Miljømærkning og miljøstyring 5. Workshop5.4 Indlæg I dette kapitel præsenteres, hvilke muligheder og barrierer virksomhederne ser i forhold til at søge de to ordninger og eventuelt tilnærme ordningerne hinanden. 5.1 Muligheder og interesseI dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne har interesse for at søge begge ordninger. Endvidere afklares, hvilke muligheder virksomhederne umiddelbart ser for en tilnærmelse af de to ordninger. Afsnittet giver først en generel beskrivelse af virksomhedernes interesse og motivation for at søge begge ordninger. Herefter beskrives virksomhedernes overvejelse vedrørende økonomi og støtteordninger samt omkostninger i forhold til at søge de to ordninger. Virksomhedernes markedsmæssige motivation, den forventede reklameeffekt samt betydningen af anerkendelse/blåstempling ved de to ordninger beskrives efterfølgende. Sluttelig beskrives de muligheder virksomhederne ser vedrørende en samordning af de to ordninger og deres overvejelser omkring miljømæssige helhedsbetragtninger samt information som motiveringsfaktor. Interesse i at søge begge ordninger Virksomhedernes interesse i at søge begge ordninger er forskellig og afhænger af, hvilke fordele den enkelte virksomhed kan se ved at søge hver af ordningerne samt virksomhedens øvrige prioriteringer. To af virksomhederne arbejder på nuværende tidspunkt på at opfylde kravene fra begge ordninger. En tredje af virksomhederne ville være interesseret i at søge begge ordninger, hvis de blev tilnærmet hinanden, således at det administrative og dokumentationsmæssige arbejde blev lettet. Den fjerde virksomhed, der er EMAS-registreret synes, at der er forvirring omkring miljømærkning. Virksomheden ville i princippet hellere kunne mærke sine produkterne med sin EMAS-registreringen, end søge om miljømærkning, fordi dette virker mere enkelt. Virksomheden var dog ikke afvisende overfor at anvende miljømærket i forbindelse med sit produkt, hvis der bliver udviklet kriterier for det pågældende produktområde. Økonomi og støtteordninger Alle de interviewede virksomheder mente, at det er en betydende motiverende faktor, at miljøarbejdet ikke pålægger virksomhederne øgede omkostninger. Miljøarbejdet skal gerne kunne betale sig enten i form af reducerede driftsomkostninger eller ved øgede markedsandele. For en af de interviewede virksomheder havde gode erfaringer og økonomisk gevinst ved renere teknologi og minimering/optimering af ressourceforbrug mv. haft en motiverende effekt for at fortsætte med miljøarbejdet. I den sammenhæng havde virksomheden støttet sig til det arbejde, der er blevet lavet inden for branchen indenfor renere teknologi-programmet. Disse erfaringer havde haft en positiv indvirkning på virksomhedens beslutning om at gå i gang med at indføre et miljøstyringssystem. En anden virksomhed har medvirket i renere teknologi-programmet i forbindelse med projekter vedrørende indførelse af miljøstyring. En virksomhed fremhævede, at de eksisterende støtteordninger havde haft en motiverende effekt. Virksomheden havde specielt gjort brug af de støttemuligheder, der eksisterer for indførelse af miljøstyring hos SMV’er. Marked og reklameeffekt Flere af virksomhederne er påbegyndt arbejdet med miljøstyring, med henblik på at opnå en markedsmæssig effekt i form af øget salg. Anvendelse af EMAS-registreringen i markedsmæssig sammenhæng er dog vanskelig, idet der ikke må reklameres med EMAS-registrering direkte i forbindelse med virksomhedens produkter. Derfor udtrykte flere af virksomhederne ønske om at kunne anvende deres EMAS-registrering i forbindelse med produkterne, så deres miljøindsats derved kunne synliggøres overfor kunderne. En af virksomhederne mente blandt andet, at der i forbindelse med grønne indkøb kunne være markedsmæssige fordele ved synliggørelse af virksomhedens miljøindsats. Den virksomhed, der allerede har opnået miljømærket for en del af sine produkter, har ikke kunnet spore en direkte markedsmæssig effekt i form af øget salg. Til gengæld mener virksomheden, at miljømærkning af dens produkter været en forudsætning for at fastholde den nuværende markedsandel. Virksomheden mener, at en eventuel opsigelse af miljømærkelicenserne vil være problematisk, idet det dels ville kunne give en nedgang i det nuværende salg og dels vil give virksomheden et miljømæssigt forklaringsproblem. Flere af virksomhederne kunne se markedsmæssige fordele ved at sammenkøre de to ordninger. En virksomhed overvejede at udarbejde en miljøvaredeklaration for at synliggøre virksomhedens miljøindsats overfor kunderne. En anden virksomhed har udarbejdet en miljøvaredeklaration med det formål at informere kunderne om de væsentligste miljøbelastninger fra produktet. En virksomhed overvejer p.t. at søge miljømærkning, fordi en af virksomhedens konkurrenter har fået miljømærket sine produkter. Anerkendelse/blå-stempling For to af de interviewede virksomheder havde det været betydende, at de indførte ordninger (EMAS og miljømærket) er (internationalt) anerkendte ordninger. Blåstemplingseffekten er væsentlig i markedsmæssig sammenhæng, men også internt har blåstemplingen betydning for medarbejdernes motivation og interesse og har således været en hjælp i forbindelse med implementering af en eller begge af ordningerne. At søge anerkendte ordninger er en strategisk satsning for virksomhederne. Det kan være svært at trække sig ud af ordningerne, når virksomheden eller produktet er blevet kendt på markedet som "miljøgodkendt" (jf. kommentar i "Marked og reklameeffekt"). Samme virksomhed påpegede, at de (internationalt) anerkendte miljømærker (Svanen og EU-mærket) har den effekt, at de renser markedet for (uautoriserede) miljømærker. Der har været megen forvirring omkring mærkeordninger og forenklende mærker som f.eks. "klorfrit". De forenklede mærker indebærer en risiko for miljømæssige fejltagelser, fordi der ikke tages stilling til om andre miljøparametre kunne være vigtigere. Statslige og/eller internationale anerkendte miljømærker løser dette problem, fordi kriterierne er opstillet ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle væsentlige miljøforhold er overvejet og afvejet mod hinanden. Samordning af de to ordninger og lempelser Alle virksomhederne udtrykte interesse for en samordning af de to ordninger, der medførte administrative og dokumentationsmæssige lempelser for virksomhederne. En tilnærmelse af de to ordninger så en af virksomhederne som en generel forbedring for miljøet, idet de to ordninger supplerer hinanden miljømæssigt, således at der bliver taget stilling til alle miljøforhold. Et miljøstyringssystem er i princippet niveau-løst, men sikrer, at miljøet kan indtænkes i virksomhedens organisation. Miljømærket sætter et miljømæssigt niveau for produkterne, hvilket kan have en afsmittende effekt på virksomhedens øvrige produkter. Samme virksomhed mente, at der ikke er nogen miljømæssig forskel på om en virksomhed starter med at opfylde miljømærkekriterierne eller indfører et miljøstyringssystem, men for at opfylde kriterierne for miljømærket er det nødvendigt at have nogle miljøstyringselementer. En virksomhed mener, at det er oplagt at samordne de to ordninger fordi EMAS vil være et godt udgangspunkt for at dokumentere opfyldelsen af miljømærkekriterier. Administrativ samordning af de to ordninger kan eksempelvis foregå ved, at miljøverifikator verificerer både opfyldelse af EMAS samt overholdelse af miljømærkekriterier. Verifikators slutrapport sendes til det kompetente organ som dokumentation for at krav og kriterier er opfyldt. På den måde vil både virksomhedernes og myndighedernes arbejde med ordningerne kunne lettes. To virksomheder er i gang med at opbygge et system, der omfatter både miljøstyring og miljømærkning. For den ene virksomhed er det tanken, at systemet kan generere dokumentation for både miljøstyring og miljømærkning samt eventuelt kunne generere anden form for miljødokumentation eksempelvis en miljøvaredeklaration. Den anden virksomhed arbejder på at integrere miljøstyring og miljømærkning i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Helhedsbetragtning Tre virksomheder anlagde en helhedsbetragtning i forbindelse med miljøarbejdet, hvor virksomheden går i retning af at integrere kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. To af virksomhederne havde planer om at indarbejde miljømæssige procedurer i deres kvalitetsstyringssystem. En af virksomhederne pointerede, at miljø kun er én parameter blandt mange eksempelvis økonomi, drift mv. som virksomheden benytter i beslutningsprocessen og derfor er det naturligt at indtænke miljø i virksomhedens øvrige organisering/styresystemer. Information Alle virksomhederne gav udtryk for, at information kan virke motiverende og øge interessen for at søge ordningerne. Løbende information undervejs i ministeriernes arbejde med at implementere ordningerne samt erfaringsudveksling virksomhederne imellem vil ligeledes kunne lette virksomhederne. En af virksomhederne påpegede, at brugermanualen til EU’s miljømærke gav en værdifuld information om miljømærkekriterierne og konkrete anvisninger til, hvordan virksomhederne kan gå i gang med dokumentationsarbejdet. 5.2 Mangler og barriererI dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne oplever mangler og barrierer i forbindelse med at søge de to ordninger. Stor beslutning For både EMAS- og miljømærkeordninger giver virksomhederne udtryk for, at det er en stor beslutning at søge ordningerne. Dette skyldes blandt andet usikkerhed omkring arbejdets (og omkostningers) omfang i forhold til, hvor stor gevinsten ved af søge ordningerne i sidste ende vil være. Flere af virksomhederne har derfor valgt at indføre ordningerne som led i en trinvis proces. For miljømærkeordningen har de to af virksomhederne, hvor det har været muligt, fulgt med i arbejdet med udvikling af miljømærkekriterier. Virksomhederne har været sikre på, at de kunne leve op til kriterierne. Den endelige beslutning om ansøgning om miljømærket er blevet taget sent. Indførelse af miljøstyringssystem er tilsvarende foregået gradvist. Den ene af de fire virksomheder er gået direkte efter en EMAS-registrering. Den anden er begyndt med en BS 7750-verificering, som senere er blevet udvidet til også at omfatte EMAS-registrering. Generelt har alle virksomhederne dog indført elementer fra miljøstyringsordningerne trinvist. Herved har de løbende kunne vurdere om effekten (positivt) og omkostningerne ved at indføre systemerne modsvarer hinanden i en passende mængde. Omkostninger En af virksomhederne påpegede, at krav til tests (i forbindelse med miljømærket/svanemærket) ikke havde påført virksomheden ekstra omkostninger. Dette skyldes at kravene til testtyper i høj grad er overlappende med miljømyndighedernes krav i forbindelse med miljøgodkendelse (svensk miljørapportering). Virksomheden benytter eget akkrediterede laboratorium til at foretage tests og egenkontrol. En anden virksomhed forventede en væsentlig (mer-)udgift i forbindelse med testning for miljømærket. Pris/gebyr Alle virksomhederne anfægtede ordningernes pris og gebyrer under henvisning til at det ikke følger princippet om "forureneren betaler". Virksomheder, der gør en indsats for at forbedre miljøforholdene bør i følge de interviewede virksomheder ikke betale. En virksomhed påpegede, at omkostningerne ved at vedligeholde miljømærkerne stiger i takt med at kriterierne strammes. Virksomheden mente derfor, at det er vigtigt, at miljømærket er miljømæssigt motiverende, og at det skal være såvel en markedsmæssig som en miljømæssig fordel for, at virksomhederne vil opretholde miljømærket. Hvis omkostningerne bliver for store, kan markedsfordelene blive for relativt små og motivationen for ordningerne dermed mindskes. Manglende information De fleste virksomheder efterlyser mere information og erfaringsudveksling om, hvordan de gå i gang med miljøarbejdet. Alle virksomhederne mente, at mere information kunne lette dem i deres arbejde med ordningerne. En af virksomhederne fortalte, at de forgæves havde efterspurgt information om miljøstyring hos såvel Miljøstyrelsen som rådgivere. Virksomheden var dog opmærksom på, at den havde efterspurgt information på et meget