Den Grønne Fond årsberetning 1998
5. 100 Grønne guider
Jeg kunne godt tænke mig en grønnere skole med flere træer og blomster. Hina, 4.u, Bispebjerg Skole
1998 var foreløbig sidste år for nye Grøn Guidebevillinger.
Den Grønne Fond har nu i tre år haft 50 mio. kr. årligt, der har gjort støtte til grønne guider muligt.
Målet var at få 100 guider i gang hen over de tre år - og det er næsten lykkedes.
Der er givet 105 bevillinger i alt, og efter et mindre frafald på 6 er der nu 99 guider tilbage.
I midten af 1999 vil alle 99 grønne guider være i arbejde samtidig. Fra 1999 er der mindst én grøn guide i hvert amt.
38 nye grønne guider i 1998
Sidste frist for ansøgning om nye Grøn Guidebevillinger var 1. november 1998. Der kom 62 ansøgninger, og langt de fleste var meget kvalificerede. Hen over efteråret deltog Den Grønne Fonds bestyrelse og sekretariat i lokale møder og gav telefonisk råd og vejledning til ansøgere.
Fonden havde i december penge til 26 bevillinger.
Antallet af gode ansøgninger var større, og fonden måtte skuffe mange med et afslag. Der ligger et stor arbejde i en Grøn Guide-ansøgning. Mange har vredet armen om på deres lokale kontakter for at leve op til kravene og alligevel fået afslag. I avisklip fra lokalaviserne har fonden kunne følge den lokale debat, og sine steder undren over afslaget.
Svaret på, hvorfor også velkvalificerede ansøgninger fik afslag, er, at der var meget hård konkurrence om pengene.
Evalueringen
Grøn Guide-ordningen bliver fulgt af sociolog Grete Korremann og psykolog Jeppe Læssøe, hhv. Konsulentfirmaet Grete Korremann og Institut for Teknologi og Samfund på DTU. I januar 1998 kom deres første del-evaluering, "Et år med grønne guider". Rapporten beskriver det første år for de første 28 grønne guider: sorger og glæder, store og små problemer. Interessant læsning for nye grønne guider og andre.
Rapporten konkluderer, at guiderne er kommet ind på livet af "de lysegrønne", dvs. alle de, som er motiverede for at tage hensyn til miljøet, men som ikke altid får det gjort.
Guiderne har et godt udgangspunkt i dette arbejde, fordi de ikke på forhånd er sat i bås som "de frelste" eller som "kontrollerende myndighed". De kan derfor medvirke til at give det lokale, folkelige miljøarbejde et mærkbart løft.
Som et af problemerne peger evaluatorerne på, at en treårig bevillingsperiode er rigeligt kort, og at en femårig havde været at foretrække.
Guidernes største problemer
Der beskrives en række store og små problemer for guiderne. Nogle problemer er knyttet til opstartsfasen, andre er mere generelle.
"Ting Tager Tid" kunne være et motto, skriver Grete Korremann og Jeppe Læssøe.
Mange guider har brugt meget tid på at sætte kontorlokaler i stand, skabe netværk, få edb-systemer til at virke og andre "udenomsopgaver".
Alt sammen noget, som tager tid fra det, som guiderne mener er deres vigtigste opgaver - at sætte en proces i gang og kontakten til målgruppen.
Guiderne føler, at de bruger meget tid på administration. I mange af guideprojekterne er økonomien meget stram. Der er ikke afsat penge til konkrete aktiviteter, og derfor bruges der meget tid på fundraising og sponsorering af f.eks. materialer, præmier o.lign.
Et andet generelt problem er ensomhed. Guiderne arbejder oftest alene. Nogle har kontorfælleskab med andre, f.eks. energikonsulenter og Sund By medarbejdere, men opgaverne udføres alligevel alene. Guiderne opfatter det som en psykisk belastning at være alene med ansvaret, altid at skulle være "den drivende kraft", at skulle komme med nye ideer og kreative tanker løbende, løse problemer grundet modstand, skepsis, interessemodsætning osv.
