| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Jobpulje Årsberetning 1998

Jobpuljens overvejelser i løbet af året

Hvordan gik 1998?

Miljøstyring
Affaldsområdet
De minimis-reglerne
Grønne Job i kommunerne - en konkurrence i 1999
Visioner for 1999

Miljøstyring
Ligesom i 1997 har Jobpuljen i 1998 givet løntilskud til miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Et sådan tilskud er enten gået til ansættelse af en ny medarbejder, der skulle varetage området eller også til ansættelse af en erstatningsmedarbejder, så en allerede ansat kunne frigøres til at arbejde med miljøstyring. Derudover har de fleste virksomheder inddraget andre medarbejdere (typisk fra ledelsen), og deres timeforbrug til konkret miljøarbejde er ligeledes blevet taget med, når virksomhederne har opgjort de samlede tilskudsberettigede udgifter

Behandling af miljøstyringssager
Der er i 1998 givet 29 mio. kr. i løntilskud til miljøstyringsmedarbejdere i 108 virksomheder. Der indkom 128 ansøgninger om tilskud på dette område og det betyder at 84 % af ansøgningerne har fået et tilskud. Alle projektansøgningerne er blevet individuelt behandlet. Der er taget hensyn til, om den enkelte virksomhed er særligt forurenende. Om dens anvendelse af el, vand og råvarer kan begrænses betydeligt, og om den pågældende branche har særlige behov for at komme i gang med miljøstyring. Det er desuden blevet vurderet om den enkelte virksomhed i sin ansøgning har et passende ambitionsniveau i forhold til dens miljøproblemer. Mange af projekter er i denne forbindelse blevet gennemgået og vurderet af konsulent Hanne Eriksen.

2 niveauer af tilskud
Behandlingen af tilskud til miljøstyring har fulgt forholdsvis ens retningslinjer. Der blev typisk givet et tilskud på 70 % af de direkte lønomkostninger, dog maksimalt 250.000 kr. over et år, forudsat at der blev ansat en ny medarbejder. I visse virksomheder lå loftet typisk på 150.000 kr. Årsagen til det lavere niveau kunne for eksempel være, at virksomheden ikke forurenede nævneværdigt. Det lave loft blev også benyttet inden for de brancher, hvor der er blevet givet mange tilskud til miljøstyring, og der derfor kun er en begrænset nyhedsværdi ved at igangsætte endnu et projekt.

Miljøstyring - en almindelig opgave i store virksomheder
Større virksomheder har ikke fået tilskud til miljøstyring gennem Jobpuljen. Dette gælder både de virksomheder, som i sig selv er store (over ca. 250 medarbejdere), og de virksomheder, hvor Jobpuljen har konstateret, at en stor virksomhed ejer en betydelig del af den mindre virksomhed. Sådanne virksomheder har råd til selv at betale omkostningen og vil typisk kunne opnå så store besparelser som følge af en miljøstyring, at det kan betale sig på længere sigt at ansætte en ekstra medarbejder til dette arbejde.

Miljøstyring - en naturlig opgave inden for amt, stat og kommune
Tilsvarende har Jobpuljens bestyrelse valgt ikke at støtte offentligt ejede virksomheders miljøstyring. Det er en naturlig opgave for offentlige virksomheder at gå foran og vise, at miljøstyring kan gennemføres. Det samme synspunkt gælder for halvoffentlige virksomheder inden for affald, energi, transport.

Outsourcing - er det vejen frem for miljøstyring?
Outsourcing er relevant for meget små virksomheder, som ikke har råd til at ansætte en medarbejder, men har behov for miljøstyring i mindre omfang. I praksis kan det foregå ved at en kreds af virksomheder deles om en miljømedarbejder og betaler for at få løst deres miljøopgaver af en enkelt person, som er ansat uden for denne kreds. I 1998 har Jobpuljen støttet et projekt, der har drejet sig om at outsource miljøstyring til mindre virksomheder i et mindre lokalområde på Fyn. Jobpujlen forventer i 1999 at kunne sammenligne resultaterne af projekterne og få et indtryk af, om outsourcing er lige så miljø- og beskæftigelsesmæssigt perspektivrigt som traditionel miljøstyring på den enkelte virksomhed.

Støtte til miljøstyring
Fra 1999 har Jobpuljen valgt ikke længere at støtte traditionelle miljøstyringsprojekter. Dette er begrundet i, at der nu er igangsat så mange miljøprojekter med statstilskud, at den videre udbredelse må formodes at kunne ske uden tilskud. Særligt perspektivrige projekter i virksomheden, som kombinerer miljøindsatsen med nye job, vil eventuelt fortsat kunne støttes fra Jobpuljen.

