Punktkilder 1998 6. Spredt bebyggelse6.1
Resultater Overvågningsprogrammet Som en del af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har amterne i samarbejde med kommunerne indberettet data til fastlæggelse af spildevandsbelastningen fra ejendomme uden for kloakopland, dvs. typisk landbrugsejendomme. Indberetningen omfatter spildevand udledt via anlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter (PE). Indberetningen har nu foregået siden 1991. Da der er tale om beregnede udledte mængder, og da der til de indberettede data er knyttet en væsentlig usikkerhed, er det ikke holdbart at tale om egentlige ændringer i udledningen i forhold til foregående år. De ændringer, der kan spores i forhold til tidligere, skal derfor betragtes som udtryk for en forbedret opgørelse med et bedre videngrundlag og som justeringer af tidligere indberettede data. Specielt skal det nævnes, at indberetningen fra og med 1999 er ændret, så det skulle være muligt at få et bedre billede end hidtil af den reelt anvendte rensemetode og den rensegrad, som rensemetoden repræsenterer. Desuden skulle det være muligt at angive en mere præcis angivelse af det anvendte videngrundlag. Det skal bemærkes, at ændringer fra år til år naturligvis også skal ses i relation til faktiske tiltag såsom, at ejendomme enten overgår til kloakeret opland eller får en ændret rensemetode eksempelvis ved en ny spildevandstilladelse. Planlægning For første gang er der med indeværende års indberetning fokuseret på amternes regionplanlægning med hensyn til målsætningerne for vandområderne sammenholdt med forureningen fra ejendomme i det åbne land. Samtidig er der fokuseret på kommunernes spildevandsplaner sammenholdt med regionplanen på dette specifikke område. De indberettede data skal bl.a. anvendes som grundlag for en redegørelse til Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg om de opnåede resultater af Lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. En foreløbig redegørelse skal foreligge med udgangen af 1999. 6.1 ResultaterOplysninger fra kommunerne Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner er omfattet af denne indberetning. Visse kommuner har ikke indberettet data til amterne, hvorfor amterne har forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og øvrige forudsætninger for angivelse af belastningen og dermed også de udledte stofmængder for de pågældende kommuner. Forudsætningerne og principperne for indberetningen er beskrevet i bilag 4.1. En uddybning heraf findes i Teknisk Anvisning for Punktkilder (Miljøstyrelsen, 1999a) og i paradigmaet for normalrapportering 1999, som Miljøstyrelsen har udsendt (Miljøstyrelsen, 1999b). 6.1.1 Videngrundlag Videngrundlag A, B og C Til indberetningen anvendes tre typer videngrundlag (A, B og C). Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder. Videngrundlag B repræsenterer det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet, mens rensemetoderne er skønnet. Endelig repræsenterer videngrundlag C det dårligste grundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. bilag 4.1. Forbedret indberetning Selve indberetningsformen er fra indberetning 1999 forbedret med hensyn til angivelse af, om en ejendom er opgjort som videngrundlag A, B eller C. Det er således muligt at skabe et væsentligt bedre billede end hidtil af, hvor mange ejendomme i landet, der reelt er opgjort på videngrundlag A, B eller C. Tabel 6.1 angiver ejendomsfordelingen mellem videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt og på landsbasis. Tabel 6.1
For ca. 18 % af samtlige ejendomme er der ikke en entydig sammenhæng mellem videngrundlag og ejendomstype. Miljøstyrelsen har derfor fordelt disse ejendomme efter en fordelingsnøgle fastlagt på baggrund af de øvrige data. På den baggrund er sammenlagt 20 % af samtlige ejendomme i det åbne land indberettet på videngrundlag A mod 15 % ved indberetningen i 1998. 