| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fond årsberetning 1998

4. Evaluering af Den Grønne Fond

Frugttræer og blomster i skolegården tiltrækker de vilde fugle til skolen. Zahra, 4.u, Bispebjerg Skole

Lige siden Den Grønne Fond startede, har det været planen, at fondens arbejde skulle evalueres.

Det område, fonden støtter - handlingsorienteret folkeoplysning om bæredygtig levevis - er på mange måder et nyt område.

Fondens bestyrelse ønskede derfor, at der skulle laves en ekstern evaluering, når fonden havde arbejdet nogle år.

Evalueringen kom i august 1998. Som opfølgning på evalueringen afholdt Den Grønne Fond den 30. oktober et seminar på Christiansborg med ca.150 deltagere - og flere på venteliste. Titlen var "Kan statens penge til det folkelige miljøarbejde bruges anderle-des?" Seminaret skulle give input til overvejelser om fondens fremtid, men også generelt give deltagerne mulighed for at komme med synspunkter om, hvordan statens penge til "adfærdspåvirkning" inden for miljø udnyttes bedst. Efter at have overvejet og diskuteret alle input vedtog bestyrelsen i december nye prioriteringer i bevillingspolitikken.

En evaluering til to mio. kr.

I 1997, da fonden havde eksisteret i tre et halvt år, kom evalueringsopgaven i EUudbud.

Den økonomiske ramme for evalueringen har været to mio. kr., hvilket er under 1,5% af fondens samlede bevillingsramme i den periode, evalueringen skulle dække. To mio. kr. lyder af meget, men opgaven var også stor.

Samtlige ansøgninger, fonden har modtaget fra det første bestyrelsesmøde den 16. august 1994 frem til december 1997 – ca. 1.400 ansøgninger – skulle gennemgås.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) vandt licitationen. De havde allieret sig med Forskningscenteret for Skov og Landskab (FSL), AC Nielsen AIM og CASA. Projektleder på evalueringen blev Kirsten GramHanssen, seniorforsker på SBI.

Teamet, der skulle evaluere fonden, havde travlt fra starten. De vandt licitationen i februar 1998, og deadline for rapporten var august samme år – altså seks måneder til at gennemgå alle projekter, telefoninterviewe over 600 udvalgte ansøgere, en dybere gennemgang af 44 udvalgte projekter, interview med 115 personer med formodet kendskab til Den Grønne Fond (miljøjournaliser, forskere, personer fra den offentlige forvaltning og organisationer), andre interview med tidligere bestyrelsesmedlemmer i Den Grønne Fond, fondens sekretariat, andre støtteordninger – og så selvfølgelig en sammenfatning og sammenskrivning af alle de indhentede data. Det blev i alt til tre bilagsrapporter og en hovedrapport.

Til det arbejde havde Kirsten GramHanssen hjælp fra 8 forskere, en gruppe udspørgere fra AC Nielsen AIM samt et stort antal øvrige hjælpere. Arbejdet har derudover været fulgt af en følgegruppe bestående af seks personer: sociolog Grete Korremann (selvstændig konsulentvirksomhed), Eva Bertram (Økologiske Igangsættere), journalist Knud Vilby, konsulent Hanne Eriksen, sekretariatsleder Vagn Jelsøe (Den Grønne Fond) og fuldmægtig Christian Daub (Den Grønne Fond)

"Den Grønne Fond har udfyldt rammerne på en god og relevant måde"

Hovedkonklusionen i evalueringen er, at Den Grønne Fond har udfyldt rammerne i lovgrundlaget på en relevant og god måde. Den konkluderer også, at der ikke er fundet kritisable forhold i den måde, bestyrelse og administration har forvaltet støtteordningen.

Om bestyrelsen skriver Kirsten GramHanssen, at der tegner sig et billede af en bestyrelse, som har været præget af stor konsensus om, hvilke typer projekter de ønskede at støtte, at bestyrelsesarbejdet er foregået i en god atmosfære, og at samarbejdet med sekretariatet har været velfungerende. Der har været stor overensstemmelse mellem den linie i bevillingspolitikken, fonden har formuleret, og så de projekter, fonden har støttet.

Projekterne har været meget forskellige, og ansøgningerne er blevet vurderet individuelt ud fra deres egne forudsætninger. Det har været godt, konkluderer evalueringen.

