Punktkilder 1998

3. Renseanlæg

3.1 Resultater
3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau
3.1.2 Tilledning til renseanlæggene
3.1.3 Antal prøver og analyser
3.1.4 Afløbskrav og afløbskvalitet
3.1.5 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen
3.1.6 Samlet udledning fra renseanlæg
3.1.7 Renseeffektivitet
3.1.8 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
3.1.9 Tilsyn med renseanlæg
3.2 Diskussion

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af de sidste 10 års overvågning viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data for renseniveau, kapacitet og belastning samt, på så godt som muligt et grundlag, belastningens fordeling mellem husholdning og industri.

For de udledte mængder indberettes mængder af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor, samt en skøn for hvor stor en del af det indkomne vand der repræsentere indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre der er udlederkrav til, indberettes krav, afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen.

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på de 36 udvalgte renseanlæg, hvor der måles to gange for hvert anlæg i perioden 1998 til 2003. I 1998 er der indberettet data om miljøfremmede stoffer og tungmetaller på fire anlæg.

3.1 Resultater

Udledningen i 1998 er opgjort til 3525 ton organisk stof målt som BI₅, 5166 ton kvælstof og 601 ton fosfor. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne og frem til 1998, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 74% og 90%.

3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 10 år, fremgår af tabel 3.1. Af de indberettede 1190 kommunale renseanlæg i 1998, er der medtaget indberettet data for 9 vandværker, havledninger mv.

Tabel 3.1
Antallet af kommunale og private renseanlæg i de sidste 10 år.

Som det fremgår, er antallet af renseanlæg konstant faldende. Udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg.

Det fremgår af tabellen, at der fra 1997 til 1998 er et fald i antallet af renseanlæg på 83 anlæg. Det faktiske antal renseanlæg, som er blevet nedlagt fra 1997 til 1998 er imidlertid lidt større, idet der samtidig er tilkommet enkelte nye anlæg.

Spildevandsrensningen foregår på mange små og få store renseanlæg. I tabel 3.2 er vist størrelsesfordelingen af samtlige anlæg.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 3.2
Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 1998.

For hvert renseanlæg er der oplysninger om den nuværende og det fremtidige renseniveau. Den nuværende rensemetode gælder for 1998, mens den fremtidige rensemetode er det planlagte renseniveau en gang i fremtiden.

Der er benyttet 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne i 1998.

For at kunne lave overskuelige oversigter er renseniveaukoderne slået sammen i grupper. Der anvendes dels en delvis reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 16, dels en meget reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 7. I nogle af oversigtstabellerne er der anvendt 7 koder, mens der i andre er anvendt 16 koder.

De anvendte rensekoder, den tilsvarende delvis reducerede rensekode, den meget reducerede rensekode samt antallet af renseanlæg og den tilhørende vandmængde i % af total fremgår af bilag 1.1.

I bilag 1.1 er der ikke medtaget data for nedsivnings anlæg. Der er i dag registreret 137 anlæg større end 30 PE, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 28 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 32.200 PE.

I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg og vandmængden i % fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte amter. Tilsvarende oversigter er i bilag 1.2.b og bilag 1.2.d vist for de private renseanlæg alene.

Det fremgår af oversigterne, at der i 1998 var 268 renseanlæg af typen MBNDK i den meget reduceret rensekode. Det vil sige renseanlæg dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor. Disse 264 renseanlæg behandlede 84% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

2 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmængde, havde i 1998 ingen form for rensningsforanstaltninger.

De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at der er 285 private renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg, og den samlede spildevandsmængde disse anlæg behandler udgør på landsplan under 2% af den samlede spildevandsmængde.

3.1.2 Tilledning til renseanlæggene

For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og/eller et tal for belastningen udtrykt i PE. Kapaciteten er renseanlæggets faktiske stofkapacitet for organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI₅/døgn. For 1998 er der tillige indsamlet data for anlæggenes industribelastning, skøn for mængden af indsivnings- eller udsivningsvand samt mængderne af NPO i tilløbet.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet udfra sammenhørende tilløbsmålinger af BI₅ og vandmængdemålinger. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget, at denne svarer til belastningen.

Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede kapacitet i hver amt vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede belastning i 1998 udgør 8,8 mill. PE, og at den samlede kapacitet udgør 12,1 mill. PE. At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastning.

I perioden 1989 til 1998 har belastningen varieret i intervallet 8,2 til 9,4 mill. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsesmetoden, der i vid udstrækning er baseret på et relativt få målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den fysiske kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes.

I 1998 er der indberettet data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene. Amterne har indberettet disse oplysninger på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder fra industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt indberettet data om industribelastning for 416 anlæg, svarende til ca. 40% af anlæggene beregnet ud fra data om belastning.

Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 48% af den samlede belastningen. Dette stemmer overens med de tal som Miljøstyrelsen tidligere har indsamlet. Det er især de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand, dette fremgår af figur 3.1. Figuren viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen i procent.

For 840 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde i m³/døgn. I bilag 1.4 er gennemsnittet beregnet af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn. Det fremgår, at 93% af vandmængden er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 560 l/PE døgn.

Det vægtede gennemsnit er derimod på 243 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE. Ved alle øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er vægtningen foretaget efter vandmængde.

I 1997 var det vægtede gennemsnit 204 l/PE døgn, dermed er vandmængden til renseanlæggene steget i 1998. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning, samtidig kan tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, også være af betydning.

Som PE-tal er der anvendt belastningen. I bilag 1.4 indgår således kun renseanlæg, hvor der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde og belastning i PE.

På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde eller en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden udgør 300 liter/PE døgn.

Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 2,2 mill. m³/døgn svarende til 802 mill. m³/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Der er udsving i den samlede udledning fra år til år. I figur 3.2 er vist udledningen i årene 1989 til 1998. I figuren er medtaget den samlede nedbør i de samme år.

Det fremgår af figuren, at variationen i den udledte vandmængde følger årsnedbøren.

På baggrund af opgørelserne i afsnit 5 om de regnvandsbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 105 mill. m³ regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til 0,3 mill. m³/døgn eller ca. 15% af de samlede udledninger.

Vandmængden er beregnet som den del af nedbøren, der når kloaknettet pr. arealenhed (4.430 m³/ha) minus den del, der udledes via overløbsbygværkerne pr. arealenhed (1.267 m³/ha) ganget med det totale fælleskloakerede befæstede areal (34.000 ha). Alle tallene er hentet fra tabellerne i bilag 3.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

I 1998 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 595 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet en skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 29%.

Vandmængden for de anlæg der er indberettet data for indsivning/udsivning, svare til 65% af den samlede vandmængde. Af de 595 anlæg, er der kun tre anlæg hvor der er indberettet, at der samlet over året foregår en udsivning.

Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 10% og 50% hvilket kan ses af tabel 3.3.

I 1998 skulle tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettes for første gang. For lidt over halvdelen af renseanlæggene er disse data indberettet. I tabel 3.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet udfra data om belastningen.

Som det ses af tabellen ligger belastningstallene lidt lavere end på de værdier som blev målt i forbindelse med punktkilderapporten i 1994. (Punktkilder 1993). Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i tabel 3.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt, at konkludere om der reelt er sket en udvikling i PE belastningen, som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi eller rensning ved kilden eller lignende.

Der er ikke udformet opgørelser for organisk stof målt som BI₅ , idet der er indberettet meget få oplysninger om denne parametre.

3.1.3 Antal prøver og analyser

Der er i 1998 udtaget 11.660 afløbsprøver på 1.108 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit ca. 11 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 1998 var 1.190 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 82 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver.

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 3.5, er det mest udbredte, at udtage 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning (<2%) tages mindre end 12 prøver pr. år.

Ikke alle prøver analyseres for samtlige parametre. Tabel 3.6 viser hvor mange analyser, der foreligger af de enkelte parametre. Endvidere er der angivet det antal af renseanlæg som analyserne er fordelt på.

3.1.4 Afløbskrav og afløbskvalitet

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles.