61 % er uændret opgjort på videngrundlag B. Endelig er 19 % opgjort på videngrundlag C mod 24 % tidligere. Således opgøres 80 % af samtlige ejendomme nu på et rimeligt videngrundlag mod 76 % ved indberetningen i 1998, og 19 % er af mindre god kvalitet mod 24 % tidligere. Generelt er der anvendt et lidt bedre videngrundlag for spredt bebyggelse og landsbyerne (dvs. helårsbeboelsen) end for de øvrige ejendomme. Fortsat forbedret opgørelse Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne til videnniveau A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe, at ca. 10 % af ejendommene i den spredte bebyggelse i hvert enkelt amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav, at dette ikke umiddelbart var muligt, men at forbedringen af opgørelserne ville ske senere. Med indeværende års indberetning er der tilsyneladende sket en væsentlig forbedring af datagrundlaget for en del amter, selvom den noterede forbedring formentlig også må tilskrives den forbedrede opgørelsesmetode. Alle amter bortset fra Bornholms Amt opfylder nu målet fra 1995. Bornholm Amt har stadig opgjort ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer udelukkende på videngrundlag B. Mange ejendomme er dog fortsat opgjort på et mangelfuldt grundlag, hvorfor der fortsat er behov for en løbende forbedring af opgørelsen. Ejendomme og rensemetoder Der er i alt ca. 346.500 ejendomme i det åbne land. På landsbasis fordeler ejendommene sig på de 5 ejendomstyper som skitseret i tabel 6.2. Tabel 6.2
Som det fremgår af tabellen er hovedparten af ejendommene uden for kloakopland i kategorien spredt bebyggelse. Sidste år var der registreret 107.300 sommerhuse, 9.200 kolonihavehuse, 204.500 ejendomme i den spredte bebyggelse og 27.600 ejendomme i landsbyer. I forhold til sidste år er der ikke sket væsentlige ændringer. Totalt set er antallet af ejendomme registreret til et fald på ca. 2.000 i forhold til tidligere. Af bilag 4.2. fremgår de amtslige oplysninger om antal ejendomme fordelt på de forskellige ejendomstyper. Ejendomme fordelt på renseklasser I tabel 6.3 er antallet af ejendomme uden for kloakopland opgjort og kategoriseret efter renseklasser. Af bilag 4.1 fremgår hvilke rensemetoder, der hører til de forskellige renseklasser, og hvilke rensegrader, der forventes opnået ved de forskellige rensemetoder. Tabel 6.3
*) Øvrige anlæg er først og
fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg
tilknyttet markdræn. SOP-anlæg Det kan udledes af tabellen, at ca. 54 % af samtlige ejendomme har tilknyttet en rensemetode svarende til skærpet krav til reduktion af organiske stof, nitrifikation og fosforfjernelse (SOP-anlæg). Denne renseklasse repræsenterer først og fremmest nedsivningsanlæg samt i mindre omfang samletank, afløbsfri toilet og øvrige anlæg uden udledning, jf. bilag 4.1. Øvrige anlæg Ca. 45 % af ejendommene har en rensemetode, der falder under gruppen øvrige, jf. tabel 6.3. Denne gruppe er først og fremmest repræsenteret ved mekaniske anlæg med direkte udledning og mekaniske anlæg tilknyttet markdræn, jf. bilag 4.1 og bilag 4.2. 90 % af SOP-anlæg er nedsivningsanlæg Det fremgår af tabel 6.4, at ca. 169.800 ejendomme ud af det samlede antal ejendomme (ca. 346.500) i det åbne land har nedsivning, hvilket svarer til ca. 49 % af samtlige ejendomme. Dette betyder ligeledes, at ca. 90 % af SOP-anlæggene er nedsivningsanlæg. Øvrige SOP-anlæg uden udledning Det fremgår af samme tabel, at stort set samtlige øvrige ejendomme i det åbne land har udledning, bortset fra ca. 5 % i form af kombinationer af samletank, afløbsfri toilet, nedsivning alene af gråt spildevand osv. Minirenseanlæg Det ses ligeledes af tabel 6.4, at ejendomme med minirenseanlæg alene udgør et antal på ca. 150 svarende til 0,4 promille af samtlige ejendomme i det åbne land. Biologiske sandfiltre Antallet af biologiske sandfilter udgør ligeledes kun ca. 480 anlæg i det åbne land, svarende til 0,1 % af samtlige ejendomme i det åbne land Tabel 6.4
Helsårsbeboelse Ses der alene på den spredte bebyggelse og landsbyerne, dvs. helårsbeboelser, fremgår det af tabel 2.4.4, at der her i alt er ca. 230.350 ejendomme. Af disse ejendomme har ca. 80.670 ejendomme i dag nedsivning svarende til ca. 35 % af disse. Alene ca. 5.430 ejendomme i spredt bebyggelse og landbyer, svarende til ca. 2 %, har en anden form for afledning uden udledning til vandmiljøet. Det er typisk kombinationer af samletank, afløbsfri toilet, nedsivning alene af gråt spildevand osv. Den resterende del af ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer udgør således ca. 144.260 ejendomme. Heraf har kun ca. 120 ejendomme i dag etableret minirenseanlæg og ca. 480 har etableret biologiske sandfiltre. Der er således i dag potentielt ca. 143.700 ejendomme, der kan forventes at blive stillet over for et krav om forbedret rensning. Heraf udgør helårsbeboelsen mere end 90 % af ejendommene. I bilag 4.2 er angivet fordelingen af ejendomme på rensemetoder og renseklasser inden for de forskellige ejendomstyper. Fordelingen er anført både på landsbasis og for de enkelte amter særskilt. 