Den Grønne Fond årsberetning 1999

Den Grønne Fond årsberetning 1999

Tre områder, fonden har støttet 1994-99

Den Grønne Fond har eksisteret siden 1994. I den periode har fonden støttet mange forskellige projekter, både hvad angår tema/emne og måden, projektet udføres på. Nogle emner eller områder har fulgt fonden siden starten. I dette kapitel er der valgt tre områder: lokal Agenda 21, by- og byggeøkologi og miljø og økologi i køkkener. Kapitlet kan ses som en slags status over fondens bevillinger til områderne. Derudover giver det et billede af udviklingen på de tre områder, set gennem de ansøgninger og bevillinger, som fonden har givet.

Lokal Agenda 21 – lokalt og nationalt
Søger man på "Agenda 21" i fondens bevillingsoversigter, vil man opdage, at der er mange initiativer rundet om i landet, som benytter sig af begrebet. I fondens 5-årige levetid er der givet knap 100 bevillinger til projekter, der bredt kan beskrives som Agenda 21-aktiviteter. I den periode har fonden i alt givet 897 bevillinger (når løntilskud mv. til de grønne guider trækkes fra). Ca. 11% af bevillingerne kan i grove træk siges at være gået til Agenda 21-aktiviteter.

Man kan også se, at der er langt flere aktiviteter inden for området nu, end i fondens første leveår.

I 1995 gav fonden 11 bevillinger til aktiviteter, der kan betegnes som Agenda 21. I 1999 var det godt 30. Grunden kan være, at flere nu kender begrebet Agenda 21 – at det er blevet mere folkeligt, om man vil – og at der i perioden er kommet flere engagerede og/eller professionelle aktører på banen.

I mange kommuner er der kommet en lokal Agenda 21-gruppe, en grøn guide, en kommunal Agenda 21-koordinator m.fl. og som alle sætter gang i aktiviteter. De grønne guider optræder som projektansøger, eller central samarbejdspart i de fleste af fondens bevillinger til området i 1999. Lokale Agenda 21-grupper står bag seks af bevillingerne i 1999. I nogle kommuner har hele processen med at søge Den Grønne Fond om løntilskud til en grøn guide, givet Agenda 21-initiativerne et skub. De lokale foreningsfolk har fundet sammen om en fælles ansøgning. De har holdt borgermøder, inddraget politikerne for at skaffe lokal medfinansiering og har søgt at inddrage så mange lokale parter som muligt. Og de nuværende ca. 100 grønne guider har sat skub i mange initiativer og processer.

De godt 100 bevillinger er meget forskellige. Spændet er fra meget lokale initiativer til store nationale indsatser. I beløb er der givet en bevilling fra 4.000 kr. til en studiekreds for 60-80 årige, hvor formålet var at øge kendskabet til lokale Agenda 21-tiltag i Hillerød Kommune, til 1.525.000 kr. til Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening’s samarbejdsprojekt med titlen "Det bæredygtige samfund". Langt de fleste bevillinger er dog givet til lokale arrangementer som borgermøder, foredragsarrangementer, markeder, temauger mv. Ikke alle disse arrangementer kan betegnes som Agenda 21-initiativer i direkte forstand. Efter fondens vurdering er der her nok mere tale om at øge det sociale sammenhold lokalt og at skabe folkelige aktiviteter, der kan være med til at engagere borgerne. Det er dog i store træk de samme aktiviteter nu, som for 4-5 år siden. I 1999 har fonden fået et par ansøgninger fra grønne guider, der mere struktureret har ønsket at sætte skub i den lokale Agenda 21 proces. De beskriver et forløb med borgermøde, fremtidsværksted el.lign. efterfulgt af initiativer rettet mod lokale politikere og opstart af borgergruppe. Alt dette skal lægge grundstenene til borgerinddragelse i en egentlig lokal Agenda 21-handlingsplan.

