Renere Teknologi i Elektronikbranchen

3. Renere teknologi projekter i elektronikbranchen

3.1 Renere teknologiprojekterne i hovedtræk
3.2 Erfaringer fra projekterne
3.3 Projekter igangsat i 1997
3.4 Delkonklusion

Der er givet bevillinger for knap 11,6 mill. kr. til 10 renere teknologi projekter inden for elektronik i perioden 1993-97. Heraf er de syv projekter afsluttet og afrapporteret.

I det følgende vil disse projekter blive gennemgået i hovedtræk. Derefter gives en beskrivelse af projekternes forløb samt en vurdering af de opnåede resultater. Til slut vil vi belyse de projekter som ikke endnu er afsluttet, med henblik på at uddrage foreløbige erfaringer. En oversigt over renere teknologi projekterne fremgår af bilag A, og en mere udførlig beskrivelse af de enkelte projekter findes i bilag B.

De syv renere teknologi projekter indenfor elektronikbranchen, der på nuværende tidspunkt er afsluttet, er som følger:

I det følgende gennemgås projekterne i hovedtræk – for yderligere oplysninger se bilag B.

Retningsliner, fase 1-3

IPU tog initiativ til projektet "Opstilling af retningslinier for frembringelse af bæredygtige elektronikprodukter, projektfase 1-3". Danfoss A/S var projektansvarlig og af øvrige deltagere var Dancall A/S, Institut for Produktudvikling (IPU) og Rambøll, Hanneman og Højlund.

Projektet havde til formål at udvikle retningslinier for miljø, arbejdsmiljø og ressourceforbrug i produktion, distribution, brug og bortskaffelse af elektronikprodukter. Resultatet af projektet var livscyklusbeskrivelser for frekvensomformer og mobiltelefon med bl.a. styklister, produktionstræer, produktionsforløb og scenarier af de forskellige livscyklusfaser.

Desuden opstilles der en metode til miljøvurdering af elektronikprodukter på baggrund af resultaterne fra UMIP-projektet (Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter). Dette var nærliggende, da Danfoss A/S var en af de fem virksomheder, der deltog i UMIP-projektet.

Retningslinier, fase 4-5

De første projektfaser skabte grundlaget for det efterfølgende projekt "Opstilling af retningslinier for frembringelse af bæredygtige elektronikprodukter, projektfase 4-5". Igen var Danfoss A/S ansvarlige for projektet, og derudover deltog M-Tec Aps, IPU og Rambøll, Hannemann og Højlund.

Formålet med dette projekt var at videreudvikle retningslinierne fra fase 1-3 og formidle disse i en lettilgængelig manual for udviklere af elektronikprodukter. Det foregående projekt resulterede i en metode til livscyklusvurdering, der var forholdsvis svær tilgængelig. I manualen blev der derfor lagt vægt på at give konkrete retningslinier kombineret med en introduktion til livscyklustankegangen.

Resultatet af projektet blev en række retningslinier, der belyser de miljømæssige konsekvenser af typiske valg af produktudformning, materialer og processer, samt anfører retningslinier for, hvad der for det givne område er "god miljømæssig praksis". Retningslinierne blev formidlet i en håndbog, nærmere betegnet: Miljøprojekt nr. 319 fra Miljøstyrelsen i 1996: Retningslinier for bæredygtig industriproduktion. Retningslinierne er forsøgt struktureret efter de typiske valgsituationer, som foretages i udviklingen af elektronikprodukter. Desuden er der vedlagt en række datablade, der beskriver miljøbelastningen og håndteringen af en række materialer og komponenter.

Miljørigtigt komponentvalg

DELTA (daværende Elektronik Centralen) og Miljøstyrelsen var initiativtagere til projektet "Miljørigtigt komponentvalg for realisering af renere teknologi ved elektronikfremstilling". DELTA var ansvarlig for projektet, og der var ingen øvrige deltagere.

Projektets formål var at kortlægge de miljømæssige forhold omkring brug af komponenter og materialer i elektronikindustrien, samt formidle resultaterne i form af en database til brug ved miljørigtig design og komponentvalg. Kortlægningen skete på baggrund af analyserede data om materialer, miljøspecifikationer og anvendt komponentteknologi, og herudfra blev der opstillet miljøspecifikationer for komponenterne i forhold til komponentteknologi, indhold af materialer og miljøforhold ved bortskaffelse af produktet. På baggrund af miljøspecifikationerne blev der i fase fire foretaget en miljøvurdering af bortskaffelsen af tre konkrete elektronikprodukter.

