Miljømærkning og miljøstyring

4. Muligheder og barrierer

4.1 Muligheder og interesse
4.2 Mangler og barrierer
4.3 Opsamling

I dette kapitel præsenteres, hvilke muligheder og barrierer virksomhederne ser i forhold til at søge de to ordninger og eventuelt tilnærme ordningerne hinanden.

4.1 Muligheder og interesse

I dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne har interesse for at søge begge ordninger. Endvidere afklares, hvilke muligheder virksomhederne umiddelbart ser for en tilnærmelse af de to ordninger.

Afsnittet giver først en generel beskrivelse af virksomhedernes interesse og motivation for at søge begge ordninger. Herefter beskrives virksomhedernes overvejelse vedrørende økonomi og støtteordninger samt omkostninger i forhold til at søge de to ordninger. Virksomhedernes markedsmæssige motivation, den forventede reklameeffekt samt betydningen af anerkendelse/blåstempling ved de to ordninger beskrives efterfølgende. Sluttelig beskrives de muligheder virksomhederne ser vedrørende en samordning af de to ordninger og deres overvejelser omkring miljømæssige helhedsbetragtninger samt information som motiveringsfaktor.

Virksomhedernes interesse i at søge begge ordninger er forskellig og afhænger af, hvilke fordele den enkelte virksomhed kan se ved at søge hver af ordningerne samt virksomhedens øvrige prioriteringer.

To af virksomhederne arbejder på nuværende tidspunkt på at opfylde kravene fra begge ordninger. En tredje af virksomhederne ville være interesseret i at søge begge ordninger, hvis de blev tilnærmet hinanden, således at det administrative og dokumentationsmæssige arbejde blev lettet.

Den fjerde virksomhed, der er EMAS-registreret synes, at der er forvirring omkring miljømærkning. Virksomheden ville i princippet hellere kunne mærke sine produkterne med sin EMAS-registreringen, end søge om miljømærkning, fordi dette virker mere enkelt. Virksomheden var dog ikke afvisende overfor at anvende miljømærket i forbindelse med sit produkt, hvis der bliver udviklet kriterier for det pågældende produktområde.

Alle de interviewede virksomheder mente, at det er en betydende motiverende faktor, at miljøarbejdet ikke pålægger virksomhederne øgede omkostninger. Miljøarbejdet skal gerne kunne betale sig enten i form af reducerede driftsomkostninger eller ved øgede markedsandele.

For en af de interviewede virksomheder havde gode erfaringer og økonomisk gevinst ved renere teknologi og minimering/optimering af ressourceforbrug mv. haft en motiverende effekt for at fortsætte med miljøarbejdet. I den sammenhæng havde virksomheden støttet sig til det arbejde, der er blevet lavet inden for branchen indenfor renere teknologi-programmet. Disse erfaringer havde haft en positiv indvirkning på virksomhedens beslutning om at gå i gang med at indføre et miljøstyringssystem. En anden virksomhed har medvirket i renere teknologi-programmet i forbindelse med projekter vedrørende indførelse af miljøstyring.

En virksomhed fremhævede, at de eksisterende støtteordninger havde haft en motiverende effekt. Virksomheden havde specielt gjort brug af de støttemuligheder, der eksisterer for indførelse af miljøstyring hos SMV’er.

Flere af virksomhederne er påbegyndt arbejdet med miljøstyring, med henblik på at opnå en markedsmæssig effekt i form af øget salg. Anvendelse af EMAS-registreringen i markedsmæssig sammenhæng er dog vanskelig, idet der ikke må reklameres med EMAS-registrering direkte i forbindelse med virksomhedens produkter. Derfor udtrykte flere af virksomhederne ønske om at kunne anvende deres EMAS-registrering i forbindelse med produkterne, så deres miljøindsats derved kunne synliggøres overfor kunderne. En af virksomhederne mente blandt andet, at der i forbindelse med grønne indkøb kunne være markedsmæssige fordele ved synliggørelse af virksomhedens miljøindsats.

Den virksomhed, der allerede har opnået miljømærket for en del af sine produkter, har ikke kunnet spore en direkte markedsmæssig effekt i form af øget salg. Til gengæld mener virksomheden, at miljømærkning af dens produkter været en forudsætning for at fastholde den nuværende markedsandel. Virksomheden mener, at en eventuel opsigelse af miljømærkelicenserne vil være problematisk, idet det dels ville kunne give en nedgang i det nuværende salg og dels vil give virksomheden et miljømæssigt forklaringsproblem.