I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 1998 for stofferne organisk stof som COD og BI₅, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maximumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI₅. BI₅ kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI₅ modificeret, analyseres ikke for den del af iltforbruget som skyldes nitrifikation.

Af bilag 1.5 fremgår det, at 72 renseanlæg har kontrollerede COD-krav, hvilket er et fald på 13 anlæg i forhold til 1997. Der er ingen renseanlæg med COD-krav i amterne Vestsjælland, Bornholm og Viborg. Af den samlede vandmængde er 36% omfattet af COD-krav. Faldet i antallet af anlæg med kontrollerede COD-krav skyldes hovedsageligt, at en række amter ved en fejl tidligere har indberettet vejledende krav.

Af bilag 1.6 fremgår det, at selvom der ikke er mange anlæg med COD-krav, så er det en parameter der meget ofte måles. Der foreligger således COD-målinger på 1.028 anlæg i 1998.

Det må forventes, at antallet af renseanlæg med COD-krav de kommende år vil stige, først og fremmest fordi de større renseanlæg fra 1999 skal overholde et nationalt mindstekrav til COD, som følge af EF-direktivet om byspildevand.

Det nationale krav bliver 75 mg/l, og skal kontrolleres efter Dansk Standard (DS 2399 Afløbskontrol). Af bilag 1.6 fremgår det, at den gennemsnitlige afløbskvalitet for COD for biologiske renseanlæg og biologiske renseanlæg med kvælstof- og/eller fosforfjernelse, er bedre end 75 mg/l. Således ligger gennemsnittet for de enkelte anlægstyper typisk i intervallet 30-50 mg/l.

BI₅-krav fastsættes som nævnt enten som umodificeret eller modificeret. Af bilag 1.5 fremgår det, at anvendelse af modificeret BI₅ er mest udbredt. Der er således 884 renseanlæg, som behandler 95% af vandmængden, der har kontrollerede modificerede BI₅-krav, mod 68 renseanlæg, som behandler 6% af vandmængden, der har kontrollerede umodificerede BI₅-krav. Nogle renseanlæg har både et kontrolleret modificeret BI₅-krav og et kontrolleret umodificeret BI₅-krav. Disse anlæg vil altså bliver talt med to gange, hvis man blot lægger de to tabeller sammen. Hvis der tages højde for dette forhold, og altså at anlæg kun indgår med en parameter, så er det 947 anlæg, som behandler 99% af vandmængden, der har et modificeret eller et umodificeret BI₅-krav. I 1998 var der 63 anlæg, hvor der kun er krav til BI₅ umodificeret.

I fagdatacenterrapporten "Punktkilder 1993" (Miljøstyrelsen 1994), blev det opgjort, at modificeret BI₅ udgør ca. 70% af umodificeret BI₅.

Den samlede BI₅-udledning fra alle renseanlæggene er opgjort til ca. 3.525 ton, hvilket er en sum af modificerede og umodificerede BI₅-værdier. Udledningen opgjort som modificeret udgør ca. 3.300 ton BI₅, mens den umodificerede udgør ca. 200 ton BI₅.

Hvis man antager, at modificeret BI₅ udgør 70% af umodificeret BI₅ som gennemsnit, bliver den samlede udledning opgjort som modificeret 3.440 ton BI₅, mens den bliver 5.500 ton opgjort som umodificeret.

Det har altså betydning, hvorvidt opgørelsen er i modificerede eller umodificerede BI₅-værdier. De senere års store reduktion i udledningen af BI₅, kan i en mindre udstrækning forklares ved, at man flere steder er gået fra at anvende umodificeret til at anvende modificeret BI₅.

Af bilag 1.5 fremgår det, at der er 495 renseanlæg med kontrollerede fosforkrav. Disse repræsenterer 95% af den samlede vandmængde, og denne vandmængde blev udledt med en gennemsnitlig koncentration på 1,0 mg/l fosfor. Af bilag 1.6 fremgår det, at der foreligger fosformålinger på 1.043 renseanlæg, og middelværdier og spredninger fordelt på de forskellige renseniveauer er vist.