Projektet resulterede i en database og en vejledning i vurdering af miljøforhold ved valg af komponenter i forbindelse med udformning, specifikation og fremstilling af miljømæssigt forsvarlige elektronikprodukter. Der er opbygget detaljerede miljøspecifikationer for mere end 100 udvalgte komponenter. Projektet blev formidlet i form af Miljøprojekt nr. 289 fra 1995: Electronics and the Environment, samt foredrag af DELTA ved forskellige lejligheder.

Ledende lime

DELTA tog initiativ til projektet "Renere miljø i elektronikbranchen med ledende lime". Projektet udspringer af indsatsen for reduktion af freon i industrien. CFC eller klorede opløsningsmidler bruges ofte til afrensning før lodning. Technoconsult var ansvarlige for projektet, og af øvrige medvirkende kan nævnes DELTA, Danfoss A/S, Modulex A/S samt Brüel og Kjær.

Projektets formål har været at afdække tekniske og miljømæssige egenskaber ved forskellige ledende lime med henblik på at kunne udpege de "bedste" lime til erstatning af lodning i elektronikproduktionen. På denne måde kunne brugen af organiske opløsningsmidler til rensning af printkort og tungmetaller til lodning reduceres. Undersøgelsen var baseret på 3 case undersøgelser.

Undersøgelsen viste, at limning har en gunstig indflydelse på såvel arbejdsmiljøet som det eksterne miljø i sammenligning med brugen af loddetin. På grundlag af limteknologiens daværende udviklingsmæssige stade blev det desuden vurderet, at limning ved år 2000 kunne erstatte lodning i et omfang svarende til en reduktion i anvendelse af bly med 16,3 tons årligt. Til sammenligning kan det nævnes, at dansk elektronikindustri bruger ca. 50 tons bly årligt, hvor 40% kommer fra loddetin.

Projektet blev afsluttet med en konferencedag, og er senere blevet formidlet gennem en lang række artikler i fagblade. Derudover er projektet formidlet i rapporten Environmental impacts of adhensives and solders fra 1998.

Bortskaffelse

Rambøll, Hanneman og Højlund tog initiativet til projektet "Elektriske og elektroniske produkter – indsamling og bortskaffelse". Rambøll, Hanneman og Højlund har været ansvarlige, og derudover har IPU, Rendan A/S og H.J. Hansen Holding deltaget.

Projektet har haft til formål at kortlægge erfaringerne med håndtering af el- og elektronikaffald, samt at opstille forslag til etablering af en dansk ordning for behandling af el- og elektronikaffald. Dette omfattede analyse af alle led fra forbrug, indsamling, adskillelse, materialegenvinding, afsætning af genvundne materialer/komponenter samt bortskaffelse af de ikke-genanvendelige dele af produktet.

Med baggrund i analyserne opstilles der et koncept for bortskaffelse af elektriske og elektroniske komponenter i Danmark, ligesom der gives en række anbefalinger til indsamling og bortskaffelse af elektronikaffald. Resultatet er formidlet i arbejdsrapport nr. 53 fra Miljøstyrelsen: Elektriske og elektroniske produkter.

Informationsdatabase

Brancheorganisationen Elektronikindustrien tog initiativet til projektet "Udvikling og etableringen af miljøinformationsdatabase om renere teknologi, genbrug og affaldsbehandling". DTI har været ansvarlig for projektet, og derudover har Elektronikindustrien medvirket.

Formålet var at skabe en oversigt over igangværende og planlagte reguleringer samt udviklingstendenser vedrørende bortskaffelse af affald på elektronikområdet i toneangivende industrilande. Projektet skulle resultere i en informationsdatabase, som på disketter kunne distribueres til danske elektronikvirksomheder.

Der blev indsamlet information om bortskaffelse af elektronik og elektroniske produkter indenfor tre områder: lovgivning, politisk debat og tekniske løsninger. Databasen blev ligeledes inddelt i de samme tre hovedområder. Informationen er endvidere inddelt på enkelte lande, og databasen leveres på disketter.