Et udvalg af Agenda 21-projekter, som fonden har støttet

• Friluftsrådet var den første af de større organisationer, der tog Agenda 21 til sig. Allerede i 1995 fik de næsten 1/2 mio. kr. til etablering og drift af et Agenda 21-netværk, som skulle støtte netværksdannelse og initiativer rettet mod en bæredygtig udvikling – også i Friluftsrådets egne medlemsorganisationer. Friluftsrådet byggede videre på den indsats, som i årene inden var udført af CIBU (Center for International Bæredygtig Udvikling). I Friluftsrådet lavede de redskaber i form af foldere om "Fej for egen dør"-initiativer til foreningerne, en værktøjskasse med navne, adresser på oplægsholdere og ressourcepersoner, forslag til initiativer mv. og Grøn Skole, Grønt Flag kampagne. Arbejdet fortsatte i 1996. I 1997 startede samarbejdet mellem Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om projektet "Det Bæredygtige Samfund". Aktivitetsmæssigt toppede projektet i 1998, hvor de to organisationer bl.a. arrangerede regionale Agenda 21-møder og lavede prisopgaven "Vind på visioner" for gymnasier. Sammen med Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Miljø- og Energiministeriet arrangerede de en national Agenda 21-konference. Konferencen var især rettet mod kommuner med deltagelse af en række borgmestre.

• Action 21 var et tværkulturelt miljøundervisningsprojekt mellem Danmark og Zimbabwe. 100 danske 7.-9. klasser fik hver en venskabsklasse i Zimbabwe. Klasserne i begge lande blev undervist i miljø- og samfundsforhold og skrev til hinanden om, hvilke lokale miljøproblemer, de anså for at være de vigtigste. De udvekslede også ideer til lokale handlingsforslag, løsningsforslag mv. Eleverne fik derved både indsigt i egne og lokale miljø- og samfundsforhold, men også en global dimension på forholdene, problemerne og mulige løsninger. Den centrale danske koordination var forankret i FN-forbundet. Bag projektet stod en række danske organisationer inden for undervisning og miljø og udvikling. Action 21 er som projekt afsluttet i 1999.

• Lokalt og regionalt er der også taget initiativer. En lokal Agenda 21-gruppe i Herlev tog initiativ til, at de lokale Agenda 21-græsrødder i regionen blev samlet til en weekend med inspirationsoplæg og fælles erfaringsudveksling. Målet var at lære hinanden bedre at kende, få ansigter på hinanden, så det er nemmere at ringe og bede om gode råd. Det blev startskuddet til, at de nu mødes regelmæssigt til "kaffemøder". I Vestsjællands Amt har de dannet Agenda 21 Vestsjælland som består af 15 kommuner, Vestsjællands Amt, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, forskellige Agenda 21-aktive og den grøn guide. Netværket skal sikre, at initiativerne i Vestsjælland koordineres, at man kender hinanden og hinandens erfaringer, at der afholdes en årlig messe mv. Sekretariatsposten går på omgang mellem kommunerne. I 1998 havde Kalundborg sekretariatsposten, i 1999 var det Bjergsted Kommune.

• Af mere lokal karakter kan nævnes, at den grønne guide i Birkerød, Tina Roikjer, og hendes styregruppe i 1999 arrangerede en Erhvervskonference i Birkerød. Målet var at fremme samarbejdet mellem de lokale myndigheder, borgerne og virksomhederne. Konferencen gav rum til, at det lokale erhvervsliv, miljøfolk – professionelle såvel som engagerede borger – og de kommunale myndigheder kunne mødes.

• Fonden støtter også løbende udgivelse af materiale og redskaber. Bl.a. har fonden støttet udarbejdelsen og trykningen af håndbogen "Fra tilskuer til deltager – metoder til borgerdeltagelse i byøkologi og Agenda 21". Bogen er skrevet af Jens Kofoed og Birgitte Hoffmann, begge forskere på DTU. Den giver gode råd og konkrete eksempler på, hvordan man bedst skaber grundlag for en aktiv borgerdeltagelse. Bogen sælges gennem Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. På undervisningsområdet har fonden støttet, at Danmarks Naturfredningsforening laver en række materialer om Agenda 21 rettet mod folkeskole- og gymnasieniveau.

