| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fond årsberetning 1999

Den Grønne Fond i 1999

Prioriteringer i bevillingspolitikken
I 1998 formulerede Den Grønne Fonds bestyrelse nye prioriteringer i bevillingspolitikken. Det, fondens ansøgere nok specielt har bemærket, har været de områder, hvor fonden nu er mere tilbageholdende. Herunder er en mere uddybet forklaring af bevillingspolitikken på de områder, som især har givet spørgsmål i 1999.

Lokal medfinansiering
Mange henvender sig til fonden, når de vil lave lokale markeder, miljøuger, foredragsarrangementer o.l. Fonden har også som hovedregel støttet den type af lokale miljøinitiativer. Med de nye prioriteringer i bevillingspolitikken har fondens bestyrelse ønsket at lægge større vægt på, at ansøgninger bør indeholde et vist element af noget nyskabende, og at projekterne ikke kun har lokal betydning. Det vil sige, at fonden som hovedregel ikke længere støtter snævert og enkeltstående lokale initiativer og tilbagevendende arrangementer og projekter. Hvis arrangementer er nye eller indeholder nyskabende elementer, støtter fonden gerne det første år. Men herefter må de gennemføres på et andet grundlag, f.eks. med lokal støtte og sponsorering.

Lokale markeder, temauger og foredragsarrangementer om miljø kan ikke længere betegnes som noget nyt og uprøvet. Fonden vil derfor gerne være med til at øge presset på, at også andre, specielt kommunerne, påtager sig at støtte en større del af de folkelige miljøaktiviteter i lokalområdet. Fonden har derfor i 1999 givet en række afslag til tilbagevendende arrangementer som høstmarkeder, miljøuger o.l. samt til foredragsrækker og initiativer, der alene har lokal betydning.

Der er forskel på, hvordan og hvor villigt kommunerne støtter de folkelige miljøaktiviteter i lokalområdet. Alle kommuner har en 5%’s-pulje (mindst 5% af det beløb, kommunen har afsat til folkeoplysning i aftenskoler og foreninger). En sådan pulje skal de have ifølge folkeoplysningsloven. Pengene skal sikre, at der er plads til at støtte det nye og det, der går på tværs i den lokale folkeoplysningen. 5%’s-puljen kan også bruges til folkeoplysning inden for miljø. Folkeoplysningsloven forpligter derudover kommunerne til generelt at støtte den lokale folkeoplysende virksomhed, der foregår i aftenskoler, oplysningsforbund, idrætsforeninger, spejderforeninger og lignende.

Nogle kommuner vælger derudover at afsætte en særlig pulje til miljøinitiativer. Kommunen bestemmer selv, hvad pengene skal benyttes til. Det vil sige, at de oftest kan bruges til andet og mere end folkeoplysning, blot "kodeordet" er miljø.

Undervisningsmaterialer
Skolen for Økologisk Afsætning, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Danmarks Lærerhøjskole lavede i 1998/99 en undersøgelse af behovet for undervisningsmaterialer om økologi og miljø. Undersøgelsen bygger på interviews med lærere i folkeskoler, erhvervsskoler og inden for voksenundervisning. Undersøgelsen var støttet af Den Grønne Fond.

Fonden har også støttet Foreningen af Danske Biologers undersøgelse og offentliggørelse af elevers (9. klasse og gymnasiet) miljøviden og tiltro til egne handlemuligheder. Den viser, at de elever, der har en stor paratviden om miljø, også er dem, som har størst tiltro til, at de kan være med til at løse miljøproblemerne. Men undersøgelsen viste desværre også, at mange elever ikke ved nok. Så miljøundervisningen i folkeskoler og gymnasier kan stadig blive meget bedre.

Den Grønne Fond vil fortsat følge undervisningsområdet og løbende justere bevillingspolitikken. Med hensyn til nyt undervisningsmateriale vil fonden i sin bevillingspolitik tage udgangspunkt i undersøgelsen om behovet for materiale.

Driftsstøtte
Fondens bevillingspolitik omkring driftsstøtte har tidligere været debatteret, blandt andet i evalueringen af Den Grønne Fond, som udkom i 1998. Mange søger driftsstøtte, og bevillingspolitikken uddybes derfor nærmere her.

Først og fremmest – Den Grønne Fond er generelt tilbageholdende med at give egentligt driftstilskud flere år i træk. Fonden prioriterer at sprede sine midler på forskellige typer af aktiviteter og bruge dem til at understøtte de mange, og ofte meget forskellige, initiativer lokalt og nationalt, i mindre borgergrupper og større organisationer. Derfor er fonden tilbageholdende med at give mere eller mindre fast driftstilskud til for mange foreninger og organisationer, da det ville beslaglægge en stor del af fondens midler.

Fonden giver mere eller mindre fast driftstilskud til en håndfuld organisationer. Hvilke samt udviklingen i beløb fremgår af kapitel 3. Når fonden herudover i enkelte tilfælde vælger at give nye bevillinger som driftsstøtte, er det typisk for at understøtte initiativer, der tegner perspektivrige, nye tendenser på miljøområdet. Her ser fonden sin rolle som fødselshjælper. Derfor vil der typisk være tale om driftsstøttelignende bevillinger til enkeltprojekter i etablerede organisationer eller egentlig driftsstøtte i en opstartsperiode. Derefter bør initiativet/foreningen vise sig levedygtig på et andet grundlag. Om et initiativ tegner perspektivrige, nye tendenser på miljøområdet, vurderes alene af Den Grønne Fonds bestyrelse.