Databasen indeholder miljøspecifikationer på mere end 100 forskellige komponenter. Distributionen af databasen foregik gennem Elektronikindustrien, og derudover er der udgivet en arbejdsrapport nr. 37 fra Miljøstyrelsen fra 1994: Elektronikaffald. Databasen findes ikke i dag, da den ikke blev opdateret som følge af en ringe efterspørgsel fra branchens virksomheder. Dette til trods for en relativ beskeden abonnementspris på 1000 kr./år for databasen med jævnlig opdatering.

PVC-fri kabler

Delta tog initiativet til projektet "Optimering af PVC-fri materialer til brug i kabler og tilknyttede bygningsinstallationer". NKT-Elektronik A/S har været ansvarlig for projektet under medvirken fra DELTA.

Formålet har været dels at foretage en analyse primært i Nordeuropa og USA af markedet for PVC-frie kabler, og dels at afprøve forskellige substitutionsmaterialer til PVC i kabler. Der blev hentet viden fra markedet, og interessante materialer blev afprøvet. De mest lovende kabler blev afprøvet ved produktion af forsøgskabler.

På baggrund af projektets resultater konkluderes det, at de tekniske muligheder for substitution af PVC i kabler er gode. Det kritiske punkt vurderes at være de alternative kablers mulighed for at konkurrere med PVC-kabler med hensyn til pris og levetid.

Projektets resultater er formidlet i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 61 fra 1995: Alternativer til PVC i kabler og tilknyttede bygningsinstallationer.

3.2 Erfaringer fra projekterne

I dette afsnit vil vi præsentere og kommentere de erfaringer, som projektdeltagerne har haft med renere teknologi projekterne indenfor elektronikbranchen. Dette gøres ved at undersøge initiativtagerne og deltagere i projekterne, barrierer undervejs i forløbet samt selve resultatet af projekterne. Erfaringer er indsamlet ved telefoninterviews med relevante virksomheder og konsulenter.

Initiativ og motivation

I alle syv tilfælde har konsulenter været med til at tage initiativet til projekterne. I de tilfælde, hvor virksomheder har valgt at blive involveret, har det hovedsageligt været forventninger om myndighedskrav, der har været motiverende, samt muligheden for at komme på forkant med udviklingen på miljøområdet.

Virksomhedernes rolle

Virksomheder har i tre tilfælde været ansvarlig for projektet, og har dermed stået for udformningen af projekt ansøgningen. Det er tilfældet for de to projekter omhandlende "Retningslinier for bæredygtige industriprodukter, hvor Danfoss A/S har haft ansvaret, og ligeledes har virksomheden NKT-kraftkabler været ansvarlig for projektet "Optimering af PVC-fri materialer til brug i kabler". I begge tilfælde har der været tale om udviklingsprojekter, hvilket på forskellig vis har krævet en aktiv deltagelse fra virksomhederne.

I projektet om udvikling af retningsliner var formålet netop at få udviklet et "regelsæt", der var let tilgængeligt for virksomheder i elektronikbranchen, og netop virksomhederne var de mest nærliggende til at opstille disse. Det andet projekt var et udviklingsprojekt af en lidt anden art, da der i dette tilfælde var tale om den fase i udvikling af et produkt, der omhandler udvælgelsen af materialer. I dette tilfælde blev produktet analyseret af konsulenten, hvorimod virksomheden stod for de praktiske forsøg med nye PVC-fri materialer til kabler.

Sidstnævnte arbejdsdeling minder om samarbejdsrelationen imellem Technoconsult og virksomhederne i projektet "Renere miljø i elektronikindustrien med ledende lime". Technoconsult har i dette tilfælde været ansvarlige for projektet. Technoconsult lavede analyser af produkter ude på tre virksomheder, og derved var de inddraget i omstillingsprocessen ude på virksomhederne, der indebar komponentmontering på printkort med hhv. lodning og ledende lime.

Ud af de fire resterende tilfælde er der to projekter, hvor virksomhederne mere har været med på sidelinien. Det er gældende for projektet "Miljørigtigt komponentvalg for realisering af renere teknologi ved elektronik fremstilling", hvor virksomhederne har været dataleverandør, og desuden var de med til at udvælge de produkter, som DELTA analyserede. I projektet "Elektriske og elektroniske produkter – indsamling og bortskaffelse" har én virksomhed deltaget, men det var efter konsulentens udsagn ret minimalt.

