Renere Teknologi i Elektronikbranchen

5. Spredning af renere teknologi i elektronikindustrien

5.1 Miljøforhold omkring produktionen
5.2 Forståelsen af begrebet renere teknologi
5.3 Kendskab til de udviklede renere teknologier og værktøjer
5.4 Miljøvenlige produkter
5.5 Miljøinformation fra netværket
5.6 Holdninger til prioritering af miljøet
5.7 Delkonklusion

I dette kapitel gennemgås resultaterne af den gennemførte spredningsundersøgelse i elektronikindustrien. Undersøgelsen er foretaget i form af telefoninterviews med udgangspunkt i en spørgeramme, som er vedlagt i bilag E.

Delbranche

Renere teknologi indsatsen på elektronikområdet har først og fremmest koncentreret sig om producenterne af elektronikprodukter, og ingen projekter har fokuseret på salgsleddet og markedsføring.

Elektronikindustrien omfatter ca. 250 virksomheder i Danmark. Heraf er omkring de 150 mindre virksomheder med under 20 ansatte. Brancheorganisationen Elektronikindustrien organiserer ca. 100 virksomheder, som målt i omsætning imidlertid udgør omkring 90% af branchen i Danmark. Udover Elektronikindustrien er der to andre brancheforeninger for henholdsvis Forbrugerelektronik og IT-branchen (jf. kapitel 2.1). Disse foreninger organiserer imidlertid få producenter, men består overvejende af importører og detailhandelen.

Undersøgelsen omfatter 20 producenter af elektronikprodukter. Virksomhederne er tilfældigt udvalgt ud fra Elektronikindustriens medlemsregister samt blandt de tre høreapparatproducenter, som ikke er medlem heraf. Dette antal vurderes at give et dækkende indtryk af kendskabet til renere teknologi i branchen. Dog er de mindre virksomheder underrepræsenteret i undersøgelsen.

Virksomhederne i undersøgelsen er fordelt over et bredt spektrum i branchen lige fra producenter af høreapparater over kommunikationsudstyr og til patientovervågningsudstyr til sygehuse. 14 af virksomhederne i undersøgelsen henvender sig primært til professionelle brugere i industrien eller den offentlige sektor, mens to heraf både producerer elektronik til professionelle og forbrugerelektronik. Fem virksomheder er producenter af komponenter til den øvrige elektronikindustri, mens en enkelt virksomhed alene producerer forbrugerelektronik.

Alle 20 virksomheder har produktion af elektronikprodukter som en hovedaktivitet. Over halvdelen (12) heraf nævner produktdesign og/eller produktudvikling, som en yderligere hovedaktivitet. Mens 16 virksomheder også har markedsføring og/eller salg som hovedaktivitet.

Respondenterne

Respondenterne var for halvdelens vedkommende produktionschefer, tre var miljøansvarlige, og de resterende respondenter havde titel af direktører (4), teknisk chef (2) eller fabrikschef (1).

Virksomhedsstørrelse

Over halvdelen af virksomhederne har mere end 100 ansatte, heraf tre med mere end 500 ansatte. Fire virksomheder har mellem 50-100 ansatte og fem af virksomhederne har under 50 ansatte.

5.1 Miljøforhold omkring produktionen

Alle respondenterne på nær én var klar over deres godkendelsesforhold på miljøområdet. Syv virksomheder har en samlet miljøgodkendelse, som med en enkelt undtagelse er givet/fornyet i 1994 eller senere. Fire virksomheder har en spildevandstilladelse, hvoraf to også har en miljøgodkendelse. Mens de resterende 10 virksomheder hverken har miljøgodkendelse eller spildevandstilladelse.

16 ud af de 20 adspurgte virksomheder oplyste, at de indenfor de seneste 2-3 år har investeret i nyt produktionsudstyr. Af disse 16 virksomheder var det kun to, som ikke har stillet miljørelaterede krav til det leverede udstyr. Knap halvdelen af de 16 virksomheder har stillet krav til udstyrets energiforbrug, mens vandforbrug nævntes af fire virksomheder. Kun en enkelt virksomhed nævnte krav til hjælpestoffer/kemikalier. I 10 virksomheder har man stillet specifikke arbejdsmiljøkrav til det indkøbte udstyr. Kravene har hovedsageligt fokuseret på støj (6), men i seks andre tilfælde nævntes også krav til arbejdspladsindretning, udsugning og afskærmning.

