Miljømærkning og miljøstyring

3. Virksomhedernes miljøarbejde

3.1 Valg af virksomheder
3.1.1 Kriterier for valg af virksomheder
3.1.2 Konkret udvælgelse af virksomheder
3.1.3 Karakteristik af virksomheder
3.2 Præsentation af de interviewede virksomheder
3.3 Virksomhedernes miljøaktiviteter
3.3.1 Virksomhedernes overordnede miljøaktiviteter
3.3.2 Virksomhedernes udførende miljøaktiviteter
3.3.3 Virksomhedernes eksterne miljøaktiviteter
3.3.4 Virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø
3.4 Opsamling

I dette kapitel præsenteres de interviewede virksomheder, og deres miljøaktiviteter. Resultaterne fra virksomhedsinterviewene er i kapitlet generaliseret, således at de enkelte virksomheder ikke fremtræder selvstændigt. Virksomhedsinterviewene er gennemført med udgangspunkt i den spørgeguide, der blev udarbejdet som en del af den første fase.

I dette afsnit præsenteres indledningsvis en liste over de kriterier, der blev anvendt ved udvælgelsen af virksomheder. Dette efterfølges af en diskussion af de afvigelser fra kriterierne, der blev nødvendige ved den konkrete udvælgelse. Endelig gives afslutningsvis en kort opsummering af, hvorledes de 4 udvalgte virksomheder er placeret i forhold til det mest væsentlige kriterium, som er erfaring med begge de to ordninger.

De opstillede kriterier tager udgangspunkt i projektets formål. Det vigtigste kriterium er derfor, at virksomhederne har gjort sig nogle overvejelser omkring betydningen af EMAS- og miljømærkeordningerne i forhold til deres egen virksomhed så vidt muligt baseret på konkrete erfaringer med ordningerne. Overholdelse af dette kriterium sikrer, at de identificerede muligheder og barrierer tager udgangspunkt i virksomheders erfaringer med at arbejde med ordningerne.

For at besvare problemstillingen "er det ønskværdigt at arbejde hen imod en tilnærmelse af de to ordninger" er det også et væsentlig kriterium at fokusere på virksomheder, der er langt fremme i deres miljøarbejde.

Da det er vurderet, at de virksomheder, der umiddelbart har interessere i at søge begge ordninger er slutproducenter er en placering på denne plads i produktionskæden tillige et væsentligt udvælgelseskriterium. Dette er begrundet i, at kundens valg af miljømærkede produkter har en direkte effekt for slutproducenter.

Danske virksomheder inddrager ofte arbejdsmiljøaspekter i deres arbejde med f.eks. miljøstyring. Dette skyldes blandt andet, at danske virksomheder dels har traditioner for at arbejde med arbejdsmiljøforhold dels finder det uhensigtsmæssigt at adskille miljø og arbejdsmiljø. Det blev derfor også vurderet at være et væsentligt kriterium, at virksomhederne har inddraget arbejdsmiljø i deres miljøarbejde.

Da projektets resultater især er rettet mod små og mellemstore virksomheder er størrelsen også et væsentligt udvælgelseskriterium. Derimod virksomhedernes geografiske placering ikke inddraget som kriterium, da dette forhold er vurderet til at have ingen eller kun ringe indflydelse i forhold til at afklare projektets problemstillinger.

Som et supplerende kriterium er det vurderet som ønskværdigt, at spektret af virksomheder dækker forskellige tilgange til og erfaringer med projektets problemstilling. Dette skyldes, at opfattelsen af hvilke barrierer og muligheder, der findes, vil være forskellig afhængigt af virksomhedernes tilgang. Det kan f.eks. tænkes, at en EMAS-registreret virksomhed kan udnytte viden og data fra miljøstyringsarbejdet og således umiddelbart har de nødvendige data til at søge om et miljømærke, hvorimod en virksomhed, der har fået tildelt et miljømærke, ikke umiddelbart kan anvende de data, der er indsamlet i forbindelse med ansøgningen til at indføre miljøstyring. Disse to virksomheders oplevelse af barrierer og muligheder vil være forskellige, og ved således at inddrage virksomheder med forskellige tilgange, identificeres en række forskellige barrierer og muligheder.

Et andet supplerende kriterium er, at interviewvirksomhederne skulle producere produkter, for hvilke der er udviklet kriterier for EU’s miljømærke. Overholdelsen af dette kriterium sikrer, at virksomhederne har en potentiel mulighed for at søge EU’s miljømærke. De kan derfor lettere kan gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt en tilnærmelse af de to ordninger er ønskelig, hvordan denne tilnærmelse i givet fald skulle fungere samt identificere muligheder og barrierer herfor.

