[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Dansk miljøeksport af produkter og rådgivningsydelser til vandsektoren 1998

For at opgøre den danske miljøeksport inden for vandsektoren har det været nødvendigt at overveje, hvordan sektoren skal defineres. Ud fra den offentlige statistik er det ikke muligt hverken på grundlag af branche- eller varenomenklaturer at definere vandsektoren fyldestgørende, hverken med hensyn til forsyningssektoren eller spildevandssektoren. Hertil kommer, at der til tider kan være tvivl om, hvorvidt en given produktion tilhører miljø- eller energisektoren.

I branchenomenklaturer placeres fysisk-økonomiske enheder efter arbejds-stedets hovedsagelige slutprodukt. Det betyder f.eks., at fremstilling af jern- og stålprodukter på basis af skrot placeres under Jern- og stålværker, fremstilling af papirmasse af affaldspapir placeres under Fremstilling af papirmasse, genbrug af spildolie til fremstilling af fyringsolie placeres i Mineralolieindustri mv., afsvovling af gas placeres under Udvinding af råolie og naturgas mv. Det betyder, at biogasanlæg henføres til energi-sektoren (Gasforsyning) og bortskaffelse af kemisk affald ved forbrænding henføres til miljøsektoren (Lossepladser og forbrændingsanstalter).

Der synes at være en almindelig tendens til, når man alene ser på af-grænsningen af en enkelt sektor, at gøre sektoren temmelig rummelig, dvs. inddrage områder som andre samfundssektorer isoleret set mener tilhører deres område. Det kan naturligvis være bekvemt, hvis man ønsker at afgrænse et ressortområde, men det er ikke brugbart for en statistisk opgørelse. Traditionelt betragtes f.eks. bygningsisolering som en aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren, men nogle mener i dag, at den hører til under energisektoren, og andre mener, at isolering er en aktivitet, der tilhører miljøsektoren. På samme måde kan man se vindmøller og biogas-anlæg henført snart til miljøsektoren og snart til energisektoren.

Inden der foretages en mere detaljeret afgrænsning af vandsektoren på grundlag af produkter, virksomheder, brancher mv., kan det være nyttigt at fastlægge nogle mere overordnede retningslinier for en grænsedragning mellem miljø- og energiområdet.

En afgrænsning mellem miljø- og energisektorerne kunne tage udgangspunkt i deres slutprodukt/serviceydelse:

• I miljøsektoren omdannes et affaldsprodukt eller et uanvendeligt/skadeligt produkt til et mellemprodukt, der enten kan indgå som råstof ved oparbejdning af en mere værdifuld færdigvare, eller i sig selv udgør et produkt, der kan efterlades i naturen uden større risici for uønskede virkninger.
  
• I energisektoren udvindes energiråstoffer, eller ét energiråstof (f.eks. kul) omdannes til et andet og mere anvendeligt energiprodukt (f.eks. el). Energiprodukter adskiller sig fra andre produkter, fordi de ved anvendelse mister deres værdi og alene efterlader en rest af affald.

En anden vigtig distinktion i denne sammenhæng er at skelne mellem hovedproduktion og sekundær produktion. Det er et princip, man i almindelighed også anvender ved brancheklassifikation af virksomheder.

Endelig skal der her skelnes mellem på den ene side virksomheder, der udfører miljø- og energiproduktion, og på den anden side leverandører af produkter og serviceydelser til disse virksomheder.

Ved afgrænsning af vandsektoren er det i denne undersøgelse besluttet, at undersøgelsen alene skal omfatte den erhvervsmæssige miljøproduktion. Man har altså valgt at definere grænsen for vandsektorerne, populært sagt, ved havelågen til de private husstande (f.eks. er eksport af vandmålere til husstandens vandforbrug ikke medtaget i opgørelsen). Der er anlagt en operationel afgrænsning som udgangspunkt.

Den operationelle afgrænsning af vandsektoren omfatter nedenstående kategorier. Kategorierne er blevet anvendt i de spørgeskemaer, som ligger til grund for undersøgelsen.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]