Arbejdsmiljøforbedringer

Forholdsvis mange virksomheder har altså fokuseret på arbejdsmiljøet i forbindelse med indkøb af produktionsudstyr. Arbejdsmiljøet blev også fremhævet, når der spurgt om, hvor vidt virksomheden de seneste 3-4 år har investeret i miljøforbedringer. Her svarede 12 af virksomhederne bekræftende, og når der blev bedt om eksempler på forbedringer nævnte mere end halvdelen eksempler på arbejdsmiljøforbedringer. Det var f.eks. støjdæmpning, udskiftning af kontorinventar, bedre afskærmning etc.

Af eksempler på egentlige miljøforbedringer nævntes primært energibesparelser ved ombygning eller fornyelse af ventilationssystemer, men også energibesparelser på belysning og trykluftsanlæg blev nævnt.

Miljøpolitik

Tre af virksomhederne har en skriftlig formuleret miljøpolitik, og tre andre har opstillet miljømål og udarbejdet handlingsplaner; hvoraf en virksomhed har gjort begge dele. Seks virksomheder har foretaget en miljøkortlægning af produktionen eller er i gang hermed. Kun to har udarbejdet et grønt regnskab. Yderligere en virksomhed har udarbejdet en kortlægning af arbejdsmiljøet samt opstillet mål og handlingsplaner herfor.

Miljøstyring

Fem virksomheder angav at have indført en form for miljøstyring, mens hele 15 virksomheder svarede nej hertil. Ingen af de fem virksomheder har certificerede miljøledelsessystemer, men i en virksomhed arbejdes der mod en certificering efter ISO 14001. Tre af virksomhederne arbejdede systematisk med miljøforbedringer gennem opstilling af mål og handlingsplaner, og i den sidste virksomhed bestod miljøstyring i, at "ingen af de anvendte produkter må være miljøskadelige".

Seks virksomheder har planer om at indføre miljøstyring, mens otte ingen planer har herom. En enkelt virksomhed svarede ved ikke.

Respondenterne blev også bedt om at vurdere, hvorvidt en række faktorer har betydning for deres fremtidige overvejelser omkring indførelse af miljøstyring. De to væsentligste årsager til at indføre miljøstyring blev vurderet at være fremtidige kundekrav og miljøkrav fra miljømyndigheden. Derimod vurderedes faktorer som "muligheder for økonomisk støtte" og "mulige besparelser i produktionen" at have mindre betydning som motivation for indførelse af miljøstyring.

5.2 Forståelsen af begrebet renere teknologi

Næsten alle (19) mente at have kendskab til renere teknologi. Stillet overfor konkrete eksempler viste der sig imidlertid usikkerhed omkring definitionen heraf, hvor der i den gængse definition lægges vægt på, at miljøproblemerne forebygges ved kilden, og at der ikke blot flyttes rundt på miljøbelastningen.

17 var enige i, at det er renere teknologi at indføre nye maskiner, som bruger mindre energi end de gamle. Alle tilsluttede sig, at rensning og intern recirkulering af vand er renere teknologi; hvilket er i modsætning til den gængse forståelse heraf. 15 tilsluttede sig, at reduktion af fejlproduktion og spild var renere teknologi, mens fire var uenige heri.

Derimod var der mere delte meninger om, hvorvidt forbedring af arbejdsmiljøet ved at etablere udsugning af dampe og støv er renere teknologi. Knap halvdelen tilsluttede sig, mens resten var af den modsatte holdning. Ligeledes mente over halvdelen, at det også er renere teknologi, når en virksomhed renser sit spildevand.

Adspurgt om de kan nævne eksempler på renere teknologi, svarede halvdelen af respondenterne bekræftende. De nævnte eksempler drejede sig primært om udskiftning af opløsningsmidler ved forskellige "vaskeprocesser" med mere miljøvenlige metoder samt recirkulering af vand. De nævnte eksempler afspejlede en god forståelse for renere teknologi tankegangen.

5.3 Kendskab til udviklede renere teknologier og værktøjer

I spredningsundersøgelsen blev der specielt spurgt om kendskabet til de renere teknologi projekter, som var blevet formidlet i rapporter fra Miljøstyrelsen to til fire år inden tidspunktet for spredningsundersøgelsen (foråret 98). De igangsatte projekter i efteråret 1997 samt projektet om PVC i kabler er således ikke medtaget; men til gengæld blev der stillet et spørgsmål om livscyklusvurdering ved hjælp af UMIP værktøjet, idet flere større elektronikvirksomheder havde været involveret heri.