Det var forholdsvis begrænset, hvor mange virksomheder der på tidspunktet for gennemførelse af interviewene havde søgt EU’s miljømærke. Den altovervejende årsag var, at der kun var et lille antal produktgrupper, hvortil der var vedtaget kriterier. Der var derfor ikke mange mulige kandidater til interviews. Som ovenfor beskrevet blev det vurderet som vigtigt, at de interviewede virksomheder har været inde i overvejelser vedrørende de problemstillinger, der rejser sig, når et miljømærke søges. For at udvide kredsen af virksomheder blev det foreslået at inddrage erfaringer fra virksomheder, der har søgt (eller har overvejet at søge) det nordiske miljømærke.

Der er forskelle mellem EU’s miljømærke og det nordiske mærke på en række forhold omkring administration og information. Til trods for disse forskelle vurderede projektets styregruppe, at gevinsten ved at få stillet disse erfaringer til rådighed langt overvejede ulempen ved at de to miljømærkeordninger - og dermed erfaringerne herfra - ikke er identiske. Det blev derfor besluttet også at inddrage virksomheder, der havde erfaringer med det nordiske miljømærke

Som konsekvens af denne beslutning blev der i undersøgelsessammenhæng foretaget flere forskellige tillempelser af de opstillede kriterier. Kun én af de virksomheder, der er blevet interviewet har miljømærke, og der er i dette tilfælde tale om det nordiske mærke. Blandt de tre øvrige virksomheder er der én, der er ved at ansøge om både EU’s og det nordiske mærke, samt én der overvejer, om de skal søge det nordiske mærke. Den sidste virksomhed har ikke mulighed for at søge om et miljømærke, da der ikke er udviklet kriterier for det pågældende produktområde.

På tidspunktet for afholdelse af interviews var der også kun ganske få danske virksomheder (5), der var blevet EMAS registrerede. Et langt større antal (36) var blevet certificeret i forhold til den britiske standard BS 7750. Det blev derfor foreslået - i lighed med overvejelserne omkring miljømærker - at udvide kredsen af potentielle interviewvirksomheder.

Dette forslag bygger på en antagelse om, at de overvejelser virksomhederne skal gøre sig i forbindelse med de to ordninger, må forventes at være parallelle. Derimod forventes omfanget af det arbejde, der skal udføres for at kunne blive registreret efter EMAS, at være lidt større end ved en BS 7750-certificering.

Robustheden af denne antagelse underbygges af, at det i Miljøstyrelsens pjece vedrørende EMAS anbefales at arbejde hen imod en registrering i små trin. Et trin på vejen er at etablere et certificerbart miljøledelsessystem, og på det tidspunkt hvor interviewene blev gennemført var BS 7750 den vigtigste mulighed for at indføre et certificerbart miljøledelsessystem.[note 3] Det næste trin kan være at lade systemet certificere. For at blive registreret under EMAS skal der opbygges et miljøledelsessystem, og en af mulighederne er at leve op til en anerkendt standard.

En sammenligning mellem kravene til en EMAS-registrering og en BS 7750 certificering viser, at den væsentligste forskel er graden af åbenhed over for offentligheden. For at blive EMAS-registreret skal virksomhedens miljømål og -politik samt en miljøredegørelse offentliggøres, mens dette ikke er et krav ifølge BS 7750. For dette projekt vurderes det vigtigt, at der er offentlighed omkring certificering/registrering, hvorimod graden af offentliggørelse ikke vurderes at være central for belysning af de rejste problemstillinger. På den baggrund blev det besluttet, at BS 7750-certificerede virksomheder også kunne inddrages i interviewgruppen, idet det dog ville blive foretrukket at interviewe virksomheder, der var EMAS-registrerede.

Denne beslutning fik også indflydelse på opfyldelsen af de opstillede kriterier. Blandt de interviewede virksomheder var der én der var EMAS-registreret, mens en anden var certificeret i henhold til BS 7750. Sidstnævnte er på vej til at blive EMAS-registreret. De to øvrige virksomheder var begge ISO 9001 certificerede og havde overvejelser omkring at blive miljøcertificeret, og den ene af disse havde allerede etableret væsentlige dele af et miljøledelsessystem.

Resultatet af udvælgelsen i forhold til hovedkriteriet er opsummeret skematisk nedenfor.

