Miljømærkning og miljøstyring

1. Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Projektets formål
1.3 Projektets målgruppe
1.4 Metode og læsevejledning

Projektet tager udgangspunkt i Rådets forordning vedrørende en EU ordning for tildeling af miljømærke (Rådets Forordning Nr. 880/92) og Rådets forordning vedrørende industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (Rådets Forordning Nr. 1846/93, kort kaldet EMAS efter den engelske titel). Begge forordninger har den underliggende hensigt, at man fra myndighedsside søger at motivere virksomhederne til at indføre renere teknologi frivilligt gennem brugen af markedsøkonomiske kræfter.

Der er fra mange interesseorganisationers side udtrykt frygt for, at ingen af ordningerne får ordentlig gennemslagskraft. Enten fordi det bliver så besværligt, at det for potentielle ansøgere vurderes at være for omkostningsfyldt at indgå i ét eller begge af de to systemer, eller fordi systemerne bliver så lempelige, at der ikke er nogen, der vil tage tildeling af miljømærke eller registrering under EMAS (miljømæssigt) alvorligt.

Samtidig har det i forbindelse med arbejdet med at udvikle kriterier for miljømærker (f.eks. ved isolering og papir) været en tilbagevendende indvending fra industriens repræsentanter at man finder det uhensigtsmæssigt, at der er tale om to systemer, der begge minder om godkendelses- og/eller certificeringsordninger og som begge baserer sig på frivillighedsprincippet og de markedsøkonomiske kræfter. I den sammenhæng er det blevet påpeget adskillige gange, at det virker hæmmende snarere end motiverende, at ordningerne ikke kan drage nytte af hinanden.

Det vil derfor være oplagt at afklare, hvilke muligheder, der er for at samordne elementer af de to ordninger med henblik på at forbedre gennemslagskraften og mindske "besværlighederne" i forbindelse med at få miljømærket eller blive registreret under EMAS for derved at højne det generelle beskyttelsesniveau gennem en synergi-effekt

Projektets formål er beskrevet nedenfor, men overordnet set er det - med udgangspunkt i ovenstående betragtninger - hensigten at identificere områder, hvor der vil kunne opnås lettelser for virksomheder, der påtænker at gøre brug af begge ordninger. Indfaldsvinklen til dette er lagt således, at der fokuseres på de områder, hvor arbejdet med at søge et miljømærke vil kunne lettes på grund af en allerede eksisterende registrering under EMAS . Begrundelsens herfor er, at der ved at fokusere på én af ordningerne og så vurdere den anden i forhold hertil bliver langt lettere at identificere såvel muligheder som barrierer for en samordning. Grunden til, at det er miljømærkeordningen, der er blevet udvalgt til at være i fokus er, at projektets overordnede problemstilling oprindeligt blev identificeret ud fra arbejde med miljømærkning.

Det er ikke kun i Danmark, at man gør sig overvejelser omkring samkøring af miljømærkning og miljøstyring. Således har SIS-Miljömärkning i Sverige gjort sig nogle overvejelser. Disse overvejelser er refereret i bilag 1.

Projektet har til formål at afklare, hvorvidt et givtigt samspil mellem de to ordninger kan etableres, og under hvilke betingelser et sådant samspil kan foregå. Dette gøres gennem en identifikation af muligheder og barrierer for et administrativt og dokumentationsmæssigt sammenspil på den ene side og på den anden side en undersøgelse af dels erfaringerne med, dels interessen for en integration af de to ordninger. På baggrund heraf vil der bliver opstillet en række anbefalinger, der kan sikre et forbedret samspil. Anbefalingerne vil fokusere på områder, der letter både virksomhedernes og myndighedernes administrative arbejde samt på at lette virksomhedernes arbejde med dokumentation. Endvidere forventes projektets resultater at kunne anvendes i forbindelse med revision af de to EU ordninger.

Projektet har to primære målgrupper. Den ene målgruppe er virksomheder, der påtænker at søge EU’s miljømærke og arbejde hen imod at blive registreret under EMAS. Den anden målgruppe er miljømyndigheder såvel i Danmark som i EU.