For kvælstof er der i bilag 1.5 lavet tabeller for såvel helårskrav som sommerkrav. Det fremgår, at der på 273 renseanlæg, som repræsenterer 87% af den samlede vandmængde, er helårskvælstofkrav. Det fremgår dog også, at kvælstofkrav i en vis udstrækning er anvendt på anlæg, hvor der ikke er forudsat en egentlig kvælstofrensning, f.eks. mekanisk-biologiske renseanlæg.

Endvidere er der 26 renseanlæg, hvor der er et kvælstofkrav, der er gældende i sommerperioden. På nogle af de 26 renseanlæg er der både et helårskrav og et sommerkrav. Sommerkrav til kvælstof er anvendt i amterne København, Frederiksborg, Roskilde, Fyn, Ringkøbing og Nordjylland.

For ammonium/ammoniak er der tabeller for såvel helårskrav, sommerkrav og vinterkrav. For renseanlæg, hvor der er fastsat sommerkrav, er der som regel ingen helårskrav og omvendt. Derimod er der for de fleste anlæg med sommerkrav også fastsat vinterkrav.

Suspenderet stof er den parameter som er gældende for de fleste anlæg, i alt 978 anlæg, repræsenterende 80% af den samlede vandmængde.

For så vidt angår bundfældelige stoffer (BS), er flere amter ophørt med at anvende denne parameter som bindende kravværdi.

Udover de allerede nævnte krav stilles der ofte krav til iltindholdet. Kravet fastsættes enten som en iltkoncentration eller en procentvis mætning. Iltkrav fastsættes som regel som krav, der aldrig må overskrides. Oplysninger om gennemsnit er derfor uinteressant.

Endelig er der til mange renseanlæg krav om pH og temperatur. Enkelt oplysninger om disse krav og målinger indhentes imidlertid ikke i forbindelse med overvågningsprogrammet. Der er dog i 1998 indsamlet data for hvorvidt alle bindende krav til det enkelte anlæg er overholdt.

Det er ikke alle renseanlæg hvor der er indberettet data for, hvorvidt alle bindende krav er overholdt. I 1998 er der således kun indberette disse data for 891 renseanlæg. Af disse 891 renseanlæg, har 762 overholdt alle krav, mens 123 ikke har overholdt én eller flere parametre.

3.1.5 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

277 renseanlæg var i 1998 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.

Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 277 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse 277 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

I bilag 1.7a er der for hvert af de 277 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I bilag 1.7b viser for hvert anlæg data for udledningen, renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI₅, kvælstof og fosfor kravværdier og gennemsnit af målinger. For BI₅-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof også angivet eventuelle sommerværdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser.

Af de 277 renseanlæg var der i 1998 243 renseanlæg med BI₅-krav på 15 mg/l eller derunder. Kun et anlæg overholdt ikke den stillede kravværdi. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsresultater for BI₅ for disse anlæg er vist i figur 3.3. Der er primært brugt værdier for modificeret BI₅, hvis sådanne ikke foreligger er der anvendt umodificeret.

Det kan bl.a. aflæses af figuren, at ca. 220 renseanlæg havde en gennemsnitlig afløbskvalitet for BI₅ på 5 mg/l eller derunder.

276 renseanlæg havde i 1998 fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der kun et anlæg overholdt ikke kravværdien. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse anlæg er vist i figur 3.4.

Det kan bl.a. læses af figuren, at omkring halvdelen af anlæggene har et lavere end Vandmiljøplanens krav på 1,5 mg/l.

For kvælstof var der i 1998 215 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse 215 renseanlæg fremgår af figur 3.5. I figuren, er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav, angivet med et kryds.

3.1.6 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledningen i 1998 er opgjort til 3.525 ton organisk stof målt som BI₅, 5.166 ton kvælstof, 601 ton fosfor og 802 mio. m³ spildevand.

I forhold til udledningen 1997, er udledningen for organisk stof og kvælstof steget med henholdsvis 2% og 6%. Samtidig er vandmængden, som følge af meget regn, steget med 26% i forhold til 1997. Stigningen i udledning af organisk stof og kvælstof, må i høj grad tilskrives stigningen i vandmængde, idet renseeffektiviteten for disse parametre, er afhængig af den hydrauliske belastning på anlæggene.