tidligt tidspunkt i implementeringsfasen af EMAS, hvor der endnu ikke var gjort mange erfaringer vedrørende miljøstyring. En virksomhed påpegede vigtigheden af information om, hvordan virksomhederne kan opfylde krav og kriterier. Virksomheden refererede til brugermanualer som et vigtigt informationsdokument og ytrede ønske om, at lignende former for information blev udarbejdet i forbindelse med i EMAS og alle miljømærkekriterier. Manglende information om, hvordan EMAS kan inddrages i miljømærkearbejdet og indarbejdelse af miljøstyringselementer miljømærkekriterierne efterlyste en af virksomhederne. Virksomheden mente, at det måtte være oplagt at indarbejde miljøstyringselementer i miljømærket eller benytte miljøstyringssystemet som udgangspunkt for miljømærket. Lange behandlingstider To virksomheder havde oplevet lange behandlingstider i forbindelse med tidligere stillede miljøspørgsmål og virksomheden frygtede derfor, at lange behandlingstider kunne have en afskrækkende effekt for potentielle ansøgere. To virksomheder opfatter EU’s miljømærke som langsomt og bureaukratisk. En af virksomhederne mente, at de mange kulturelle forskelle mellem EU’s medlemslande hæmmer udviklingen og vedtagelsen af kriterier til EU’s miljømærke. Dette mente virksomheden kunne være en del af årsagen til, at der i dag kun er vedtaget få kriterier. Det nordiske svanemærke fungerer p.t. langt bedre, hvilket virksomheden mente kunne hænge sammen med, at de nordiske lande kulturelt set er mere ens, samt at der er færre lande involveret. Virksomheden påpegede, at tæt kontakt til det nationale organ, der forvalter miljømærket er værdifuldt med henblik på at få informationer hurtigt samt etablere en tæt dialog til relevante personer/arbejdsgruppe i det nationale organ, så eventuelle problemstillinger hurtigt kan løses. Revideringsperioder (miljømærke) Det er hensigten, at miljømærkekriterierne revideres ca. hvert 3 år. Dette, mener en af virksomhederne er for hyppigt, fordi virksomheden ikke kan nå at ændre processerne og eventuelt skifte leverandører mv. over så kort periode. Der er behov for varsling om stramninger af miljømærkekriterier i god tid, så virksomheden har mulighed for at tage højde for kommende krav i forbindelse med investeringsplanlægning mv. En virksomhed bemærkede, at der løbende kan fremkomme nye væsentlige oplysninger om f.eks. skadelige kemikalier eller andre miljøfremmede stoffer, som endnu ikke er omfattet af miljømærkekriterierne. Dette kan betyde, at der kan gå op til 3 år før miljømærkekriterierne revideres, og hvor anvendelsen af de skadelige kemikalie er tilladt i miljømærkede produkter (red. kriterierne kan revideres før, hvis det skønnes relevant). Virksomheden mente, at det burde være muligt at revidere miljømærkekriterierne løbende i tilfælde af nye oplysninger om stoffers miljøskadelige egenskaber. Afvigelser En af virksomhederne bemærkede, at i hverken det nordiske miljømærke eller i EU’s miljømærke er der inddraget overvejelser vedrørende afvigelser og hvordan afvigelser håndteres. Afvigelser kan være kortvarige afvigelser i produktionen, hvor kriterierne måske overskrides. Procedurer for afvigelser og korrigerende handlinger er omfattet af EMAS og virksomheden mente, at tilsvarende overvejelser kunne gøres og inddrages i miljømærkekriterierne. Test EU’s miljømærkekriterier fokuserer på tests, hvilket kan påføre virksomheden store ekstra omkostninger. To af virksomhederne udtrykte, at det vil være ønskeligt om nogle af test-kravene i forbindelse med miljømærkning kan afhjælpes, hvis virksomheden har et miljøstyringssystem f.eks. EMAS. I svanemærket indgår ligeledes tests som en del af dokumentationen. Der er også krav til kvalitetssikring og styring af f.eks. affald og restprodukter Manglende miljømærkekategorier En af virksomhederne påpegede, at manglende miljømærkekriterier er et problem. Virksomheden mente, at det nok havde lange udsigter før der blev udarbejdet miljømærkekriterier for netop det produkt virksomheden fremstillede, fordi produktet repræsenterer en lille produktgruppe. En mulighed for virksomheden kunne være at søge miljømærke for de væsentligste materialer, der indgår i produktet, hvis kriterier herfor bliver udarbejdet. Det vil sige, at miljømærkeordningen skal udvides til også at omfatte "basismaterialer" i stedet for kun produkter. Reklame Flere virksomheder mente, at EMAS burde kunne markedsføres på samme måde som EU’s miljømærke, så virksomheden kunne udnytte en eventuel reklameværdi. Sprog En af virksomhederne understregede vigtigheden af, at informationsmaterialet er skrevet på et sprog, der er let at forstå. Specielt forordningsteksterne er formuleret og skrevet i et sprog, der er vanskeligt at forstå. En anden virksomhed havde for nogle år siden opgivet at blive BS 7750 certificeret, da virksomheden havde været nødsaget til at benytte sig af en udenlandske verifikator, hvorfor sproget skulle være på engelsk. Virksomheden arbejdede nu med EMAS og ISO 14001. 5.3 OpsamlingAf de fire interviewede virksomheder var der en virksomhed, der havde flere miljømærkelicenser. En virksomhed var på interviewtidspunktet i gang med at udarbejde dokumentation med henblik på at søge miljømærke (kriterierne for den relevante produktgruppe var netop blevet vedtaget i april 1996) og en virksomhed overvejede, om de skulle søge om et miljømærke. Den fjerde virksomhed havde ikke seriøst overvejet om de ville søge om et miljømærke, men kunne se det som mulighed i det omfang, der udvikles kriterier for det pågældende produktområde. For de virksomheder til hvis produkter, der endnu ikke findes miljømærkekriterier, har det været naturligt at rette opmærksomheden mod miljøstyring først. For den virksomhed til hvis produkter, der findes miljømærkekriterier har opmærksomheden i første omgang været rettet mod opnåelse af miljømærket. For den virksomhed, hvor miljømærkekriterier netop er vedtaget, ville miljømærket have været søgt først, hvis kriterierne var blevet vedtaget før, end der kunne søges om miljøcertificering. På den baggrund vurderes det, at alle virksomheder havde interesse i