Som det fremgår af skemaet er alle kombinationer repræsenteret gennem de fire interviewede virksomheder. Fælles for alle virksomhederne er, at de arbejder aktivt på miljøområdet, og at de har overvejet problemstillinger omkring miljømærke og miljøcertificering. De af virksomhederne, der ikke er certificeret og/eller ikke har et miljømærke er altså i denne situation på grund af et aktivt valg og ikke blot på grund af en laissez-faire holdning til miljøområdet. Virksomhedernes overvejelser i forbindelse med disse valg har bidraget til at belyse en række af de rejste problemstillinger og til at give input til andre problemstillinger.

Der er foretaget interview på fire virksomheder, der alle har arbejdet med eller gjort sig overvejelser omkring miljøstyring og/eller miljømærkning. De interviewede virksomheder er forskellige i forhold til størrelse, branche, produkt mv. og har forskellige tilgange til at arbejde med miljøstyring og/eller miljømærke. I det følgende beskrives virksomhederne kort i forhold til branche, produkt, marked, placering i produktionskæden, antal ansatte, ordre-/lagerproducerende og råvarer. De diskuterede forhold er kort opsummeret i nedenstående skema.

To af virksomhederne tilhører samme branche, træ- og møbelindustrien. Virksomhederne producerer henholdsvis ligkister og spånplader. Begge virksomheder producerer til lager.

Til ligkisteproduktionen anvendes færdigforarbejdede papirbelagte spånplader eller ege- og fyrrebrædder, der tilskæres, samles, limes og males/lakeres. Virksomheden er en slutproducent og sælger til det danske marked. Virksomheden beskæftiger 5 personer i produktionen fire dage om ugen og 2 i administrationen.

Spånpladevirksomheden er en del af en koncern og fremstiller spånplader af træspåner, træflis og rundtræ fra overskudstræ fra skove eller industrielt affaldstræ. Træspånerne tørres, males, belimes og strøs ud, hvorefter de presses til spånplader. Virksomheden er leverandør til forskellige aftagere, der videreforarbejder spånpladerne til f.eks. køkkenelementer og skabe. Virksomheden sælger til det danske (primært) og det vesteuropæiske marked blandt andet Sverige og Tyskland. Der er beskæftiget ca. 40 ufaglærte og 40-50 faglærte medarbejdere (elektrikere, smede mv.) i skiftehold samt ca. 80 funktionærer. Funktionærerne dækker også andre af koncernens virksomheder. Virksomheden kan betegnes som både slutproducent og leverandør, da virksomheden producerer spånplader til videreforarbejdning samt spånplader til direkte salg.

Den tredje virksomhed tilhører tekstilindustrien og ordreproducerer tøj af strikkede bomuldstekstiler. Virksomheden eksporterer sine produkter primært til England og Tyskland. Tekstilvirksomheden varetager en række funktioner som design og graduering, tilskæring, administration, kontrolfunktioner mv., der har til formål at færdiggøre produktet til salg. Resten af tilvirkningen (spinding, strikning, farvning mv.) foregår hos leverandører. Virksomheden er en slutproducent med ca. 80 ansatte.

Den fjerde virksomhed tilhører papirindustrien og er en del af en større svensk koncern. Denne virksomhed producerer forskellige finpapirprodukter som f.eks. kopipapir, avispapir og omslag til bøger. Den producerer både til lager og efter ordre alt efter hvilket produkt, der er tale om. Virksomheden sælger sine produkter på det nordiske og vesteuropæiske marked. Fremstillingen af papir fra skovbrug over fremstilling af papirmasse (pulp) til det færdige papirprodukt varetages i stor udstrækning af virksomheden selv. Produktionen foregår i skift og der er ca. 580 medarbejdere beskæftiget i produktionen. Ca. 800 er beskæftiget i administrations- og servicefunktioner. Virksomheden kan betegnes som både slutproducent og leverandør, da virksomheden producerer pulp og papir til videreforarbejdning samt produkter til direkte salg.

Nedenstående skema opsummerer præsentationen af de fire virksomheder.

Præsentation af de fire virksomheder

Kvalitets- og miljøstyringssystemer præsenteres ofte efter en tredelt struktur. Styresystemet bliver således inddelt i tre niveauer: det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau.

Det strategiske niveau omfatter beskrivelser af virksomhedens overordnede miljøaktiviteter som eksempelvis miljøpolitik, miljømålsætning, ansvarsfordeling mv. Dette beskrives i afsnit 3.3.1.

De taktiske og operationelle niveauer omfatter typisk "udførende" miljøaktiviteter. Det taktiske niveau omfatter aktiviteter som procedurebeskrivelser og handlingplaner, og det operationelle niveau omfatter blandt andet miljømæssige instruktioner og forskrifter. Det taktiske og det operationelle beskrives under ét i afsnittet om virksomhedernes udførende miljøaktiviteter (afsnit 3.3.2), idet det operationelle niveau ikke er detaljeret undersøgt.