Fondens økonomiske fremtid
Den Grønne Fonds midler afsættes på finansloven ved de årlige forhandlinger. I finansloven for 1999 var der afsat 25 mio. kr. til fonden – en halvering af fondens midler i forhold til de tre foregående år, hvor fonden yderligere har haft 25 mio. kr. til grønne guider.

I april 1999 fik fonden yderligere 20 mio. kr., øremærket til videreførelse af Grøn Guide-Ordningen. Det kan man læse mere om i kapitel 4 om de grønne guider.

På finansloven for 2000 er der afsat 45 mio. kr. til Den Grønne Fond. Heraf forventes ca. 20 mio. kr. anvendt til grønne guider. Men fra 2001 ser situationen anderledes ud. Ifølge den nuværende finanslov forventes rammen for Den Grønne Fond fra 2001 og fremover at være på 20 mio. kr. i alt. Det vil sige, inkl. udgifter til at drive Grøn Guide-Ordningen.

Udgifterne til at drive Grøn Guide-Ordningen, dvs. udgifter til vidensnetværket, efteruddannelse mv., ligger i størrelsesordenen 2-2,5 mio. kr. Hertil kommer, at fonden mærker et øget pres for at give driftsstøtte, dels via antallet af ansøgninger om driftsstøtte, dels ved at der har været en naturlig, let vækst i udgiftsniveauet blandt de føromtalte "faste kunder". I 1999 brugte fonden godt 11 mio. kr. alene til de faste driftsbevillinger, mod 8 mio. kr. i 1996. (Udviklingen i de enkelte bevillingers størrelse kan ses i kapitel 3).

At fondens midler bliver beskåret, kombineret med, at en stor del af midlerne efterhånden bruges til faste bevillinger og udgifter, betyder, at der i 2001 kan forventes at blive markant færre penge til almindelige projektbevillinger. Fra at have haft ca. 12 mio. kr. til projektbevillinger i 1999, vil fonden i 2001 have omkring 7-8 mio. kr. til dette formål. Det vil stille store krav til fondens prioritering af ansøgningerne.

Hvad kan kommunerne bruge de grønne guider til?
I juni stod Den Grønne Fond for seminaret: "Hvad kan kommunerne bruge de grønne guider til i det lokale Agenda 21-arbejde?". Fonden ønskede at bidrage til at øge de lokale myndigheders og politikeres opmærksomhed på potentialerne i Grøn Guide-Ordningen. Efter fondens opfattelse kan guiderne være et værdifuldt mellemled mellem den kommunale verden og aktive borgergrupper. Mange guider deltager i eller forsøger at initiere lokale Agenda 21-processer, og mange kommuner bidrager i dag til guidernes finansieringsgrundlag. Forskellige indlæg fra guider og repræsentanter for kommunale myndigheder og politikere, fra forskere og fra miljøorganisationerne præsenterede en række eksempler og muligheder på området. Fonden håber med arrangementet at have bidraget til den videre udbygning af samarbejdet på området.

"Nye Partnere?" – en konference om utraditionelt samspil
Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje satte på en konference i januar 2000 fokus på samarbejde og dialog mellem erhvervsfolk, miljøorganisationer og grønne ildsjæle. Titlen på konferencen var "Nye Partnere? – utraditionelt samspil mellem erhvervsliv, miljøorganisationer og grønne ildsjæle". Formålet med konferencen var at debattere forskellige måder, parterne kan inspirere og bruge hinandens kompetencer på. Konference var en blanding af formidling af igangværende initiativer og inspirationsoplæg. Eftermiddagen var afsat til workshop, hvor deltagerne kunne gå i lidt tættere dialog om forskellige typer samspil.

Til konferencen blev der udgivet et hæfte med 8 eksempler på konkrete samarbejdsprojekter. Det kan bestilles hos Miljøbutikken og hos Det Grønne Sekretariat.

Interessen for konferencen var overvældende stor. Trods 235 deltagere måtte Det Grønne Sekretariat sige nej til mange.

Budskaberne fra konferencen
Dialog og samarbejde handler om at finde et fælles sprog. I "Vindmølleeventyret" talte både ildsjæle og den lokale smed f.eks. vestjysk, som direktør i Miljøstyrelsen Steen Gade sagde med et glimt i øjet. Ved at finde et fælles sprog – gensidig respekt og fælles mål – kan et samarbejde mellem erhvervsliv og miljøfolk flytte udviklingen til gavn for alle parter, også miljøet. Det betyder dog ikke, at man skal være enig om alt. Der flyttes mest, dér hvor meninger brydes, og uenighed kan opstå.

Konferencen blev afsluttet med en "opsang" fra Laue Traberg Smidt, direktør i Red Barnet. Han langede bl.a. ud efter de danske miljø-NGO’er. NGO’er skal være uafhængige for at være troværdige. Derfor bør de ikke sigte mod at få hele deres drift betalt af staten via driftstilskud og projektmidler.

1 mio. kr. til samarbejdsprojekter
Som en opfølgning på konferencen har Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje sammen afsat en særlig pulje på 1 mio. kr. Puljen skal bruges til at sætte gang i nye perspektivrige samarbejdsprojekter mellem erhvervsliv og miljøorganisationer/grønne ildsjæle. De to ordninger ser mange muligheder i samspillet mellem de forskellige parter, muligheder, som først og fremmest er til gavn for miljøet, men som også de involverede parter kan drage nytte af.