Barrierer undervejs i forløbet

Til trods for, at alle virksomheder og konsulenter har opfattet projekterne som positive, har der som i andre projektforløb været tale om barrierer for projekternes gennemførelse.

En barriere fremhævet af konsulenterne har været usikkerhed ude på virksomhederne overfor nye materialer, teknikker og værktøjer. Dette beskrives af en konsulent som, at virksomheden ved hvad de har, men ikke hvad de får. Denne usikkerhed kommer som oftest af, at virksomhederne tvivler på om de kan opretholde den samme eller mere fordelagtig pris og kvalitet på deres produkter. En løsning på problemet omkring nye teknikker har dog i et tilfælde været at hente informationer fra udlandet, så anvendelsesmuligheden blev dokumenteret.

Manglende miljødata

I et tilfælde har konsulenten stødt på, at det var svært at skaffe miljødata, bl.a. på grund af at oplysningerne blev betragtet som fortrolige. Dette blev dog imødegået ved at afgrænse til centrale komponenter, hvor der var data til rådighed. Det kan være mere vanskeligere for en konsulent at skaffe de nødvendige data end for en virksomhed, idet virksomheden har deres kundeposition at spille på. En af virksomhederne, der har været med i projektet omkring ledende lime, fremhæver dog også, at de har oplevet modvilje hos leverandørerne.

Besværligheden ved at skaffe miljødata skal ses i lyset af elektronikprodukternes kompleksitet, som bevirker et omfangsrigt datamateriale, der skal skaffes ved underleverandører i flere led. Problemerne ved at skabe et stabilt dataflow i leverandørkæden ses af Danfoss som en af de væsentligste barrierer for den produktorienterede miljøindsats (Stentoft, 1999).

Tidspres

Konsulenterne har endvidere fremhævet tidspres som en barriere under projektforløbene. I et enkelt tilfælde har det været så udpræget, at konsulentens medvirken i projektet betegnes som en "dårlig forretning". Dette skyldes, at projektet bød på nye uforudsete ændringer, som ikke indgik i projektbeskrivelsen.

Forskellige interesser

Ved projektet "Retningslinier for bæredygtige industriprodukter" oplevede IPU desuden, at der var forskellige interesser i projektet. Hvor virksomhederne var mest interesseret i en praktisk anvendelig løsning, var konsulenten mere optaget af, at resultaterne var videnskabeligt dokumenteret. IPU ville være sikre på, at konklusionerne var holdbare, og de havde undersøgt sagen videnskabeligt korrekt. Virksomhederne på den anden side var mere interesserede i at få operationelle resultater hurtigst muligt, og grove antagelser ville for deres vedkommende være en udmærket metode til at afgrænse problemstillingerne (Jørgensen et al, 1995). Det blev fra en af konsulenternes side ikke direkte set som en barriere, men mere som et konstruktivt spændingsfelt for nye idéer.

Konkurs

Dancall gik desuden konkurs under projektet "Retningslinier for bæredygtige industriprodukter". De ansatte dannede firmaet M-tek, som repræsenterede Dancall efterfølgende, og dermed fik det ikke den store betydning for projektforløbet.

Nye produkter og gode råd

Flere projekter har resulteret i, at der er eksperimenteret med andre materialer og teknikker. Det er gældende både projektet omhandlende PVC-fri kabler og projektet omkring ledende lime.

Danfoss udviklede et produkt under sidstnævnte projekt, hvor der udelukkende blev gjort brug af ledende lime. Dette resultat kan dog ikke tillægges renere teknologi indsatsen alene, da Danfoss sideløbende har deltaget i projektet NORAD, som er et projekt støttet af Nordisk ministerråd. I dette projekt har nordiske firmaer og forskningsinstitutioner tilsvarende undersøgt mulighederne for at erstatte loddetin med ledende lime. Ledende lime betragtes dog stadigt som værende på forsøgsstadiet hos Danfoss, der afventer yderligere forsøgsresultater, før ledende lime benyttes som fast substitut for blyholdigt loddetin i produktionen (Uhrenholt, 1999).