at søge en eller begge ordninger, og at det tilsyneladende ikke er mere logisk at begynde med den ene ordning frem for den anden. En virksomhed gav udtryk for, at miljømærkning krævede indførelse af (visse) miljøstyringselementer. Alle virksomhederne gav udtryk for, at det er en forholdsvis stor strategisk beslutning at gå i gang med en eller begge af ordningerne. Det er derfor forholdsvist almindeligt, at virksomhederne begynder trinvist. En virksomhed havde dog besluttet - i forlængelse af en større indsats inden for renere teknologi - at kaste sig ud i en EMAS-registrering på én gang. Tre af de fire virksomheder udtrykte positivt at have interesse i en samordning af de to ordninger. Virksomhederne argumenterede med, at det er naturligt at drage nytte af hver af de to ordningers fordele (red.: udadvendt markedsføring for miljømærket og "styr på miljøet" for miljøstyring), specielt hvis det kan lade sig gøre at reducere ulemperne fra ordninger med hensyn til dokumentation og administration, som kan være meget omkostningsfyldt. Den fjerde virksomhed, der ikke specielt er interesseret i miljømærket, er interesseret i at kunne markedsføre sine produkter som "miljøvenlige" gennem EMAS-registreringen og opfattede dette som en klar mangel ved EMAS-ordningen. Alle virksomheder er opmærksomme på muligheden for enten fastholdelse af markedsandele eller mulighed for forøgelse af markedsandel på baggrund af en aktiv indsats indenfor miljøområdet, og så derfor positivt på muligheden for brug af begge ordningerne. Virksomhederne er altså opmærksomme på en mulig reklameeffekt. I den sammenhæng opfatter virksomhederne det som en væsentlig styrke, at der er tale om internationalt anerkendte ordninger. En virksomhed påpegede, at udarbejdelse af test er en væsentlig udgift. En anden virksomhed mente ikke, at det havde påført virksomheden ekstra udgifter, idet der er overlap mellem typen af test, der skal udføres med hensyn til miljøgodkendelse og i forbindelse med miljømærket. Alle virksomheder gav udtryk for, at miljødokumentation - generelt set - er en stor udgift, og at det derfor er en fordel hvis dokumentationen kan slås sammen, så den dækker dokumentation for flere områder (miljøgodkendelse, miljømærkning, miljøstyring osv.) på en gang. Flere af virksomhederne mente, at det grundlæggende er urimeligt, at der skal betales gebyr for at blive tilsluttet de positive miljøordninger. I den sammenhæng er det primært princippet, der bliver anfægtet, idet virksomhederne er opmærksomme på, at de største udgifter ligger i opnåelse og vedligeholdelse af tilladelserne (både miljømærke og miljøstyring). Information blev af virksomhederne udpeget til at være meget vigtigt. Dette blev både formuleret positivt i form af, at det er motiverende og - i det konkrete arbejde - tidsbesparende at være velinformeret. Det blev også formuleret negativt i form af, at mangel på information kan give anledning til usikkerhed omkring omfang og arbejdsbyrde samt virke bremsende for virksomhedernes interesse for ordningerne. Specielt for miljømærket blev det nævnt som et problem, at kriterierne løbende - og for hyppigt - bliver revideret. Dette kan være en medvirkende usikkerhedsfaktor. Alle virksomheder har på den ene eller anden måde inddraget arbejdsmiljøaspekter i deres miljø- og/eller kvalitetsarbejde. En virksomhed udtrykte usikkerhed overfor om det egentlig kunne lade sig gøre at lave et egentlig arbejdsmiljøstyringssystem. Virksomheden er usikker på, hvorledes de forholdsvis "bløde" formuleringer i arbejdsmiljølovgivningen vil blive tolket i certificeringssammenhæng. Generelt udtrykte virksomhederne stor positiv vilje og naturlighed overfor inddragelse af arbejdsmiljø. En af virksomhederne udtrykte direkte, at det havde været motiverende og havde haft positiv effekt på miljøarbejdet at inddrage arbejdsmiljø. WorkshopTirsdag den 10. september 1996 afholdtes en workshop med titlen "Muligheder og barrierer for samspil mellem EU’s forordninger om miljømærke og miljøstyring". Formålet med workshoppen var i en bredere kreds at diskutere rapportens problemstillinger. Programmet bestod af fire virksomhedsindlæg efterfulgt af diskussioner i to grupper. Deltagerliste og program findes i rapportens bilag 3. 5.1 IndlægI det følgende refereres de fire indlæg fra hhv. Novotex A/S, Salomon & Roussel, MoDo og S. Dyrup & Co. 5.1.1 Miljøstyringssystem og leverandørevalulering - Miljøchef Lasse Simonsen, Novotex A/S Lasse Simonsen (LS) indledte ved at give nogle informationer om Novotex A/S. Der er tale om en tekstilindustri virksomhed, som har en meget stor eksportandel. Varesortimentet omfatter især fritidsbeklædning. Virksomheden er certificeret i forhold til BS 7750 og er tæt på at blive certificeret i forhold til EMAS. Dernæst beskrev LS kort livscyklus for tekstilprodukter. Novotex arbejder med at optimere miljøforholdene gennem hele livscyklus, og altså ikke kun for de dele, som de selv udfører. Det er styringsmæssigt svært at gøre dette; især fordi man tidligt begyndte at koble kriterier for miljømærkning med miljøstyringsaktiviteterne. Styringen er bl.a. besværliggjort af den megen kommunikation der er nødvendig - både til underleverandører og til kunder. Man har derfor udarbejdet en model, således at man kommunikerer på "samme måde", dvs. anvender ensartet sprogbrug til at beskrive de miljømæssige forhold i tekstilindustrien. Dernæst beskrev LS den opbyggede styringsmodel, som har til formål at kunne foretage:
