Punktkilder 1998

4. Særskilte industrielle udledninger

4.1 Resultater
4.1.1 Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen
4.1.2 Spildevandsmængder
4.1.3 Organisk stof - BI₅ og COD
4.1.4 Næringssalte - kvælstof og fosfor
4.1.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
4.2 Diskussion

Opgørelsen over særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder, som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse.

Undtaget fra opgørelsen er dog udledninger fra virksomheder mv., som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand.

Opgørelsen er baseret på amternes indberetning om den samlede udledning i 1998 af vandmængde, kvælstof, fosfor, BI₅, COD, tungmetaller og miljøfremmede stoffer og, såfremt sådanne oplysninger har været tilgængelige, om gennemsnitlige udledningskoncentrationer. Miljøstyrelsen har i nogle tilfælde, hvor der ikke var indberettet oplysninger om udledning af COD, ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI₅.

4.1 Resultater

Opgørelsen omfatter i alt 109 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet. Af disse virksomheder udleder i alt 87 kvælstof, fosfor og/eller organisk stof (Bilag 2.3). For 54 af virksomhederne har amterne oplyst, at der udledes tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Virksomheder i Vestsjællands, Bornholms, Viborg eller Nordjyllands amter med eventuel udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er på grund af manglende oplysninger ikke indregnet i denne opgørelse.

Særskilte industrielle udledninger skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg, som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999).

4.1.1 Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen

En oversigt over virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen findes i tabel 4.1. I tabellen er endvidere angivet den anvendte rensemetode og vandområdet, hvortil det rensede spildevand udledes. For fem af virksomhederne udledes dog urenset spildevand. Udvikling og status i henseende til anvendelse af bedste tilgængelige teknik mv. er for de enkelte virksomheder følgende:

Københavns Lufthavn Kastrup. Indtil 1995 blev der udelukkende anvendt urea som afisningsmiddel. I 1996 påbegyndtes en delvis substitution med kaliumacetat, som derefter har udgjort en stigende andel af den samlede

U: urenset
M: mekanisk (= bundfældningsbassin, bassinanlæg, septiktank o.l.)
B: biologisk
K: kemisk fosforfjernelse
N: nitrifikation
ND: kvælstoffjernelse

mængde afisningsmiddel - i 1998 således 63 %. Det forventes på sigt, at andelen når op på 75 % (Københavns Amt,1999).

Copenhagen Pectin A/S. Virksomhedens eksisterende forrenseanlæg blev udbygget i 1990-91. Der er siden udført mindre forbedringer og etableret en ekstra bundfældningstank. En efterklaringstank blev forbedret i slutningen af 1996. Virksomheden har i sidste del af 1998 iværksat en handlingsplan for at forbedre renseanlæggets afløbskvalitet (Roskilde Amt, 1999).

Junckers Industrier. Virksomheden etablerede biologisk renseanlæg i 1993. Anlægget er løbende forbedret siden ibrugtagningen som følge af en række uforudsete tekniske og driftsmæssige problemer, som medførte betydelige lugtgener. Svovlfjernelses- og svovlgenvindingsanlægget blev udskiftet i 1994/95, luftningstanken blev overdækket og forsynet med rensning (scrubber) i 1995, og i 1996 blev iltningskapaciteten forøget. Papirmasseproduktionen ophørte medio 1998, hvorved belastningen af renseanlægget med organisk stof er reduceret med 95 % (Roskilde Amt, 1999).

Sun Chemical A/S. Virksomheden har i 1998 behandlet lidt over halvdelen af processpildevandet på eget renseanlæg. Det øvrige spildevand, herunder en delstrøm med 60-80 % af den samlede kvælstofmængde, blev ledt til Køge-Egnens Renseanlæg. Denne delstrøm er ophørt i slutningen af 1998. Virksomheden planlægger en eventuel udbygning af renseanlægget, så det fremover kan behandle alt spildevandet (Roskilde Amt, 1999).

KAMBAS A.m.b.a. har nedsat sin udledning markant, dels gennem forbedring af det biologiske renseanlæg og dels gennem nedsættelse af belastningen gennem indgreb ved kilden (Vestsjællands Amt, 1999).

Danisco Sugar, Nakskov Sukkerfabrik. Virksomheden har fra 1997 været omfattet af Vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Virksomheden har i september 1998 fået en ny, midlertidig udledningstilladelse gældende til 2002, hvor virksomheden forventes at have udbygget sit renseanlæg med N- og P-fjernelse. Det er hensigten, at erfaringerne fra Nykøbing Sukkerfabrik skal anvendes (Storstrøms Amt, 1999).

