Punktkilder 1998

8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt

8.1 Resultater
8.1.1 Udledninger i 1998
8.1.2 Udvikling 1987-1998
8.2 Diskussion

8.1 Resultater

I Danmark er saltvandsbaseret opdræt af fisk i havbrug og saltvandsdambrug baseret på regnbueørreder. På et anlæg opdrættes dog ål.

"Havbrug" betegner opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine områder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder. Havbrugene er for størstedelens vedkommende placeret i Lillebælt, det nordlige Bælthav, Smålandsfarvandet og Storebælt.

"Saltvandsdambrug" betegner "opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". De fleste saltvandsdambrug er af ældre type (jorddamme) og ligger ved Ringkjøbing Fjord. Et mindre antal moderne saltvandsdambrug ligger ved Storebælt og Lillebælt samt i Nordjylland ud mod Skagerrak.

På havbrug og saltvandsdambrug medfører fodringen af fiskene en udledning af næringsstoffer til havet via ekskrementer fra fiskene og via direkte spild af foder.

Driften af havbrug og saltvandsdambrug er miljømæssigt reguleret gennem Miljøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt (bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990). Det fremgår af denne bekendtgørelse, at amtsrådet giver det enkelte havbrug eller saltvandsdambrug tilladelse til etablering og drift under en række betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet fastsættelse af:

- et maksimalt tilladt foderforbrug,
- krav til foderets indhold af vand og næringsstoffer,
- en maksimal foderkvotient, samt
- en maksimal udledning af kvælstof og fosfor.

Det enkelte havbrug og saltvandsdambrug skal løbende føre en driftjournal. Desuden skal der indsendes en årlig indberetning med oplysninger om foderforbrug, fodertyper, medicinforbrug, produktion samt beregning af udledningen.

8.1.1 Udledninger i 1998

Opgørelserne er baseret på indberetningerne fra de enkelte hav- og saltvandsdambrug til amterne, der har videresendt disse til Miljøstyrelsen.

(Tallet for BI5 er noget højere end hvad der fremgår af Natur og miljøpolitisk redegørelse fra 1999. Det skyldes, at Miljøstyrelsen på afleveringstidspunktet til denne redegørelse ikke havde modtaget BI5 opgørelser fra alle amter)

Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) var 41 kg kvælstof og 4,7 kg fosfor. Den specifikke udledning for havbrug var 43,6 kg kvælstof og 4,7 kg fosfor, for saltvandsdambrug var den 35 kg kvælstof og 4,6 kg fosfor. For begge typer virksomhed er der tale om et lille fald i den specifikke udledning sammenlignet med 1997.

8.1.2 Udvikling 1987-1998

I forbindelse med Vandmiljøplanens vedtagelse den 31. januar 1987 blev det besluttet, at udledningerne fra havbrug skulle reduceres. Da havbrugenes og saltvandsdambrugenes bidrag til den samlede belastning af de danske farvande er forholdsvis beskeden, blev der ikke opstillet reduktionsmål som for landbrug, industri og kommunale renseanlæg. Der er i stedet opstillet en målsætningsramme for det maksimalt tilladelige stofbidrag fra saltvandsbaseret fiskeopdræt. Målsætningsrammen andrager 560 tons kvælstof og 54 tons fosfor. På baggrund af kendskabet til omfanget af allerede meddelte tilladelser til saltvandsbaseret fiskeopdræt samt et ønske om at operere med en vis sikkerhed for at målsætningsrammen ikke overskrides har Miljøstyrelsen den 27. februar 1996 henstillet til samtlige amter, at der ikke gives tilladelse til nyetablering eller udvidelse af eksisterende anlæg.

Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra havbrug 1987-1998 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode

Som det fremgår af tabel 8.2 er de beregnede udledninger af specielt fosfor men også kvælstof faldet siden slutningen af 80'erne. Dette skyldes først og fremmest en markant forbedring af foderets kvalitet samt at forbedringer i foderteknikken har reduceret spildet af foder.

Udvikling i udledninger af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug 1993-1998 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode.

Udledningerne af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug har været forholdsvis konstante i perioden.

Udledning af kg kvælstof og fosfor pr. ton fisk produceret i havbrug i perioden 1987-1998 (excl. 1990-1991)

Som det fremgår af tabel 8.4 er den specifikke udledning af kvælstof siden 1987 faldet fra 97 kg kvælstof per ton fisk produceret til et niveau på under 50 kg. Tilsvarende er den specifikke fosforudledning faldet. I 1987 blev der udledt omkring 14 kg fosfor per ton fisk produceret. I 1998 blev der udledt ca.5 kg. Årsagen til faldet skal først og fremmest søges i en markant forbedring af foderets kvalitet. Desuden har optimering af foderteknikken bidraget til faldet.

Miljøfremmede stoffer

På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet. De tre mest anvendte stoffer er som følger:

• Formalin 15.985 liter
• Tribisin 338 kg
• Aquavet S/T 216 kg

Omsætningen af stofferne på hav- og saltvandsdambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

8.2 Diskussion

Set i forhold til 1997 er udledningen af kvælstof og fosfor steget lidt. For kvælstofs vedkommende er udledningen steget fra ca. 270 tons til ca. 290 tons og for fosfors vedkommende fra 30 til ca. 33 tons. Stigningen skyldes, at nettoproduktionen er steget fra ca. 5.700 tons i 1997 til ca. 7.000 tons i 1998.

Udledningen fra havbrug er siden 1987 reduceret markant for fosfors vedkommende. I 1987 blev der udledt omkring 40 tons pr. år, mens der gennem de senere år udledt under 30 tons pr. år. For kvælstofs vedkommende lå udledningsniveauet i slutningen af 80rne for havbrugenes vedkommende over 300 tons årligt. De senere år har niveauet ligget under 250 tons pr. år.

Samlede udledninger

Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt på lidt under 300 tons kvælstof og 30-35 tons fosfor. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

Tiltag

Miljøstyrelsen vil i den kommende tid arbejde på, at reducere forureningen fra denne sektor yderligere. Det vil blive undersøgt om brugen af miljøfremmede stoffer kan reduceres, ligesom muligheden for yderligere begrænsning af udledningen af næringsstoffer vil blive undersøgt.