Punktkilder 1998

7. Ferskvandsdambrug

7.1 Resultater
7.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse
7.1.2 Produktion og anvendt fodermængde i 1998
7.1.3 Udviklingen i produktion og foderforbrug fra 1989 - 1998
7.1.4 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene
7.1.5 Dambrugenes udledninger af organisk stof, fosfor og kvælstof
7.1.6 Udviklingen i udledningerne siden 1989
7.1.7 Analysebaseret beregning af udledningen.
7.1.8 Miljøfremmede stoffer
7.2 Diskussion

Dambrugsbekendtgørelsen

Skov- og Naturstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Hvad er et dambrug?

Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

• opdrætter fisk
• udelukkende anvender ferskvand
• har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Hvilke fisk produceres?

Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

7.1 Resultater

Samtlige dambrug ligger i Jylland. Over tre fjerdedele af den samlede produktion foregår i amterne Ringkøbing, Ribe, Vejle og Nordjylland. Viborg, Århus og Sønderjyllands amter tegner sig hver for mindre end 10% af produktionen.

Figur 7.1 viser, hvordan dambrugene fordeler sig i forhold til den mængde foder, som de årligt må anvende. Fodermængden er enten fastsat efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller i en miljøgodkendelse.

Det fremgår af figuren, at 46 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 50 tons/år. Kun 6 % må anvende mere foder end 200 tons/år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan dambrugene karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.

Den produktionsmæssige tyngde ligger dog de blandt mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for mere end 60% af erhvervets samlede årlige produktion.

Figur 7.1

7.1.2 Produktion og anvendt fodermængde i 1998

I 1998 var 423 dambrug i drift. I forhold til 1989, hvor der var 510 dambrug i drift, er antallet af aktive dambrug reduceret med ca. 20%. I 1998 udgjorde dambrugenes samlede produktion 32.585 tons fisk i vådvægt. Det samlede foderforbrug androg 31.607 tons, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret meget tæt på 1 kg fiskekød pr. kg foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i tabel 7.1. Mere end halvdelen af den samlede dambrugsproduktion foregår ved vandløbene i Ribe og Ringkøbing amter. Sønderjyllands Amt havde med kun 7 dambrug i drift den absolut mindste produktion. Også Viborg og Århus amter kan karakteriseres som små i dambrugsmæssig sammenhæng.

Tabel 7.1

7.1.3 Udviklingen i produktion og foderforbrug fra 1989 - 1998

På figur 7.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 1998.

Figuren viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. Det samlede foderforbrug er således faldet fra mere end 43.000 tons i 1989 til 31.607 tons i 1998, hvor produktionen i de samme år udgjorde henholdsvis 34.379 og 32.585 tons.

Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion.

I 1998 har dambrugene udnyttet det tildelte foder langt mere effektivt i forhold til 1989. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 1998 anvendtes mindre end 1 kg foder hertil. Denne udvikling har medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Det generelle indtryk er, at dambrugenes ulovlige overforbrug af foder er faldet betydeligt gennem de seneste år. Skov- og Naturstyrelsen kan ikke nøjagtigt angive størrelsen af overforbruget, pga. af endnu uafsluttede sager om størrelsen af det tilladte foderforbrug i ankesystemet. Det må imidlertid forventes at miljøforholdene omkring dambrugene vil blive yderligere forbedret i takt med, at overforbruget bringes helt til ophør.

7.1.4 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene

Dambrugenes forureningsbelastning af vandløbene kortlægges af amterne mindst én gang årligt. I denne forbindelse undersøges og sammenlignes kvaliteten i vandløbene op- og nedstrøms dambrugene ved anvendelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks, som skal bruges ved bedømmelse af forholdene ved dambrug. Resultaterne anvendes til en vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningen for den aktuelle vandløbsstrækning er opfyldt eller ej.

