| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fond årsberetning 1998

6. 5 Grønne guider præsenterer sig selv

Med to små grise og nogle æble- og pæretræer bliver min skole grønnere. Morten, 4.u, Grøndalsvængets skole

BETTINA FELLOV
grøn guide i boligområdet Hørgården på Amager

Min baggrund

Jeg er uddannet biolog med speciale i ozonlagsnedbrydningens effekter på marine miljøer.

Fra studenterjob og engagement i sociale- og miljørelaterede aktiviteter har jeg en del pædagogisk og social indsigt. Jeg har bl.a. arbejdet i ungdomsklub i 10 år, i Røde Kors Flygtninge Center i 2 år, har undervist i ungdomsskole, planlagt seminarer og konferencer (miljø, politik, kultur og pædagogik) for unge eller voksne, både nationalt og internationalt, samt arbejdet på værtshuse.

Hørgården
Hørgården er et socialt boligbyggeri under Københavns Selvejende Boligselskab (KSB).

KSB og to andre boligselskaber administreres af 3B, som tog initiativet til grøn guide-projektet i Hørgården. Hørgården er bygget omkring 1970, og der er 800 lejemål. En del af min opgave er at formidle resultater og metoder til 3B´s 53 andre boligafdelinger.

Suhrs Seminarium har formidlet kontakten til 24 praktikanter, som har deltaget i eller selv gennemført, nogle af mine projekter. Her har også været en praktikant fra Teknikum og fra Miljø- og Designuddannelsen. Alle praktikanterne har været en stor hjælp og har gjort, at vi i Hørgården har kunnet gennemføre så mange projekter.

Målet med mit arbejde i Hørgården er at inddrage boligområdets beboere og administrationen og afdelings -bestyrelsen i projekt "Bæredygtig boligområde - et økologisk udviklingsprojekt".

Beboeraktiviteter
Naturlegepladsprojektet var et af mine første projekter.

Arbejdet med legepladsen har inddraget en del beboere både i planlægningsfasen og projektudformningen, og i den praktiske gennemførsel. Vi har opført flere legeelementer, såsom kælkebakke og gadekær, malet legeredskaber, plantet blomster og buske - og fjernet buske med torne.

Legepladserne er ikke færdige endnu, så det fortsætter også det tredje år, jeg er i Hørgården.

Projektet har været, og er, et meget omfangsrigt og spændende projekt. Antallet af beboere, der har deltaget, har været meget afhængig af, hvordan projektet er blevet formidlet, men også af hvilke legeelementer, der skulle opføres. Første år deltog flest beboere i planlægningsprocessen.

Ud over at vi holdt mange møder, så tog vi børnene på tur til andre naturlegepladser. Her kunne børnene prøve de forskellige legeredskaber - og bagefter spurgte vi dem om, hvilke de bedst kunne lide. Andet år var der langt færre beboere med i planlægningen.

Det er der forskellige forklaringer på; formidlingen var anderledes, gadekæret, som skulle opføres var mange imod, og så var vejret dårligt.

Miljøcheck af lejligheder: I 1998 har viansatte, praktikanter og jeg selv - besøgt i alt 535 af Hørgårdens godt 800 lejligheder. Vi har gennemgået vandinstallationer for spareudstyr, set køle- og fryseskabe efter og undersøgt, om lejlighederne var tætte ved vinduer og døre. Beboerne har ved den lejlighed kunnet få råd og vejledning om besparelser af ressourcer og vedligeholdelse. Alle de mangler, vi registrerede ved besøgene, bliver noteret, og når alle lejligheder er besøgt, vil manglerne blive prioriteret ud fra økonomien.

Akutte mangler og defekter repareres med det samme, eksempelvis løbende toiletter.

Hørgården har sin egen lokale TVstation, HLTV. Her er der gode muligheder for "grøn formidling". Næsten hver uge informerer jeg fem minutter om, hvad der sker på det grønne område i Hørgården. I 1998 lavede vi en del grønne tv-programmer, bl.a. har jeg sammen med en praktikant fra Suhrs Seminarium lavet grønne gags, vist metoder til kartoffelskrælning og opvask med mindst vandforbrug, samt vist det konkrete vandforbrug i kar ved forskellige metoder til opvask og kartoffelskrælning.