Affaldsområdet
Affald er et område Jobpuljen har set nærmere på i 1998. I det tidlige efterår 1998 afholdt SiD en konference om affald. Jobpuljen deltog med et indlæg af Jes Lunde. Konferencen gav et bredere billede af hvor Jobpuljen kunne hjælpe området på vej mod et bedre miljø og nye grønne job. Affald er et område i udvikling. Hvor man tidligere overvejende tænkte på lossepladser eller forbrænding, kædes affald nu sammen med sortering, genbrug og etablering af nye job i genbrugsbørser eller deciderede genbrugsindustrier. Ligesom i andre sammenhænge vil Jobpuljen dog heller ikke på dette område støtte miljøopgaver, som kommuner og offentlige affaldsselskaber har en forpligtelse til at gennemføre, men især på affaldsområdet har det været meget svært at slå en streg mellem det nye og perspektivrige på den ene side og på den anden de arbejdsopgaver, som mere eller mindre er en naturlig konsekvens af lovgivningen.

Mange projekter på affaldsområdet
I efteråret skrev Jobpuljen til en lang række affaldsselskaber og opfordrede til at søge om tilskud. Denne opfordring blev til, fordi Jobpuljens bestyrelse fandt at affaldsområdet havde brug for et skub fremad. Initiativet var blevet drøftet med Miljøstyrelsens affaldskontorer. Resultatet er tydeligt. Affaldskonsulenter, genbrug af hele mursten, genbrug af plast, mere effektiv sortering og genbrug af tøj samt grønne gårdmænd, der skal strømline genbruget, affaldssorteringen og en lokal kompostering. Det er nogle få eksempler på den meget brede buket af affaldsprojekter, der i årets løb har fået tilsagn fra Jobpuljen. Fælles for projekterne gælder, at der skal arbejdes for at få affaldsmængderne ned og graden af genbrug op.

De minimis-reglerne
Jobpuljen er omfattet af "de minimis-reglerne", som i EU begrænser medlemslandenes konkurrenceforvridende statsstøtte til virksomheder. En virksomhed må i løbet af tre år kun modtage 100.000 ECU eller 750.000 kr., fra tilskudsordninger, der er omfattet af disse regler. Der kan slet ikke ydes tilskud til projekter inden for transport-, landbrugs- og fiskerisektorene samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien.

Bestyrelsen besluttede i 1997 at søge om at få Den Grønne Jobpulje godkendt i Kommissionen og dermed komme uden om de minimis-reglerne. I 1998 besluttede Jobpuljen i stedet at arbejdede videre inden for reglerne. Årsagen til dette var, at der ikke vil være fordele ved en sådan godkendelse, som modsvarer arbejdet med godkendelsen. Der har desværre været enkelte eksempler på, at de minimis-reglerne har gjort det umuligt at støtte projekter, som ellers var interessante både fra en miljømæssig og fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel. Især har de minimis-reglerne i praksis gjort, at Jobpuljen ikke har kunnet støtte virksomheder inden for det primære landbrug og en enkelt virksomhed inden for transportsektoren.

Ud fra en samlet betragtning er det imidlertid meget få projekter, som i løbet af 1998 alene har fået afslag ud fra en henvisning til de minimis-reglerne. Der har heller ikke været problemer med de minimis-reglernes tilskudsloft på 750.000 kr. til virksomheder, da bestyrelsen alligevel finder, at dette er et rimeligt maksimum. Hvis Jobpuljen blev godkendt af Kommissionen ville der alligevel erfaringsmæssigt være strenge begrænsninger for, hvad der kunne ydes tilskud til, og der ville formentlig også være begrænsninger for beløbsstørrelsen i forhold til de sektorer som nu er udelukket fra at få tilskud.

Nærmere oplysninger om de minimis-ordningerne kan fås gennem Erhvervsfremme Styrelsens Hotline på telefon: 35 86 80 00.

Grønne Job i kommunerne - en konkurrence i 1999
Den Grønne Jobpulje indbød i efteråret 1998 alle landets kommuner til en konkurrence om at udarbejde den bedste plan for udvikling af grøn beskæftigelse i kommunen.

Alle interesserede kommuner kan komme med forslag, ideer eller totalløsninger. Fælles for dem alle er, at de indeholder nye ideer til at fremme miljøet og beskæftigelsen. Ansøgningsfristen er 19. april 1999.

Baggrunden er blandt andet, at mange ansøgninger til Jobpuljen fra forskellige kommuner har fået afslag, fordi projekterne ikke lå ud over, hvad kommunerne under alle omstændigheder burde udføre. Men det kan være vanskeligt at definere, hvilke opgaver, der er almindelige, hvilke der er påbudte efter loven og ikke mindst, hvilke opgaver, borgerne naturligt forventer at kommunerne tager sig af.

Mange kommunale opgaver kunne løses bedre og skabe flere grønne job, hvis kommunerne så flere eksempler på billige og miljørigtige løsninger. Det er også blevet klart for Jobpuljen ved at læse kommunernes ansøgninger, at selv om en opgave "burde" udføres, så sker det mange steder ikke, med mindre kommunen får et økonomisk "puf" i den rigtige retning.