UMIP-værktøjet

Fem respondenter havde kendskab til UMIP. Ingen af de 20 virksomheder anvender imidlertid værktøjet og heller ingen har konkrete planer om at tage det i brug. Af begrundelser for ikke at anvende UMIP værktøjet mente tre virksomheder, at værktøjet er irrelevant, enten fordi virksomheden er for lille, fordi det ikke umiddelbart kan passes ind i virksomheden, eller fordi tiden ikke er "moden" for den type arbejde. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at PC værktøjet til UMIP først var tilgængelig i en betaversion fra foråret, 1998.

Miljørigtig komponentvalg

DELTA har udviklet en database til brug ved miljørigtig komponentvalg. Databasen indeholder miljøspecifikationer på mere end 100 forskellige komponenter. Seks respondenter havde kendskab til DELTAs database for miljørigtig komponentvalg. Heraf anvender to virksomheder databasen. Ingen respondenter angiver, at virksomheden påtænker at bruge databasen.

I et samarbejde mellem primært Danfoss og IPU er der udviklet et værktøj "Retningslinier for udvikling af bæredygtige elektronikprodukter". Kun tre virksomheder havde kendskab til værktøjet. På en virksomhed bruges værktøjet, mens der på en anden virksomhed er planer herom: "er endnu ikke klar til det". På den sidste virksomhed, hvor man havde kendskab til værktøjet, har man valgt i stedet at anvende "produktspecifikationer fra leverandørerne".

Ledende lime

Alle respondenterne havde kendskab til mulighederne for brug af ledende lime som erstatning for lodning, hvilket også var forventet, da teknologien har været kendt i årevis. Der var imidlertid kun en virksomhed, som benytter sig af limning, og det kun i forsvindende lille omfang. Ingen af de øvrige virksomheder har aktuelle planer om at tage ledende lime i anvendelse. I syv virksomheder ser man ganske simpelt ingen årsag til at indføre teknologien, mens man i seks andre virksomheder ikke mener, at teknologien af rent tekniske årsager egner sig til virksomhedens produkttyper. Af andre argumenter nævner to virksomheder, at limning som teknologi er for dyr både i indførelse og i drift, og en virksomhed er af den opfattelse, at limning først bliver relevant i det øjeblik kunderne begynder at stille det som krav til produktet.

5.4 Miljøvenlige produkter

Adspurgt om i hvor høj grad "miljøvenlige produkter" er en parameter virksomhedernes kunder lægger vægt på, svarede en virksomhed meget, fem rimeligt og fem kun lidt. Otte virksomheder mente, at miljøet er helt uden betydning for virksomhedens kunder.

Halvdelen af virksomhederne opfattede deres egne produkter som miljøvenlige: to meget og otte rimeligt. Derimod svarede fem virksomheder, at de selv opfatter deres produkter som "kun lidt" miljøvenlige, og de resterende fem af deres produkter er "slet ikke" miljøvenlige.

Kendskab til mærkning

Virksomhederne blev også spurgt, om de havde kendskab til ordninger for miljømærkning af elektronikprodukter. Syv respondenter havde ikke hørt om nogen former for miljørelaterede produktmærkeordninger. Besvarelserne fordelte sig som vist i tabel 4.1.

Tabel 4.1

Kendskab til forskellige mærkningordninger

Hver tredje respondent kan se en konkurrencefordel i at arbejde mod at få miljømærket sine produkter. I en virksomhed, som producerer høreapparater, var en produktmærkning under overvejelse. Mærkningen skal bruges i forbindelse med en "gratis tilbagetagningsordning" for virksomhedens produkter efter endt brug, som sikrer at produkterne bortskaffes eller genanvendes miljømæssigt forsvarligt.

Respondenterne blev tillige spurgt, om virksomheden stiller krav til dens leverandører. Her svarede seks bekræftende, og som eksempler herpå blev udelukkende nævnt krav til indhold af forskellige stoffer i leverede materialer eller hjælpestoffer. En respondent nævnte krav om PVC-frie kabler, en anden krav om at udvalgte produkter skulle være garanteret fri for tungmetaller. Der var således tale om meget konkrete krav til indholdet af skadelige stoffer, mens ingen virksomheder nævnte mere generelle forhold, som f.eks. at leverandøren har miljøstyring.