Sammen med en beboer har jeg også planlagt at lave tv-køkken, hvor vi laver hverdagsmad på den energimæssigt mest besparende måde. Programmerne skal laves i foråret 1999.

Grøn indflytningsvideo er et andet initiativ.

Videoen viser miljøvenlig rengøring og vedligeholdelse af lejligheder i Hørgården. Den blev optaget i efteråret 1998 og gives til alle nyindflyttere i Hørgården. Videoen bliver vist flere gange på den lokale tv-station for beboerne.

Børneaktiviteter
Sammen med beboerne har jeg gennemført en række aktiviteter for børn. Vi har bl.a. lavet en julekalender til vores lokale tv-station. I udsendelserne viser børn fra Hørgården, hvordan man laver julegaver og julepynt af genbrugsmaterialer, økologisk juleslik m.m.

En voksen beboer og jeg optrådte i julekalenderen sammen med fem børn fra Hørgården.

Sammen med børnene har jeg også lavet legetøj af gamle papkasser. Vi lavede bl.a. bondegårde, dukketeater med dukker, sværd, skjold, memory og dukkehuse. Jeg havde på forhånd lavet en prototype af alt legetøjet. Så spurgte jeg de børn, som legede ude foran mit kontor, om de ville se legetøjet, og om de havde lyst til selv af lave noget. 35 børn deltog i legetøjsugen.

Vi har også fået produceret 39 fuglekasser til området, og vi har haft en enkelt oprydningsdag i Hørgården, hvor vi (voksne beboere og jeg) samlede affald op og fik det lagt i den rigtige container. Børnene så på, og lærte hvad de skal gøre.

Samarbejde med administrationen
Jeg har et godt og frugtbart samarbejde med afdelingsbestyrelsesformanden og inspektøren.

I starten var jeg den mest udfarende, men nu kommer mange af ideerne ofte fra administrationen og formanden. Når vi bliver enige om nye tiltag, indhenter jeg viden - ideerne gennemføres i samarbejde. I mine to første år som grøn guide har vi gennemført eller planlagt miljøstyret bygningsdrift på elområdet, grønne regnskaber, 10 års beplantningsplan, grøn indflytningsvideo, genbrugsdepot for gren- og bladaffald, fliser, grus og jord. Inspektøren har derudover foreslået gennemførsel af to store projekter, som jeg ikke nævner her, da jeg ikke ønsker at fjerne nyhedens interesse, eller at andre skal løbe med hans ideer, førend vi har afprøvet dem.

Andre opgaver i Hørgården: Omlægning af fire daginstitutioner til økologisk køkkendrift, rådgivning om naturlegeplads i daginstitutionerne, økologisk kaffebar i pizzariaet (som dog hurtigt stoppede grundet mangel på kunder), økologisk afdeling i lokal Brugsen, vejledning af forældre og unge om kost og sundhed.

Eksternt arbejde
Jeg holder en del oplæg og foredrag rundt omkring for borgere og på uddannelsesinstitutioner.

Jeg har brugt en del tid på mediedækning af mit arbejde. Sidst, men ikke mindst, har jeg tæt samarbejde med en del grønne guider og grønne netværker, som bruges til erfaringsudveksling og diskussion af vores daglige småproblemer.

MARIANNE SYLVEST
grøn guide på Møn

Min baggrund
Jeg har været ansat som grøn guide på Møn siden 1. januar 1997. Min baggrund er en læreruddannelse med idræt, husholdning og biologi som liniefag. Jeg har 10 års undervisningserfaring på en højskole, hvis hovedemner war menneskets forhold til natur og miljø. Mit eget udgangspunkt i undervisningen war bl.a. temaer omkring fødevarernes vej fra "jord til bord", ernæringsfysiologi og psykologi.