Det fremgår af figur 7.3, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 har der været en betydelig reduktion i antallet af dambrug, der giver anledning til en uacceptabel tilstand i vandløbene. Vandløbenes kvalitetsmålsætninger er dog fortsat ikke opfyldt neden for et stort antal dambrug, i 1998 neden for 59% af dambrugene. Målsætningerne er dog heller ikke opfyldt oven for 40% af dambrugene. Mange dambrug giver således anledning til en uacceptabel påvirkning af vandløbstilstanden. I 1998 påvirkede ca. 41% af de undersøgte dambrug forureningstilstanden i vandløbene, heraf 7% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er der en 2 faunaklasse eller mere i forskel op- og nedstrøms.

Det kan konkluderes, at gennemførelsen af dambrugsbekendtgørelsens forureningsbegrænsende foranstaltninger har reduceret længden af dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger. Alligevel er den målsatte fiskevandskvalitet, der er fastsat i amternes regionplaner, endnu ikke opnået neden for et betydeligt antal dambrug. Ved de dambrug, hvor der er konstateret mere end en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms, er dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold i vandløbene nedstrøms dambrugene i mange tilfælde medvirkende årsager hertil.

Dambrugenes er ofte anlagt ved en opstemning af vandløbet, der er opført til formålet eller f.eks. mølleopstemninger eller opstemninger til engvandingsanlæg. Der er en permanent fiskepassage ved 18 % af dambrugene. Omtrent 27 % af dambrugsopstemningerne er impassable hele året.

I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været fisketrapper, og disse giver kun passagemuligheder for hurtigt svømmende fisk som store laks og ørred. Karpefiskene kan ikke passere op igennem en stor del af fiske-trapperne. Desuden virker dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af den øvrige vandløbsfauna.

7.1.5 Dambrugenes udledninger af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Belastningen med organisk stof målt som BI₅, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger.

For 1998 er der beregnet en samlet belastning på 3.204 tons organisk stof målt som BI₅, 92 tons fosfor og 1.241 ton kvælstof.

I tabel 7.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI₅), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1998.

7.1.6 Udviklingen i udledningerne siden 1989

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI₅, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figurerne 7.4, 7.5 og 7.6.

Beregnet BI₅-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1998.

Figurerne 7.4 - 7.6 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft. I forhold til 1997 er niveauet for de tre parametre stort det samme hvilket også kan forventes når foderforbruget stort set var det samme.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde der er problematisk.

7.1.7 Analysebaseret beregning af udledningen.

Miljøstyrelsen har hidtil udelukkende anvendt de teoretiske beregninger til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget 6 eller flere analyser over året og vandføringen på det pågældende tidspunkt ligeledes er kendt.

De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

I 1998 er udledningen beregnet udfra analyser på 165 dambrug, hvor organisk stof målt som BI₅ er 1.075 tons, kvælstof 351 tons og fosfor 27 tons. Hvis det forudsættes at de 165 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 2.753 tons organisk stof, 901 tons kvælstof og 68 tons fosfor, beregnet på baggrund af analyser.

7.1.8 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet.

Anvendelsen af de 4 mest anvendte stoffer er opgjort for de dambrug, der har indberettet et forbrug i 1998:

I forhold til opgørelsen for 1997 er der for de angivne stoffer tale om en fordobling af det indberettede forbrug. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og antibiotika.

Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til jordbrugsformål.

7.2 Diskussion

Den samlede udledning fra dambrug er i 1998 opgjort til 3.204 tons organisk stof målt som BI₅ , 1.241 tons kvælstof og 92 tons fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på samme niveau som i 1997, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget stort set har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsen har bevirket, at dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene er væsentligt reduceret. Produktionen på 41 % af dambrugene giver dog stadigvæk anledning til forurening af vandløbene. Derudover indgår dambrugene sammen med anden produktion i den problematik der er vedrørende fosforbelastede søer og fjorde, som dambrugene leder ud til.

Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort problem. Næsten alle dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb. Dette indebærer bl.a., at der skal være passage for vandløbets naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt. Nye lovtiltag har muliggjort en fremtidig løsning på problemet.

Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvælstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået igennem. I de tilfælde, hvor der stadigvæk er forureningspåvirkning, er dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene i mange tilfælde en medvirkende årsag hertil.

En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet, at en række amter nu undersøger, hvor meget der forbruges af medicin og hjælpestoffer samt måler indhold af tungmetaller i slam fra dambrug. Der kan forventes en forøget fokus på disse problemer i de kommende år.