Miljømærkning og miljøstyring

6. Anbefalinger

6.1 Indgangsvinkel til anbefalinger
6.2 Konkrete anbefalinger
6.2.1 Krav i ordningerne
6.2.2 Information/rådgivning
6.2.3 Økonomiske incitamenter
6.3 Det videre arbejde

I dette kapitel opsummeres projektet i form af en række anbefalinger, der kan fremme øget samspil mellem de to ordninger og diskussion af disse.

6.1 Indgangsvinkel til anbefalinger

Forskellig fokus

Gennem det arbejde, der er gennemført i projektet og præsenteret i de foregående kapitler er det blevet klart, at der er så mange forskelle på de to ordningers sigte og administration, at det ikke umiddelbart er muligt - eller ønskværdigt - at integrere dem totalt til én ordning. Ønsket om et øget samspil er dog stadig relevant for begge af de to primære målgrupper. Dette hænger sammen med de to forskellige fokusområder ordningerne har på miljøområdet - henholdsvis produkter og virksomheder.

Dokumentation af miljøindsatsen

For virksomhederne er det en vigtig del af deres miljømæssige image at kunne demonstrere, at de tager produktorienteringen i miljødiskussionen alvorligt og tager vare på deres produkter fra vugge til grav. Dette kan de dokumentere på en relativt nemt tilgængelig måde ved at have miljømærker på deres produkter. Imidlertid beskæftiger et givet kriteriesæt sig kun med et endeligt antal miljøparametre inden for den pågældende produktgruppe. Især hvis disse ikke er fokuseret på de produktionsprocesser, som virksomheden selv udfører er det vigtigt også at dokumentere, at man tager vare på de miljømæssige forhold, der finder sted på ens egen virksomhed. Dette kan man dokumentere over for omverdenen ved at være registreret under EMAS.

Nedbringelse af miljøbelastningen

For myndighederne er såvel miljøstyring som miljømærker redskaber til - ved hjælp af de markedsøkonomiske kræfter - at fremme virksomhedernes miljøarbejde ud over det, der kan kræves ifølge lovgivningen. Da de to systemer, jf. ovenfor, har forskellige forcer, som begge ønskes fremmet, har myndighederne et ønske om at fremme begge ordninger. Dette sker mest hensigtsmæssigt, hvis det bliver en mere almen betragtningsmåde, at se de to systemer som noget der gensidigt understøtter og supplerer hinanden frem for noget man skal vælge imellem. Imidlertid kræver en sådan udvikling, at der kommer langt flere erfaringer med at arbejde med de to systemer på én gang, og myndighedernes interesse på nuværende tidspunkt er derfor at gøre så meget som muligt for at motivere virksomhederne til en sådan udvikling.

Som konsekvens af ovenstående betragtninger omkring myndighedernes interesse er der i nedenstående anbefalinger fokuseret på tiltag, som myndighederne kan igangsætte eller understøtte for at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tilslutte sig ordningerne. Anbefalingerne er opdelt i følgende områder:

• krav i ordningerne
• information/rådgivning
• økonomiske incitamenter

Uagtet den ovenfor nævnte fokusering af anbefalingerne skal det pointeres, at der også er et par oplagte anbefalinger direkte til virksomhederne. Det drejer sig om følgende:

• Virksomhedens arbejde med at indsamle dokumentation til en miljømærkeansøgning vil blive betydeligt simplere hvis de har et miljøstyringssystem. Dette medfører et formindsket tidsforbrug i ansøgningsfasen.
• Virksomheden kan fokusere på produkter i sit miljøstyringssystem hvis overholdelse af miljømærkekriterier for det pågældende produktområde opstilles som miljømål. Dette vil dels dokumenter en fokus på produktorientering over for omverdenen, dels lette arbejdet hvis det på et senere tidspunkt besluttes at søge om et miljømærke.

