| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Den Grønne Fond årsberetning 1999

Grønne guider  

Opbygningen af Grøn Guide-Ordningen startede med de første 28 grøn guide-projekter i 1996. Ved udgangen af 1998 var der med de givne bevillinger udsigt til i løbet af foråret 1999 at komme op på 99 grønne guider fordelt over hele landet. Samtidig var der ikke umiddelbart udsigt til, at der ville blive tale om at give nye bevillinger i 1999, da der ikke som de forrige år var afsat penge til grønne guider på finansloven.

Det første hold af grønne guider, hvoraf de fleste på baggrund af en bevilling fra 1996 var startet i treårige projekter i begyndelsen af 1997, ville således skulle stoppe ved udgangen af året.

Grønne guider i finansudvalget
På trods af, at finansloven ikke sikrede Grøn Guide-Ordningens videreførelse, var der fra flere sider ønsker om at kunne fortsætte og forlænge ordningen. Til fondens store glæde godkendte Folketingets Finansudvalg den 21. april 1999 en overførsel af 20 mio. kr. til Den Grønne Fond, øremærket til forlængelse af Grøn Guide-Ordningen i 1999. Bevillingen betød, at fonden kunne tilbyde første årgang af grønne guider muligheden for at søge om bevilling af løntilskud for en ny tre års periode (2000-2002). Der var også penge til Grøn Guide-Ordningens driftsudgifter til netværk, efteruddannelse og evaluering. Og endelig var der penge til i slutningen af året at bevilge penge til syv nye projekter.

Genbevillinger
Første årgang af grønne guider endte med at omfatte 25 projekter. Efter sommerferien 1999 brugte fonden små 13 mio. kr. på at give 22 af disse projekter en bevilling for yderligere tre år. Hver bevilling var på 585.000 kr. og bestod af et tilskud på max 70% af lønnen, dog max 210.000 i de to første år og max 50% af lønnen, dog max 150.000 kr. det sidste år, samt i alt 15.000 kr. til revision. Ved at sænke løntilskuddet det tredje år ønsker fonden at tilskynde grøn guide-projekterne til i slutningen af projektperioden at etablere finansieringsmuligheder fra anden side.

To af de 25 projekter søgte ikke om genbevilling. Der var i begge tilfælde tale om almennyttige boligselskaber, hvor de i det ene tilfælde i stedet valgte at placere guiden mere centralt i organisationen som en slags central miljøkoordinator. Endelig fik ét projekt ikke forlænget bevillingen, fordi projektindholdet ifølge fondens vurdering lå for langt væk fra ideen i en grøn guides arbejde.

I forbindelse med genansøgningerne lagde hovedparten af ansøgerne op til større eller mindre ændringer i projekternes organisering, opland, indhold mv. Disse ændringer var baseret på erfaringerne fra de første tre års indsats, herunder bl.a. på behovet for at sikre en bedre lokal medfinansiering. Alligevel var der fortsat ved indgangen til 2000 nogle af projekterne, som havde problemer med at skaffe den nødvendige restfinansiering.

Århus–ordningen
Tre af de projekter fra første årgang, som fik en genbevilling, hørte til i Århus Kommune. Århus Kommune ønskede, at de i alt 7 eksisterende århusianske guider efterhånden skulle dække hele Kommunen. Derfor stillede de som betingelse, at guiderne inden for de næste par år skulle dække alle kommunens indbyggere, hvis kommunen skulle blive ved med at medfinansiere guidernes løn.

I første omgang gik 6 af de 7 styregrupper, som har grøn guide bevillinger i Århus Kommune, sammen om et forslag om ændringer i guidernes lokale tilknytning. Ud over at sikre en dækning af alle kommunens borgere skulle forslaget styrke det i forvejen veletablerede samarbejde guiderne imellem. Guiderne regner således med at øge mulighederne for koordinering og gennemslagskraft over for de eksterne parter, som de samarbejder med, og med at forbedre deres arbejdsvilkår, bl.a. ved at flere af dem fik fælles arbejdsplads. Senere er den sidste styregruppe også inddraget i modellen.

Fonden har i forbindelse med de konkrete genbevillinger accepteret de foreslåede omlægninger, idet man har fokuseret på, at de enkelte projekters tilhørsforhold til de nye områder, som projekterne skal dække, sikres bedst muligt. Endvidere vil man løbende følge udviklingen af "Århus-ordningen".