Hensigten er at belyse dette kvantitativt, og der er derfor formuleret en række spørgsmål, hvor der inden for hver typisk er 4 valgmuligheder. De enkelte områder, som der stilles spørgsmål indenfor vægtes indtil videre ikke. Antallet af spørgsmål inden for de enkelte områder bestemmer således vægtningen imellem disse. Erfaringen er at det er svært at få skriftlige svar fra leverandørerne, så disse svarer ofte mundtlige. Det EDB-program, der anvendes til at styre dataindsamlingen er en relationsdatabase med 3 dele, og det er hensigten, at leverandørerne med tiden blot får fremsendt en diskette, som de så kan indlægge deres data i. På nuværende tidspunkt introduceres systemet, således at leverandørerne bliver præsenteret for EDB-systemet af Novotex. Systemet er opbygget således, at Novotex (og den enkelte leverandør selv) kan sammenligne leverandørens miljøforhold på udvalgte parametre med "Best Practice". Best Practice er fastsat af Novotex, og der kan f.eks. være tale om miljømærkekriterier for de parametre, hvor der findes sådanne kriterier. Novotex har endvidere fastsat cut-off grænser, som er grænsen for, om leverandørens miljøpræstation kan accepteres af Novotex. De fastsatte cut-off-værdier er for nogle parametres vedkommende "skrappere" end miljømærkekriterier. Spørgeramme Der indgår fem hovedområder i spørgerammen til leverandøren:
Miljøvurderingen af en specifik leverandør er inddelt i en generel del og en specifik del. Den generelle del indeholderne resultaterne af spørgsmålene om miljøledelse, livscyklusanalyse og kommunikation. Denne del er ikke specifikt fokuseret på tekstilindustrien og strukturen er således alment anvendelig. Den specielle del er derimod fokuseret på Novotex’s produktområde (fritidsbeklædning). Det er hensigten at livscyklus data skal kunne anvendes til miljøvaredeklarationer for Novotex´s produkter. Spørgsmålene om kommunikation skal belyse, hvor aktive leverandørerne er mht. at kommunikere om deres miljøforhold. Spørgsmålene om produktion og produkt fører til indsamling af de nødvendige kvantitative data herom. LS præsenterede i den forbindelse eksempler på de specifikke spørgsmål der stilles og den graduering, der anvendes. For energiforbrug under blegning og farvning er gradueringen f.eks.:
Inden for andre emneområder er gradueringen struktureret således, at visse svar betyder, at den pågældende leverandør slet ikke kan være underleverandør til Novotex. Produktdelen indeholder et punkt om miljømærkning. Dette efterspørger om leverandørerne kan leve op til miljømærkekriterierne på deres varer (som er halvfabrikata til Novotex´s produkter). På tidspunktet for afholdelse af workshoppen var der ingen af Novotex´s leverandører, som havde miljømærke. Efter at svarene er modtaget opsummeres leverandørens præstation (i form af et antal point inden for hvert af de 5 hovedområder). Dette opstilles i et søjlediagram, hvor der tillige sammenlignes med Best Practice og cut-off værdier. Miljøvaredeklaration LS viste endvidere et eksempel på, hvorledes en kvantitativ miljøvaredeklaration for Novotex´s produkter kan se ud. I denne præsenteres data for de ressourceforbrug og emissioner i de enkelte faser af livscyklus. For øjeblikket er de kvantitative data gennemsnit af alle de produkter, som Novotex forhandler, og deklarationen er derfor ens for samtlige produkter. Det er imidlertid målet at kunne differentiere mellem produkterne, helt ned på et niveau der belyser forskellene mellem en rød, en grøn og en ufarvet T-shirt. I forbindelse hermed er det imidlertid vigtigt at få opbygget systemer, der ikke generer en masse unødvendig information, men kun det der er relevant i forhold til deklarationen. Hensigten er, at Novotex´s kunder for fremtiden skal kunne tilbydes produkter med et miljømærke suppleret med en miljøvaredeklaration. Afslutningsvis udtrykte LS et ønske om koordinering mellem miljømærkning og miljøstyring således at man ved indsamling af data kan anvende nogle af de auditeringssystemer, der allerede findes. Herved frigøres Novotex´s ressourcer til dialog med leverandører i stedet for. Spørgsmål og debat Der blev spurgt til, hvorledes Novotex bliver modtaget af leverandørerne når de beder om informationer, og hvad der styrer, at folk er villige til at give svar: er det frygten for at miste Novotex som kunde. LS svarede at Novotex har haft fokus på miljø gennem de sidste 10 år så leverandørerne er vant til at få spørgsmål herfra. De ser derfor det nye EDB-system med en systematiseret spørgeramme som en hjælp til at opbygge deres egne systemer. Der er imidlertid stadig tale om et stort arbejde og nogle gange (i forbindelse med nye leverandører og/eller nye processer) er Novotex kommet til at spilde såvel leverandørernes som deres egen tid inden de fandt ud af, hvilke informationer, der er relevante. På spørgsmål om, hvorvidt arbejdsmiljø er inddraget i spørgerammen, svarede LS, at psykisk arbejdsmiljø ikke er med i deklarationen - den omfatter kun de forhold der kan måles og dokumenteres. I miljøstyringsdelen er der derimod mulighed for at nærme sig forhold omkring det psykiske arbejdsmiljø ved at gå ind i leverandørernes miljøpolitik på arbejdsmiljøområdet. For danske leverandører kan arbejdspladsvurderingerne (APV) indgå i miljøstyringssystemet. Endelig blev der spurgt, om Novotex i sine informationer belyser forskellene mellem energiformers miljøbelastninger. LS svarede, at det gør man ikke for øjeblikket; fokus er på nedsættelse af forbruget, og der kigges derfor udelukkende på det absolutte energiforbrug. 5.1.2 Miljøstyringssystem hos Salomon & Roussel- Fabrikschef Lars Iversen Lars Iversen (LI) indledte sit indlæg med at præcisere, at han gennem præsentationen ville skitsere, hvad der foregår i miljøstyring generelt med fokus på, hvorledes Salomon & Roussel har håndteret det. Han præsenterede derefter kort virksomheden: et offset trykkeri med 27 ansatte og en omsætning på 27 mio. pr. år. Han fremhævede i den sammenhæng, at det er utypisk for en så lille virksomhed at indføre EMAS. Målet med det gennemførte miljøprojekt var en certificering i henhold til enten BS 7750 eller EMAS. Baggrunden for, at man valgte at gå ind i projektet var:
Specielt i forhold til det midterste punkt var formålet at forbedre samarbejdet mellem de to dele af virksomheden efter en fusion i starten af 1994. Processen LI beskrev dernæst den proces, der er blevet gennemløbet. Indledningsvist (august 94) var der et fremtidsværksted, hvor ledelsen ikke var med. Her koncentrerede man sig om positive og negative elementer i arbejdsmiljøet, medarbejdernes visioner og problemløsning. Den megen fokus på arbejdsmiljø gav medarbejderne en stor motivation til at gennemføre projektet. I oktober og november kortlagdes dels virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT analyse) dels miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. I februar 95 blev selve miljøstyringssystemet udviklet og implementeret, i marts var der intern audit og i april ekstern audit/certificering i forhold til BS 7750. I september registrering under EMAS. Kortlægning De forhold, der blev belyst ved kortlægningen af det ydre miljø var:
Kortlægningen viste f.eks., at der var et trykfarvespild på 33%, hvilket var noget af en overraskelse for virksomheden. På baggrund af kortlægningen blev de væsentlige miljøpåvirkninger udpeget. Ved udpegningen tog man udgangspunkt i miljølovgivningen, renere teknologi, nedbringelse af spild samt kemikalievurdering. Herved blev følgende miljøpåvirkninger udpeget som de væsentligste:
Information Der udfærdiges en miljøredegørelse og heri gives halvårlige data omkring de ovenfor nævnte væsentligste miljøpåvirkninger. Virksomheden har imidlertid tillige et ønske om et videre perspektiv for anvendelse af de indsamlede data. F.eks. gennemførelse af livscyklusvurdering og/eller udarbejdelse af miljøvaredeklarationer. Virksomhedens store leverandører (f.eks. papirleverandør) er positiv, men livscyklustankegangen er endnu ikke nået helt ud i alle dele af grafisk branche. Kvalitetssikring For at kvalitetssikre de data, der løbende indsamles i forbindelse med miljøstyringsaktiviteterne benytter man sig dels af registreringer i huset, dels data fra leverandører om indkøbte mængder og dels data fra aftagere af affald. Den enkelte trykker registrerer tillige væsentlige forbrugsdata. Dette giver mulighed for at sammenholde egne data med data fra leverandørerne. Arbejdsmiljø Der anvendes et EDB-baseret system (IPL-systemet: Identifikation, Prioritering, Løsning) til inddragelse af arbejdsmiljø. Dette system graduerer løsning af de identificerede arbejdsmiljøproblemer efter økonomiske og tidsmæssige omkostninger. Sikkerhedsrepræsentanterne udfærdiger via IPL-systemet en afstemningsliste, der anvendes som input til miljøstyringssystemet. Miljøstyringsaktiviteterne er skemalagt i løbet af året og de nedenfor nævnte elementer skal gennemføres årligt for at opfylde miljøstyringssystemets krav. Processen er som følger: Årlig cyklus
Der findes en miljøgruppe, der har ansvaret for, at denne årligt tilbagevendende cyklus gennemføres. Miljøgruppen består af en repræsentant for trykkeriet, en sekretær, den administrerende direktør, sikkerhedsrepræsentanten samt en ledelsesrepræsentant. Svært og dyrt Afslutningsvist konkluderede LI, at det er svært - og dyrt - at være banebrydende på dette område. Virksomheden har ingen akademikere ansat og der har derfor behov for hjælp udefra, f.eks. i form af projekter støttet af Miljøstyrelsen. Spørgsmål og debat Der blev spurgt til, hvorfor man havde valgt at lade sig certificere i stedet for blot at opbygge systemet, samt om det har givet bonus at blive certificeret. LI svarede, at det efter deres mening ikke er tilstrækkeligt troværdigt blot at sige til kunder og omverden, at man arbejder seriøst med miljø. Virksomheden havde følt det vigtigt at skille sig ud fra en branche som samlet gør meget for miljøet. Man har ikke umiddelbart kunnet påvise en bonus hos kunderne idet disse primært vælger ud fra kvalitet og pris af tryksagerne, mens miljøet først kommer i tredje række. På spørgsmål om, hvorvidt virksomheden har et kvalitetssikringssystem, svarede LI, at man arbejder med kvalitet uden dog at være certificeret. Miljøstyringssystemet er jo et ledelsessystem, som også har gjort det lettere at ændre kvalitetsarbejdet. Endelig blev der spurgt til om miljøbeskyttelseslovens krav om "grønne indkøb" har haft betydning for, at virksomheden valgte at blive certificeret. LI bekræftede, at en af baggrundene for indførelsen af EMAS var forventede fremtidige krav fra kunderne, og at "grønne indkøb" er indeholdt heri. 5.1.3 Miljømærkning anvendt i miljølovgivningen - Teknisk chef Carl-Johan Alfthan, MoDo Paper Carl-Johan Alfthan (CJA) præsenterede indledningsvist MoDo Paper, som er en svensk papirproducent. Han indledte sin præsentation med en kort gennemgang af dels principperne i ISO 9001 (kvalitetsstyring), ISO 14001 og EMAS. Dernæst gik CJA over til en beskrivelse af hvad miljøledelsessystemet hos MoDo Paper omfatter:
I forbindelse med denne gennemgang præciserede CJA, at de krav der stilles fra deres system er videre end det der indgår i traditionelt miljøarbejde, idet der ikke kun fokuseres på de konkrete udslip fra produktionen. Håndbøger CJA gennemgik dernæst, hvilke dokumenter MoDo Paper udarbejder i forbindelse med deres ledelsessystemer og disses relation til hinanden; heraf fremgår sammenhængen mellem kvalitets- og miljøstyringssystemerne. Det grundlæggende dokument er kvalitetshåndbogen og en del af denne er en miljøstyringshåndbog, som indeholder den dokumentsamlingen for miljøstyringssystemet. Disse 2 håndbøger er udmøntet i afdelingshåndbøger, som beskriver den relevante dokumentation for hver enkelt afdeling. Herudfra er der så udarbejdet enkeltinstruktioner i form af f.eks. analysemetoder og brugsanvisninger. Tidsplan Tidsplanen for indførelse af kvalitets- og miljøstyring var som følger:
Organisation Miljøorganisationen i koncernen og selskaberne er opbygget på den måde, at der på koncernniveau er en miljøchef i teknikerstaben, og der arbejdes her primært med at samordne miljøarbejdet i de forskellige datterselskaber og med at inddrage miljø i forsknings- og udviklingsaktiviteter. I MoDo’s papirproduktion arbejder man på overordnet niveau med at samarbejde miljøarbejdet i teknikerstabene på de enkelte fabrikker. På den enkelte fabrik har man så det operative miljøansvar for sin produktion, man har miljøeksperter i teknikerstaben, et laboratorium, der kontrollerer egen miljøpræstation samt en række kontinuerte målere. Kontrol Kontrollen af miljøpræstationen bygger på et kontrolprogram som er fastsat af lensstyrelsen. Herudover er der en række særskilte forskrifter fra Naturvårdsverket. Målinger udføres af akkrediteret vandlaboratorium, som er en del af MoDo´s egen organisation. I den sammenhæng lagde CJA vægt på, at der tidligere var meget opfølgning i form af målinger. Indførelsen af styringssystemerne har lettet dette arbejde meget. Rapportering Der udarbejdes en række miljørapporter: interne rapporter, kvartals- og årsrapporter for hvert produktionssted til myndighederne og en årlig miljørapport for hele koncernen, der er offentlig. Rapporten til myndighederne er i princippet også offentlig bortset fra informationer om anvendte kemikalier o.l. som er produktionshemmeligheder. Miljøgennemgangen startede i 1991 og den fra 1995 er således den 4. i rækken. 1994-rapporten fik pris som Sveriges bedste. Miljømærke CJA fortalte dernæst, hvilke relevante miljømærker der findes for MoDo Papers produkter: Den nordiske svane, EU-blomsten, den tyske Blaue Engel samt det hollandske Stichting Milieukeur. I forbindelse med ansøgning om svanemærket er årsrapporten til myndighederne et vigtigt element, således at der ikke har skullet laves et meget stort ekstra arbejde for at dokumentere overholdelse af kriterierne. I forbindelse med det hollandske miljømærke stilles der derimod langt mere detaljerede krav til dokumentationen, så der er tale om et stort ekstra arbejde. CJA forklarede supplerende, at svanemærkets krav er opbygget efter nordisk filosofi, således at virksomheden kontrollerer sin egen miljøpræstation og myndighederne kontrollerer så, at virksomheden kontrollerer sig selv. Endelig opsummerede CJA MoDo Papers erfaringer med svanemærket. Fordelene er, at det er let at kommunikere til forbrugerne ved hjælp af et miljømærke, mærket bygger på et bredt miljøsyn og det er offentligt forankret. Ulemperne er, at kriterierne ændres for ofte, der er fokuseret på teknik snarere end miljøeffekter, det er omkostningskrævende og det er ikke europæisk. Den hyppige ændring af kriterierne kan komme til at betyde, at MoDo ændrer sin grundholdning om, at det overordnet set er en fordel at have miljømærke. MoDo ser det ikke som så stort et problem, at svanemærket ikke er europæisk; men den holdning kan muligvis ændre sig nu, hvor der også er et europæisk mærke. Afslutningsvis oplyste CJA, at de direkte omkostninger ved at få svanemærket har været 1 mio. svenske kroner. Hertil kommer de indirekte omkostninger ved at administrere mærket internt (udarbejde ansøgninger, fremskaffe og vedligeholde dokumentationsmateriale mm). Spørgsmål og debat CJA blev spurgt om, hvad der var bedst ud fra en markedsmæssig betragtning, og svarede, at miljøstyring er grundigst, men det er svært at kommunikere, så virksomheden tror meget på miljømærkets fordele i den sammenhæng. I forlængelse heraf blev der spurgt til, om det har kunnet betale sig at få svanemærket. Hertil svarede CJA, at det tror virksomheden på, men de har ikke egentlige beregninger. På spørgsmålet om, hvordan arbejdsmiljø indgår i miljøstyringssystemet, svaredes, at nye kemikalier vurderes i forhold til arbejdsmiljø, ydre miljø og produktsikkerhed. Der ønskedes dernæst en uddybning af, hvorfor man ser revisioner af miljømærkekriterier som noget der sker for ofte, idet mærkerne andre sammenhænge kritiseres for at blive revideret for sjældent, således at de ikke altid afspejler den bedst tænkelige teknologi. Hertil svarede CJA, at dette måske er tilfældet generelt, men inden for papirindustrien er investeringerne i ændret teknologi store og langsigtede, så det er et problem, hvis der ændres kurs for ofte. Endelig blev der spurgt til, på hvilken måde de hollandske krav til dokumentation er mere detaljerede. CJA svarede, at der dels var meget detaljerede krav til oplysninger om energiforbrug, dels er der krav til oplysninger om skovbrug. De sidstnævnte oplysninger findes inden for koncernen, men det er ikke noget som MoDo Paper normalt selv beskæftiger sig med. 5.1.4 Erfaringer med EU’s miljømærke - Per Langholz, S. Dyrup & Co. Mærkning Per Langholz (PL) startede med at give en oversigt over de mærker/ordninger som Dyrup på en eller anden måde har relationer til (NF-Environment, MAL-kode, EU’s miljømærke, Indeklimamærkning af byggematerialer, Nordtest, Blaue Engel). I forhold til deres egne produkter er MAL-koder og Blaue Engel de vigtigste. Dyrup har opbygget systemer til at håndtere informationer i forhold til disse mærker; flere af mærkerne har jo fungeret i en længere årrække. PL beskrev dernæst kriterierne for EU-mærket for maling og lak. Kriterierne bygger på livscyklusovervejelser, idet man har udpeget de faser i livscyklus, der giver anledning til de største miljøbelastninger. Kriterierne er: Miljøkriterier
Generelle kriterier
Kriterier for brugsegnethed
Det sværeste krav at opfylde er det om, at der ikke må anvendes stoffer med sundhedsfarlige egenskaber, idet langt de fleste konserveringsmidler har sådanne egenskaber. Alternativt kan man jo opbevare produkterne i køleskab, men det er nok ikke realistisk i praksis. I forhold til andre mærker er det nye ved EU-mærket, at emissioner også er inddraget. PL opsummerede dernæst hvad problemerne er ved, at der findes mange forskellige mærker til beskrivelse af produkter:
I forlængelse heraf gav han sit bud på, hvilke krav et ideelt miljømærke skal opfylde:
De væsentligste karakteristika ved hhv. miljøstyring og miljømærkning er, at miljøstyring er virksomhedsorienteret, baseret på renere teknologi og stiller relative krav. Miljømærker er produktorienterede, baseret på livscyklusvurderinger og stiller absolutte krav. På længere sigt kunne PL ønske sig, at der kom bedre og mere kommunikation med leverandører mht. miljøspørgsmål og at der indarbejdes virksomhedsrelateret miljø i miljømærkekriterier. Spørgsmål og debat En deltager spurgte dels om det ikke er nødvendigt at virksomhederne "går på begge ben" (dvs. både miljømærkning og miljøstyring) af hensyn til forbrugernes tillid, dels om arbejdsmiljø ikke burde indgå. PL svarede til det første, at der i lighed med EMAS’s krav om løbende forbedringer jo også er stramninger i miljømærkekravene; derfor kan miljømærkning efter hans mening godt alene give troværdighed. Til det andet spørgsmål svarede han, at arbejdsmiljø godt kan indgå i miljømærkekriterier, selv om man ikke samtidig arbejder med miljøstyring. Det blev dernæst spurgt, om det er tilladt inden for EU-kriterierne at anvende stoffer, der er mærkede "farlige for miljøet". PL sagde, at det må man godt i henhold til kriterierne, men at Dyrup ikke anvender sådanne stoffer. I det hele taget er Dyrup foran EU kriterierne. Lasse Simonsen, fra Novotex, præciserede, at man efter hans mening ikke kan nøjes med miljømærkekriterier, der er rettet mod det færdige produkt. Inden for tekstilbranchen har man produkter i serier på 500-3000 stk. Ingen kan overkomme at teste hver serie for f.eks. indhold af tungmetaller; Novotex anvender i stedet deres miljøstyringssystem til at sikre, at sådanne stoffer ikke anvendes i produktionsprocesserne. 