6.1.2 Udledte mængder af næringsstoffer Udledte mængder af næringsstoffer Tabel 6.5 viser den totale udledning af NPO til vandområderne fra ejendomme uden for kloakopland opgjort i tons/år. Det fremgår, at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer. Der er tilsyneladende sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års indberetning. Den registrerede ændring skal dog formentlig også tilskrives, at indberetningen med hensyn til rensemetoder og dermed rensegrader er mere detaljeret i forhold til tidligere. Disse data må anses som de hidtil bedste med hensyn til usikkerhed. Udledte mængder af næringsstoffer i 1998 Tabel 6.5 angiver den totale årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof og fosfor på landsbasis fordelt på de forskellige ejendomstyper inden for det åbne land. Bilag 4.2.indeholder de tilsvarende data for udledte mængder fordelt på amterne. Tabel 6.5
Regional fordeling Figur 6.1 viser den regionale procentvise fordeling af de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor til vandområder fra ejendomme i det åbne land. Som figuren viser, er der stor regional variation i de udledte mængder. Enkelte amter er væsentlig mere belastet af udledning fra ejendomme i det åbne land end andre, hvilket skal ses i sammenhæng med antallet af ejendomme i de enkelte amter. Figur 6.1 [Se her] Potentiel belastning Ved at tage udgangspunkt i forudsætningerne for belastningen fra én person, jf. bilag 4.1, kan den potentielle belastning før rensning beregnes. Sammenholdes den potentielle belastning fra én person med erfaringstallene for antal personer pr. ejendom samt antal ejendomme i det åbne land, fås den potentielle belastning fra samtlige ejendomme i det åbne land. % udledning i forhold til potentiel belastning Udledningen til vandområder fra samtlige ejendomme i det åbne land udgør i forhold til den potentielle belastning 27 % organisk stof, 34 % kvælstof og 35 % fosfor. Den store reduktion skyldes de mange nedsivningsanlæg samt anlæg med markdræn. Udledningen til vandområderne i forhold til den potentielle belastning kan således først og fremmest tilskrives ejendommene i spredt bebyggelse og landbyer, da sommerhus- og kolonihaveområderne er karakteriseret ved særdeles mange ejendomme med nedsivning (ca. 77 %). 6.1.3 Amternes regionplanlægning Regionplanudmelding - Lov nr. 325 af 14. maj 1997 Ifølge statslig udmelding til regionplanrevision 2001 (Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen,1998) skal det fremgå af amtets regionplan eller et tillæg hertil i hvilke delområder, der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Amtsrådet skal i samråd med kommunerne fastlægge målene for de enkelte recipienter gennem regionplanerne. Amtsrådet udpeger de forureningsfølsomme vandløb og søer og angiver på baggrund af sin viden om vandmiljøtilstanden og forureningsbelastningen af den enkelte recipient det højest miljømæssigt tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte recipient. Dette er en konsekvens af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. Vedtagne regionplaner Der eksisterer i dag en vedtaget regionplan eller et tillæg hertil, der dækker spildevandafledning fra ejendomme i det åbne land i Fyns Amt, Vejle Amt og Århus Amt og til dels i Roskilde Amt. Bornholms Amt Bornholms Amt har desuden oplyst, at amtet har foretaget den vurdering, at ingen ejendomme i amtet behøver forbedre afløbsforholdene, men kan bevare de eksisterende forhold. Det drejer sig om ca. 5.550 ejendomme i alt, heraf ca. 4.040 i spredt bebyggelse og landsbyer. Dette er dog endnu ikke indarbejdet i den gældende regionplan. Vejle Amt Vejle Amt har vedtaget en regionplan, der dækker spildevandsafledningen i det åbne land. Miljøstyrelsen har dog ikke oplysninger om, hvor mange ejendomme, der er omfattet eller hvilken renseklasse, der forudsættes for de enkelte ejendomme. I alt er der i amtet ca. 19.320 ejendomme, som potentielt kan være omfattet af regionplanen. Heraf er ca. 17.360 ejendomme i spredt bebyggelse og landsbyer. Antal ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan Af tabel 6.6 fremgår, at ca. 51.500 ejendomme (= 32.175 + 19.320) i det åbne land er omfattet af en regionplan, svarende til ca. 15 % af samtlige ejendomme, når det forudsættes, at samtlige ejendomme i det åbne land i Vejle Amt er omfattet. Disse ejendomme skal ikke nødvendigvis alle have forbedret spildevandsrensning. Visse ejendomme kan bevare de eksisterende afløbsforhold. Det drejer sig om følgende ejendomme:
Antallet af ejendomme, der er omfattet af en vedtaget regionplan som anført i tabel 6.6 er behæftet med en del usikkerhed. Dette må betragtes som det bedst opnåelige skøn på nuværende tidspunkt. Desuden er der i en del tilfælde usikkerhed om, hvilken renseklasse en ejendom tilhører. Andel ejendomme med krav til forbedret rensning i Ca. 42 % af ejendommene i det åbne land skal ifølge den gennemførte planlægning have forbedrede afløbsforhold, når Bornholms Amt medregnes, og der ses bort fra Vejle Amt. De resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold uden yderligere forbedringer. Ses der alene på ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer, dvs. helårsbeboelsen, fås tilsvarende, at ca. 47 % af disse ejendomme, som der er gennemført planlægning for, skal have forbedrede afløbsforhold, mens de resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold. Det er i langt overvejende grad helårsbeboelsen, der skal have forbedrede afløbsforhold i henhold til de regionplaner, der i dag er vedtaget. Forventet på landsbasis Overføres erfaringerne fra disse tre amter til landsbasis fås, at ca. 66.000 - 68.000 ejendomme i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. De resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold uden yderligere forbedringer. Hovedparten af disse ejendomme vil være helårsbeboelse, mens højst et par tusinde af disse ejendomme må forventes af være sommerhuse eller kolonihavehuse. Tabel 6.6
*) Hertil skal lægges, at
der i Vejle Amt potentielt er ca. 19.320 ejendomme, som er omfattet af en vedtaget
regionplan. I bilag 4.3. ses ejendomme omfattet af en vedtaget regionplan fordelt på de amter, der i dag har en sådan plan omfattende det åbne land. 6.1.4 Den kommunal spildevandsplanlægning Lov nr. 325 af 14. maj 1997 På baggrund af regionplaner, hvoraf det fremgår i hvilke delområder, der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra det åbne land, planlægger kommunerne kombinationen af kloakering, nedsivning og lokal rensning af nærmere angivet type m.v., som skal gælde for ejendomme i det åbne land. Dette sker som følge af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. Amterne har oplyst, om der er vedtaget en kommunal spildevandsplan eller et tillæg hertil, der dækker spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Ejendomme med krav til forbedret rensning Af tabel 6.7 fremgår det, at det med vedtagne kommunale spildevandsplaner på nuværende tidspunkt er besluttet, at ca. 8.220 ejendomme i det åbne land skal have forbedret afløbsforhold. Dette svarer til ca. 2 % af samtlige ejendomme. Disse ejendomme er beliggende først og fremmest i Fyns Amt og i mindre udstrækning i Københavns Amt, Roskilde Amt, og Århus Amt. Fyns Amt og Århus Amt har vedtagne regionplaner, der dækker spildevandsafledningen i det åbne land. Fremtidig fordeling mellem rensetyper Dette grundlag er endnu for spinkelt til at danne sig et billede af den fremtidige fordelingen mellem de forskellige rensetyper. Kommunalbestyrelsens mulighed for at påbyde nedsivning efter Miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4 er endnu heller ikke slået igennem i praksis. Tabel 6.7
O: Reduktion af organisk stof I bilag 4.4. ses de tilsvarende oplysninger om krav til forbedret rensning opgjort særskilt på de fire amter inden for hvilke, der er vedtagne spildevandsplaner, der stiller krav om forbedret rensning for ejendomme i det åbne land. Overensstemmelse med regionplan Generelt har de amter, der har en regionplan, der dækker spildevandsafledningen i det åbne land, haft vanskeligt ved at vurdere, om de vedtagne kommunale spildevandsplaner er i overensstemmelse med regionplanerne med hensyn til forbedret rensning. Ofte har amterne dog også svaret, at der er overensstemmelse. Kun i meget få tilfælde er det direkte angivet, at der ikke er overensstemmelse mellem regionplanens og spildevandsplanens krav til rensning i det åbne land. Tidshorisont for forbedret rensning De besluttede forbedringer af spildevandsrensningen skal ifølge spildevandsplanerne gennemføres over en længere årerække, frem til år 2010. Langt hovedparten af forbedringerne skal dog gennemføres inden for de nærmeste år. Ca. 80 % af forbedringerne skal f.eks. gennemføres stort set jævnt fordelt inden for årene 1999 - 2004. 6.2 DiskussionUsikkerhed på opgørelse Videngrundlag Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med stor usikkerhed. Dette skyldes, at mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder. Tilsvarende er der usikkerhed om opgørelsen af udledte stofmængder som følge af mangelfuld viden om de rensegrader, der opnås ved de forskellige afledningsformer. For samtlige ejendomme i det åbne land er 20 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. 