Frustrationen kommer også, fordi styregrupperne ikke altid fungerer som den mod- og medspiller, guiderne havde forventet. Problemet afhjælpes til dels af det gode sociale netværk guiderne i mellem, og ved f.eks. at opbygge et godt fagligt netværk lokalt.
De største glæder
Arbejdet som grøn guide giver også mange gode oplevelser, f.eks. følelsen af selvstændighed og af "at gøre noget".
Det opleves som positivt, når kontakten til målgruppen fungerer, og deltagelsen i aktiviteterne er god. F.eks. når et bredt udsnit af et boligområdes beboere bruger en weekend på at omlægge en trist by-legeplads til en spændende naturlegeplads med legeredskaber, en kælkebakke, træer og buske.
Nogle guider har også haft held med, at de små skridt har ført andet og mere med sig. En grøn guide fik f.eks. en lokal campingplads til at sortere affald, udskifte rengøringsmidler og sætte flere økologiske varer på hylderne i butikken. Campingpladsejeren var glad for idéen, og erfaringerne bruges nu til forskellige andre overnatningssteder. Et konkret initi ativ kan altså sprede sig som ringe i vandet og give afsæt for en mere omfattende udvikling.
Den Grønne Fonds rolle
Den Grønne Fond følger mere aktivt med i de grønne guiders arbejde end i fondens øvrige bevillinger. Grønne guider har været en stor satsning på noget nyt - et eksperiment med en ny type aktør i de lokale samfund. Aktører, der skal understøtte og hjælpe den demokratiske proces på vej, og få borgere til at deltage aktivt i den lokale udvikling på miljøområdet. En ny, lokal Agenda 21-aktør.
Fonden følger og understøtter Grøn Guideordningen aktivt, bl.a. ved at efteruddanne guiderne, deltage i specielt de indledende kurser, at lave PR-arbejde for ordningen og følge kvaliteten af guidernes arbejde, bl.a. gennem årlige arbejdsplaner. Derudover betaler fonden et "vidensnetværk" hvor to medarbejdere i Grøn Information er webmaster for et elektronisk netværk, fonden koordinerer også guidernes netværk og arrangerer ad hoc kurser mv. Alt dette gør, at fonden får rollen som en slags "skygge-arbejdsgiver". Grete Korrmann og Jeppe Læssøe påpeger, at fonden bør være opmærksom på denne rolle og stiller spørgsmålstegn ved, om fonden tager ansvaret på sig.
Fremtiden
Når man ser på fremtiden for de grønne guider, er de økonomiske forhold det altoverskyggende spørgsmål. I finansloven for 1999 er der afsat 25 mio. kr. til Den Grønne Fond. De foregående tre år har Den Grønne Fond haft 50 mio. kr. årligt, hvoraf mindst en tredjedel skulle bruges på grønne guider. Det niveau har fonden ikke mulighed for at holde med de 25 mio. kr. Men det betyder ikke, at fonden trækker sig ud af Grøn Guide-ordningen.
I skrivende stund er det uvist om Den Grønne Fond får flere penge. Men uanset de økonomiske rammer, prioriterer Den Grønne Fond stadig de grønne guider højt. Fonden vil stadig være lydhør over for guidernes behov og se velvilligt på deres ansøgninger om lokale miljøaktiviteter.
Samarbejde med naturvejledere
Der er mange ligheder mellem naturvejlederordningen og Grøn Guide-ordningen, både i ordningernes struktur og i arbejdsmetode og område. Derfor er et samarbejde naturligt. I 1998 kom der for alvor skub i samarbejdsideerne, og i 1999 forventes der at komme konkrete initiativer i stand. Tankerne går i retning af samarbejde om efteruddannelse og evt. samme elektroniske netværk. Begge dele forventes at kunne bidrage til øget samarbejde i mellem guiderne og naturvejlederne i det daglige.
Grønne guider skal inspirere kommunerne
De grønne guider har haft stor succes med utraditionelle samarbejdsformer og konkrete tiltag på miljøområdet. De erfaringer bør andre få glæde af. Derfor har Den Grønne Fond planer om at arrangere et seminar, hvor samspillet mellem det kommunale Agenda 21- arbejde og guiderne kommer i fokus. Hovedmålgruppen er kommunale medarbejdere og politikere.