Flere af virksomhederne kunne se markedsmæssige fordele ved at sammenkøre de to ordninger. En virksomhed overvejede at udarbejde en miljøvaredeklaration for at synliggøre virksomhedens miljøindsats overfor kunderne. En anden virksomhed har udarbejdet en miljøvaredeklaration med det formål at informere kunderne om de væsentligste miljøbelastninger fra produktet.

En virksomhed overvejer p.t. at søge miljømærkning, fordi en af virksomhedens konkurrenter har fået miljømærket sine produkter.

For to af de interviewede virksomheder havde det været betydende, at de indførte ordninger (EMAS og miljømærket) er (internationalt) anerkendte ordninger. Blåstemplingseffekten er væsentlig i markedsmæssig sammenhæng, men også internt har blåstemplingen betydning for medarbejdernes motivation og interesse og har således været en hjælp i forbindelse med implementering af en eller begge af ordningerne.

At søge anerkendte ordninger er en strategisk satsning for virksomhederne. Det kan være svært at trække sig ud af ordningerne, når virksomheden eller produktet er blevet kendt på markedet som "miljøgodkendt" (jf. kommentar i "Marked og reklameeffekt").

Samme virksomhed påpegede, at de (internationalt) anerkendte miljømærker (Svanen og EU-mærket) har den effekt, at de renser markedet for (uautoriserede) miljømærker. Der har været megen forvirring omkring mærkeordninger og forenklende mærker som f.eks. "klorfrit". De forenklede mærker indebærer en risiko for miljømæssige fejltagelser, fordi der ikke tages stilling til om andre miljøparametre kunne være vigtigere. Statslige og/eller internationale anerkendte miljømærker løser dette problem, fordi kriterierne er opstillet ud fra en helhedsbetragtning, hvor alle væsentlige miljøforhold er overvejet og afvejet mod hinanden.

Alle virksomhederne udtrykte interesse for en samordning af de to ordninger, der medførte administrative og dokumentationsmæssige lempelser for virksomhederne. En tilnærmelse af de to ordninger så en af virksomhederne som en generel forbedring for miljøet, idet de to ordninger supplerer hinanden miljømæssigt, således at der bliver taget stilling til alle miljøforhold. Et miljøstyringssystem er i princippet niveau-løst, men sikrer, at miljøet kan indtænkes i virksomhedens organisation. Miljømærket sætter et miljømæssigt niveau for produkterne, hvilket kan have en afsmittende effekt på virksomhedens øvrige produkter. Samme virksomhed mente, at der ikke er nogen miljømæssig forskel på om en virksomhed starter med at opfylde miljømærkekriterierne eller indfører et miljøstyringssystem, men for at opfylde kriterierne for miljømærket er det nødvendigt at have nogle miljøstyringselementer.

En virksomhed mener, at det er oplagt at samordne de to ordninger fordi EMAS vil være et godt udgangspunkt for at dokumentere opfyldelsen af miljømærkekriterier. Administrativ samordning af de to ordninger kan eksempelvis foregå ved, at miljøverifikator verificerer både opfyldelse af EMAS samt overholdelse af miljømærkekriterier. Verifikators slutrapport sendes til det kompetente organ som dokumentation for at krav og kriterier er opfyldt. På den måde vil både virksomhedernes og myndighedernes arbejde med ordningerne kunne lettes.

To virksomheder er i gang med at opbygge et system, der omfatter både miljøstyring og miljømærkning. For den ene virksomhed er det tanken, at systemet kan generere dokumentation for både miljøstyring og miljømærkning samt eventuelt kunne generere anden form for miljødokumentation eksempelvis en miljøvaredeklaration. Den anden virksomhed arbejder på at integrere miljøstyring og miljømærkning i virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Tre virksomheder anlagde en helhedsbetragtning i forbindelse med miljøarbejdet, hvor virksomheden går i retning af at integrere kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. To af virksomhederne havde planer om at indarbejde miljømæssige procedurer i deres kvalitetsstyringssystem. En af virksomhederne pointerede, at miljø kun er én parameter blandt mange eksempelvis økonomi, drift mv. som virksomheden benytter i beslutningsprocessen og derfor er det naturligt at indtænke miljø i virksomhedens øvrige organisering/styresystemer.

Alle virksomhederne gav udtryk for, at information kan virke motiverende og øge interessen for at søge ordningerne. Løbende information undervejs i ministeriernes arbejde med at implementere ordningerne samt erfaringsudveksling virksomhederne imellem vil ligeledes kunne lette virksomhederne. En af virksomhederne påpegede, at brugermanualen til EU’s miljømærke gav en værdifuld information om miljømærkekriterierne og konkrete anvisninger til, hvordan virksomhederne kan gå i gang med dokumentationsarbejdet.