Danisco Sugar, Nykøbing Sukkerfabrik. Virksomheden er i gang med at etablere supplerende rensning af roevaskevandet inden roekampagnen i 1999. Renseanlægget forventes at reducere udledningen af organisk stof med op til 95 %. Der vil samtidig ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningen. Virksomheden fik i september 1997 ny midlertidig udledningstilladelse gældende til september 2000 med kravværdier, der er skærpet ca. 30 % for kvælstof og fosfor (Storstrøms Amt, 1999).

Stige Ø Losseplads ophørte med at fungere som affaldsdepot i 1994. Stige Ø Losseplads er etableret uden bundmembran, og der sker udsivning af perkolat fra depotet til recipienten (Fyns Amt, 1999).

Danish Crown, Blans. Virksomheden har gennemført de renseforanstaltninger, som var forudsat som følge af Vandmiljøplanen. Processpildevandet har fra 1990 gennemgået en videregående biologisk spildevandsrensning med næringssaltfjernelse. Sanitært spildevand ledes til offentlige kloak, mens overfladevandet udledes separat (Sønderjyllands Amt, 1999).

Danisco Ingredients, Grindsted, har i 1994 ombygget og forbedret sit aktive slamanlæg og har i samme år ændret sit oxitronanlæg, så det kan fungere som reserveanlæg.

Esbjerg Fiskeindustri A.m.b.a. Virksomheden har en varierende årsproduktion, men har siden 1992 år for år reduceret udledningen pr. bearbejdet ton fisk. En del stor del af reduktionen skyldes, at virksomheden i 1995 etablerede et anlæg til termisk forbrænding. Yderligere ændringer er foretaget i 1997, således at op til 80 % af virksomhedens urene kondensat nu ledes til offentligt renseanlæg (Ribe Amt, 1999).

Royal Greenland Seafood’s spildevand består af vand fra bassiner til opbevaring af fodertomme fisk.

Cheminova Agro A/S. Virksomheden har i 1992 etableret rensning i biologisk/kemisk renseanlæg med simultanfældning. Amtet vurderer, at virksomheden herved opfylder Vandmiljøplanens forudsætninger (Ringkjøbing Amt, 1999).

Thyborøn Andels Fiskeindustri reducerede udledningen i 1997 ved forbedret kontrol og procesoptimering. Delstrømme af urenset spildevand ledes til kommunalt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret i 1998 med skærpede krav til udledningen (Ringkjøbing Amt, 1999).

BASF Health & Nutrition A/S. Spildevandet renses i virksomhedens aktive slamanlæg. Rensemetoden anses af amtet for værende den bedst mulige for dette spildevand. Slammet fra renseanlægget er vurderet som industriaffald og deponeres på kontrolleret losseplads (Århus Amt, 1999).

DAKA A.m.b.a. Spildevand fra produktionen renses i et aktivt slamanlæg. Anlægget blev i 1992 udbygget med en anaerob/aerob procestank. Amtet anser renseanlægget for bedst mulig rensemetode for det pågældende spildevand (Århus Amt, 1999).

Danisco Distillers. Spildevandet renses i biologisk renseanlæg, der af amtet vurderes som bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand (Århus Amt, 1999).

Dansk Salt A/S. Processpildevandet omfatter saltlage, kølevand og spildevand fra kraftcentral. Sanitært spildevand, som tidligere er udledt direkte, ledes nu til kommunalt renseanlæg (Århus Amt, 1999).

Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Udledning af forurenende stoffer er nedbragt gennem tilslutning af særligt belastede delstrømme til offentligt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret i 1999 (Århus Amt, 1999).

Foamtex A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Amtet anser anlægget for bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand. Udledningstilladelsen er revideret i november 1998 (Århus Amt, 1999).

Studstrupværket, A/S Midtkraft, udleder primært kølevand og i mindre omfang spildevand indeholdende NH₃. En væsentlig del af værkets tidligere udledning af NH₃ er afskåret og ledes til kommunalt renseanlæg (Århus Amt, 1999).

Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S. Virksomheden fik i 1996 en ny spildevandstilladelse gældende frem til 2001. Tilladelsen indebærer, at udledningen af næringssalte fortsat skal reduceres. Den største nedbringelse af kvælstofudledningen forventes i 1999, hvor en større spildevandsdelstrøm forventes tilsluttet kommunalt renseanlæg. Indtil da tænkes udledningen nedbragt gennem driftsoptimeringer, indførelse af renere teknologi og bedre styring af produktionsprocessen (Viborg Amt, 1999).

Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a. Udledningen blev i 1989-91 nedbragt især gennem optimering af produktionsudstyret og gennem anvendelse af så friske råvarer som muligt. Det er aftalt med amtet, at kvælstofudledningen inden for de næste 4 år skal nedbringes med 75 % gennem gradvis tilledning af processpildevand til kommunalt renseanlæg (Nordjyllands Amt, 1999).

Erik Taabel Fiskeeksport A/S er overgået til særskilt udledning fra 1995. Virksomheden arbejder på at udvikle en membranrensemetode, der i renseeffektivitet kan sidestilles med, hvad der kan forventes i et biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse (Nordjyllands Amt, 1999).

Havfisk A/S er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999).

Launis Rejer er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999).

Nielsen/Launis er overgået til særskilt udledning fra 1994. Virksomheden er i gang med at udarbejde dimensioneringsforudsætninger for etablering og drift af biologisk rensningsanlæg med næringssaltfjernelse. Dette forventes etableret og indkørt inden for de næste par år (Nordjyllands Amt, 1999).

P. Anthonisen er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999).

Rahbæk Filet er overgået til særskilt udledning fra 1995. Der er udarbejdet projektmateriale for etablering af biologisk rensning. Virksomheden har endvidere mulighed for igen at blive tilsluttet kommunalt renseanlæg (Nordjyllands Amt, 1999).

Skagerak Fiskeeksport A/S har procesmæssigt koblet sig på projektet hos Erik Taabel Fiskeeksport A/S. Det forventes at der opnås en endelig afklaring og et dimensioneringsgrundlag inden for det næste år, og at etablering og indkøring kan ske i løbet af det efterfølgende år (Nordjyllands Amt, 1999).

Sæby Fiskeindustri A/S. Virksomheden rensede spildevandet mekanisk-kemisk indtil 1993, hvor der etableredes nyt mekanisk-biologisk rensning med næringssaltfjernelse. Virksomheden forsøger at nedbringe udledningen bl.a. gennem indførelse af ny teknik (Nordjyllands Amt, 1999).

Unifisk 2 er overgået til særskilt udledning fra 1995, men forventes at genindtræde i kloakopland inden udgangen af 1999 efter udbygning af kommunalt renseanlæg i Skagen (Nordjyllands Amt, 1999).

4.1.2 Spildevandsmængder

Den samlede mængde spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1998 ca. 63 mio. m³, hvoraf ca. 43 mio. m³ blev udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (Tabel 4.2). Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i figur 4.1. Den samlede udledte vandmængde toppede i 1991 med en årsudledning på 100 mio. m³ og faldt derefter frem til 1996, hvorefter den har ligget konstant på knap 65 mio. m³ pr. år. Udledningen fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen har gennem perioden ligget nogenlunde konstant på mellem 40 og 45 mio. m³ pr. år, bortset fra årene 1991-92, hvor der blev udledt omkring 56 mio. m³ pr. år.

Udledningerne fra virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen udgjorde i 1989 omkring 37 % af den samlede spildevandsmængde. Andelen er steget gennem perioden og udgjorde således i 1998 omkring 67 % af den samlede udledte vandmængde.

4.1.3 Organisk stof - BI₅ og COD

Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1998 ca. 10.700 ton BI₅, henholdsvis ca. 24.100 ton COD (Tabel 4.3). Heraf udgjorde udledningen fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen ca. 9.100 ton BI₅ henholdsvis ca. 21.300 ton COD. Der er i forhold til den samlede udledning i 1997 tale om en reduktion på 6 % for BI₅ og 23 % for COD.

De største udledere af organisk stof er sukkerindustrien med 61 % af BI₅-udledningen og 40 % af COD-udledningen, fiskemelsindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri med 32 % af BI₅-udledningen og 20 % af COD-udledningen samt papir- og celluloseindustrien med 2 % af BI₅-udledningen og 23 % af COD-udledningen.

Figur 4.2
Udvikling i udledningen af organisk stof (BI₅) fra særskilte industrielle udledere. A) alle virksomheder; B) alle virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen; C) virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen siden 1989.