Grøn guide på Møn
Grøn guide projektet på Møn er meget bredt formuleret. Bag projektet står Møns Museum, Rødkilde Højskole, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkommité og Team Møn ApS (de lokale erhvervs- og turismeorganisationer), sotn initiativtagere. Disse har hver især ønsker til arbejdsopgaver, som skal løses of den grønne guide. Jeg har derfor flere målgrupper at samarbejde med: familier, institutioner, turistvirksomheder, foreillnger, organisationer og myndigheder. Der bor 11.500 mennesker i Møn kommune. De fordeler sig på ca. 5000 husstande. Derudover besøges kommuncn of omkring 500.000 turister hvert år.

I løbet of 1998 har jeg skønsvis haft kontakt med 0 personer. Orrnkring 150 personer har jeg en arbejdsrelation med, dvs. vi er til møde sammen eller taler sammen flere gange i løbet of et år. De mere ;e" kontakter er nok ca. 900. Her har jeg mediet tilhørere til et of mine foredrag, folly der kom i forbindelse med "Giftfri have-kampagnen" eller del tog i en of turene. I denne kategori har jeg også medtaget personer, der ringer for at tå en oplysning og frivillige hjælpere ved Grønt Skue.

Besøgende ved Grønt Skue er ikke talt med.

Konkrete opgaver
Hovedvægten er lagt på rådgivning og oplysning til borgerne i lcommunen. Det har £eks. resulteret i gennemførelse of en "Giftfri Have-kampagne" i forårct 1998. Kampagnen havde to områder, hvor hovedindsatsen bleu lagt: At f°a haveejere til at aflevere den gift, de måtte have stående tnod at få udleveret et hahhejern, og at få et parcelhusområde erldæret giftfrit. Fire tønder a 100 liter bleu fyldt med rester of sprøjtegifte. Flere arrangementer otn havedyrlcning var knyttet til kampagnen, således at mange samarbejdspartnere bleu involveret. Møn Kommune og Handelsstandsforeningen sponsorerede hakkejernene. Naturvcjlederen, en havearlcitekt og en økologisk konsulent bidrog med deres widen på området. Produlctionsslcolen byggede et par "hønsefræsere", som kunne købes.

To andre grupper war også meget aktive i forløbet. Nemlig de to borgergrupper, jeg har oprettet. Den ene beskæftiger sig med det mønske grund-, drikkeog spildevand, og den anden med vores håndtering of affald. I det fortløbende oplysnirigsarbejde gør jeg god brug of Ugeavisen. Der har jeg gratis plads til rådighed og har fast rubrikken: Grøn Guide informerer. Her tager jeg alctuelle emner op, som feks. brugen of miljøvenlige rengøringsmidler, plejemidler, maling og gode råd om fyring med brænde. Når jeg holder foredrag om den miljøvenlige husholdning i en of vores mange forcninger, er det typislc ovcnnævnte emncr, der har tnedlemmernes interesse.

Bæredygtig turisme
Et andet hovedområde er arbejdet med bæredygtig turisme. Rent pralctisk har jeg arbejdet med overnatningssteder. Det vil sige at checke f eks. campingpladsens forbrug of el og vand, håndtering of affald og udbuddet of miljøvenlige varer i tilhørende butik. Herefter udarbejdes en handlingsplan, der har resulteret i nedsat forbrug of el og vand, indførelse of kompostering og bedre sortering of affald på pladsen og indførelse af økologiske madvarer i butikken. I samarbejde med naturvejlederen arrangerer jeg ture rundt på Møn, hvor det kulturhistoriske aspelct inddrages i mødet mellem natur- og miljøhensyn, f. eks. besøg hos en pilefletter.

På et mere teoretisk plan er jeg fined i samarbejdet omkring udviklingen of kriterierne for Destination 21, hvor Møn er udvalgt til at være en of pilotdestinationerne. Der er to studerende fra RUC koblet på dette projekt.

Institutioner
Min kontakt til kommunens institutioner har indtil nu ikke givet do helt store resultater. Jeg har dog på nuværende tidspunkt en aftale med plejehjemmene, hvor vi skal i gang med at indføre økologiske råvarer i køkkenerne. Jeg underviser både forår og efterår på Daghøjskolen med emner som: den miljøvenlige dagligdag eller grøn turisme.