• Fonden ser det som en hovedopgave at støtte en bred formidling om en miljøvenlig og økologisk udvikling. Fonden håber, at resultatet af en bevilling til 8 radioudsendelser om lokal Agenda 21 i praksis, bliver denne brede formidling. Udsendelserne skal afsættes til de lokale radiostationer med en opfordring til, at radiostationen også kommer med en helt lokal vinkel, f.eks. reportager fra lokale initiativer.

By- og bygningsøkologi
I fondens lovgrundlag står der, at Den Grønne Fond støtter initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling. Byøkologiske projekter har altså en særlig høj prioritet i Den Grønne Fond. Byøkologi er en helhedsorienteret forståelse af et byområdes ressourceforbrug, miljøbelastning samt natur- og kulturindhold. Borgerinddragelse er også en del af en byøkologisk betragtning. Men ordet benyttes næsten lige så bredt, og vilkårligt om man vil, som Agenda 21. Ordene kan ikke erstatte hinanden, men mange anvender dem om nogle af de samme elementer.

Ligesom med lokal Agenda 21, er byøkologi et ord, der benyttes oftere i ansøgninger nu end før. Men ligesom Agenda 21 bruges byøkologi som et plusord, og ikke alle ansøgere har en klar skelnen mellem byøkologi, bygningsøkologi og økologi/miljøtiltag i hjemmet. Bygningsøkologi med fokus på byggematerialer og miljøtiltag i hjemmet er vigtige elementer af byøkologi, men gør det ikke alene. Størstedelen af de projekter, fonden har støttet inden for by- og bygningsøkologi, sætter fokus på delelementer så som stofstrømme ind og ud af huse, vand, el, fødevarer, byggematerialer, affald, spildevand m.m. Og langt de fleste af de projekter, fonden har støttet, har været formidlingsprojekter i form af pjecer, plancher, udstillinger, foredrag og studieture. Enkelte projekter har arbejdet for at få mere og bedre bynatur, f.eks. Dansk Ornitologisk Forening, der bl.a. har sat mange fuglekasser op i Storkøbenhavn, og ByhaveNetværket, der laver økologiske byhaver i baggårde, på pladser og på tagterrasser.

Den helhedsorienterede tilgang til byområder er så småt på vej frem. Blandt andet har staten afsat midler til syv kvarterløftsprojekter rundt om i landet. Fonden har understøttet kvarterløftsarbejdet, bl.a. ved at der i fire af syv kvarterløftsprojekter er en grøn guide. Derudover har fonden støttet forskellige enkeltinitiativer i de 7 områder. Derudover indgår der generelt byøkologiske elementer i mange af de grønne guiders arbejde, både de sociale og helhedsorienterede aspekter, og de mere tekniske som affaldssortering og ressourcebesparelser.

I 1995 afholdt fonden en konkurrence om etablering af lokale byøkologiske centre, et lokalt byøkologisk center med byøkologisk formidling i et lokalområde. Fonden udlovede præmiering af de to bedste forslag med op til 2 mio. kr. til hver, til etablering og drift i to år. De to vindere blev "Miljøbutikken Den Grønne Tråd" i Odense, og "Grønt Center Albertslund", som senere skiftede navn til "Agenda Center Albertslund". Der kom i alt 30 forslag. Flere af de 30 projekter har senere fået mindre beløb til reformulerede projekter. Det gælder bl.a. et byøkologisk center i Egebjerg, Ballerup, opstarten af Frederiksberg Øko-eXperimentarium (FRØX), samt Center for Eksperimentel Byøkologi i Roskilde. Der blev senere ansat grønne guider alle tre steder.