For virksomheder kan resultaterne af projektet være af stor betydning, idet de vil kunne lette arbejdet med at indgå i begge ordninger. Resultaterne vil formentlig i særlig grad være til gavn for små og mellemstore virksomheder (SMV), da disse skønnes at have særlige ressourcemæssige problemer ved at være tilknyttet begge ordninger.

Myndighederne har tilsvarende interesse i at få afklaret den skitserede problemstilling, idet de herved bedre kan motivere virksomhederne til at indgå i begge ordninger. Herved er der mulighed for, at der hurtigere end det ellers ville være tilfældet tilsluttes mange virksomheder til begge ordninger.

For begge målgrupper gælder tillige, at de vil kunne få glæde af at blive introduceret til de erfaringer, der præsenteres i projektet. Det er trods alt kun et fåtal af virksomheder i Danmark, der selv har erfaringer med én eller begge af de to ordninger, så de virksomhedserfaringer, der beskrives i projektet er relevante at få ud i en langt bredere kreds.

Ud over disse to primære målgrupper er det oplagt at såvel arbejdstagere som forbrugere har interesse i resultaterne af projektet.

1.4 Metode og læsevejledning

Projektet er blevet gennemført i dialog med interessegrupper, myndigheder og virksomheder. I praksis er denne proces gennemført ved diskussioner i projektets styregruppe. Samtidig er der tilstræbt en iterativ proces således, at der ved overgang fra én fase til den næste er blevet fokuseret på de problemstillinger, der var relevante ud fra den på det tidspunkt etablerede viden.

Identifikationsfase

Den første del af projektet var en identifikationsfase baseret på et litteraturstudium. Litteraturstudiet er baseret på de to EU-forordninger samt supplerende materiale. Resultaterne heraf er blevet udbygget med flere væsentlige input fra medlemmer af styregruppen. På denne baggrund blev der udarbejdet en spørgeguide, der blev anvendt i forbindelse med efterfølgende interviews med fire relevante virksomheder. Denne guide er omtalt nærmere i kapitel 2 og indgår som bilag 2 til rapporten.

Parallelt med litteraturstudiet blev der opstillet en række kriterier for valg af relevante virksomheder. Disse kriterier er opstillet i samarbejde med styregruppens medlemmer, og de konkrete virksomheder er endvidere valgt på baggrund af indstilling fra styregruppens medlemmer.

Interviewrunde

Næste fase i projektet var en interviewrunde. Interviewene med virksomhederne gav input til de i identifikationsfasen opstillede problemstillinger. Gennem interviewene blev der endvidere rejst en række supplerende problemstillinger og disse blev inddraget i projektet i det omfang styregruppen skønnede det relevant.

Workshop

De fire virksomhedsinterviews besvarede og nuancerede de i spørgeguiden rejste problemstillinger. På baggrund af resultaterne kunne der opstilles en række mere fokuserede problemstillinger, og disse blev diskuteret på en workshop. Resultaterne af diskussionerne på workshoppen danner sammen med identifikationsfasen og interviewene det endelig grundlag for de anbefalinger, der opstilles som konklusion på arbejdet.

Læsevejledning

Rapporten er struktureret i analogi med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde. Kapitel 2 er således en afrapportering af identifikationsfasen inklusivt den afsluttende formulering af spørgeguiden. Kapitlet indledes med en beskrivelse af hovedtrækkene i de to ordninger.

Kapitel 3 og 4 beskriver resultaterne af interviewrunden således at der i kapitel 3 gives en beskrivelse af de interviewede virksomheder og deres miljøarbejde og i kapitel 4 foretages en vurdering af de muligheder og barrierer for samspil mellem ordningerne, der kan identificeres på basis af virksomhedernes erfaringer og holdninger. Kapitel 3 indledes med en diskussion af de kriterier, der er anvendt ved udvælgelse af virksomhederne.

I kapitel 5 refereres indlæggene på workshoppen samt konklusionerne af gruppediskussionerne. Endelig er der i kapitel 6 foretaget en opsamling i form af en række anbefalinger, der vil fremme et samspil mellem de to ordninger.