Opstillingen af anbefalinger er en opsplitning af hele problemkomplekset i enkeltdele. Der vil kunne opnås synergi ved at arbejde inden for flere eller alle de nævnte områder, men det skønnes dog, at det overordnede formål også vil kunne fremmes ved blot at følge en enkelt af de opstillede anbefalinger.

6.2 Konkrete anbefalinger

Under gruppen af anbefalinger, der har med krav i de to ordninger at gøre, er der dels inddraget forhold, der har at gøre med de to forordninger og administrationen heraf, dels med den mere konkrete udformning af krav i form af kriterier for miljømærker inden for forskellige produktgrupper.

Hensigten med denne anbefaling er, at der i højere grad ved opstilling af kriterier til miljømærkning skal stilles krav, der er relateret til in-/og output fra processer i produktets produktionsproces end til produktspecifikke målinger. Herved kan virksomhederne i forbindelse med indsamling af dokumentation til en miljømærkeansøgning i højere grad benytte sig af data, som de allerede har frem for at skulle have foretaget tests på produktet. Denne anbefaling er naturligvis kun relevant i de tilfælde, hvor kriteriet er rettet mod den del af livscyklus, som har med produktionen at gøre. I sådanne tilfælde har man nogle gange mulighed for enten at udforme kriteriet som et procesrelateret krav eller at udforme det som et produktkrav. Forhold der taler imod denne anbefaling er dels, at det ofte er lettere - og hermed mindre bekosteligt - at dokumentere forhold, der kan belyses ved test på selve produktet end procesrelaterede forhold. Dels vil kriterier der kræver test på produktet i en del tilfælde være med til at belyse sikkerheden for forbrugeren ved anvendelse af produktet.

Med denne anbefaling er det tanken, at det skal være muligt at få et miljømærke - eller en form for certifikat - for den del af produktets livscyklus, som den pågældende virksomhed beskæftiger sig med. Hvis en slutproducent køber råvarer fra leverandører, der har sådanne miljømærker kan hans arbejde med at dokumentere overholdelse af samtlige krav lettes betydeligt. Samtidig vil denne mulighed gøre miljømærker attraktive også for virksomheder, der ikke er slutproducenter, idet de hermed kan dokumentere deres arbejde på produktområdet.

Det vil være oplagt at lægge mere fokus på produkter i EMAS-sammenhænge. Dette kan gøres ved at beskæftige sig mere specifikt og konkret med dette område i selve forordningen. Herved kan virksomhedernes arbejde med at integrere produkt- og procesrelateret miljøarbejde fremmes. Tanken med anbefalingen er imidlertid ikke at gøre det til et ufravigeligt krav i EMAS at inddrage produktkrav; én af styrkerne i miljøstyring er jo netop at virksomhederne - alt efter deres aktuelle situation - kan lægge indsatsen der, hvor miljøgevinsten er størst, og det er jo ikke nødvendigvis hos produkterne i alle tilfælde. Den tankegang, der ligger bagved denne anbefaling kan også med fordel benyttes af virksomhederne selv uden at der sker ændringer i de eksisterende ordninger.

Ved at inddrage arbejdsmiljø i begge ordninger øges disses bredde. Alle virksomheder arbejder med såvel arbejdsmiljø som miljø, og ved at have systemer, der omfatter flere aspekter øges disses anvendelighed for virksomhederne og hermed incitamentet til at anvende dem aktivt. Imidlertid må man konstatere, at der såvel på miljøstyrings- som på miljømærkeområdet er dårlige erfaringer med at vinde gehør for denne tankegang når man bevæger sig uden for de nordiske lande.

6.2.2 Information/rådgivning

Information og rådgivning er et område, som man aldrig bliver færdig med. Virksomheder er mangeartede og efterspørger informationer i meget forskellig form. Nedenfor er der dog peget på to områder, hvor der i hvert tilfælde er behov for information.

