Renere Teknologi i Elektronikbranchen

Bilag C: Ældre renere teknologi projekter i elektronikindustrien

Lime med termisk/elektrisk ledningsevne til realisering af miljøvenlig montageteknologi fri for CFC-produkter og tungmetaller

Projektets formål

Formålet med projektet har været at udvikle metoder og materialer til termisk/elektrisk ledende lime til den højteknologiske elektronikindustri som alternativ til den traditionelle lodning. Endvidere har målet været at formidle viden om projektresultaterne og de hidtidige erfaringer.

Initiativtager:

Projektet udspringer af indsatsen for reduktion af freon i industrien. CFC eller klorerede opløsningsmidler brugtes ofte til afrensning før lodning.

Problemstilling:

Der knytter sig flere miljøproblemer til den traditionelle lodning i elektronikindustrien. For det første kræver lodning en forudgående afrensning, hvor der ofte anvendes CFC eller klorerede opløsningsmidler. Afrensningen er en belastning både for arbejdsmiljøet og det ydre miljø. Endvidere opstår blyholdige restprodukter i produktionen, og ikke mindst indeholder elektronikprodukterne bly, som potentielt spredes ved kassering af disse.

Projektets resultater

Der blev ikke i projektet udviklet en limemetode, som er moden til udstrakt implementering i danske elektronikvirksomheder. Det blev imidlertid for bestemte produkter fundet fordelagtigt at anvende limning frem for lodning. For disse produkter kan der opnås højere kvalitet, mindre apparater og lettere vedligehold og reparation. Ved limning kan endvidere opnås større pålidelighed af samlinger, mere rubuste samlinger, lavere omkostninger samt en mere enkel produktion.

Limene er imidlertid baserede på epoxy og er derfor befæstet med visse arbejdsmiljømæssige problemstillinger, ligesom deres indhold af sølv udgør en potentiel risiko for det ydre miljø.

Rapporter:

"Electrically conductive adhesives for SMT", Elektronikcentralen 1993

Projektets formål

Formålet med projektet har været gennem studie af litteratur fra ind- og udland, at få en status over miljøforhold og anvendelsen af renere teknologi i elektronikindustrien.

Initiativtagere:

Miljøstyrelsen var initiativtager til projektet med DTI som projektudførende.

Problemstilling:

Projektet har haft til formål at etablere et overblik over miljøproblemerne og arbejdet med renere teknologi i elektronikindustrien. Arbejdet skulle danne udgangspunkt for udpegning af indsatsområder for en iværksættelse af renere teknologiprojekter.

Projektets resultater

Der er foretaget en opsamling af ind- og udenlandsk litteratur primært gennem søgning i internationale databaser samt ved kontakter til danske og udenlandske virksomheder og myndigheder.

Blandt et stort antal kilder er udvalgt 95 litteraturreferencer, heriblandt en række personlige interviews. Referencerne er inddelt i seks kategorier: fire hovedfaser i elektronikprodukters livscyklus: produktudvikling, produktion, forbrug og bortskaffelse, samt endvidere myndighedstiltag og andet.

På baggrund af referencerne etableres en status for litteratur vedrørende miljøindsatsen, de fire faser i elektronikprodukters livscyklus samt for myndighedstiltag i specielt Tyskland, Holland og Danmark, som har betydning for elektronikindustrien.

Rapporter:

Arbejdsrapport nr. 19, Miljøstyrelsen 1993: "Litteratur vedrørende miljøforhold i elektronikbranchen"

Erstatning af nikkel-cadmium batterier med andre typer batterisystemer

Projektets formål

Formålet har været at undersøge mulighederne for substitution af nikkelcadmium batterier med mere miljøvenlige batterier for derigennem at reducere spredningen af cadmium i miljøet. En del af projektet har endvidere været at motivere producenter, forhandlere og importører af batterier til at gå over til mere miljøvenlige batterier.