Udvikling i den samlede BI₅-udledning siden 1989 fremgår af figur 4.2. Den samlede udledning er reduceret jævnt i perioden 1989-96, men synes derefter at have stabiliseret sig omkring 10.000 ton BI₅ pr. år (Figur 4.2 A). Reduktionen i den samlede udledning fra 1989 til 1998 udgør 81 %.

Udvikling for virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen

BI₅-udledningen fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen varierede fra 1989 til 1992 omkring 19.000 ton pr. år og faldt derefter til omkring 6.400 ton i 1996, hvorefter den atter er steget (Figur 4.2 B). Udviklingen afspejler i et vist omfang, at der nu er flere virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen end i 1989. Hvis der derfor alene fokuseres på den del af virksomhederne omfattet af planen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, ses en halvering af udledningen i perioden 1989-91 (Figur 4.2 C). Kurven er derefter fladet ud, og udledningen har været stigende det sidste par år. Reduktionen i udledningen fra 1989 til 1998 udgør for disse virksomheder 67 %, og andelen af den samlede udledning er steget fra 36 til 63 %.

4.1.4 Næringssalte - kvælstof og fosfor

Udledningen af næringssalte fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1998 1.428 ton kvælstof og 124 ton fosfor. Der er hermed tale om et fald i udledningen i forhold til 1997; kvælstofudledningen er således reduceret med 21 % og fosforudledningen med 14 %.

Kvælstofudledningen på 1.428 ton fordelte sig med 1.189 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 239 ton fra øvrige udledere (Tabel 4.4).

De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri, der i 1998 tegnede sig for 46 % af den samlede kvælstofudledning.

Udviklingen siden 1989 er vist i figur 4.3. Den samlede kvælstofudledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 78 % (Figur 4.3 A).

Også for de virksomheder alene, som er omfattet af Vandmiljøplanen, er der sket en reduktion i kvælstofudledningen siden 1989 (Figur 4.3 B), men billedet er ikke så entydigt som for alle virksomhederne under ét, også her bl.a. på grund af, at der har været en tilgang af virksomheder. Det bemærkes, at kvælstofudledningen i 1992 og til dels i 1995 afviger markant fra den ellers faldende tendens i udledningen.

Betragtes de virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, er der generelt sket en reduktion af udledningen gennem perioden. En ekstraordinært stor udledning fra fiskemelsindustrien i 1992 slår dog tydeligt igennem (Figur 4.3 C). Den samlede reduktion gennem perioden 1989-98 udgør 59 %; andelen af den samlede udledning er i samme periode steget fra 32 til 59 %.

Fosforudledningen på 124 ton fordelte sig med 100 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 24 ton fra øvrige udledere (Tabel 4.4). Også hvad angår fosfor er fiskemelindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri de største udledere, i 1998 med 52 % af den samlede udledning.

Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i figur 4.4. Som det fremgår, er udviklingen stort set den samme, hvad enten udledningen opgøres for samtlige udledere (Figur 4.4 A), for alle virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (Figur 4.4 B) eller alene for virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989 (Figur 4.4 C). Det generelle billede er en kraftig reduktion i udledningen frem til midt i 1990’erne, hvorefter udledningen har været nogenlunde stabil. Reduktionen siden 1989 udgør 91 % for alle udledere under ét. For de virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, udgør reduktionen 94 %; udledningen for disse virksomheder er i samme periode nedbragt fra 57 til 39 % af den samlede udledning.

4.1.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

De af amterne indberettede data om mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer udledt til vandområderne i 1998 fra særskilte industrielle udledere er summeret op i tabel 4.5 og tabel 4.6. Oplysninger om udledninger af øvrige stoffer (afisningsmidler, olie mv.) fremgår af tabel 4.7. Da der ikke er indberettet oplysninger om udledningen fra fire af amterne, er de anførte mængder minimumsmængder.

Tungmetallerne og flertallet af de nævnte miljøfremmede stoffer indgår i prøvetagningen under NOVA 2003. For en lang række af stofferne foreligger der imidlertid endnu ikke de nødvendige analysemetoder eller dokumentation for kvaliteten af analyserne. På den baggrund vurderes de angivne stofmængder at være forbundet med en del usikkerhed.