4.2 Mangler og barrierer

I dette afsnit præsenteres i hvilket omfang virksomhederne oplever mangler og barrierer i forbindelse med at søge de to ordninger.

For både EMAS- og miljømærkeordninger giver virksomhederne udtryk for, at det er en stor beslutning at søge ordningerne. Dette skyldes blandt andet usikkerhed omkring arbejdets (og omkostningers) omfang i forhold til, hvor stor gevinsten ved af søge ordningerne i sidste ende vil være.

Flere af virksomhederne har derfor valgt at indføre ordningerne som led i en trinvis proces. For miljømærkeordningen har de to af virksomhederne, hvor det har været muligt, fulgt med i arbejdet med udvikling af miljømærkekriterier. Virksomhederne har været sikre på, at de kunne leve op til kriterierne. Den endelige beslutning om ansøgning om miljømærket er blevet taget sent. Indførelse af miljøstyringssystem er tilsvarende foregået gradvist.

Den ene af de fire virksomheder er gået direkte efter en EMAS-registrering. Den anden er begyndt med en BS 7750-verificering, som senere er blevet udvidet til også at omfatte EMAS-registrering.

Generelt har alle virksomhederne dog indført elementer fra miljøstyringsordningerne trinvist. Herved har de løbende kunne vurdere om effekten (positivt) og omkostningerne ved at indføre systemerne modsvarer hinanden i en passende mængde.

En af virksomhederne påpegede, at krav til tests (i forbindelse med miljømærket/svanemærket) ikke havde påført virksomheden ekstra omkostninger. Dette skyldes at kravene til testtyper i høj grad er overlappende med miljømyndighedernes krav i forbindelse med miljøgodkendelse (svensk miljørapportering). Virksomheden benytter eget akkrediterede laboratorium til at foretage tests og egenkontrol.

En anden virksomhed forventede en væsentlig (mer-)udgift i forbindelse med testning for miljømærket.

Alle virksomhederne anfægtede ordningernes pris og gebyrer under henvisning til at det ikke følger princippet om "forureneren betaler". Virksomheder, der gør en indsats for at forbedre miljøforholdene bør i følge de interviewede virksomheder ikke betale.

En virksomhed påpegede, at omkostningerne ved at vedligeholde miljømærkerne stiger i takt med at kriterierne strammes. Virksomheden mente derfor, at det er vigtigt, at miljømærket er miljømæssigt motiverende, og at det skal være såvel en markedsmæssig som en miljømæssig fordel for, at virksomhederne vil opretholde miljømærket. Hvis omkostningerne bliver for store, kan markedsfordelene blive for relativt små og motivationen for ordningerne dermed mindskes.

De fleste virksomheder efterlyser mere information og erfaringsudveksling om, hvordan de gå i gang med miljøarbejdet. Alle virksomhederne mente, at mere information kunne lette dem i deres arbejde med ordningerne. En af virksomhederne fortalte, at de forgæves havde efterspurgt information om miljøstyring hos såvel Miljøstyrelsen som rådgivere. Virksomheden var dog opmærksom på, at den havde efterspurgt information på et meget tidligt tidspunkt i implementeringsfasen af EMAS, hvor der endnu ikke var gjort mange erfaringer vedrørende miljøstyring.

En virksomhed påpegede vigtigheden af information om, hvordan virksomhederne kan opfylde krav og kriterier. Virksomheden refererede til brugermanualer som et vigtigt informationsdokument og ytrede ønske om, at lignende former for information blev udarbejdet i forbindelse med i EMAS og alle miljømærkekriterier.

Manglende information om, hvordan EMAS kan inddrages i miljømærkearbejdet og indarbejdelse af miljøstyringselementer miljømærkekriterierne efterlyste en af virksomhederne. Virksomheden mente, at det måtte være oplagt at indarbejde miljøstyringselementer i miljømærket eller benytte miljøstyringssystemet som udgangspunkt for miljømærket.

To virksomheder havde oplevet lange behandlingstider i forbindelse med tidligere stillede miljøspørgsmål og virksomheden frygtede derfor, at lange behandlingstider kunne have en afskrækkende effekt for potentielle ansøgere.

