Livscyklusvurderinger i virksomheders miljøindsats

3. Hvordan kommer man i gang med en LCA?

I forbindelse med miljøindsatsen på virksomhederne er det forebyggende element blevet styrket. Tidligere var renseløsninger meste almindelige. Herefter blev det til renere teknologi i produktionen - og nu til renere teknologi i udformning og planlægning af produktet. Livscyklusvurderinger er blevet centrale.

For både virksomheder og myndigheder er livscyklusvurderinger vigtige fordi de sikrer at miljødiskussionen retter sig mod de reelle miljøproblemer, uanset grænser. For virksomhederne er de også et vigtigt værktøj til at "være klædt på" i diskussionen med kunder og konkurrenter.

For virksomheder der er miljøcertificeret efter EMAS er det et krav at man skal vurdere underleverandørerene. Dette er en væsentlig tilskyndelse til at påbegynde LCA-arbejde i produktkæden.

Der er efterhånden enighed om at LCA kan bruges til følgende formål:

• Miljøforbedringer af processer og produkter i almindelighed
• Miljømærkning, f.eks. efter det nordiske Svanemærke eller EUs blomst
• Produktsammenligninger

3.3 Valg af produkt

Det er vigtigt at starte med det væsentlige.

For en virksomhed som Teknos Schou A/S, der producerer et stort antal forskellige malinger, vil valg af produkter der skal livscyklusvurderes være en vigtig opgave.

Kriterier for dette valg kan f.eks. være:.

• hovedprodukter som vil være af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden i fremtiden.
• produkter der giver store miljøproblemer
• produkter hvor konkurrencen er stor

Alternativt kan vurderingen udføres på "gennemsnitsprodukter" der ikke er virkelige produktnumre, men stykket sammen som et gennemsnit af produkter der ligner hinanden (f.eks. en gennemsnitlig pulvermaling).

For at kunne sammenligne miljøbelastningerne, f.eks. før og efter en forbedring af produktet, skal miljøbelastningerne opgøres pr behovsopfyldelse eller med et andet ord pr. "funktionel enhed". For en maling kan det være "den mængde maling der skal til at dække 1 m² flade i 10 år".

Den funktionelle enhed er vigtig fordi et produkt kan ændre brugsegenskaber når det forbedres miljømæssigt. En malings levetid kan f.eks. reduceres hvis der udskiftes råmaterialer af arbejdsmiljøhensyn.

I første omgang kan det dog være nemmest at opgøre belastningerne pr. tons og derefter omregne til den aktuelle funktionelle enhed.

3.4 Organisering af arbejdet

LCA-arbejde vil typisk udføres af en gruppe bestående af:

-     miljøchef/miljømedarbejdere
-     indkøbs/udviklings/salgsafdeling
-     myndigheder
-     evt. konsulenter

Miljøchefen/miljømedarbejderne er centrale i LCA-arbejdet. Miljøchefen vil i starten fungere som initiativtager og projektleder, indtil LCA bliver et integreret værktøj i produktion og produktudvikling. Det vil også normalt være her at alle informationer om produktionens miljøforhold samles.

Indkøbs/udviklings/salgsafdelingerne har kontakten til leverandører og kunder og skaffer oplysninger om råvarer og kravsspecifikationer til nye produkter.

Myndighedens rolle i arbejdet vil primært være formidling af erfaringer fra andre virksomheder, men kan også være at bidrage med lokale miljømæssige prioriteringer, som kan have betydning for hvordan de forskellige miljøbelastninger skal vægtes i forhold til hinanden.

Projektet startede med at opgøre de miljøbelastninger som virksomheden selv har et ansvar for, dvs. miljøbelastninger fra fremstillingen af produkterne og de miljøbelastninger som virksomheden har et medansvar for, dvs. belastninger fra brug og bortskaffelse af produkterne.

Disse data blev miljøvurderet og prioriteret med henblik på at udpege processer og råvarer der medfører de største miljøproblemer i disse 3 faser.

Herefter blev der foretaget en overordnet vurdering (screening) af miljøbelastninger ved fremstilling af alle råvarer der indgår i produkterne, med henblik på endelig udvælgelse af de råvarer der skulle livscyklusvurderes mere detaljeret. Ved denne screening blev der kun anvendt lettilgængelige miljødata om råvarerne.

Den samlede livscyklusvurdering omfattede således fremstilling, brug og bortskaffelse samt udvalgte råvarer og deres eventuelle alternativer.

Handlingsplanen omfattede procesforbedringer i fremstilling, brug og bortskaffelse af produkterne og substitution af de mest miljøbelastende råvarer.

Især i starten af et LCA-projekt kan det være en fordel at anvende konsulenter, dels til opbygning af den database der skal være basis for arbejdet og dels til at træne medarbejdere i brug af LCA-værktøjer og EDB-modeller.

3.5 Valg af fremgangsmåde

Det er vigtigt at vælge en fremgangsmåde så der opnås størst mulig miljøeffekt for mindst mulig indsats.

Man kan starte med vurderinger på et overordnet, kvalitativt niveau og gradvist detaljere og kvantificere analysen. F.eks. kan man starte med:

• at definere den funktionelle enhed
• at opgøre sammensætningen af produktet
• at beskrive produktionsflowet for produktet
• at opgøre energiforbruget kvantitativt og miljø- og arbejdsmiljøbelastninger kvalitativt

For en maling kan man endvidere vælge en metode hvor man tager udgangspunkt i det kendte, nemlig ens egen produktion og derefter gradvist kortlægger miljøbelastninger der ligger længere og længere væk fra produktionen. Denne metode der blev anvendt i Teknos projektet er beskrevet i eksempel 2.

3.6 EDB-værktøjer?

Anvendelse af EDB-værktøjer er ikke absolut nødvendigt men vil selvfølgelig lette arbejdet meget. F.eks. vil hele miljøvurderingen af de mest almindelige emissioner kunne ske automatisk ud fra viden indsamlet en gang for alle. De fleste EDB-modeller indeholder også en database over livscyklusdata for udvalgte stoffer, materialer og energiformer.

En gennemgang af de EDB-værktøjer der er på markedet pt. findes i ².

I forbindelse med UMIP-projektet er der udviklet en et dansk LCA-værktøj der har været afprøvet i Teknos-projektet (i en demoversion).

Eksempel 3:
Dataindsamling ved LCA

Procestræ for fremstilling af TiO₂
[Se her]

_{_________________________
Fodnote:}
2  M. Mencke and Gary A. Davis: Evaluation of Life Cycle Assessment Tools. The University of Tennessee, Center for Clean Products and Clean Technologies and Bruce W. Vigon, Batelle, Strategic Environmental Management. Canada, August 1996.