Jobpuljen har en forventning om, at netop kommunerne kan blive et stærkt område for en vækst i de grønne job.

Kommunerne har, med deres viden på miljøområdet og tætte samspil med private virksomheder og frivillige organisationer, en central rolle på miljø- og beskæftigelsesområdet. Kommunerne har således en enestående mulighed for at kombinere en lang række virkemidler for at fremme den grønne beskæftigelse.

Med konkurrencen vil Jobpuljen styrke en endnu bredere indsats for miljø og beskæftigelse. Forslaget kan således også omfatte kommunernes almindelige arbejdsopgaver på miljøområdet, så længe dets kreativitet og dynamik som helhed - på sigt - vil føre til en øget grøn beskæftigelse. Der er i konkurrencen ikke krav om egenfinansiering.

Præmiesummen er på fire mio. kr. Heraf vil de to mio. kr. blive afsat til førstepræmien. Pengene skal anvendes til at realisere de præmierede planer. Det vil være muligt at søge Den Grønne Jobpulje om yderligere støtte til dele af planerne, hvis de opfylder de sædvanlige kriterier, jobpuljen har fastsat for sin bevillingspraksis.

Visioner for 1999
Jobpuljen har i 1998 udviklet sig fra blot at behandle de indkomne ansøgninger til at tage aktive initiativer rettet mod affaldsområdet og mod den kommunale grønne jobskabelse. Denne udvikling vil fortsætte.

Jobpuljen vil fortsat være åben over for alle gode ideer, men samtidig vil det blive nødvendigt at tage særlige initiativer. Det er ikke i Jobpuljens ånd at fastlægge temaer for hver ansøgningsrunde. Sådanne temaer får let karakter af døgnfluer, som appellerer til kortsigtet tilskudstænkning frem for en bæredygtig og stabil jobskabelse. I stedet tror Jobpuljen på de lange seje træk, hvor affaldsområdet og den kommunale jobskabelse bliver prioriteret højt over en længere periode. Det vil kunne give gennemslagskraft og resultater. Flere områder vil komme til i 1999.

Et andet område, som Jobpuljen forventer at se nærmere på i 1999, er naturforvaltningen. Der er generelt i befolkningen en forventning om at dette arbejde er et offentligt anliggende. Almindelige arbejdsopgaver, som borgerne allerede har betalt for gennem skatterne. Der er derfor ingen privat betalingsvillighed og ikke noget økonomisk grundlag for at skabe en virksomhed, der kan øge beskæftigelsen i sektoren.Samtidig er der ikke tradition hos kommunerne og amterne for at tilrettelægge opgaveløsningen, så de skaber varige job. I stedet fungerer sektoren som et forum for beskæftigelsesprojekter med stort gennemtræk og mange puljejob. Der må kunne findes løsninger på dette problem.

I 1999 er det slut med at støtte almindelige miljøstyringsprojekter i små og mellemstore virksomheder. Den beslutning har bestyrelsen taget. Men en særlig indsats for miljøet i en virksomhed kan tage mange former, og hvis der er en markant nytænkning til stede, og projektet på anden måde lever op til Jobpuljens almindelige kriterier, så vil det fortsat være relevant at kontakte Jobpuljen. Der vil blive en tæt kontakt til det nye program for renere produkter, som fremover også vil have visse tilskudsmuligheder på dette område.

Jobpuljen vil i 1999 forsøge at fastholde den korte sagsbehandlingstid og det tætte samarbejde med andre tilskudsordninger. Det har været vigtigt for en del af projekterne, at især Energistyrelsen, Strukturdirektoratet, Erhvervsfremme Styrelsen og Miljøstyrelsen havde andre tilskudskasser, der har spillet sammen med Jobpuljen. Et sådan samspil gør det muligt at gennemføre projekter, som indeholder en mere nuanceret målsætning end blot at gavne miljøet og beskæftigelsen. Dette er netop grundlaget for de helhedsløsninger, Jobpuljen efterlyser.

I løbet af 1999 vil Jobpuljen sammen med Den Grønne Fond afholde en konference om samspillet mellem græsrødder og erhvervsliv på miljøområdet. Det er et almindeligt problem at græsrødder, som har fået en god ide, har svært ved at magte det arbejde, der er forbundet med at drive en strengt kommerciel virksomhed. Mange ansøgere til Den Grønne Jobpulje har et udspring fra kreative kredse, som er opstået på græsrodsniveau. En sådan virksomhed kan let blive splittet. Græsrøddernes frie og kreative liv og erhvervslivets stramme økonomiske forpligtelser er vidt forskellige verdener med hver deres værdier. Det er håbet, at en konference kan bygge broer og bryde fastlåste grænser ned.