Grønt Skue
I både 1997 og 1998 har jeg prioriteret at anvende meget tid på at arrangere Grønt Skue på Rødkilde Højskole. I weekenden d. 22. og 23. august 1998 præsenterede 60 udstillere deres produkter inden for emnerne: miljøvenligt byggeri og husholdning, vedvarende energi, økologisk mad, havebrug og skovbrug mv. Søren Ryge Petersen åbnede skuet, og der var yderligere seks foredrag at lytte til i løbet of de to dage. Det er selvfølgelig vigtigt at have aktiviteter for børn, da målgruppen netop er børnefamilierne. Derfor var Det Danske Spejderkorps, Møn, med i planlægningsgruppen til at sørge for denne del of programmet. Trods et forrygende regn- og stormvejr besøgte omkring 2000 mennesker skuet. Der var dog ly at finde i den økologiske café.

1999
I det næste år ser jeg frem til at få gennemført nogle of de opgaver, der ikke bleu plads til at udføre de to foregående år. Herunder oprettelse of et Grønt Råd i kommunen, et aktivt samarbejde med skolerne og at få inddraget det kulturhistoriske aspekt i miljøarbejdet i samarbejde med Møns Museum. Her er vi alle rede i gang med at udskifte de gamle publikumstoiletter med kildesorterende toiletter i en of museumsbygningerne. Det er et forsøg under Miljøstyrelsen. I tilknytning til de nye toiletter vil vi lave en udstilling, der beskriver det historiske udviklingsforløb fra das

til træk og slip og selvfølgelig anskuelig gøre problemstillingen gennem tekst og illustrationer. Derudover sk al de mange opgaver, der er sat i værk, selvfølgelig følges op.

TOMMY DAL
grøn guide i Allerød

5.500 bleer pr. Numse
Morgenkaffe. De store børn sidder og spiser deres havregryn. Imens står jeg og skifter line Jonatan og bruger endnu en ble. Jeg kommer til at tænke på, hvad der stod i Miljøbrevkassen sidste gang. Miljøbrevkassen? Det er noget vores grønne guide skriver i Allerød Nyt.

5.500 bleer.

Så mange bleer bruger et barn i alt i hele bleperioden! I Miljøbrevkassen stod der også, at man kan få danskproducerede og svariernærkede bleer - og at stofbleerne ikke er mere miljørigtige at bruge. Engangsbleerne skal bare være svanemærkede. Selv om 5.500 bleer faktisk kan fylde hele Miljøbutikken nede på Allerød Station!

Miljøbutikken Jigger i stationens ventesal. Der er altid Jigs tid til at se i udstillingsvinduet, duet, om der skulle være noget nyt. Til jul havde den grønne guide f.eks. lavet en flot pakkekalender i vinduet. Og hvis man havde et grønt råd, kunne man udfylde en kupon og vinde en of pakkerne. Jeg skrev, at man altid skal tage brusebad - og huske at Cage sin kone med! Sørme om jeg ikke vandt en pakke Max Havelaar-kaffe! For tiden er der en udstilling med små energimålere, son man kan låne med hjem. Så det har jeg gjort. Allerede nu har jeg fundet ud af, at jeg k an spare 500 kr. om året ved at skifte min gamle fryser ud.

5.500 bleer.

Men hvad med vaskekluden Den stopper jeg jo ned i bleep, inden jeg pakker den sammen og smider den ud. Mon det er OK, når nu jeg snider bleep i spanden med bioaffald? Det må jeg huske at spørge den grønne guide om i eftermiddag på vej hjem fra arbejde.

5.500 bleer for ét barn 11.000 bleer for to børn 22.000 bleer for fire børn.

Vuggestuen! Der bruger de mange bleer. Med lidt hurtig hovedregning kan jeg se, at der Bruges mellem 30 og 50.000 bleer i Jonatans vuggestue om året. Det er da en del. Det kunne være jeg skulls tage fat i den borgergruppe, der hedder "Grønne institutioner" og være lidt med der. Det er en of de borgergrupper, der har ansat den grønne guide. Mon ikke, der er nogen der, der tinker på ressourceforbruget og grønne W dkøb i vuggestuerne og børnehaverne. Og måske kan det få ekstra gennemslagskraft - for kommunens egen Agenda 21-handlingsplan har nemlig også "Bæredygtige Indkøb" son terra i år. Der må være nogle muligheder der.