To virksomheder opfatter EU’s miljømærke som langsomt og bureaukratisk. En af virksomhederne mente, at de mange kulturelle forskelle mellem EU’s medlemslande hæmmer udviklingen og vedtagelsen af kriterier til EU’s miljømærke. Dette mente virksomheden kunne være en del af årsagen til, at der i dag kun er vedtaget få kriterier. Det nordiske svanemærke fungerer p.t. langt bedre, hvilket virksomheden mente kunne hænge sammen med, at de nordiske lande kulturelt set er mere ens, samt at der er færre lande involveret. Virksomheden påpegede, at tæt kontakt til det nationale organ, der forvalter miljømærket er værdifuldt med henblik på at få informationer hurtigt samt etablere en tæt dialog til relevante personer/arbejdsgruppe i det nationale organ, så eventuelle problemstillinger hurtigt kan løses.

Det er hensigten, at miljømærkekriterierne revideres ca. hvert 3 år. Dette, mener en af virksomhederne er for hyppigt, fordi virksomheden ikke kan nå at ændre processerne og eventuelt skifte leverandører mv. over så kort periode. Der er behov for varsling om stramninger af miljømærkekriterier i god tid, så virksomheden har mulighed for at tage højde for kommende krav i forbindelse med investeringsplanlægning mv.

En virksomhed bemærkede, at der løbende kan fremkomme nye væsentlige oplysninger om f.eks. skadelige kemikalier eller andre miljøfremmede stoffer, som endnu ikke er omfattet af miljømærkekriterierne. Dette kan betyde, at der kan gå op til 3 år før miljømærkekriterierne revideres, og hvor anvendelsen af de skadelige kemikalie er tilladt i miljømærkede produkter (red. kriterierne kan revideres før, hvis det skønnes relevant). Virksomheden mente, at det burde være muligt at revidere miljømærkekriterierne løbende i tilfælde af nye oplysninger om stoffers miljøskadelige egenskaber.

En af virksomhederne bemærkede, at i hverken det nordiske miljømærke eller i EU’s miljømærke er der inddraget overvejelser vedrørende afvigelser og hvordan afvigelser håndteres. Afvigelser kan være kortvarige afvigelser i produktionen, hvor kriterierne måske overskrides. Procedurer for afvigelser og korrigerende handlinger er omfattet af EMAS og virksomheden mente, at tilsvarende overvejelser kunne gøres og inddrages i miljømærkekriterierne.

EU’s miljømærkekriterier fokuserer på tests, hvilket kan påføre virksomheden store ekstra omkostninger. To af virksomhederne udtrykte, at det vil være ønskeligt om nogle af test-kravene i forbindelse med miljømærkning kan afhjælpes, hvis virksomheden har et miljøstyringssystem f.eks. EMAS. I svanemærket indgår ligeledes tests som en del af dokumentationen. Der er også krav til kvalitetssikring og styring af f.eks. affald og restprodukter

En af virksomhederne påpegede, at manglende miljømærkekriterier er et problem. Virksomheden mente, at det nok havde lange udsigter før der blev udarbejdet miljømærkekriterier for netop det produkt virksomheden fremstillede, fordi produktet repræsenterer en lille produktgruppe.

En mulighed for virksomheden kunne være at søge miljømærke for de væsentligste materialer, der indgår i produktet, hvis kriterier herfor bliver udarbejdet. Det vil sige, at miljømærkeordningen skal udvides til også at omfatte "basismaterialer" i stedet for kun produkter.

Flere virksomheder mente, at EMAS burde kunne markedsføres på samme måde som EU’s miljømærke, så virksomheden kunne udnytte en eventuel reklameværdi.

En af virksomhederne understregede vigtigheden af, at informationsmaterialet er skrevet på et sprog, der er let at forstå. Specielt forordningsteksterne er formuleret og skrevet i et sprog, der er vanskeligt at forstå. En anden virksomhed havde for nogle år siden opgivet at blive BS 7750 certificeret, da virksomheden havde været nødsaget til at benytte sig af en udenlandske verifikator, hvorfor sproget skulle være på engelsk. Virksomheden arbejdede nu med EMAS og ISO 14001.

4.3 Opsamling

Af de fire interviewede virksomheder var der en virksomhed, der havde flere miljømærkelicenser. En virksomhed var på interviewtidspunktet i gang med at udarbejde dokumentation med henblik på at søge miljømærke (kriterierne for den relevante produktgruppe var netop blevet vedtaget i april 1996) og en virksomhed overvejede, om de skulle søge om et miljømærke. Den fjerde virksomhed havde ikke seriøst overvejet om de ville søge om et miljømærke, men kunne se det som mulighed i det omfang, der udvikles kriterier for det pågældende produktområde.

