Punktkilder 1998

9. Sammenfatning og konklusioner

9.1 Næringsstoffer
9.1.1 Belastning fra punktkilder fordelt på ferske og marine områder
9.1.2 Den samlede belastning fordelt på farvandsområder
9.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

9.1 Næringsstoffer

Punktkilderne udgør en væsentlig andel af den samlede belastning af de danske vandområder.

For havets vedkommende stammede 21% af fosforbelastningen og 4% af kvælstofbelastningen i 1998 fra direkte punktkildeudledninger til havet, mens resten kom fra vandløbene (atmosfærebidraget er ikke medtaget).

En stor del af bidraget fra vandløbene stammer imidlertid også fra punktkilderne.

Punktkildebelastningen af de ferske vandområder udgjorde i 1998 for fosfors vedkommende 30% af den samlede belastning. For kvælstofs vedkommende 6% af den samlede belastning. Her skal det imidlertid understreges, at disse procentangivelser er beregnet som udledningerne fra punktkilderne i forhold til den samlede transport til havet via vandløbene. Der er altså ikke taget hensyn til omsætning og tilbageholdelse i vandløb og søer af punktkildebidraget, hvorfor der er tale om et maksimalt bidrag fra punktkilder.

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1998 opgjort til 3.525 ton organisk stof målt som BI₅, 5.166 ton kvælstof og 601 ton fosfor. I forhold til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på henholdsvis 94% (O), 74% (N) og 90% (P).

I 1998 blev 84% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og forfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves, og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet.

Spildevandsmængden udledt fra samtlige særskilte industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring en tredjedel, mens spildevandsmængden fra den del af virksomhederne, som er omfattet af Vandmiljøplanen, gennem samme periode har været nogenlunde konstant.

Reduktionen i udledningen af organisk stof målt som BI₅ siden 1989 er omkring 80% for alle virksomheder under ét. Den samlede kvælstofudledning fra særskilte industrielle udledere er gennem perioden 1989-98 reduceret med omkring 80%, mens udledningen af fosfor er reduceret med godt 90%.

Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanens krav om at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og for hvilke der foreligger oplysninger tilbage til 1989, har siden daværende tidspunkt reduceret fosforudledningen med 94 %. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik synes således at have haft en markant effekt, hvad angår begrænsning af fosforudledningen. For kvælstof er der ligeledes sket en reduktion; dog ikke så markant reduktion som for fosfor.

Resultaterne af opgørelserne viser, at udledningen i et normal år udgør 13.219 ton målt som COD, 824 ton kvælstof, 214 ton fosfor og en vandmængde på 194 mio. m³.

Udledningerne af vand, organisk stof, kvælstof og fosfor har i 1998 været knap 20 % større end i et normal år. Dette skyldes væsentlig større nedbørsmængde i 1998 end normalt. I 1998 blev der udledt en vandmængde på 244 mio. m³, og med et stofindhold på 968 ton kvælstof, 253 ton fosfor og 16.190 ton COD.

Med den nye indberetning for renseanlæggene større end 5.000 PE er det vist, at overløbene i dag kun udgør 3-4% af belastningen i renseanlæggenes oplande. På trods af dette, er overløbsmængder i mange tilfælde i samme størrelsesorden som udløbsmængderne fra renseanlæggene. I middel udgør de dog kun ca. 12% for organisk stof og kvælstof og 30% for fosfor.

Den årlige udledning til vandområder fra den spredte bebyggelse af organisk stof målt som BI₅ er opgjort til ca. 3.888 ton, den udledte kvælstofmængde er ca. 998 ton, og fosformængden er ca. 228 ton. I forhold til udledningen i 1997 er der tale om et mindre fald.

Ca. 42 % af ejendommene i det åbne land, som i dag ikke har nedsivningsanlæg eller andet anlæg uden udledning, må forventes at skulle have forbedret afløbsforholdene. Ses der alene på ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer, må ca. 47 % af disse forventes at skulle have forbedret afløbsforholdene.

Den samlede udledning fra dambrug er i 1998 opgjort til 3.204 ton organisk stof målt som BI₅ , 1.241 ton kvælstof og 92 ton fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på samme niveau som i 1997, hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget stort set har været det samme de to år.

Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdam-brug har gennem de senere år ligget stabilt på lidt under 300 ton kvælstof og 30-35 ton fosfor. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - til en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.

9.1.1 Belastning fra punktkilder fordelt på ferske og marine områder

Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion i de samlede punktkildeudledninger. Reduktionen er på 66 % for kvælstofs vedkommende, 91 % for fosfor og 79 % for organisk stof målt som BI₅.

Fordelingen af den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof (BI₅) på de forskellige punktkilder er vist i figur 9.1. I figuren er vist dels, hvordan den samlede udledning fordeler sig, dels, hvordan udledningen til henholdsvis saltvand og ferskvand fordeler sig på de enkelte kilder. I hvert af tilfældene er den totale udledning fastsat til 100 %.

Som det fremgår af den øverste figur, er udledningen fra renseanlæggene den største med ca. 50%, når man betragter den samlede udledning af kvælstof og fosfor. De øvrige punktkilder bidrager med ca. 10-15 % af den samlede punktkildeudledning. For organisk stof er industriens udledning den største med lidt over 40 %.