Livscyklusvurdering

Adspurgt om respondenternes kendskab til begrebet livscyklusvurdering, svarede syv, at de har "et godt kendskab" hertil, mens 12 svarede, at de "har hørt ordet før". Kun en respondent havde ikke hørt om begrebet før.

5.5 Miljøinformation fra netværket

Virksomhederne blev spurgt om, hvor de henvender sig, når eller hvis de har behov for viden omkring miljøforhold eller renere teknologi. Spørgsmålet blev stillet åbent, og besvarelserne afspejlede, hvad der faldt respondenten først for. Fem respondenter nævnte DELTA, DTI og Miljøstyrelsen, som parter man vil henvende sig til omkring viden om miljøforhold og/eller renere teknologi. Brancheorganisationen Elektronikindustrien blev nævnt af tre, og et tilsvarende antal nævnte universiteter, BST og kolleger eller andre virksomheder.

Af øvrige kilder til information blev kommunen, leverandører og Arbejdstilsynet hver især nævnt af to virksomheder, mens en virksomhed også fremhævede informationskilder som Energistyrelsen, Internettet samt den amerikanske miljøstyrelse EPA, mv.

Eksterne rådgivere

12 af de adspurgte virksomheder har indenfor de seneste fem år gjort brug af konsulenter på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Ni af disse 12 virksomheder har benyttet eksterne rådgivere i forbindelse med kortlægning og forbedringer af arbejdsmiljøet, og især blev BST fremhævet. Her nævntes specifikt opgaver som støjreduktion, forbedring af udsugning og indeklimaregulering, samt arbejdspladsindretning og APV.

Blot tre virksomheder har brugt eksterne rådgivere i forbindelse med det ydre miljø. En virksomhed har fået foretaget en miljøkortlægning. En virksomhed har deltaget i et projekt om miljøstyring med Dansk Toksikologisk Center, GN-Teknik og brancheforeningen Elektronikindustrien, men gik ud heraf på grund af manglende tid. Den sidste virksomhed har benyttet sig af rådgivning i forbindelse gennemførelsen af konkrete energibesparelser.

Da fokuseringen i branchen i høj grad er på arbejdsmiljø, var det ikke overraskende, at BST var de hyppigst anvendte konsulenter, idet otte af virksomhederne de seneste fem år havde brugt BST. Af øvrige konsulenter har tre virksomheder brugt Arbejdstilsynet og andre tre et rådgivende ingeniørfirma.

Respondenterne blev ligeledes spurgt om, i hvilken grad de mente, at en række parter kan bidrage med information på miljøområdet. Fordelingen af svar fremgår af tabel 4.2.

Tabel 4.2

Virksomhedernes vurdering af informationskilder på miljøområdet

Som det fremgår blev BST vurderet som en "kompetent medspiller" på miljøområdet. Næsten halvdelen af virksomhederne mente, at BST i høj grad kan bidrage med viden på miljøområdet. Den høje "score" skal ses i sammenhæng med, at mange respondenter ikke sondrede særligt mellem arbejdsmiljø og ydre miljø.

Kolleger i andre virksomheder samt fagblade var efter BST de kilder, som blev vurderet at kunne bidrage med mest viden i forhold til miljøspørgsmål. At kollegerne i andre virksomheder fik en forholdsvis god "score" afspejler tilsyneladende, at der blandt virksomhederne i branchen er tradition for at udveksle erfaringer.

Alle de adspurgte virksomheder på nær en var medlem af brancheforeningen Elektronikindustrien. Adspurgt om de har modtaget information om miljøforhold, miljøforbedringer, miljøledelse eller lignende fra brancheorganisationen, svarede kun tre ja, mens 10 svarede nej og resten "ved ikke". Disse tal indikerer umiddelbart, at brancheorganisationen ikke hidtil har slået igennem som informationsleverandør på miljøområdet overfor virksomhederne.

Idéer til brancheforeningen

Respondenterne blev også spurgt, om brancheforeningen burde bruge midler på forskellige initiativer til at fremme miljøarbejdet i branchen. Besvarelsen fremgår af tabel 4.3.

Mere end halvdelen af respondenterne har forslag til aktiviteter, som Elektronikindustrien kunne iværksætte på miljøområdet. Tre virksomheder efterlyste en formidling af andre virksomheders erfaringer med miljøstyring. Fem virksomheder efterlyste mere information generelt, f.eks. i form af kurser i relevante lovkrav på miljøområdet og formidling af erfaringerne fra renere teknologi projekter i branchen. En respondent mente, at brancheorganisationen burde støtte etablering af ERFA grupper blandt virksomheder, som arbejder aktivt med miljøområdet. Mens en anden så et behov for en styrket profilering udadtil af miljøarbejdet i branchen.