Andre projekter har indirekte lagt op til at nye teknikker og materialer tages i brug ved at tilvejebringe gode råd om miljøvenligt design af elektronikprodukter. Det er både i form af "manualer" om design fra projekterne "Elektriske og elektroniske produkter" og "Retningslinier for bæredygtige elektronikprodukter" samt databaser om bl.a. renere teknologi i produktionen af elektronikprodukter tilvejebragt ved projekterne "Miljørigtigt komponentvalg.." og "Udvikling og etablering af informationsdatabase ..".

Databaserne er et vigtigt output, da det kan danne grundlag for en ofte omfattende dataindsamling. DELTA´s database om miljørigtigt komponentvalg har eksempelvis dannet udgangspunkt for dataindsamlingen på Danfoss (Stentoft, 1999). For mindre virksomheder kan datagrundlaget blive afgørende for, om virksomheden beslutter at miljøvurdere deres produkter, da det kan være bekosteligt at fremskaffe det fornødne datamateriale.

Resultatet af disse projekter med gode råd til elektronikvirksomheder er i høj grad afhængig af den efterfølgende opfølgning – herunder spredning af projektets resultater og interessen fra andre virksomheder i branchen. Denne interesse skal fastholdes igennem en løbende opdatering af data og gode råd. Dette er især vigtigt i elektronikbranchen i kraft af den kraftige vækst og udvikling, da informationer derved relativ hurtigt blive forældet og ufuldstændige.

Resultaterne af projekterne har alt i alt været konstruktive i retning af at give mulighed for miljøvenlig design af elektronikprodukter. Interessen fra andre virksomheder indenfor elektronikbranchen har dog ikke altid vist sig at været til stede.

DTI-markedsservice, der har udarbejdet Informationsdatabasen om renere teknologi, genbrug og affaldshåndtering for Elektronikindustrien, havde forventet en abonnementsordning, hvor virksomheder betalte for at få databasen løbende opdateret ca. hvert kvartal. Der var dog så få virksomheder, som var interesseret i at få en sådan ordning trods et relativt beskedent beløb, at det ikke kunne betale sig at opdatere databasen.

Et lignende problem ses ved projekterne omkring "Retningslinier for bæredygtige industriprodukter". Der var på baggrund af projekterne planer om at holde et seminar, hvor virksomhederne kunne få information, men ingen meldte sig hertil. Det var overraskende, da der var gjort et stort stykke arbejde ud af at gøre retningslinierne praktisk anvendelig for virksomhederne. Danfoss vurderer tilmed, at resultaterne fra projektet ikke er særligt spredt, og deres anvendelse i deres virksomhed er i dag begrænset. Danfoss arbejder dog videre med at udforme retningslinier til miljøvenligt design, men disse retningslinier er baseret på en metode, som de selv har udviklet. Denne metode er udviklet med henblik på at gøre både vurderingen af miljøbelastningerne og retningslinierne for design mere praktisk anvendelige (Stentoft, 1999).

Projektet "Miljørigtig komponentvalg for realisering af renere teknologi ved elektronikfremstilling" har givet virksomhederne en oversigt over miljøfarlige stoffer og en kortlægning af materialer i elektronikprodukterne. I forbindelse med dette projekt fremhæves dog også problematikken omkring en manglende interesse fra et bredt udsnit af virksomhederne i elektronikbranchen. Der stilles spørgsmålstegn ved, om virksomhederne reelt er interesserede i at vide resultatet af en opgørelse af deres produkters miljøbelastning, hvis de har på fornemmelsen, at det ikke vil give et for virksomhedernes godt resultat.

Projektet omkring ledende lime synes i højere grad at have vakt virksomhedernes interesse. Dette skal dog ses i lyset af, at teknologien har været kendt i årevis, hvorimod renere teknologi projektets bidrag var at påvise, at brug af ledende lime ud fra en samlet betragtning havde bedre miljøegenskaber end lodning. Det kan skyldes en forventning om lovkrav fra virksomhedernes side. Et EU regulativ vil sandsynligvis betyde, at bilindustrien ikke må anvende bly fra år 2003, med akkumulatoren som en undtagelse. Da loddetin indeholder 40% bly vil elektronikindustrien også blive berørt – og udviklingen vil givetvis fortsætte i den retning. I forhold til fremtidens myndighedskrav bliver det ligefrem nødvendigt at fokusere på substitution af loddetin med ledende lime i printproduktionen (Uhrenholt, 1999). Technoconsult vurderer, at projektets resultater kun er spredt til ca. 10% af virksomhederne i den danske elektronikbranche (Nielsen, 1999). Dette forventes dog at blive forbedret ved et igangværende projekt (jf. afs. 2.3).