Hvis man alene betragter punktkildeudledningerne til havet, ses det, at renseanlæggene også her er den dominerende kilde med undtagelse af udledningen af organisk stof, hvor industrien bidrager med 70%. De øvrige punktkilder er forholdsvis små i denne sammenhæng.

Til ferskvand er renseanlæggene ligeledes den største kilde, for så vidt angår fosfor og kvælstof. Industriudledninger er uden betydning, mens punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udløb og dambrug er væsentlige.

9.1.2 Den samlede belastning fordelt på farvandsområder

I dette afsnit opgøres belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof. Belastningen opgøres indenfor havområderne vist i figur 9.2.

Opgørelserne over belastningen til ferske og marine vandområder med næringssalte og organisk stof for de enkelte punktkilder fremgår af bilag 5.1-5.3. Dette bilag indeholder oplysninger om belastningen fra den enkelte punktkilde til henholdsvis farvandsområdet totalt, til farvandsområdet direkte og endelig til oplandet til de enkelte farvandsområder.

I bilag 5.4 er vist opgørelse over den samlede udledning af kvælstof, BI₅ og fosfor fra vandløbene til havet. Oplysningerne er fra Danmarks Miljøundersøgelser (Danmarks Miljøundersøgelser, 1999).

På grundlag af opgørelserne over den samlede udledning fra vandløbene til havet, og opgørelserne over punktkildeudledningerne kan figur 9.3 og figur 9.4 opstilles.

Figurerne viser for det enkelte farvandsområde og for hele landet belastningen med henholdsvis kvælstof og fosfor fordelt mellem den direkte punktkildeudledning til havet, punktkildeudledningen til oplandet og det diffuse bidrag.

Det diffuse bidrag af næringssalte fra grundvand og dyrkede områder til de ferske vande beregnes som differensen mellem de samlede udledninger til havet via vandløbene (bilag 5.4) og punktkildebidraget til ferskvand (bilag 5.2 og 5.3). Med denne metode vil der ikke kunne tages hensyn til omsætningen af kvælstof og fosfor i vandløb og søer, hvorfor resultatet angiver minimum for den diffuse udledning fra grundvand og dyrkede områder.

Figur 9.3 viser, at belastningen af farvandsområderne med kvælstof i overvejende grad domineres af det diffuse bidrag, med undtagelse af farvandsområde Øresund.

For fosfors vedkommende viser figur 9.4, at belastningen af farvandsområderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem det diffuse bidrag og punktkildeudledningen, dog med farvandsområde Øresund som en undtagelse.

9.2 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Til opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udformet et måleprogram for en række af punktkilderne. For renseanlæg er der udvalgt 36 anlæg, hvor der analyseres tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs- , udløbs- og slamprøver. I 1998 er der analyseret på fire renseanlæg.

Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer for de særskilte industriudledninger omfatter 17 udvalgte virksomheder. Den første målerunde for miljøfremmede stoffer og tungmetaller finder sted i år 2000. Opgørelsen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for 1998 er baseret på amternes indberetning af tilgængelige oplysninger.

For de regnbetingede udledninger bliver der fra 1999 i to amter gennemført et mindre, intensivt måleprogram. Der forligger således ikke data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller for regnbetingede udledninger i 1998.

For den spredte bebyggelse vil udledningen blive beregnet ved anvendelse af erfaringstal. Opgørelserne vil blive udarbejdet, når der er et tilstrækkeligt antal målinger, der kan benyttes, fra måleprogrammet på renseanlæg.

For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer indberettes om brug af fortrinsvis sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. Der findes endnu ikke en sikker metode til at estimere de udledte stofmængder, og en samlet opgørelse er derfor ikke udarbejdet i 1998.

Opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for renseanlæg

I 1998 er der målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller på 4 udvalgte renseanlæg. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterer ca. 10% af den samlede spildevands- og slammængde i Danmark.

De indsamlede data viser, at udledningen af de fleste stoffer er i samme størrelsesorden som er påvist i de undersøgelser Miljøstyrelsen tidligere har foretaget.

Sammenlignes koncentrationerne af det målte spildevands indhold af tungmetaller med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på et lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav. De målte koncentrationer i det udledte spildevand er således ikke kritiske i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for industrier

Opgørelsen af udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra industrierne er baseret på oplysninger fra virksomhedernes egenkontrol og fra amternes tilsyn. Indsamling af oplysningerne er således ikke foretaget med henblik på tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen, hverken med hensyn til udledte stoffer eller stofmængder, og der mangler da også oplysninger på dette område fra fire af de fjorten amter.

Der er på denne baggrund uvished om det faktiske indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i særskilte industrielle udledninger, både for så vidt angår den enkelte udledning og set i landsperspektiv.

Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er omfattet af amternes indberetning for 1998, herunder bl.a. kviksølv og cadmium samt chlorphenoler, aromatiske halogenerede kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere vurderes generelt ikke at være kritiske sammenholdt med disse kvalitetskrav.

Fremtidige opgørelse af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA 2003 skal bidrage til tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. I 1999 vil der således være et lang større antal renseanlæg med målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Samtidig forventes de første målinger fra de regnbetingede udledninger at være tilvejebragt. I 2000 startes programmet for de udvalgte 17 industrier, og der måles dette år på samtlige udvalgte industrier.