Tilfredse kunder

Også fondens sekretariat beskrives i evalueringen som velfungerende. Den Grønne Fond har en målsætning om at have en hurtig og kundevenlig administration. Den målsætning lever sekretariatet i det store og hele op til, næsten 90% af de ansøgere, som har fået en bevilling, og over halvdelen af dem, der har fået afslag, er tilfredse med sekretariatsbetjeningen.

Kun 20% af dem, som har fået afslag, angiver, at de har været utilfredse med sagsbehandlingen.

I evalueringen er ansøgerne desuden blevet bedt om at vurdere sagsbehandlingen ud fra forskellige konkrete spørgsmål. Ca. halvdelen af ansøgerne er enige i, at Den Grønne Fond er smidig og ubureaukratisk, og næsten to tredjedele mener, at fonden har en hurtig og effektiv sagsbehandling. I den mere negative ende er der knap en tredjedel af ansøgerne, der mener, at Den Grønne Fond er lukket omkring sin bevillingspolitik.

De støttede projekter er også i store træk gennemført succesfuldt, forstået på den måde, at de lever op til deres egne målsætninger, og at bevillingsmodtagerne selv mener, at projektet har været vellykket. Evalueringens gennemgang af 44 udvalgte projekter viste samme positive billede.

Evalueringens anbefalinger

Det betyder dog ikke, at evalueringen var helt uden kritiske bemærkninger. Som hovedkonklusion fastslår evalueringen, at fonden har valgt én linie for sit virke – og at denne linie har været god og relevant. Men evalueringen skulle også vurdere, om fonden kunne have brugt sine penge på en måde, der havde haft større effekt. Til det skriver Kirsten GramHanssen: "Hvis Den Grønne Fond ønsker, at deres projekter skal nå ud til et bredt udsnit af befolkningen, så skal deres bevillingspolitik nok rettes noget ind i forhold til dette formål.

Der skal fokuseres mere på "de almindelige danskeres" livsformer, og der skal i højere grad inddrages projektmagere, der ikke nødvendigvis er fra de meget mørkegrønnes rækker.

Samtidig er det vigtigt at fastholde, at Den Grønne Fond som idéudviklingsfond netop har været med til at give grundlag for mange af de former for projekter, som kan bære dette arbejde videre. Den mere koordinerede indsats, og projekter, der retter sig mere mod almindelige menneskers forskellige hverdagsliv, afprøves p.t. med de grønne guider.

Ordningen med de grønne guider svarer på nogle punkter til den strategi, som denne evaluering anbefaler Den Grønne Fond at inddrage i sin øvrige bevillingspolitik. Det er derfor særdeles vigtigt, at ordningen med de grønne guider får lov at strække sig over så lang en periode, at man reelt kan nå at høste nogle erfaringer med denne form for miljøstrate-gi." Evalueringen tog fat i mange interessante diskussioner. Hovedsageligt drejer det sig om, hvem fonden bør støtte, hvilke kvalifikationer bevillingsmodtager bør have, og typen af projekter, fonden bør støtte - emner som også blev debatteret på fondens seminar på Christiansborg.

Mørkegrønne og lysegrønne

Mindre organisationer og lokale netværk har været hovedmodtagere af Den Grønne Fonds midler. Med evalueringens ord er det ofte "de mørkegrønne", personer med stor viden og stort engagement i miljødebatten, som laver projekter, der retter sig mod den "lysegrønne" del af befolkningen.

Ikke alle var lige begejstrede for denne farveskalaopdeling.

Men en af evalueringens pointer i denne sammenhæng var der bred enighed om: Afsenderen, projektmageren, må ikke virke "frelst". Der er ikke kun én måde at leve og bo miljøvenligt på - der er mange måder. Derfor er det vigtigt, at budskaberne formidles på en åben og professionel mådespecielt hvor målgruppen i forvejen er skeptiske, f.eks. industrien, handelsstandsforeninger og andre professionelle.

Specielt i forhold til formidling peger evalueringen på, at ikke alle bevillingsmodtagere har haft kvalifikationerne i orden. Nogle har været for "frelste" i deres budskaber, andre har for diffust villet formidle "noget med miljø". Men som Oluf Danielsen, oplægsholder på fondens seminar, påpegede "Det skal gøre ondt, for at gøre godt. Men gør det for ondt, så står folk af".