Kviksølv, cadmium og bly

Den samlede udledning af tungmetallerne kviksølv, cadmium og bly udgjorde i 1998 henholdsvis 2,4 kg, 10,1 kg og 66 kg. De største udledere af kviksølv er Cheminova Agro A/S (bekæmpelsesmiddelproduktion) med 1,3 kg (54 % af den samlede udledning) og Stevns Kridtbrud med 0,6 kg (25 %). Fjelstervang Farveri A/S er den største udleder af både cadmium og bly med udledninger på 3,7 kg cadmium (37 %) og 29 kg bly (44 %).

Zink, kobber, nikkel og chrom

Den samlede udledning var for henholdsvis zink 670 kg, kobber 454 kg, nikkel 397 kg og chrom 360 kg. De største udledere for disse metaller er for zink Cheminova Agro A/S og Københavns Lufthavn Kastrup med henholdsvis 163 kg og 149 kg, for kobber Det Danske Stålvalseværk A/S med 149 kg, for nikkel Cheminova Agro A/S og Det Danske Stålvalseværk A/S med henholdsvis med 78 kg og 52 kg og for chrom I/S Vestkrafts flyveaskedepot med 139 kg.

Barium og strontium

Derudover bemærkes i tabel 4.5 især udledninger på 600 kg barium og 44.000 kg strontium. Udlederen er i begge tilfælde Sun Chemical A/S.

Pesticider

For de miljøfremmede stoffer bemærkes en udledning på op til 1,3 kg af hvert af pesticiderne dimethoat, malathion, methyl-parathion og ethyl-parathion. Udlederen er Cheminova Agro A/S.

Organiske halogenforbindelser

En række organiske halogenforbindelser er udledt i betydelige mængder, således i alt 265 kg chlorphenoler, 190 kg aromatiske halogenerede kulbrinter og 30 kg halogenerede alifatiske kulbrinter. Cheminova Agro A/S og Sun Chemical A/S er de største udledere med henholdsvis 377 kg og 60 kg.

Andre stoffer

Blandt andre stoffer, der bør nævnes, er dimethylamin udledt i en mængde af 8.787 kg af Esbjerg Fiskeindustri A/S, phenoler udledt i en samlet mængde af 130 kg med Sun Chemical A/S og Tarconord A/S som de største udledere samt de aromatiske kulbrinter toluen og xylen, som Cheminova Agro A/S har udledt hver i en mængde af 626 kg.

4.2 Diskussion

Spildevandsmængder

Spildevandsmængden udledt fra samtlige særskilte industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring en tredjedel, mens spildevandsmængden fra den del af virksomhederne, som er omfattet af Vandmiljøplanen, gennem samme periode har været nogenlunde konstant (Figur 4.1).

Det samlede antal virksomheder omfattet af opgørelsen er gennem perioden 1989-98 faldet fra omkring 165 til knapt 110, enten fordi virksomhederne er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller fordi de af andre grunde ikke længere udleder spildevand direkte til vandområderne. Dette forhold kan ud fra en gennemsnitsbetragtning forklare omkring to tredjedele af reduktionen i de udledte vandmængder.

VMP-virksomheder

Antallet af virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen er gennem samme periode udvidet fra 21 til nu 32. En fastholdelse af de udledte mængder på trods af det større antal virksomheder svarer til en reduktion i den udledte mængde på omkring en tredjedel "pr. virksomhed". På trods af det umiddelbare indtryk ser det derfor ud som om, at virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen set under ét er i front med hensyn til at reducere spildevandsmængderne.

Organisk stof, BI₅

Reduktionen i udledningen af organisk stof målt som BI₅ siden 1989 er omkring 80 % for alle virksomheder under ét (Figur 4.2). Faldet i antallet af virksomheder, jf. ovenfor, kan alene forklare knap en tredjedel af denne reduktion, således at den reelle reduktion for de tilbageblevne virksomheder er omkring 55 %.

VMP-virksomheder bedre end gennemsnittet

Vandmiljøplan-virksomhederne, for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har til sammenligning i gennemsnit nedbragt udledningen med 67 %, uanset at nogen af virksomhederne ikke fra starten var omfattet af planen. Vandmiljøplanens krav gjaldt konkret nedbringelse af kvælstof- og fosforudledningen, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999), men en reduktion af BI₅-udledningen over gennemsnittet synes altså at være opnået som en positiv sidegevinst.