Nu skal Frederik i skole. Han går i 3. klasse. De er i gang med et rigtigt stort tema om vand - de satser på at få det grønne flag til skolen. jeg ved, at den grønne guide har været ude på skolen og holde oplæg om Grønt-flag-Grøn-skole. Lærerne bruger den grønne guide, når de planlægger deres vandtema. De store elever bruger den grønne guide som videnscenter, tiår de skriver projektopgaver. De ringer og skriver til ham. Men lige nu er det altså 3. og 4. klasse, der laver vandtema sammen. De undersøger skolens vandforbrug og sætter råd op om, hvordan man kan spare på vandet. De ser på hele det store vandkredsløb og laver plakater - og her hjemme lukker Frederik vandhanen, når jeg børster tænder! Heldigvis må jeg da stadigvæk børste tænder med lyset tændt!

Min søster bor ude i boligkareerne ved Uglevang. Der har de lige haft besøg of den grønne guide. De kunne godt tænke sig at lave en beboergruppe, som kigger på bæredygtige ideer i bebyggelsen. Det er ikke bare affaldssorteringen, de vil gøre noget ved. Det er blevet bedre. De har vist mere tænkt sig at lave kompostbeholdere i de små haver og måske få et hjørne ved ejendomsfiunktionærens redskabsskur til alt det friske, grønne affald. Og nogle of beboerne kunne godt tænke sig at få noget mere spændende på legepladsen med klatretræer og plads til lidt mere vild natur. Men det vigtigste er at komme gang teed et lille projekt - bare man kommer i gang.

jeg må også komme i gang, og se at komme ud at døren! Jeg cykler til arbejde, for bilen kan ikke tåle alle de korte ture med kold motor. Men også for miljøets skyld.

5.500 bleer.

Bjarne Christensen
Grøn Guide hos Danmarks IdrætsForbund, Fyns Amt

Hvorfor arbejde med miljø hos Danmarks IdrætsForbund?
To begivenheder ligger til grund for miljøinteressen hos Danmarks Idræts-Forbund, Fyns Amt (DIF-Fyn).

For det første bruger mange af medlemsorganisationerne naturen og påvirker deved miljøet.

Man kan endda sige, at uden naturen, ingen idræt.

Det gælder f.eks. orienteringsløb, mountainbikes, roning, græsbanespil, ridning, sejlads, skytter og motorsport. For at hjælpe medlemmerne med at bevare idrætten i naturen pÅ fornuftige betingelser, nedsatte DIF-Fyn for ca. 5 år siden et Miljø- og Planlægningsudvalg. Udvalget står for kontakten til myndighederne i skydebanesager, motorsports- og luftsportsanlæg, brug af det åbne land og kystnære områder m.v.

For det andet vedtog Danmarks IdrætsForbund i november 1997 en miljøkodeks. Kodekset forpligter alle medlemmer til at sikre, at idrætsudøvelse sker under hensyntagen til naturen, at der i vides mulig omfang bruges genanvendelige eller nedbrydelige materialer, at energiforbrug og forurening begrænses og generelt at øge kendskabet til miljøtiltag.

Mit arbejde som grøn guide er at styrke miljøindsats i idrættens verden på i hvert fald tre forskellige niveauer: 1) politisk 2) i forhold til medlemsforbundene 3) i forhold til medlemsklubberne.

Idrætten skal udfolde sig under hensynsfuld anvendelse af naturen
På det politiske plan arbejder vi i især med at kortlægge eksisterende idrætsanlæg og de naturområder, der benyttes af idrætten. Målet er, at idrætten får et særskilt afsnit i amtets regionplan fra år 2001. Lykkes det, sikres idrætten arbejdsro og fred mod klager for stø j og forstyrrelse i en 4 års periode. Derudover giver kortlægningen mulighed for at komme med konstruktive forslag til placering af besværlige idrætsaktiviteter Ð selvfølgelig under behørig hensyntagen til natur og miljø.