Hvis blikket rettes mod projekternes relevans i forbindelse med den produktorienterede indsats, så har projekterne skabt en god platform for den videre indsats. Der er dog indtil videre brugt flest kræfter på at afprøve miljøvurdering på en række produkter. Projekterne har derved givet en del erfaringer med miljøvurdering af elektroniske produkter. I fem ud af syv projekter er der foretaget en miljøvurdering som udgangspunkt for at foreslå ændringer af et produkt.

I fire af projekterne er UMIP metoden blevet anvendt til vurdering af produkternes miljøbelastning, og der er i den forbindelse ikke blevet fremhævet væsentlige barrierer. IPU som har stået for udviklingen af metoden har dog også i de fleste tilfælde været tilknyttet projekterne.

Projektet "Elektroniske og elektriske produkter – indsamling og bortskaffelse har desuden fået afprøvet UMIP metoden på affaldsområdet, hvilket af konsulenten betragtes som lidt af en nyskabelse. Derudover har industrivirksomhederne fået nogle inputs til, hvordan produktet kan skilles ad, så der kan genanvendes så meget som muligt, hvilket kan få indflydelse på virksomhedernes produktdesign. I de resterende tilfælde har miljøvurderingen kun omfattet en vurdering af de valgte materialer.

3.3 Projekter igangsat i 1997

I dette afsnit behandles de projekter, der er tildelt støtte under renere teknologiprogrammet i 1997, men som ikke er afsluttede. Der er tale om følgende tre projekter:

Undersøgelsen af ledende lime, som der refereres til i foregående afsnit som E5, blev fulgt op af en konsekvensanalyse i projektet "Renere miljø i elektronikbranchen med ledende lime – Produktmæssig konsekvensanalyse af miljøoptimerede limvarianter". Som ved det foregående projekt er Technoconsult ansvarlig, og Danfoss A/S, Grundfos A/S, Bent Hede Elektronik A/S og Mekoprint A/S har bl.a. medvirket. Der var en tidsperiode på 2 år imellem forprojektets afslutning og hovedprojekts start.

Formålet med projektet er på kort sigt at muliggøre indførelsen af ledende lime i dansk elektronikindustri, og på længere sigt, at identificere en næste generation af ledende lime. Til dette formål foretages en produktionsmæssig konsekvensanalyse af overgangen fra lodning til limning og en identifikation af lime med miljøoptimale egenskaber ud fra livscyklusbetragtninger.

Technoconsult forventer, at projektet vil føre til en øget fokus på ledende lime. En konsekvensanalyse vil bidrage til at belyse, hvad virksomhederne kan opnå, hvis de vælger at benytte ledende lime i deres produktion. Grundfos har eksempelvis allerede testet limene, og ud fra resultaterne vurderes ledende lime som noget, der kan benyttes i virksomheden i fremtiden (Sarlvit-Larsen, 1998). Tecnoconsult har planlagt, at projektet er færdigt i år 2000. Med den planlagte informationskampagne forventes ledende lime også at blive spredt yderligere som følge af projektets resultater.

Projekt sølv

Printline A/S tog initiativ til "Projekt sølv", og har tilmed været ansvarlig for projektet med medvirken fra Miljøconsult A/S. Motivationen for at gå ind i projektet var fra Printlines side et ønske om at fremstille print med en bedre kvalitet og en mindre miljøbelastning (Buhl, 1999).

Projektet har til formål at indføre en teknik til printfremstilling, hvor det traditionelle bly/tin belægning erstattes med en betydelig mindre mængde sølv. Målet er at gøre sølvbelagte print til et muligt alternativ til tin/bly på markedet, og derved fremme udbredelsen af den mere miljøvenlige teknologi.