Ud over de tre niveauer har virksomhederne en række eksterne miljøaktiviteter, der henvender sig til offentligheden, myndigheder mv. Disse eksterne aktiviteter beskrives i afsnit 3.3.3. Endelig beskrives i afsnit 3.3.4, hvorledes virksomhederne inddrager arbejdsmiljø i deres miljøarbejde.

To af de interviewede virksomheder har indført et miljøstyringssystem. Den ene virksomhed er registreret efter EMAS-forordningen. Den anden virksomhed er BS 7750 certificeret og forventer i nær fremtid at blive registreret efter EMAS-forordningen.

De to andre virksomheder har indført elementer af miljøstyring. Hvilke elementer virksomhederne har indført afhænger af virksomhedens aktuelle behov og miljøprioriteringer. Den ene virksomhed påtænker at opbygge et certificerbart miljøstyringssystem, der lever op til BS 7750. Den anden virksomhed arbejder på, at opbygge et miljøstyringssystem, der lever op til ISO 14001 og/eller EMAS.

To af virksomhederne har certificerede kvalitetsstyringssystemer, der lever op til ISO 9001. Begge virksomheder planlægger at integrere et kommende miljøstyringssystem med det eksisterende kvalitetsstyringssystem. Den ene virksomhed har på nuværende tidspunkt indarbejdet miljøstyringselementer, arbejdsmiljøforhold samt opfyldelse af miljømærkekriterier i virksomhedens kvalitetshåndbog.

To virksomheder har som en strategisk satsning valgt at søge miljømærke til sine produkter. Dette er beskrevet yderligere i afsnit 3.2.3 om eksterne aktiviteter.

Alle de interviewede virksomheder har udarbejdet skriftlige miljøpolitikker og opstillet miljømæssige målsætninger. To af virksomhederne har indarbejdet livscyklustankegangen i miljøpolitikken. Den ene virksomhed har planer om at anvende livscyklusvurderinger aktivt i forbindelse med produktvurderinger. Den anden virksomhed anvender livscyklustankegangen som udgangspunkt for virksomhedens miljøarbejde blandt andet miljømærket og har erklæret, at virksomhedens miljøpolitik skal gælde for hele produktets livsforløb.

Tre af virksomhederne har foretaget miljørevision, hvor virksomheden udarbejder en systematisk opgørelse af virksomhedens miljøforhold kombineret med en løbende planlægning og udførelse af miljøforbedrende aktiviteter. Miljørevision er en tilbagevendende periodisk begivenhed.

Nedenstående skema giver en oversigt over virksomhedernes overordnede miljøaktiviteter.

Virksomhedernes overordnede miljøaktiviteter

Tre af de interviewede virksomheder har foretaget systematisk miljøgennemgang for på den måde at skabe et overblik over virksomhedens samlede ressourceforbrug og emissioner/udledninger. Til dette formål har virksomhederne oprettet miljødatabaser, hvor relevante data samles.

To af de interviewede virksomheder har arbejdet med massebalancer. Gennem massebalancer kvantificeres ressourceforbrug og emissioner, og der opstilles et input/output regnskab, hvor det kontrolleres, at der kommer lige så mange ressourcer og råstoffer ind i virksomheden som der kommer ud. Begge virksomheder gav dog udtryk for, at det er vanskeligt at få balancen til at stemme dels fordi der kan være usikkerheder på måleresultaterne, og dels fordi der skal måles mange steder i produktionsflowet.

Alle virksomheder benytter sig i videst muligt omfang af eksisterende måleresultater/-programmer eventuelt suppleret med udvidede målinger som dokumentation for overholdelse af målene i EMAS og kravene i miljømærkekriterierne. For en af virksomhederne har der været overensstemmelse i typen af krav til dokumentation for overholdelse af miljømærkekriterierne og miljølovgivningen (der er blevet bedt om udførelse af de samme tests). Virksomheden har således i høj grad kunne benytte samme måledata og testresultater som dokumentation for overholdelse af både miljømærkekriterier og miljølovgivning.

Alle virksomhederne får ligeledes foretaget målinger af deres emissioner og drift med henblik på at dokumentere, at virksomheden overholder miljølovgivningen. To af virksomhederne har benyttet sig af Bedrift Sundhedstjenesten (BST) til at foretage målinger og beregninger. En af virksomhederne har benyttet sig af Arbejdstilsynet (At) og Teknologisk Informations Center (TIC) i forbindelse med miljøspørgsmål.