Også bygningsøkologi er der en stigende interesse for. Huse, der i materialevalg, indretning og tekniske løsninger er miljøvenlige, får stadig mere opmærksomhed. Formidling, netværk og vidensopsamling alene om alternative byggematerialer fylder en stadig større del af fondens bevillinger. Det gælder alt fra en udstillingspavillion udelukkende med miljøvenlige byggematerialer på Byggecentrum i Middelfart, over en særudstilling om alternative isoleringsmaterialer samme sted til videoer og kurser om bæredygtige byggematerialer, linoliemaling og ler- og halmbyggeri for gør det selv folk. Landsforeningen Økologisk Byggeri er en central part i formidlingsarbejdet omkring miljøvenlige byggematerialer, mens Dansk Center for Byøkologi dækker området by- og byggeøkologi lidt bredere.

Specielt arkitekter har været efter græsrødderne på det bygningsøkologiske område. De siger, at ildsjælene udelukkende har øje for de tekniske løsninger og glemmer alt om æstetik. Ifølge nogle arkitekter ser de miljøvenlige og økologiske huse derfor ud derefter, hvilket kan være en af grundene til, at de miljøvenlige løsninger ikke har vundet ordentligt gehør i den etablerede byggebranche. Omvendt siger nogle græsrødder, at for få arkitekter interesserer sig for økologi og miljø. Fonden har løbende forsøgt at sætte fokus på denne problemstilling, bl.a. ved at prioritere projekter der forholder sig til det æstetiske element i de økologiske løsninger. Konferencen Missing Link, som fonden afholdt i 1997, søgte at skabe dialog mellem miljøfolk og formgivere. Titlen henviser til de manglende forbindelser – de uformelle såvel som de professionelle – mellem de to verdener.

Et udvalg af projekter, fonden har støttet inden for by- og bygningsøkologi

• I 1996 blev der i FN-regi afholdt en konference om byudvikling og bosætning, også kaldet Habitat II. Konferencen blev afholdt i Istanbul. I 2001 finder den næste Habitat-konference sted (den kaldes Istanbul +5). Forberedelserne hertil er allerede så småt gået i gang. Interplan, den danske klub for international by- og regionplanlægning, er den danske NGO, der har fulgt Habitat-processen. Fonden har støttet deres deltagelse i det forberedende arbejde op til og under konferencen i 1996 og støtter dem også nu i deres arbejde frem til 2001. Interplan skal være med til at formidle og omsætte processens faglige budskaber om rimelige boliger til alle og bæredygtige byer i en stadig mere urbaniseret verden til en dansk virkelighed.

• Prisopgaven "Det 21. Århundredes bæredygtige bosætning" var et initiativ fra Landsforeningen for Økologiske Samfund (LØS) og fonden Gaia Trust. Formålet var at få sat skub i tanker og ideer til fremtidens bosætningsformer, hvor der skal tages hensyn til de økologiske, sociale og kulturelle forhold. Fem ministerier var inviteret til at deltage i og økonomisk støtte idéen. Ministerierne var Miljø- og Energiministeriet, Boligministeriet, Socialministeriet, Indenrigsministeriet og Kulturministeriet. Vinderen af prisopgaven blev Bofællesskabet Munkesøgård. Selve bebyggelsen er nu ved at blive realiseret på en grund nær Trekroner Station i Roskilde. De første beboere forventes at kunne flytte ind i 2000.

• Fonden dækkede drift af prisopgavens sekretariat og har efterfølgende støttet LØS i deres opfølgningsarbejde, bl.a. udgivelse af en bog med prisopgavebesvarelserne og et temanummer af deres blad LØSNET om bæredygtig bosætningen. Bogen er udkommet, og bladet kommer i starten af 2000.

• "Sådan vil vi bo – bæredygtig bosætning i byen, i landsbyen og på landet" er et samarbejdsprojekt mellem Landsforeningen for Økologiske Samfund (LØS) og Dansk Center for Byøkologi. Projektet skal identificere barrierer for en bæredygtig bosætning og opstille løsningsforslag til at overvinde dem. Projektperioden er på 11/2 år. I den periode vil der bliver afholdt seminarer, dannet arbejdsgrupper mv. for ressourcepersoner inden for bygge- og byplansudvikling.

