater

Der er indsamlet information om bortskaffelse af elektronik og elektroniske produkter indenfor tre områder: lovgivning, politisk debat og tekniske løsninger. Status for 1994 i en række lande er for de tre hovedområder samlet i Arbejdsrapport nr. 37, 1994 "Elektronikaffald".

Der er endvidere udviklet en database med samme information ligeledes inddelt i de tre hovedområder: lovgivning, politisk debat og tekniske løsninger. Informationen er endvidere inddelt på enkelte lande, og databasen leveres på disketter, som løbende opdateres.

Formidling og spredning

Formidlingen er dels sket gennem nævnte rapport og dels i form af databasen, som er tilgængelig gennem brancheorganisationen Elektronikindustrien.

Rapporter:

Arbejdsrapport nr. 37, Miljøstyrelsen 1994: "Elektronikaffald"

Projektets formål

Formålet har været dels at foretage en analyse primært i Nordeuropa og USA af markedet for PVC-frie kabler, og dels at afprøve forskellige substitutionsmaterialer til PVC i kabler.

Problemstilling:

Der bruges omkring 6.000 tons PVC om året i Danmark til kabler (specielt udendørs), svarende til 12% af det samlede danske PVC-forbrug. PVC-mængden fra importerede kabler skønnes at være i samme størrelsesorden. Miljøproblemet i forbindelse med PVC opstår primært i bortskaffelsesfasen. Ved afbrænding af PVC dannes sure røggasser, som kan medføre forsuringsproblemer, samt sure forbrændingsrester. Endvidere kan afbrænding af PVC give skadelige virkninger på mennesker og materiel. PVC udgør naturligvis en fare ved bygningsbrænde, hvilket har medført, at der i forbindelse med undergrundsbaner, kernekraftsværker og off-shore konstruktioner er en efterspørgsel på halogen-frie kabler.

Projektets resultater

I projektet konkluderes det, at de tekniske muligheder for substitution af PVC i kabler er gode. Det kritiske punkt vurderes at være de alternative kablers mulighed for at konkurrere med PVC-kabler. Det skyldes en højere pris og manglende erfaringer med kablernes levetid. I dag er markedet for PVC-frie kabler mindre end 5% af det samlede marked for kabler.

Rapporter:

Arbejdsrapport nr. 61, Miljøstyrelsen 1995: "Alternativer til PVC i kabler og tilknyttede bygningsinstallationer".

E8: Renere miljø i elektronikproduktion med ledende lime - Produktionsmæssig konsekvensanalyse af miljøoptimerede limvarianter (Kamille II)

Problemstilling:

Projektet er en videreførelse af projektet "Renere miljø i elektronikproduktion med ledende lime", og der tages udgangspunkt i den konklusion, at limning til komponentmontage på printkort har en gunstig indflydelse på såvel arbejdsmiljøet som på det ydre miljø, hvis det sammenlignes med lodning i et livscyklusperspektiv.

Projektet indebærer overordnet tre arbejdsopgaver. For det første skal der laves en produktionsmæssig konsekvensanalyse af overgangen fra lodning til limning – langtidsholdbarhed og miljømæssig vurdering af produktionen. For det andet identificeres lime med miljøoptimale egenskaber ud fra livscyklusbetragtninger samt evaluering af miljøoptimerede lime. Og sidst forventes resultaterne formidlet – også internationalt, og der er planlagt en informationskampagne.

Projektets foreløbige resultater

De foreløbige resultater ser lovende ud. F.eks. er der kørt test på Grundfos med ledende lim på et hybrid tykfilm, og ud fra disse test vurderede Grundfos, at det var noget, som de kunne bruge i fremtiden. Projektet skal være færdigt i år 2000, og der forventes en stor opmærksomhed bl.a. på grund af en stor politisk fokus indenfor området.

Projektets formål

Projektet har til formål at indføre en ny teknik til printfremstilling, hvor det traditionelle bly/tin erstattes med en betydelig mindre mængde sølv. Målet er at gøre sølvbelagte print til et muligt alternativ til tin/bly på markedet, og derved fremme udbredelsen af den mere miljøvenlige teknologi.

Problemstilling:

Ved traditionel printfremstilling belægges kobberbanerne med et beskyttende lag tin/bly. Belægningen sker sædvanligvis med flydende tin/bly via en række ætse-, skylle og tørreprocesser.

Belægning med sølv sker med den nye proces ad kemisk vej og i et så tyndt lag, at forbruget af sølv kun udgør ca. 1% af den tidligere benyttede tin/bly mængde. Samtidig reduceres energiforbruget til ca. 10% og vandforbruget til ca. 5% i forhold til den nuværende tin/bly belægningsproces. Sølvbelagte print er endvidere egnet til mere miljøvenlige komponentmonteringsmetoder bl.a. med ledende lime.

Teknologien har været kendt i et par år, og der er udført pilotprojekter i udlandet, men teknologien har endnu ikke vundet indpas på det danske marked. Ved at fremme brugen af sølvbelægning i Danmark reduceres miljøbelastningen ved printfremstilling, og samtidig banes vejen for mere miljøvenlige komponentmonteringsteknikker som f.eks. med ledende lime.

Projektets foreløbige resultat

Projektet forventes at være afsluttet allerede i foråret 1999. Projektet forventes at bidrage med forslag til substitution af stoffer, ændret procesteknologi og ændrede arbejdsrutiner. Der er taget kontakt til kunderne for at høre deres holdning, og de umiddelbare reaktioner har været positive.

E10: Miljøspecifikationer for elektroniske tele- og dataprodukter, Fase 1

Problemstilling:

Mængden af elektronikprodukter er hastigt voksende, og mængden af miljøfarlige stoffer i produkterne er tilmed voksende. Samtidigt er der en tendens til stadig mere komplekse og sammenbyggede produkter. Tele Danmark omsætter alene i sit detailsalg for i alt 250 mill. kr.

Det overordnede formål med projektet er at påvirke produktudviklingen indenfor tele- og dataelektronikindustrien i retning af mere miljøvenlige produkter. Projektet omfatter første fase af et samlet projekt i to faser.

Fase 1 har til formål at kortlægge Tele Danmarks indkøb af tele- og dataelektronik og efterfølgende foretage en miljøvurdering af udvalgte produkter. Der skal endvidere udvikles en metode for miljøspecifikation af produkterne samt en elektronisk håndbog med miljøkrav ved indkøb af tele- og dataelektronik. Som en del af projektet udarbejdes uddannelsesmateriale til medarbejderne i brug af miljøspecifikationsmetoden og den elektroniske håndbog.

Projektets efterfølgende fase 2 omfatter udarbejdelse af en miljøvaredeklaration for tele- og dataprodukter samt en informationskampagne rettet mod forbrugerne.

Projektets foreløbige erfaringer

Tele Danmark har allerede været i dialog med en række eksterne aktører i forbindelse med projektet, herunder underleverandører, forbrugerrådet og egne detailforretninger.

Leverandørerne har dog haft sværere ved at vende sig til deres nye rolle som dataleverandør, end Tele Danmark havde forventet. I et tilfælde var Tele Danmark nødt til at vælge en anden leverandør, da den foregående ikke kunne leve op til de nye krav der blev stillet til dem.

Formidling og spredning

Som en del af fase to er det planlagt, at der skal udarbejdes forbrugerinformation i form af bl.a. pjecer, artikler samt en hjemmeside på Internettet. Endvidere forventes det, at der afholdes en international konference eller workshop for teleselskaber om miljøhensyn ved produktion og indkøb af tele- og dataprodukter.