Fonden vil i fremtiden lægge endnu mere vægt på ansøgernes pædagogiske og formidlingsmæssige kvalifikationer og være opmærksom på, om budskaberne er tilpasset målgruppen.

Store organisationer kontra små

"Den Grønne Fond skal prioritere nye initiativer og nye aktører" - det har været argumentet for, at de etablerede miljøorganisationer ikke har fået en stor del af fondens midler.

Mange af de ansøgninger, som fonden får fra større, etablerede miljøorganisationer, drejer sig om projekter, der kan betegnes som en del af deres almindelige arbejde. Den type ansøgninger får normalt afslag. Evalueringen peger på, at de store organisationer - miljø-og landbrugsorganisationer såvel som fagforeninger - har en meget bred målgruppe, og at fonden, ved at støtte initiativer dér, kunne sikre, at budskaberne kommer bredere ud.

Men som det blev bemærket på seminaret, så kan lokale initiativer siges at gøre det samme - og måske på en måde, der er mere i tråd med fondens linie.

Fonden tager argumenterne til efterretning.

Men store organisationer har det med at lave store - og dermed ofte også dyre - projekter.

Med de 25 mio. kr., som er afsat på finansloven til Den Grønne Fond, bliver fonden nødt til at lave en hård prioritering. Kommer der interessante og nyskabende ansøgninger fra større organisationer, er fonden selvfølgelig åben over dem. Men støtten bliver måske kun som en slags "grønt stempel" - eller hvad nogen vil opfatte som en symbolsk støtte.

Fonden vil selv forsøge at komme i dialog med en række af de store organisationer, som allerede arbejder med miljø - eller som burde gøre det. Det kan være fagbevægelsen, brancheorganisationer, boligforeninger osv.

Derfor har fonden tanker om at afholde en konference, evt. sammen med Den Grønne Jobpulje, over emnet "Hvad kan erhvervsliv og græsrødder bruge hinanden til på miljøområ-det".

Konferencen kan ses som en opfordring til øget samarbejde i miljøspørgsmål - store og små og på tværs af organisationsgrænser.

Driftsstøtte kontra projektbevillinger

Den Grønne Fond er generelt tilbageholdende over for at give driftsstøtte. Der har været visse kritiske røster om, at det ikke er helt gennemskueligt, hvornår og på hvilket grundlag driftsstøtte bliver givet. I evalueringen fremføres det, at det er uhensigtsmæssigt, at driftsstøtte blandes sammen med de øvrige små og mellemstore projektbevillinger. De kunne skilles ud, med faste og mere enslydende krav.

Kirsten Gram-Hanssen mener dog ikke, at fonden skal holde op med med at give driftsstøtte – faktisk påpeger hun, at driftsstøtte og almindeligt løntilskud kan være med til at professionalisere græsrødderne, da lønnet arbejdskraft kan medvirke til, at projekterne gennemføres med kvalificerede ressourcer.

På seminaret blev der fra forskellige sider ytret en vis skepsis over for, om det er fondens opgave at give faste drifttilskud. Fonden vil da også fortsat være tilbageholdende med at give drifttilskud til nye organisationer ud over et par år. Den håndfuld organisationer, som hidtil mere eller mindre fast har fået drifttilskud, vil dog fortsat kunne regne med støtte.

Støtter tre hovedområder

Deltagerne på seminaret mente ikke, at der er tale om et valg - fonden skal det hele. Og gerne mere af det hele, hvis de økonomiske rammer tillader det.

På seminaret var der bred enighed om, at fonden også fremover skal vægte de nye initiativer højt. Fremover vil fonden derfor lægge vægt på en bred og åben formidlingen af tiltag og projekter fra det idealistiske vækstlag, mens projekter, der retter sig mod en bred målgruppe, bør have et vist nyt indhold. Rollen som bevillingsgiver til "den kritiske vagthund" bliver også en del af fondens bevillingspraksis fremover.

Der mangler stadig penge

De økonomiske rammer for folkeligt miljøarbejde var også et stort emne på seminaret. Der foregår stadig flere initiativer på miljøområ-det.

Både store landsdækkende organisationer og mindre lokale projekter føler, at der bliver stadig hårdere kamp om pengene - både lokalt og nationalt. På seminaret lød derfor et fælles hjertesuk over, at det er svært at skaffe penge til de mange miljøprojekter. Og Den Grønne Fond opfattes stadig som det mest oplagte sted at søge økonomisk støtte.