• Et økologiske kolonihavehus, realiseringen af et på Amager ved Haveforeningen Vennelyst og udviklingen af et andet som en del af tømreruddannelsen på Teknisk Skole i Næstved, er nogen af de mere konkrete og byggeorienterede projekter, fonden har støttet. Af andre kan nævnes, at aktive borger i landsbyen Feldballe på Djursland i 1996 fik en bevilling til gøre ønsket om en miljøvenlig idrætshal mere konkret. Og på Fyn har Danish Badminton College (DBC) planer om at bygge en ny badmintonhal. DBC og den grønne guide i DIF-Fyn, Bjarne Christensen, arbejder på, at prospektet – dvs. tegninger, teknisk beskrivelse, totaløkonomi mv. – bliver for en miljøvenlig hal. Ingen af de to haller er dog endnu realiseret.

• Fonden prioriterer projekter rettet mod aldersgrupper, der skifter livsfase, dvs. de 25-30 årige og 55-67 årige. Boligtrivsel i Centrum har derfor fået en bevilling til at integrere miljøelementer i seniorbofællesskaber, også kaldet Olle-koller.

• Det er vigtigt, at økologi og miljøvenlige tiltag i byggeriet ikke kun gælder nybyggeri. Gruppen for by- og landskabsplanlægning aps. i Kolding har lavet en renoveringsplan for et parcelhusområde fra 1970’erne. Planen omfatter både husenes ressourceforbrug og muligheder for at udnytte udearealer og husene anderledes. I idékataloget "På vej mod bæredygtige parcelhuskvarterer" skitseres, hvordan en renovering af området kan give et ressourcemæssigt, socialt og kulturelt og økonomisk bæredygtigt byggeri.

• Der er lavet en hel del formidlingsmateriale på området, bl.a. bøgerne "Økologi i parcelhuset" af Henrik Grove og "Økologien tager form – byøkologi. Æstetik og arkitektur" af Claus Bech-Danielsens. Derudover støttede fonden i 1996 en udstilling om økologisk formgivning, udstillingskataloget "Erindring og Forandring" var lavet af Inger Klingenberg. Fonden har også støttet videoer om linoliemaling, miljøvenlige byggematerialer rettet mod gør det selv folk og en fremtidig produktion af TV-udsendelser om økologi og miljøvenlige tiltag i privatboliger.

Miljø og økologi i køkkener
I starten af 1990’erne blev der for alvor sat fokus på økologisk fødevarer i offentlige køkkener. I første omgang var det især økologiske fødevarer i daginstitutioner, der var på tale. Muligheden for og de økonomiske konsekvenser af "økologisk køkkenomstilling" i vuggestuer og børnehaver blev undersøgt. I starten var der tale om et projekt for de få: få daginstitutioner og deres bestyrelser gik med, vareudbudet var begrænset, kun enkelte græsrødder og ildsjæle arbejdede for det og få kommunalpolitikere turde satse på det. Men langsomt vendte udviklingen. Der kom mere skub i den økologiske fødevareproduktion, priserne faldt og økologi i institutionskøkkener blev plusord for både institutioner, forældre og politikere.

I dag ved vi, at hvad der startede som få ildsjæles kamp for ordentlige og årstidsbestemte råvarer til de yngste, har fungeret som løftestang for økologi i andre store og små køkkener, og for en mere miljøvenlig holdning i daginstitutioner. Er man først gået ind på tankegangen omkring økologiske fødevarer, så fortsætter de fleste med også at tænke over køkkeners ressourceforbrug, brugen af rengøringsmidler og driften af institutionen mere generelt. Fonden har siden starten prioriteret at støtte undervisnings- og formidlingsmateriale. I de første år var det især rettet mod økologisk omstilling i køkkenerne, og daginstitutionerne var dem, der først tog det til sig. Fonden mener nu, at dette område er veldokumenteret, og der skal derfor i dag være særlige argumenter for, at fonden støtter initiativer rettet mod daginstitutionskøkkener.