Det miljøbevidste idrætsforbund
Mit arbejde med medlemsforbundene er især at udpege miljøansvarlige kontaktpersoner - det er sket i godt 25% af vore forbund. Forbundene modtager en masse papir - og de prioriterer selvfølgelig det sportslige højest. Skal mine miljøbudskaber nå frem, kræver det kontakt til den rette person.

Jeg arbejder også på at lave en miljøpolitik for de enkelte forbund. Og gennem et velfungerende og vigtigt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet afholder forskellige arrangementer om natur og miljø i forhold til de områder/arealer sportsudøverne bruger.

Den miljøvenlige dagligdag prioriteres højt
En større miljøbevidsthed i idrætsforeningernes dagligdag er den arbejdsopgave, jeg bruger flest ressourcer på at tackle. Jeg vil her nævne nogle af vore aktiviteter på dette område:

Vi tilbyder at kortlægge idrætsklubbers vandforbrug.

Installationerne er ofte af ældre dato, og det er let at følge og dokumentere udviklingen i egne bestræbelser. En investering på 30.000 kr. i vandbesparende foranstaltninger, kan normalt tjenes hjem i løbet af 2-3 måneder. Det kan være en hjælpe til at bane vejen for andre miljøtiltag i klubben.

Miljøvenlige byggematerialer ved om-, ny- og tilbygning til klubhuse og sportshaller arbejder jeg meget med. I samarbejde med Danish Badminton College laver jeg et idekatalog til en miljøvenlig sportshal.

Kataloget skal fungere som formidlingsmateriale det skal både inspirere og motivere andre, og danne grundlag for virkeliggørelsen af det konkrete halprojekt.

Vi har også tegninger og tekniske beregninger på et miljøvenligt klubhus fra A-Z. Det eneste der mangler er, ikke overraskende, at få økonomien på plads.

Fremtidens idrætsledere, dvs. nutidens børn og unge, er vigtige for den miljøvenlig udvikling. Eleverne på f.eks. idrætsefterskoler, bør have et miljøkendskab.

Sammen med en fynsk idrætsefterskole sætter vi derfor fokus på el og vandforbrug, ved en blanding af tekniske, pædagogiske og holdningsmæssige virkemidler.

I forhold til Skoleidræt i Fyns Amt skal vi dels lave et miljøkursus for fynske idrætslærere og gøre ordene i ÓArrangørernes Grønne HåndbogÓ til praksis i forbindelse med Skoleidrættens idrætslejrskole.

Min baggrund
Jeg er en uddannet biolog, har været ansat som forsker og underviser på Odense Universitet i tre år, undervist på teknisk skole og har en aktiv karriere som fodbold-, volleyball- og tennisspiller.

Mit motto som grøn guide er "Ingen kan gøre alt men alle kan gøre noget".

Målgruppe: Min målgruppe er for stor til direkte kontakt med alle, så redskabet er at FI nde foregangsforeninger og foregangsmedlemmer, der vil medvirke til inspiration og motivation for de øvrige.

Frants Thaning

grøn guide i Kvarterløftsprojektet i Randers
Da jeg i oktober 1997 blev ansat som grøn guide, havde bebårne allerede udarbejdet et ideoplæg om byøkologi. Det blev så min opgave at føre disse ideer ud livet.

Som samarbejdspartnere fik jeg den Agenda 21-ansvarlige i kommunen, byfornyelseskontoret samt en gruppe af bebåre, og vi gik så i gang med at undersø ge mulighederne for den byøkologiske indsats.

Bygningerne
Byfornyelseskontoret har udarbejdet retningslinier for miljørigtig byfornyelse - krav om vandbesparende badeværelsearmaturer, lavenergilamper, en vis grad af genbrug o.l. Jeg FI k mulighed for at stramme retningslinierne op, så de dækker alt offentligt støttet byggeri i Kvarterløftet. Så nu er der indført krav om behovsstyring af lys i fællesarealer, brug af alternative isoleringsformer, eks. mineraluld, forbud mod trykimprægneret træ og meget andet. Disse retningslinier er i skrivende stund godkendt af embedsmændene og skal nu godkendes i byrådet, før de kan træde i kraft. På den måde sikrer vi os et minimum af byøkologi i Kvarterløftet.