Udledningen af fosfor er faldet med 10% i forhold til 1997. At udledningen af fosfor er faldet, mens kvælstof og organisk stof er steget, skyldes at 98% af spildevand renses for fosfor ved kemisk fældning. Kemisk fældning er ikke i så høj grad er afhængig af den hydrauliske belastning til anlægget.

I figur 3.6 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 1998 og endelig udledningen som den er prognosticeret til at blive, når Vandmiljøplanen er fuldt gennemført. Udledningen før Vandmiljøplanen er nærmere betegnet 1984. Der er imidlertid ikke anvendt NPO-redegørelsens tal, idet det allerede med resultaterne af overvågningsprogrammets første år, 1989 kunne konstateres, at opgørelserne i NPO-redegørelsen var overestimerede. I Miljøstyrelsens redegørelse nr. 1 fra 1990 : "Vandmiljø -90" er tallene derfor justeret, og det er disse justerede tal, der er anvendt her.

Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 1998, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 74% og 90%.

Se figurer her

3.1.7 Renseeffektivitet

I 1998 er der indberettet data om tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg er disse data sammenholdt med data for udledning, således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad kan forklares med, at der er benyttet erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene.

Figur 3.7 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet denne parameter er indberettet flere data end for BI₅. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI₅ (mod), er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD.

Det fremgår af figur 3.7 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK, ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 84% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet, fjernelse af kvælstof er dog relativt høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg.

3.1.8 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

I 1998 er der målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller på 4 udvalgte renseanlæg. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterer ca. 10% af den samlede spildevandsmængde i Danmark. Renseanlæg Lynetten i København er Danmarks største renseanlæg og er belastningsmæssigt typisk for større bysamfund. Lundtofte renseanlæg i Lyngby-Tårbæk og Tårnby renseanlæg er begge middelstore renseanlæg og er belastet med ca. 20% industrispildevand. Grindsted renseanlæg er et lavt belastet anlæg med en middelstor industribelastning.

Alle 4 anlæg er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og renser generelt spildevandet bedre end de stillede krav. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark. Anlæggene må dog forudses, at være mere industribelastet end gennemsnittet.

Tabel 3.7 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for de fire renseanlæg, hvor der er målt i 1998.

Det ses af tabel 3.7, at spredning, for langt de fleste stoffer, er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg. Den store spredning på måleresultaterne er dog også et udtryk for måleusikkerheden. I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 og 1996, ligger de målte værdier for 1998 inden for den samme størrelsesorden.

For tilløbsværdierne er niveauet typisk lidt lavere end de tidligere målte værdier, mens udløbsværdierne for enkelte stoffer er lidt højere end tidligere målte værdier. Dette er mere et udtryk for en karakteristik af de 4 anlæg, der er målt på i 1998, end at der er tale om generelle stigninger eller fald i niveauet for spildevandets indhold af disse stoffer.

Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Tabel 3.8 viser værdier for udledte mængder af tungmetaller for alle renseanlæg. Værdierne er fremkommet ved at overføre resultaterne fra de 4 renseanlæg, som der i 1998 er målt på, til samtlige renseanlæg. Disse data er derefter sammenholdt med data fra "Vandmiljø-94", og på denne baggrund er de samlede udledte mængder estimeret. De udledte mængder repræsenterer således data fra begge undersøgelser.

De beregnede udledninger af tungmetaller er forbundet med meget stor usikkerhed, men giver efter Miljøstyrelsens holdning et indtryk af udledningernes størrelsesorden.

Konkret er den samlede udledning beregnet ved at tage gennemsnittet for de målte udløbskoncentrationer og multiplicere med den samlede spildevandsmængde for alle renseanlæg i 1998.

En anden metode at estimere den samlede udledning kunne være at tage udgangspunkt i mængden af tungmetal udledt pr. PE for de fire renseanlæg, og derefter multiplicere med det samlede antal PE tilsluttet alle renseanlæg. En sådan beregning viser, at de udledte mængder i 1998 ville ligge 10-40% lavere end beregningerne gennemført på basis af vandmængde. Det vurderes derfor, at tallene vist i tabel 3.8 er overestimeret i forhold til den reelle udledning af tungmetaller.