Den nye udviklingen er nu kommet til omstilling i offentlige storkøkkener, kantiner og bespisning af store børn, voksne og ældre. Og på daginstitutionsområdet gælder det den samlede drift, grøn hverdag samt det at gøre miljø og økologi til en naturlig del af hverdagen. Der er dog stadig meget arbejde i omstillingen i daginstitutionskøkkener. Selv om mange mener, at området er veldokumenteret og nemt at gå til, så er det stadig en stor proces at gå igen med. Mange af de grønne guider arbejder stadig med integration af økologi og miljø i daginstitutioner, også i institutionskøkkener.

I Den Grønne Fonds første leveår blev der givet bevillinger til at lave undervisningsmaterialer om økologi i daginstitutionskøkkener, til kursustilbud på Sjælland og i Jylland inden for omstilling til økologisk køkkendrift, og til generelt undervisningsmateriale om økologi, økologisk produktion, forarbejdning og afsætning, bl.a. til brug for køkkenuddannelser.

Et udvalg af projekter, som fonden har støttet inden for miljø og økologi i køkkener

• I 1997 forsøgte Økologiske Igangsættere fra Nørrebro at få etableret en økologisk køkkenuddannelse på Hotel- og Restaurantskolen (desværre uden held). FOF i Albertslund afholdt økologiske madværksteder for børnefamilier. Esbjerg Daghøjskole lavede foredragsarrangementer om økologisk omstilling i kantiner og Landsforeningen Huse i Danmark tog initiativ til, at køkkenerne hos flere af deres medlemmer (medborgerhus, kulturhus m.fl.) skal servere 100% økologisk mad. I Brøndby Kommune startede de et "Grøn pædagogik for småbørn"-projekt. Projektet skal indarbejde en miljøvenlig og økologisk dagligdag i kommunens daginstitutioner med fokus på ressourceforbrug, affald, rengøring, indkøb, materialer og kost.

• Københavns Amtssygehus har i perioden 1997-1999 kørt projekt "Grønt Køkken". Projektet har omfattet økologiske råvarer og ressourcestyring, miljøstyring, jobrotation og planlægning af kurser og uddannelser for køkkenpersonalet. Fonden har støttet formidling af projektet, bl.a. udgivelse af manualen "Grøn Køkkenguide". En lignende proces skal de igennem i Vejle Amt. Her har de i 1999 taget de første skridt til Danmarks hidtil største "miljøvenligt storkøkken"-projekt. Fem kommuner deltager: Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle. Deres målsætning er, at mindst 50 storkøkkener bliver mere miljøvenlige, og at ca. 30 af dem omlægger deres indkøb, så 20-30% af råvarerne bliver økologiske. I alt skal 500 til 1000 køkkenmedarbejdere efteruddannes, ligesom øvrige ansatte, brugere og leverandører vil blive berørt af projektet.

• Indre Nørrebro Bydel satte i 1998 gang i økologisk omstilling af samtlige daginstitutionskøkkener i bydelen. Projektet omfatter uddannelse af køkkenmedarbejdere, en vikarordning og en bred og omfattende information og formidling af projektet. Denne information og formidling, som fonden har støttet, er rettet mod køkkenmedarbejdere, øvrige medarbejdere, forældre, borgere på Indre Nørrebro samt øvrige kommuner.

• I 1999 er Økologisk oplysningsforbund i København gået i gang med at udvikle undervisningsmateriale og omstillingsprogrammer til forskellige typer storkøkkener: ældrekøkkener, kantiner på uddannelsesinstitutioner og arbejdsplader og til skolekantiner. Materialet, som er rettet mod en 100%-omstilling, skal tage højde for, at dem, der skal spise maden har forskellige krav og ønsker til det, de spiser. I 1994 fik de en bevilling til at lave noget lignende materiale til daginstitutionsområdet, som blev afprøvet i forbindelse med omstillingen i daginstitutionskøkkenerne i Albertslund.mmuner deltager: Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle. Deres målsætning er, at mindst 50 storkøkkener bliver mere miljøvenlige, og at ca. 30 af dem omlægger deres indkøb, så 20-30% af råvarerne bliver økologiske. I alt skal 500 til 1000 køkkenmedarbejdere efteruddannes, ligesom øvrige ansatte, brugere og leverandører vil blive berørt af projektet.