Belægningen sker sædvanligvis med flydende tin/bly via en række ætse-, skylle og tørreprocesser. Belægning med sølv sker med den nye proces ad kemisk vej og i et så tyndt lag, at forbruget af sølv kun udgør ca. 1% af den tidligere benyttede tin/bly mængde. Samtidig reduceres energiforbruget til ca. 10% og vandforbruget til ca. 5% i forhold til den nuværende tin/bly belægningsproces. Teknologien har været kendt i et par år, og der er udført pilotprojekter i udlandet, men teknologien er endnu ikke udbredt på det danske marked.

Projektet forventes afsluttet allerede i foråret 1999, så projektet er næsten ved vejs ende. Projektet forventes at bidrage til et bedre miljø ved substitution af stoffer, ændret procesteknologi og ændrede arbejdsrutiner. Der er taget kontakt til kunderne for at høre deres holdning, og de umiddelbare reaktioner har været positive. Det er stadig kun i udlandet og ved Printline, at teknikken har vundet indpas.

Miljøspecifikationer

Tele Danmark tog initiativ til projektet "Miljøspecificationer for elektroniske tele- og dataprodukter", hvor fase 1 i øjeblikket er finansieret. Projektet sigter imod at påvirke produktudviklingen indenfor tele- og dataelektronikindustrien i retning af mere miljøvenlige produkter. Projektansvarlig er Tele Danmark med medvirken fra Rambøll, Hannemann og Højlund samt IPU.

Formålet med projektet er at kortlægge Tele Danmarks indkøb af tele- og dataelektronik og efterfølgende foretage en miljøvurdering af udvalgte produkter. Miljøvurderingen foretages ved hjælp af UMIP metoden. Der skal endvidere udvikles en metode for miljøspecifikation af produkterne samt en elektronisk håndbog med miljøkrav ved indkøb af tele- og dataelektronik. Der udarbejdes uddannelsesmateriale til medarbejderne i brug af miljøspecifikationsmetoden og den elektroniske håndbog. Projektet forventes at blive efterfulgt af et projekt, der omfatter udarbejdelse af en miljøvaredeklaration for tele- og dataprodukter samt en informationskampagne rettet mod forbrugerne.

Motivationen har fra Tele Danmarks side været et ønske om at være på forkant på miljøområdet og derudover på længere sigt at give forbrugeren en ny mulighed for at vælge et miljøvenligt produkt. Tele Danmark har allerede været i dialog med en række eksterne aktører i forbindelse med projektet, herunder underleverandører, forbrugerrådet og egne detailforretninger (Borch, 1999).

Med hensyn til dataindsamlingen, har Tele Danmark dog oplevet, at det til tider kan være svært, at skaffe de fornødne data. Leverandørerne havde sværere ved at vende sig til deres nye rolle end forventet. I et tilfælde var Tele Danmark nødt til at vælge en anden leverandør, da den foregående ikke kunne leve op til de nye krav der blev stillet til dem.

Initiativer og motiver

Virksomheder har i halvdelen af de i alt 10 projekter været projektansvarlige, hvorimod det hovedsageligt er konsulenterne, der tager initiativet til projekterne. Fra virksomhedernes side har motivationen hertil været forventninger om myndighedskrav, muligheden for at komme på forkant med udviklingen på miljøområdet og mulighed for at kunne tilbyde kunderne et mere miljøvenligt produkt.

Samtlige virksomheder og konsulenter har opfattet projekterne som positive, men til trods herfor har der været barrierer for projekternes gennemførelse. Konsulenterne har fremhævet, at der har været en usikkerhed ude på virksomhederne overfor den pågældende omstillingsproces. Det har desuden i visse tilfælde været svært at skaffe miljødata, tidspres har også været en faktor, og i et af projekter gik en af virksomhederne konkurs.

Den væsentligste barriere i halvdelen af projekterne har dog været, at der ikke er den forventede interesse fra virksomhederne i branchen. Især er dette påfaldende ved projektet "Retningslinier for bæredygtig elektronikproduktion", som netop havde til formål at formidle en række lettilgængelige retningslinier til en bred kreds af virksomheder.

Projekterne har hovedsageligt drejet sig om at afprøve miljøvurdering på en række produkter. I seks af projekterne er UMIP metoden blevet anvendt til vurdering af produkternes miljøbelastning. Men et er afprøvning af en metode, noget andet er de gode råd til "miljørigtig" design, der blev udviklet på baggrund af disse metoder, hvilket for virksomhederne i elektronikindustrien må betragtes som væsentlige resultater af projekterne.