Sammenlignes data for udledningen i 1994 med 1998 er udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden. For arsen, cadmium, kviksølv, chrom og nikkel er de beregnede udledninger lavere end i 1994, mens udledningerne af zink, bly og kobber er højere end i 1994. Dette er mere et udtryk for en karakteristik af de 4 anlæg, der er målt på i 1998, end at der er tale om generelle stigninger eller fald i niveauet for de udledte mængder af disse stoffer.

I 1998 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslammet fra de 4 udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i 1998, svarer til ca. 10% af den samlede mængde slam i Danmark. Af denne målte mængde udbringes ca. 20% på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord, hvilket betyder at det målte slam i 1998 repræsentere en stor del af det slam, der ikke bringes på landbrugsjord.

Tabel 3.9 viser middelværdier og spredning for indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slam fra de fire renseanlæg, hvor der er målt i 1998.

Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Data for 1997 er sammenfattet i Miljøprojekt nr. 473 fra 1999, Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 1997. Sammenlignes tallene i tabel 3.9 med data fra denne rapport ligger de målte værdier for tungmetaller i samme størrelsesorden. Værdierne for cadmium og bly er dog lidt højere end de målte værdier i 1997.

De data der er vist i tabel 3.9 viser middelværdier for tungmetallerne samt for sumparametrene AOX og TOC. I måleprogrammet for slam for 1998 indgik desuden analyser af dioxiner og furaner, polychlorerede biphenyler (PCB), PAH’ere, alkylphenol forbindelser samt blødgøreren DEHP.

I måleprogrammet for slam måles for 18 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. I 1998 er der rapporteret data for disse parametre for et anlæg. Disse data for dette anlæg viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau. (Miljøstyrelsen 1996)

I 1998 er der rapporteret data for PCB i slam for to renseanlæg. Resultaterne viser, at summen af PCB ligger i området fra 20 og 50 m g/kg TS. Der måles for i alt 10 forskellige congener, som hver især indrapporteres selvstændigt. De congener, der med 1998 rapporteringen optræder i niveauer højere end detektionsgrænsen, er PCB # 101, PCB # 138 og PCB # 153.

I måleprogrammet for slam analyseres for nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1-2 ethoxygrupper (mono- og diethoxylater). I 1998 er der rapporteret data for i alt tre renseanlæg, hvoraf et anlæg dog kun har rapporteret summen af disse parametre. Resultaterne fra disse anlæg viser at summer af nonylphenoler og nonylphenolethoxylater (NPE) ligger fra 5 - 20 mg/kg TS, hvoraf nonylphenol udgør mellem 10% og 20%.

Data for summen af NPE stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999)

I måleprogrammet skal der måles for DEHP (di(2-ethylhexyl)phthalat) i slam. Der er rapporteret data for et anlæg for dette stof. Det målte på dette anlæg ligger på niveau med de værdier Miljøstyrelsen rapporterede for indholdet i slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999).

Polyaromatiske kulbrinter (PAH)

I måleprogrammet skal der måles for 9 polyaromatiske kulbrinter, som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for tre anlæg, hvoraf et anlæg kun har rapporteret summen af disse 9 PAH’ere. Resultaterne fra disse anlæg viser, at summer af PAH’ere ligger i områder fra 1,3 - 2,1 mg/kg TS, hvilket stemmer godt overens med de data som Miljøstyrelsen indsamlede for slam i 1997. (Miljøstyrelsen 1999).

De stoffer som udgør den største del af summen, er pyren og benzflouranthener (b+j+k). Disse udgør hver over 20% af den samlede sum. Stofferne acenaphthen og fluoren ligger under 2% af den samlede sum af PAH’ere.

3.1.9 Tilsyn med renseanlæg

Udover de oplysninger om tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fået en række supplerende oplysninger fra amterne til brug for udarbejdelse af den særlige tilsynsredegørelse.

Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data indhentet fra overvågningsprogrammet.

Dataindberetningen

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

Recipientpåvirkning

Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1. En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
2. En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
3. En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. Ingen påvirkning.

Håndhævelse

I indberetningen er ydermere skelnet mellem fem typer for håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 1998 og anlæg, der skal nedlægges i 1999. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves.

Der er i alt registreret 1.190 kommunale renseanlæg, og i 1998 har amterne gennemført 2.728 tilsynsbesøg på 1.135 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2,4 gange om året.

Amterne har i alt udtaget 1.294 indløbsprøver og 2.615 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,1 indløbsprøve og 2,3 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Kommunernes egenkontrol

Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver er ca. 13.000.

Kontrolberegning

Af de 1.190 kommunale renseanlæg er der på de 1.046 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at 171 anlæg overskridelser et eller flere krav, svarende til 14% af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 16% af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1998), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregning, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Af figur 3.8 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.

Overskridelser

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er i 1998 faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 16 %.

Figur 3.9 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1998 for hele landet.

Som det fremgår af figur 3.9, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste fem år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser, er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-98.

Recipientpåvirkning

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1. 2 % (3 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
2. 3 % (5 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
3. 45 % (77 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
4. 32 % (55 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 140 af de 171 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipient effekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene.

Håndhævelse

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

Der er i alt sket 146 håndhævelser i form af henstilling, påbud, ind-skærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 25 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien "Andet". I nedenstående figur 3.10 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis.

I 1998 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte:

• 69 anlæg (40 %) har fået henstillinger
• 5 anlæg (3 %) har fået påbud
• 39 anlæg (23 %) har fået indskærpelser
• 31 anlæg (18 %) har fået retlige lovliggørelser
• 2 anlæg (1 %) er politianmeldt
• 25 anlæg (15 %) er kommenteret svarende til kategorien "Andet".

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

Kravoverholdelse

Som det fremgår af ovenstående, har 171 kommunale renseanlæg i 1998 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 171 anlæg har 89 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 82 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1998 og ikke i 1997. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af tabel 3.10 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1998.

Som det fremgår af tabel 3.10, er der 55 anlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i tre år i træk eller mere.

3.2 Diskussion

Antal anlæg

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 1998 var 1.475.

Rensning

I 1998 blev 84% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og forfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var der i 1989 var det kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet.

Udledning i 1998

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1998 opgjort til 3.565 ton organisk stof målt som BI₅, 5.166 ton kvælstof og 601 ton fosfor. I forhold til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 74% (N) og 90% (P).

Udledningen af organisk stof og kvælstof er steget

I forhold til udledningen 1997, er udledningen for organisk stof og kvælstof steget med henholdsvis 2% og 6%. Samtidig er vandmængden, som følge af meget regn, steget med 26% i forhold til 1997. Stigningen i udledning af organisk stof og kvælstof, må i høj grad tilskrives stigningen i vandmængde, idet renseeffektiviteten for disse parametre, er i høj grad afhængig af den hydrauliske belastning på anlæggene.

Udledningen af fosfor er faldet

Udledningen af fosfor er faldet med 10% i forhold til 1997. At udledningen af fosfor er faldet, mens kvælstof og organisk stof er steget, skyldes at 98% af spildevand renses for fosfor ved kemisk fældning. Kemisk fældning er ikke i så høj grad er afhængig af den hydrauliske belastning til anlægget.

Tilsyn

Tilsynet med de kommunale renseanlæg viser, at der er 171 renseanlæg der ikke overholder deres udledningstilladelser (16% af anlæggene). Der er et stor antal anlæg der flere år i træk overskrider udledningstilladelsen. Således har 55 anlæg overskredet deres udledningstilladelse i 3 år i træk eller mere. Af disse 55 anlæg har 21 anlæg overskredet i 5 år i træk eller mere.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

For de miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der målt på fire renseanlæg. Disse data viser at udledningen af de fleste tungmetaller i samme størrelsesorden som de undersøgelser Miljøstyrelsen tidligere har foretaget.

Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.