For de virksomheder til hvis produkter, der endnu ikke findes miljømærkekriterier, har det været naturligt at rette opmærksomheden mod miljøstyring først. For den virksomhed til hvis produkter, der findes miljømærkekriterier har opmærksomheden i første omgang været rettet mod opnåelse af miljømærket. For den virksomhed, hvor miljømærkekriterier netop er vedtaget, ville miljømærket have været søgt først, hvis kriterierne var blevet vedtaget før, end der kunne søges om miljøcertificering.

På den baggrund vurderes det, at alle virksomheder havde interesse i at søge en eller begge ordninger, og at det tilsyneladende ikke er mere logisk at begynde med den ene ordning frem for den anden. En virksomhed gav udtryk for, at miljømærkning krævede indførelse af (visse) miljøstyringselementer.

Alle virksomhederne gav udtryk for, at det er en forholdsvis stor strategisk beslutning at gå i gang med en eller begge af ordningerne. Det er derfor forholdsvist almindeligt, at virksomhederne begynder trinvist. En virksomhed havde dog besluttet - i forlængelse af en større indsats inden for renere teknologi - at kaste sig ud i en EMAS-registrering på én gang.

Tre af de fire virksomheder udtrykte positivt at have interesse i en samordning af de to ordninger. Virksomhederne argumenterede med, at det er naturligt at drage nytte af hver af de to ordningers fordele (red.: udadvendt markedsføring for miljømærket og "styr på miljøet" for miljøstyring), specielt hvis det kan lade sig gøre at reducere ulemperne fra ordninger med hensyn til dokumentation og administration, som kan være meget omkostningsfyldt. Den fjerde virksomhed, der ikke specielt er interesseret i miljømærket, er interesseret i at kunne markedsføre sine produkter som "miljøvenlige" gennem EMAS-registreringen og opfattede dette som en klar mangel ved EMAS-ordningen.

Alle virksomheder er opmærksomme på muligheden for enten fastholdelse af markedsandele eller mulighed for forøgelse af markedsandel på baggrund af en aktiv indsats indenfor miljøområdet, og så derfor positivt på muligheden for brug af begge ordningerne. Virksomhederne er altså opmærksomme på en mulig reklameeffekt. I den sammenhæng opfatter virksomhederne det som en væsentlig styrke, at der er tale om internationalt anerkendte ordninger.

En virksomhed påpegede, at udarbejdelse af test er en væsentlig udgift. En anden virksomhed mente ikke, at det havde påført virksomheden ekstra udgifter, idet der er overlap mellem typen af test, der skal udføres med hensyn til miljøgodkendelse og i forbindelse med miljømærket. Alle virksomheder gav udtryk for, at miljødokumentation - generelt set - er en stor udgift, og at det derfor er en fordel hvis dokumentationen kan slås sammen, så den dækker dokumentation for flere områder (miljøgodkendelse, miljømærkning, miljøstyring osv.) på en gang.

Flere af virksomhederne mente, at det grundlæggende er urimeligt, at der skal betales gebyr for at blive tilsluttet de positive miljøordninger. I den sammenhæng er det primært princippet, der bliver anfægtet, idet virksomhederne er opmærksomme på, at de største udgifter ligger i opnåelse og vedligeholdelse af tilladelserne (både miljømærke og miljøstyring).

Information blev af virksomhederne udpeget til at være meget vigtigt. Dette blev både formuleret positivt i form af, at det er motiverende og - i det konkrete arbejde - tidsbesparende at være velinformeret. Det blev også formuleret negativt i form af, at mangel på information kan give anledning til usikkerhed omkring omfang og arbejdsbyrde samt virke bremsende for virksomhedernes interesse for ordningerne. Specielt for miljømærket blev det nævnt som et problem, at kriterierne løbende - og for hyppigt - bliver revideret. Dette kan være en medvirkende usikkerhedsfaktor.

Alle virksomheder har på den ene eller anden måde inddraget arbejdsmiljøaspekter i deres miljø- og/eller kvalitetsarbejde. En virksomhed udtrykte usikkerhed overfor om det egentlig kunne lade sig gøre at lave et egentlig arbejdsmiljøstyringssystem. Virksomheden er usikker på, hvorledes de forholdsvis "bløde" formuleringer i arbejdsmiljølovgivningen vil blive tolket i certificeringssammenhæng. Generelt udtrykte virksomhederne stor positiv vilje og naturlighed overfor inddragelse af arbejdsmiljø. En af virksomhederne udtrykte direkte, at det havde været motiverende og havde haft positiv effekt på miljøarbejdet at inddrage arbejdsmiljø.