Tabel 4.3

Virksomhedernes ønsker om miljøinitiativer

Ideer til Miljøstyrelsen

Knap en tredjedel af virksomhederne havde ideer til aktiviteter, som f.eks. Miljøstyrelsen kunne iværksætte for at fremme udbredelsen af renere teknologi. Forslagene gik hovedsageligt på at øge informationsaktiviteten. Der efterlyses mere branchespecifik information omkring mulighederne for brug af renere teknologi, genanvendelse og bortskaffelse af affald samt tilskudsmuligheder til renere teknologi. Endvidere foreslog en virksomhed, at virksomhedernes erfaringer med f.eks. miljøstyring, renere teknologi og produkter blev formidlet videre til resten af branchen eventuelt gennem seminarer.

5.6 Holdninger til prioritering af miljøet

Respondenterne blev bedt om at tilkendegive deres personlige holdninger til forskellige miljøspørgsmål, både i forhold til den virksomhed de arbejder i og i forhold til Danmarks prioritering af miljøarbejdet. Miljøspørgsmål og respondenternes svar fremgår af tabel 4.4.

Miljø og konkurrenceevne

Kun tre respondenter var helt enige i, at det er vigtigt for virksomhedens markedsføring og salg, at der tages miljøhensyn i produktionen. Disse tre virksomheder producerede hhv. telekommunikationsudstyr, kundespecificerede strømforsyninger og printplader. Der var 11 delvist enige i, at miljøhensyn havde betydning for markedsføringen, hvor seks derimod var helt eller delvist uenige heri. Derimod var 18 af respondenterne helt eller delvist enige i, at det er vigtigt for en virksomhed at være på forkant med miljøkravene i branchen.

Holdningen må siges at være positiv i forhold til arbejdet med renere teknologi. Hvorimod mulighederne for at udnytte miljøarbejdet i en markedsføringssammenhæng vurderes mere beskedent. Respondenterne blev spurgt om de var enige i, at indførelsen af nye ressourcebesparende teknologier svækker konkurrenceevnen. Over en tredjedel var enten helt eller delvis enige heri. Derimod var otte helt uenige og fire delvist uenige i påstanden.

At arbejdet med forbedringer af virksomhedens miljøforhold ikke opvejes af fordelene tilsluttede over halvdelen sig helt eller delvist. Kun tre var helt uenige i påstanden, mens fem var delvist uenige.

Tabel 4.4

Miljøholdninger

Spurgt om deres personlige holdning var knap halvdelen af respondenterne helt enige i, at Danmark skal være foregangsland i EU på miljøområdet. Fire respondenter var af den modsatte mening. Omvendt var halvdelen helt enige i, at vi i Danmark i dag prioriterer miljøet højt nok. Kun hver femte var enten helt (2) eller delvis (2) uenige heri og mente altså, at vi skal prioritere miljøet i Danmark højere end i dag.

13 respondenter har med andre ord den mening, at Danmark i et eller andet omfang skal være foregangsland i EU på miljøområdet. Mens kun hver femte mener, at miljøet skal prioriteres højere end i dag.

16 ud af 20 respondenter var helt eller delvist enige i, at vi i Danmark skal prioritere miljøet højt, også selvom det koster økonomisk.

Konfronteret med påstanden om, at miljøpolitikken i Danmark ikke må koste arbejdspladser, erklærede halvdelen sig helt eller delvist enige. Mens omvendt den anden halvdel af respondenterne var positivt indstillede til, at prioriteringen af miljøet i et eller andet omfang kan ske på bekostning af arbejdspladser.

5.7 Delkonklusion

Denne delkonklusion samler op på de væsentligste konklusioner fra spredningsundersøgelsen omkring miljø og renere teknologi i elektronikindustrien.

Miljøpolitik

I elektronikindustrien har tre ud af de 20 interviewede virksomheder formuleret en skriftlig miljøpolitik og kun en heraf har samtidig opstillet mål og handlingsplaner, hvilket to andre virksomheder dog også har gjort.