Gårdarealer
I retningslinierne for vedligeholdelse af gårdarealer står der at belægningen skal tillade nedsivning af regnvand. Derfor foregår vedligeholdelsen uden brug af sprøjtemidler, og vi bruger ikke trykimprægneret træ. Derudover vil vi gerne lave forsøg med vand i gårdrummene, f.eks. at lade vandet fra nedløbsrørene lede af små kanaler gennem haverne. Vandet kan så ledes tilbage ved hjælp af solcelledrevne eller hånddrevne pumper og f.eks. bruges til havevanding i tørre perioder.

Affald
Byøkologigruppen arbejder med et forsøgsprojekt om kildesortering i otte fraktioner. I en karrŽ opstilles tre affaldsøer i gadeplan og fælles kompostering i haverne. Det normale renovationssystem i gårdarealerne fjernes. Bebårne får lidt længere at gå med affaldet, til gengæld er der indbygget en økonomisk gulerod, idet bebårne får udbetalt det beløb, der spares ved mindre mængde restaffald.

Byøkologiske demonstrationsejendomme
Der er udpeget to demonstrationsejendomme i kvarteret: en nybygning med otte lejligheder og en ejendom, der skal renoveres. I nybygningen har vi planer om en del økologiske projekter: solceller på sydvendte tagß ader, regnvand til toiletter, forbrug af vand, varme og el synliggøres på husets hjemmeside, brug af lersten i passiv solvarmeanlæg, miljøvenlig isolering og maling, vinduer af kernetræ uden trykimpræ gnering og meget andet.

Økonomien er ikke på plads endnu, og alt kan nok ikke realiseres.

Genbrug af byggematerialer
Et forslag til et genbrugsbyggemarked blev forkastet af de kommunale embedsmænd - de mente, at byggematerialer allerede blev genbrugt på betryggende måde. Kvarterets første nedbrydning har modbevist dette, og vi er derfor ved at udarbejde et opdateret forslag.

Økologisk julemarked
Vi har holdt julemarked i både 1997 og 1998.

Begge gange har det været en succes. Første år hang størstedelen af arbejdsopgaven på mig. Men i 1998 var der omkring 50 aktive i julemarkedet.

Mit forslag om at gøre det 100% økologisk blev godt modtaget. Da man f.eks. ikke kunne skaffe økologiske æbleskiver, fremstillede arbejdsgruppen dem selv.

Økonomi
Kvarterløftet er efter et par års forarbejde inde i en fase, hvor planerne skal virkeliggøres. Det er nok det tidspunkt, hvor man bliver skuffet. Den sidste udmelding fra kommunen siger omkring en million kroner til byøkologiske projekter. Det dækker vel ikke engang et demonstrationshus. Til sammenligning kan nævnes, at de i København har 50 millioner til byøkologi i Hestestaldskarréen. Men her i Randers er vi jo gode til at fi nde jyske løsninger, der ikke koster så meget.

Samarbejde med styregruppen
Mange grønne guider har større eller mindre problemer i samarbejdet med deres styregruppe - jeg er ingen undtagelse. Bebårforeningen, der søgte Den Grønne Fond om en grøn guide, har haft deres visioner. Min styregruppe, bestående af en repræsentant fra den lokale forening Byøkologisk Forum, en repræsentant fra kommunen samt tre repræsentant fra bebårforeningen, ved også, hvad de vil. Og i det daglige samarbejder jeg med kvarterets Byøkologi-gruppe, som består af aktive bebåre i kvarterløftet. De har også deres visioner.

Alle disse visioner skal jeg forsøge at videreføre, og det kan godt give problemer. Det er min opgave at undersøge, om visioner kan virkeliggøres - og hvad gør man, når netop de, som brænder mest for deres ideer, bliver skuffede.

Det er svært at holde arbejdstiden nede på 37 timer om ugen. Jeg har lige nu omkring 200 overarbejdstimer. Men når man selv brænder for ideerne, kan det være svært at sige fra. Jeg har nu fået en kontorassistent i jobtræning og håber på yderlige en hjælpende hånd - en Grøn Erhvervsvejleder, som kan varetage kontakten med erhvervslivet i kvarteret, som jeg har haft svært ved at få hul på.