Øget udledning fra sukkerfabrikker og fiskeindustri

Reduktionen i den samlede BI₅-udledning er sket i perioden frem til 1996, og der er siden da sket en mindre stigning. Stigningen skyldes især, at Nakskov og Nykøbing sukkerfabrikker (Danisco Sugar) samlet har øget udledningen med over 70 % siden 1996, således at de i 1998 bidrog med godt halvdelen af den samlede udledning fra særskilte industrielle udledere. Fabrikkernes BI₅-udledning er set over hele perioden 1989-98 steget med 87 % fra omkring 2.900 ton til 5.400 ton (Bilag 4.3). Fabrikkerne har først fra 1997 været omfattet af Vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Også fiskeindustrien bortset fra fiskemelfabrikkerne har øget udledningen voldsomt siden 1996, og branchen stod i 1998 for knap en fjerdedel af den samlede udledning (Bilag 4.3).

Udviklingen for sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien har således siden 1996 været tilstrækkelig til at overskygge den fortsat positive udvikling hos de fleste øvrige brancher. De pæne resultater, der overordnet er opnået for vandmiljøplan-virksomhederne siden 1989, er således opnået på trods af den negative udvikling hos de to absolut største udledere af organisk stof, Nakskov og Nykøbing sukkerfabrikker.

Kvælstof

Den samlede kvælstofudledning fra særskilte industrielle udledere er gennem perioden 1989-98 reduceret med omkring 80 % (Figur 4.3). En tredjedel af denne faktiske reduktion er opnået ved, at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne. Den reelle reduktion har derfor kun udgjort omkring 55 %, jf. ovenfor.

Bestræbelserne på at få nedbragt kvælstofudledningen viste sig i 1992 omend midlertidigt at kunne kuldkastes af udsving inden for en enkelt branche. For virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen var udledningen dette år den største i hele perioden 1989-98, hvilket alene kan tilskrives fiskemelindustrien, hvis kvælstofudledning i 1992 med 1.800 ton var 50 % større end på noget andet tidspunkt i perioden.

Reduktion gennem krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik

Virksomheder med særskilt udledning omfattet af Vandmiljøplanen blev oprindeligt med bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og senere med spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999) pålagt at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik. De virksomheder, som i dag er omfattet af de nævnte krav, og for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har siden daværende tidspunkt reduceret kvælstofudledningen med 63 %. Sammenholdes dette tal med den reelle reduktion på 55 % for særskilte udledere under ét, ser det alt andet lige ud til, at kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik i sig selv har haft en tydelig omend ikke voldsomt stor effekt på virksomhedernes nedbringelse af kvælstofudledningen.

Fosfor

Fosforudledningen er for alle særskilte industrielle udledere under ét reduceret med godt 90 % siden 1989 (Figur 4.4), svarende til en reel reduktion på omkring 65 %, jf. ovenfor. Som for kvælstofudledningen skete der især en kraftigt reduktion i udledningen fra 1989 til 1990, hvorefter udviklingen har været mere jævn frem til 1998. Over halvdelen af reduktionen fra 1989 til 1990 skyldes en enkelt virksomhed, Cheminova Agro A/S, der reducerede udledningen fra 699 ton til 298 ton.

Markant effekt af krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik

De virksomheder, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanens krav om at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har siden daværende tidspunkt reduceret fosforudledningen med 94 %. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik synes således alt andet lige at have haft en markant effekt, hvad angår begrænsning af fosforudledningen.

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er omfattet af amternes indberetning for 1998, herunder bl.a. kviksølv og cadmium samt chlorphenoler, aromatiske halogenerede kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere vurderes generelt ikke at være kritiske sammenholdt med disse kvalitetskrav.

Opgørelsen af udledningen af stofferne er baseret på oplysninger fra virksomhedernes egenkontrol og fra amternes tilsyn. Indsamling af oplysningerne er således ikke foretaget med henblik på tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen, hverken med hensyn til udledte stoffer eller stofmængder, og der mangler da også oplysninger på dette område fra fire af de fjorten amter.

Der er på denne baggrund uvished om det faktiske indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i særskilte industrielle udledninger, både for så vidt angår den enkelte udledning og set i landsperspektiv. Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA 2003 skal bl.a. bidrage til at belyse problemets omfang. Egenkontrollen og amternes tilsyn vil således fra 2000 blive suppleret med et program for måling af tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 17 udvalgte virksomheder med særskilt udledning.