Miljøkrav til leverandører

Tilsvarende stillede kun seks virksomheder i elektronikindustrien miljøkrav til deres leverandører. Men blandt de 12 virksomheder, der for nylig har investeret i nyt produktionsudstyr, har 10 virksomheder stillet miljøkrav, og i høj blev der samtidigt stillet arbejdsmiljøkrav.

Miljøstyring

Fem af de undersøgte virksomheder i elektronikindustrien har en form for miljøstyring, men ingen af disse systemer var certificeret/registreret.

Alt i alt må det konkluderes, at der generelt betragtet kun er ansatser til en systematisk miljøindsats i forhold til produktionen i elektronikindustrien, men at miljøhensyn derimod er kommet med på dagsordenen ved investeringer i ny produktionsteknologi.

Selv om miljøindsatsen ikke var så udbredt i elektronikindustrien, så var der en tendens til en forholdsvis god forståelse af, hvad renere teknologi begrebet dækker over.

Især værd at bemærke er det, at 3/4 af respondenterne i elektronikindustrien syntes, at det er renere teknologi at reducere fejlproduktion og undgå spild. Ligesom knap halvdelen af elektronikvirksomhederne ikke kunne tilslutte sig, at det er renere teknologi at etablere udsugning og undgå farlige dampe i arbejdsmiljøet.

Som det fremgår er kendskabet til de konkrete renere teknologi muligheder i elektronikbranchen meget svingende fra ret begrænset på de værktøjs- og produktrelaterede projekter til, at alle virksomheder kender til mulighederne for at anvende ledende lime. Et begrænset kendskab kan skyldes, at for nogle virksomheder kan de specifikke renere teknologier være irrelevante. Derimod har ledende lime været kendt i branchen i årevis som en teknologisk mulighed, hvilket kombineret med formidlingsindsatsen og andre projekter forklarer det udbredte kendskab. Kendskabet til de værktøjs- og produktrelaterede projekter var forholdsvis begrænset (fra 3-6 virksomheder ud af 20), mens anvendelsen af værktøjerne er endnu mere begrænset (0-2 virksomheder ud af 20). Brancheforeningens register over udenlandske love og regler for elektronikprodukter adskiller sig fra dette billede (knap halvdelen kendte og fem virksomheder benyttede sig heraf).

Miljøvenlige produkter

Generelt var kendskabet til miljømærkningsordninger forholdsvis ringe i elektronikindustrien, og kun syv virksomheder kunne se en konkurrencemæssig fordel herved. Dette kan hænge sammen med, at kriteriefastsættelsen i forhold til miljømærkning af elektronikprodukter ikke er kommet så langt. I dag er det kun muligt at få mærket kopimaskiner, computere, printere og telefaxmaskiner (jf. kapitel 2).

Ydermere mente hovedparten af elektronikvirksomhederne, at kunderne slet ikke (8) eller kun lidt (5) lægger vægt på miljøvenlige produkter. Ligesom halvdelen af virksomhederne opfattede deres produkter som kun lidt eller slet ikke miljøvenlige. Spredningsundersøgelsen viste med andre ord, at der tilsyneladende er et stykke vej igen, inden miljøvenlige produkter blev en konkurrenceparameter af betydning i elektronikindustrien. Noget tilsvarende bekræftes i en europæisk undersøgelse fra samme tidspunkt, hvor det konstateres, at miljø har en begrænset betydning som parameter i forhold til at skabe nye markeder (EC, DGXI, 1998). Miljøkonsulenten i Elektronikindustrien er dog optimistisk, og synes at det bliver mere og mere almindeligt, at elektronikvirksomheder sætter miljøforhold højere op på dagsordenen også ved produktudvikling (Thørner, 1999).

I Elektronikindustrien var det især BST, som virksomhederne mente kan bidrage med viden på miljøområdet. Mens brancheforeningen EI, kolleger, fagblade og leverandører var andre parter med en vis rolle som informationskilde vedrørende miljø.

Det er bemærkelsesværdigt, at kommune og amt blev tillagt en relativt ringe rolle som kilde til viden på miljøområdet. Mens også private konsulenter blev rangeret ret lavt på linje med TIC (Teknologisk Informations Center), og kun aviser og dagblade blev vurderet lavere som videnskilde.

Virksomhederne udtrykte ønske om mere information og flere initiativer på miljøområdet fra brancheforeningen. Som det måske kan forventes ved denne type spørgsmål, så efterlyste omkring halvdelen af virksomhederne flere initiativer fra brancheorganisationen på miljøområdet.