De to virksomheder, der har certificerede miljøstyringssystemer, har udarbejdet skriftlige procedurer for, hvordan miljøforholdene planlægges og miljøindsatsen prioriteres. Disse skriftlige procedurer lever op til kravene i EMAS. Den ene virksomhed har indarbejdet miljømærkekriterier i procedurerne.

De to andre virksomheder har udarbejdet procedurer for visse miljøstyringselementer. Begge virksomheder har udarbejdet procedurer alt efter behov og prioriteringer. Den ene virksomhed har i første omgang indført miljøstyringselementer, der har været relevante i forhold til at dokumentere overholdelse af miljømærkekriterier, eksempelvis kemikaliestyring, affaldsplaner, dataindsamling og -systematisering, organisations- og ansvarsfordeling. Den anden virksomhed har udarbejdet enkelte instruktioner, opstillet målbare mål for sikkerhed og er ved at opbygge et registreringssystem af ressourceforbrug og emissioner.

Alle de interviewede virksomheder foretager både løbende registreringer i produktionsflowet med henblik på at styre driften, samt kvalitetskontrol og slutkontrol af det færdig produkt for at teste produktet for fejl mv.

For en af de interviewede virksomheder testes slutproduktet for almene brugsegenskaber, i henhold til eksisterende standarder (farve, lageregenskaber mv.) med henblik på at dokumentere, at produktet opfylder miljømærkekriterier. Den pågældende virksomhed har et par gange oplevet, at aftagere har stillet krav til slutproduktet, der ligger ud over miljømærkekriterier.

Alle de interviewede virksomheder har bedt sine leverandører frembringe ønskede data. Virksomhederne indhenter på den måde specifikke data om de stoffer og materialer, der indgår i fremstillingen af virksomhedens slutprodukt. For alle de interviewede virksomheder indgik leverandørdata baseret på blandt andet standardiserede tests som en del af virksomhedens datagrundlag, og supplerer således virksomhedens egne data.

For nogle af de interviewede virksomheder systematiseres leverandørdata gennem leverandørregistre eller indkøbskataloger. En af virksomhederne har opbygget et system, der tager udgangspunkt i (EDB-baserede) indkøbskataloger. Gennem indkøbskatalogerne stilles en række miljøkrav til leverandørernes miljøpræstationer af både ledelsesorienteret som produkt- og procesorienteret karakter. De ledelsesorienterede krav til leverandøren omfatter oplysninger om leverandørens overordnede miljøaktiviteter som f.eks. miljøstyring. De produktorienterede krav virksomheden stiller til leverandørerne, omfatter blandt andet beskrivelse af produktets råvare og hjælpestoffer samt indholdstoffer (f.eks. ingen tungmetaller). Procesorienterede krav til leverandørerne omfatter oplysninger om leverandørernes ressourceforbrug og emissioner. Virksomheden arbejder på at udvide leverandørregistreringssystemet til også at omfatte løbende leverandørevalueringer, hvor den enkelte leverandør evalueres i forhold til krav og kriterier, der er defineret af virksomheden. Tanken er, at systemet skal kunne generere data til brug for dokumentation af eksempelvis overholdelse af miljømærkekriterier.

To af virksomhederne stiller også miljøkrav ved indkøb af nye anlæg, hvor der lægges vægt på, at anlægget uden problemer kan opfylde gældende og (eventuelt) kommende miljøkrav for det ydre og indre miljø.

Alle virksomhederne har udarbejdet miljøinstruktioner til medarbejdere. En virksomhed har endvidere udarbejdet miljøinstruktioner til leverandørerne, som kan anvendes i forbindelse med miljøstyring og miljømærkning.

Alle virksomhederne har afsat ressource til miljømæssige uddannelser og kurser for medarbejderne, der omfatter blandt andet miljømæssige introduktionskurser og løbende miljøkurser. En virksomhed har udarbejdet et uddannelsesprogram og et registreringssystem, hvor alle medarbejderes kurser mv. registreres. En anden virksomhed har indført et system til strategisk udvikling af medarbejderne, der omfatter udviklingssamtaler.

En af de interviewede virksomheder benytter sig af allokeringsregler ved dokumentation af miljømærkede produkter. Specifikke produkters miljømæssige bidrag opgøres ved hjælp af allokeringsregler. Virksomheden benytter sig endvidere af specifikke målinger ved de produktionslinier, hvor det pågældende produkt produceres. Råvarer og hjælpestoffer som benyttes til fremstilling af produktet mærkes særskilt og forbrug kan registreres.

Nedenstående skema giver en oversigt over virksomhedernes "udførende" miljøaktiviteter.