5.2 Konklusioner fra gruppediskussionerneDeltagerne i workshoppen inddeltes i 3 grupper, som diskuterede projektets problemstilling ud fra forskellige indfaldsvinkler. Hensigten hermed var at finde frem til, hvilke muligheder for samordning deltagerne fandt mest anvendelige. Diskussionerne tog udgangspunkt i virksomhedsindlæggene (refereret i afsnit 5.1), et foreløbigt rapportudkast samt et diskussionsoplæg (findes i rapportens bilag 4). Diskussionsoplægget beskrev fire indfaldsvinkler til gruppediskussionen. Da der ikke var interesse blandt deltagerne for en diskussion af mulighederne for et samspil mellem miljømærkning og miljølovgivning, blev der nedsat tre grupper, der diskuterede ud fra hver sin indfaldsvinkel. Gruppe 1 og 2 diskuterede samspillet mellem de to ordninger med udgangspunkt i henholdsvis deres hensigt og muligheder for at supplere hinanden. Selvom oplæggene var lidt forskellige, kom grupperne til at diskutere det samme, og deres konklusioner er derfor refereret sammen (afsnit 5.2.1).Gruppe 3 diskuterede hvordan miljøstyring og miljømærkekriterier konkret kan indarbejdes i et leverandørstyringssystem. I det følgende refereres kort gruppernes vigtigste konklusioner i stikordsform. Synspunkterne kan i sagen natur ikke dække alle deltagernes holdninger. 5.2.1 Samspillet mellem de to ordninger Den ene gruppe konkluderede at miljøstyringssystemer er velegnede til at genere data til miljømærkning eller miljøvaredeklarationer. Den anden gruppe mente derimod at EMAS i sit udgangspunkt ikke er gearet til at genere data til miljømærkning; men at der kan arbejdes hen imod, at dette bliver tilfældet. Det blev specielt fremhævet, at man kan anvende miljøstyring til at dokumentere eksklusion af visse stoffer. Det bliver specielt nemt, hvis man har integreret arbejdsmiljøstyring i sit miljøstyringssystem og anvender APV (arbejdspladsvurderinger) og arbejdshygiejniske brugsanvisninger i forbindelse hermed. Et miljøstyringssystem er klart at foretrække frem for tests: det er mere troværdigt, og sværere at snyde. Det er et stort problem for en virksomhed, hvis revision af miljømærkekriterier fører til, at ens produkter ikke længere kan få mærket. Miljøstyring er med til at mindske risikoen for, at dette sker, fordi man er på forkant med udviklingen. Manglende incitament Der blev efterlyst generelt mere gunstige vilkår fra myndighedernes side, så virksomhederne vil stå i kø for at indføre miljøstyring og søge om miljømærke. Miljøstyring muliggør mindre kontrol fra tilsynsmyndighedernes side, og kontrollen ændrer fokus til at være systemkontrol. Dette giver tillige mulighed for lavere tilsynsgebyrer. Hvis man arbejder aktivt med miljøet i form af EMAS eller miljømærkning, burde det give økonomiske lettelser, som det f.eks. er tilfældet i forsikringsverdenen, hvor færre arbejdsskader betyder lavere præmie. Markedsføring Den manglende synlighed af EMAS er et problem. Man skal evt. kunne fortælle kunderne at man er certificeret på en anden måde. Samtidig fremførtes det dog som et problem, at produkter, der ikke lever op til miljømærkekriterier, kan markedsføres som "miljøvenlige" ved hjælp af EMAS. Dette må på en eller anden måde modvirkes, da det undergraver troværdigheden af EMAS. Miljømærkning er nødvendig i markedsføringsmæssig henseende. Det ville imidlertid være godt, hvis myndighederne tilkendegav, hvilke mærker de fandt troværdige. Det blev i den forbindelse fremført, at det er tvivlsomt, hvor troværdige miljøvaredeklarationer er, specielt hvis de ikke er certificerede eksternt. De kan derfor ikke umiddelbart erstatte miljømærkning. Det er ligeledes et problem, om forbrugerne forstår deklarationerne. Verifikator Det er ønskeligt med fælles verifikator, dvs. at certificeringsorganet checker overholdelse af miljømærkekrav samtidig med EMAS. 5.2.2 Leverandørstyring Gruppen indledte med, at hver virksomhed fortalte om deres erfaringer med at stille krav til leverandører. Dernæst struktureredes diskussionen omkring de spørgsmål, der var stillet i det udsendte materiale. Følgende konklusioner blev draget: De to systemer supplerer hinanden. Miljøstyring giver større sikkerhed omkring de data fra leverandører som man anvender til at dokumentere miljømærkekriterier eller på anden måde til at give oplysninger om sine produkter. Miljømærkning er på den anden side et godt supplement til miljøstyring fordi der sættes absolutte krav. Virksomheder, der stiller krav til deres leverandører starter typisk med overordnede krav (f.eks. at leverandøren har en miljøpolitik). Senere går man videre ved at stille mere specifikke krav til leverandørernes miljøpræstation. Virksomhederne har blandede erfaringer med, hvor let det er at få data fra leverandører. Hvis leverandørerne i forvejen har været vant til sådanne krav eller kender til diskussioner heromkring er det nemt at få data selv for små virksomheder. Ellers er det nok nemmere for store virksomheder at få data, fordi det økonomiske pres de kan lægge på leverandøren er større. Leverandørstyring helt ned på det detaljeringsniveau som Novotex anvender kan erstatte test på produkterne. Hele tankegangen med at anvende miljøstyring mere aktivt i miljømærkning vil måske give det problem, som MoDo har med kulturforskelle i de forskellige lande med hensyn til accept af dokumentation. |
|||