61 % af ejendommene er uændret opgjort på videngrundlag B, og de resterende 19 % er opgjort på videngrundlag C. Videngrundlaget er tilsyneladende forbedret væsentligt siden sidste indberetning. En del af forklaringen skal dog formentlig også tilskrives, at måden at indberette oplysninger om videngrundlag på er forbedret fra 1999. Mange ejendomme er dog fortsat opgjort på et mangelfuldt grundlag, hvorfor der fortsat er behov for en løbende forbedring af opgørelsen. Udledte stofmængder De beregnede udledte stofmængder er ligeledes behæftet med en del usikkerhed. På grund af en mere detaljeret indberetning med hensyn til rensemetoder og dermed også rensegrader i forhold til tidligere, må de beregnede mængder anses som de hidtil mest sikre data. Regionplan Antallet af ejendomme, der er omfattet af en vedtaget regionplan, samt fordelingen af ejendomme under nødvendig renseklasse er desuden behæftet med en del usikkerhed. Dette må betragtes som det bedst opnåelige skøn på nuværende tidspunkt. Desuden er der i en del tilfælde usikkerhed om, hvilken renseklasse en ejendom tilhører. Ændret indberetning Det skal også nævnes, at data generelt er behæftet med en vis usikkerhed som følge af, at indberetningsformen er ændret væsentligt i forhold til tidligere, hvilken har givet anledning til en del begynderproblemer. Ejendomme De er registreret ca. 346.500 ejendomme uden for kloakopland. Disse fordeler sig med ca. 107.700 ejendomme i sommerhusområder, ca. 7.900 i kolonihaveområder, ca. 204.500 ejendomme i den spredte bebyggelse og ca. 25.800 ejendomme i landsbyer. I forhold til tidligere er der i alt tale om ca. 2000 færre ejendomme. Med hensyn til antallet af ejendomme med nedsivning udgør de ca. 169.800 af det samlede antal ejendomme i det åbne land, dvs. ca. 49 %. Antallet af ejendomme med udledning til vandområder udgør ca. 45 %. Antallet af ejendomme med kombinationer af samletanke, afløbsfrie toiletter, nedsivning alene af gråt spildevand osv. udgår ca. 5 %. Antallet af ejendomme med biologiske sandfiltre og minirenseanlæg udgør en ubetydelig andel. Udledte mængder Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI5) er opgjort til ca. 3.888 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 998 tons, og fosformængden er ca. 228 tons. Udvikling Der er tilsyneladende sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års indberetning. Den registrerede ændring skal dog formentlig også tilskrives, at indberetningen med hensyn til rensemetoder er mere detaljeret i forhold til tidligere. Vedtagne regionplaner Fyns Amt, Vejle Amt og Århus Amt har i dag vedtaget en regionplan der i væsentligt omfang indeholder retningslinier for forbedret spildevandsafledning i det åbne land. Potentielt er ca. 51.500 ejendomme omfattet af en regionplan, hvor amtet har taget stilling til, om det pågældende opland er beliggende i tilknytning til et forureningsfølsomt vandområde, hvor der generelt skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. Dette svarer til 15 % af samtlige ejendomme i det åbne land. Forventet på landsbasis Ca. 42 % af ejendommene i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. Ses der tilsvarende alene på ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer, må ca. 47 % af disse forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. Ca. 66.000 - 68.000 ejendomme i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må således forventes at skulle have forbedrede afløbsforhold. De resterende kan bevare de eksisterende afløbsforhold uden yderligere forbedringer. Hovedparten af disse ejendomme vil være helårsbeboelse, mens højst et par tusinde af disse ejendomme må forventes af være sommerhuse eller kolonihavehuse. Vedtagne spildevandsplaner Med vedtagne kommunale spildevandsplaner i Københavns Amt, Roskilde Amt, Fyns Amt og Århus Amt er det på nuværende tidspunkt besluttet, at ca. 8.220 ejendomme i det åbne land skal have forbedret afløbsforhold inden for de nærmeste år. Dette svarer til ca. 2 % af samtlige ejendomme, hvilket er for spinkelt et grundlag til at sige noget om en forventet fordeling på landsbasis. For de ejendomme, hvor der er besluttet at forbedre afløbsforholdene, skal forbedringerne for ca. 80 % af tilfældene gennemføres inden for årene 1999 - 2004.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||