Der er et klart behov for, at virksomhederne kan få konkret rådgivning om, hvorledes et miljøstyringssystem kan opbygges til at håndtere dokumentation omkring produkter, herunder overholdelse af miljømærkekriterier. Denne rådgivning kan - som anden rådgivning - ydes af videncentre i form af institutter, private rådgivere, brancheorganisationer osv. Imidlertid er videncentre på nuværende tidspunkt dårligt rustede til at yde en sådan rådgivning, fordi erfaringerne endnu er små. I første omgang må indsatsen derfor rettes mod at udbygge den generelle viden ved at opbygge konkrete erfaringer på virksomhedsniveau. Når det generelle erfaringsniveau er øget, bør indsatsen derefter konkretiseres på brancheniveau ved at tage hensyn til forskellene i kriterieopbygning inden for forskellige produktområder.

På baggrund af erfaringerne i herværende projekt må det konstateres, at kendskabet til de to ordninger vil kunne øges betydeligt, hvis der fandtes mere lettilgængeligt informationsmateriale. Dette bør udformes i et sprog, der er rettet mod virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt har interesseret sig for den mere systematiske tilgang til miljøarbejde, som de to ordninger repræsenterer.

Ønsket om at anvende økonomiske incitamenter er begrundet i de omkostninger, som er forbundet med at være tilsluttet en af de to ordninger. Dels i form af de tilknyttede gebyrer, dels i form af de virksomhedsinterne omkostninger i form af arbejdstid samt evt. betaling til rådgivere og/eller testinstitutioner. Fra myndighedernes side vil det med rette kunne fremhæves at virksomhedernes omkostninger betaler sig ind dels i form af øget effektivitet i ressourceanvendelse, dels i form af markedsføringsværdien. Imidlertid er det en erfaring såvel fra dette projekt som fra mange andre områder, at især gebyrerne er en stor psykologisk barriere for mange virksomheder. Det er derfor oplagt at foreslå, at disse gebyrer fjernes; men det betyder at staten i stedet skal finansiere ordningerne, hvilket i sidste ende betyder en øget/omfordelt skatte- eller afgiftsbyrde andre steder i samfundet. Der er derfor ikke nogle oplagte forslag til økonomiske incitamenter, især ikke når fokus skal være på at øge samspillet mellem ordningerne, og ikke blot at fremme dem hver for sig. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at tilslutning til EMAS medfører halvering af det gebyr, som virksomhederne betaler for tilsyn. Ligeledes er der planer om en egentlig støtteordning således at der kan ydes økonomisk støtte til de første virksomheder, der får et miljømærke inden for en given produktgruppe.

6.3 Det videre arbejde

Undervejs i processen er det blevet klart, at billedet på virksomhederne omfatter meget mere end lige de to ordninger; f.eks.:

• kvalitetsstyring
• miljøgodkendelser og tilsyn
• grønt regnskab
• arbejsmiljøarbejde og -styring
• livscyklusvurderinger
• miljøvaredeklarationer

Sammen med miljøstyring og miljømærkning udgør ovennævnte områder en væsentlig del af virksomhedernes miljøkommunikation med omverdenen. Set fra virksomhedernes side vil det derfor være en fordel med øget integration. At dette ikke bare er let skyldes, at målgrupperne for kommunikationen er forskellige, idet de bl.a. spænder over:

• professionelle indkøbere - kunder og leverandører (miljø- og kvalitetsstyring, LCA)
• almindelige forbrugere (miljømærker)
• samfundet i mere bred forstand (grønt regnskab)
• myndigheder (miljøgodkendelse)

Ovenstående er endda en meget forsimplet version idet virkeligheden er endnu mere sammensat med overlappende eller ikke-definerede målgrupper.

Et oplagt emne for at arbejde videre med projektets problemstillinger er derfor at undersøge, hvorvidt en del af ordningerne bør integreres, samt hvilke muligheder, der er for dette.