Initiativtagere:

Innovision A/S har igangsat projektet delvist ud fra en forventning om et kommende forbud mod NiCd-batterier. Innovision A/S har endvidere tidligere været ejere af virksomheden Innocel, som har arbejdet med udviklingen af et miljøvenligt Lithium polymer batteri. Innovision blev imidlertid af Innocels amerikanske aktionærer tvunget til at give afkald på virksomheden, hvilket var et uheldigt sammenfald med dette projekts intentioner om at promovere det miljøvenlige batteri.

Problemstilling:

NiCd-batterier medfører en spredning af specielt det miljøskadelige tungmetal cadmium i miljøet. Fra 1. januar 1994 blev det i Danmark forbudt at importere og sælge produkter med fastmonterede NiCd-batterier, men det tager imidlertid op mod 7 år, før produkterne kasseres af forbrugerne, og batterierne dermed er ude af kredsløbet.

Projektets resultater

Der blev testet nikkel-metal-hybrid (NiMH) og lithium batterier og konkluderet, at selvom de havde forskellige egenskaber, var de funktionelle egenskaber fuldt på højde med NiCd-batteriets til de fleste anvendelsesformål. Selvom projektet ikke kom til at omfatte en promovering af et miljøvenligt batteri fra Innocel, betragtes det alligevel som en succes.

Samtidig begyndte flere store batteriproducenter i projektperioden at konkurrere på miljøvenlige batterier, hvilket naturlig vis er stærkt befordrende for den miljømæssige udvikling.

Rapporter:

Substitution af nikkel/cadmium batterier med miljøneutrale batterisystemer, Innovation A/S

Projektets formål

Projektet havde til formål at udvikle og afprøve halogen-frie plastmaterialer til kabler, samt at undersøge eventuelle barriere i normer og specifikationer som kan ligge til hinder for substitution af PVC.

Initiativtagere:

Miljøstyrelsen er initiativtager til projektet, mens virksomhedens motivation for at indgå i projektet skyldes forventninger om en fremtidig PVC-aftale.

Problemstilling:

Der bruges omkring 5.000 tons PVC om året i Danmark til kabler (specielt udendørs) svarende til 10% af det samlede danske PVC-forbrug. Miljøproblemet i forbindelse med PVC opstår primært i bortskaffelsesfasen. Ved afbrænding af PVC dannes røggasser, som kan medføre forsuringsproblemer samt sure forbrændingsrester. Endvidere giver afbrænding af PVC mulighed for dannelse af dioxciner som er sundhedsskadelige. I produktionen af PVC-holdige plastmaterialer er der endvidere arbejdsmiljøproblemer relateret til blødgørende stoffer, som tilsættes PVC.

Projektets resultater

I projektet fandt de frem til materialet ethyl-vinylacetat copolymer (EVA), som et mere miljøvenligt alternativ til PVC. Ved afbrænding dannes ingen dioxciner, og surhedsgraden i afbrændingsprodukterne vil være reduceret i forhold til PVC. EVA er i sig selv et blødere materiale, hvorfor anvendelsen af blødgørere undgås til fordel for arbejdsmiljøet. Desværre produceres materialet under højt tryk og temperatur og implicerer stoffer, som er eksplosions- og brandfarlige, og samtidig er energiforbruget til fremstillingen – ca. 20% større end ved PVC. EVA vurderes imidlertid samlet set at være miljømæssigt et bedre alternativ end PVC.

Formidling og spredning

PVC-frie kabler havde på projekttidspunktet begrænset udbredelse. De var omkring tre gange dyrere end PVC-kabler, hvilket mest hænger sammen med den begrænsede markedsandel. På sigt vurderes EVA som kabelmateriale dog at have et godt spredningspotentiale.

Rapporter:

Afrapporteres sammen med hovedprojekt, dvs. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 61, 1995: Alternativer til PVC i kabler og tilknyttede bygningsinstallationer.