Nye bevillinger
Efter at der var afsat penge til genbevillinger og til at sikre efteruddannelse, netværksarbejdet og evaluering af guiderne, var der penge tilbage til syv nye bevillinger. Da der i Sønderjylland og Viborg amter kun var én guide i hvert amt, sendte fonden en række relevante parter i de to amter en særskilt opfordring til at overveje, om de ville medvirke til at udvikle et Grøn Guide projektforslag. Endvidere havde der i forbindelse med den forrige ansøgningsrunde i december 1998 været mange kvalificerede projekter, som fik afslag, fordi der ikke var penge til alle. Disse ansøgere blev ligeledes opfordret til at søge igen, evt. på baggrund af en snak med Den Grønne Fonds sekretariat om, hvordan deres projekt og ansøgning kunne forbedres.

Ved fristens udløb 1. november 1999 havde fonden modtaget 20 ansøgninger. Ca. 2/3 af disse var kvalificeret til en bevilling, hvis der havde været penge nok. Så endnu engang måtte fonden skuffe adskillige ansøgere, efter at de syv nye projekter var valgt ud. Et af de nye projekter hørte til i Viborg Amt og to i Sønderjyllands Amt. Når guiderne starter i de nye projekter i løbet af første halvår 2000, vil fordelingen af grønne guider på amter, som tidligere nævnt, svare ganske pænt til fordelingen af landets befolkning. Den præcise fordeling fremgår af tabel 7 i kapitel 3.

De syv nye bevillinger omfattede max 200.000 kr. i løntilskud årligt i tre år (dog max 70% af lønnen), 5.000 kr. årligt til revision, 20.000 kr. til edb og 15.000 kr. til pr i forbindelse med opstarten af projektet.

Hvad er et grøn guide-projekt
En grøn guide er en person, der arbejder som lokal miljøvejleder. Guiden skal få os til at tænke og handle mere miljøvenligt. Guidens arbejde tager udgangspunkt i lokalområdets betingelser og i samarbejde med lokale foreninger, institutioner, borgere og myndigheder. Den grønne guide har sin egen styregruppe med deltagelse fra bl.a. de lokale organisationer og foreninger. Styregruppen fastlægger de overordnede retningslinier for guidens arbejde og bidrager i øvrigt på forskellig vis hertil. Som oftest er det også styregruppen, bestyrelsen, eller hvad den nu bliver kaldt, som har søgt og fået det løntilskud mv. som Den Grønne Fond siden 1996 har ydet til udvalgte projekter.

Finansloven for 2000
Med vedtagelsen af finansloven for 2000 blev der afsat 45 mio. kr. til Den Grønne Fond. Det betød, at der igen var penge til grønne guider. Fonden vedtog derfor ved udgangen af 1999, at hovedparten af de ca. 20 mio. kr., som fonden forventer at bruge på grønne guider, skal bruges til genbevillinger til anden årgang af grønne guider. Anden årgang kom i sin tid i gang i månederne før og efter årsskiftet 1997/98 på baggrund af en bevilling fra 1997. Fonden har endvidere fastlagt, at genbevillingen til anden årgang kun skal omfatte tilskud til løn og revision i 21/2 år. Det skyldes, at anden årgang af grønne guider er for stor til, at de afsatte 20 mio. kan række til 3-årige genbevillinger på samme niveau, som første årgang fik det.

Med denne mulighed for genbevillinger til også anden årgang, tegner det til, at der ved indgangen til 2000 og mindst tre år frem vil være i alt ca. 100 grønne guider, der er støttet af Den Grønne Fond.

Guidernes netværk
Guidernes årsmøde løb af stablen på Rødding Højskole i slutningen af oktober. Årsmødets ene tema var Grøn Guide-Ordningens interne forhold herunder mulighederne for at danne en forening for grønne guider. Det andet tema var sammenhængen mellem det globale og det lokale niveau i miljødebatten og guidernes arbejde set i det perspektiv. Der har desuden været afholdt en række endages ad hoc-kurser om faglige emner, som guiderne har haft behov for at få belyst. Et par af disse kurser blev gennemført i samarbejde med naturvejledernes efteruddannelse.

Der har været introduktionskurser for det tredje hold af grønne guider, og det elektroniske netværk GaiaNet har til tider været småglødende af debatter, beskeder, beretninger mv. Hver uge ligger der et nyt nyhedsbrev på nettet, som beskriver kommende aktiviteter og udvalgte resultater af guidernes arbejde. Alle disse aktiviteter er blevet planlagt/styret af to medarbejdere hos Grøn Information. Guiderne har nu også etableret regionale netværk i det meste af landet, hvor de udveksler erfaringer og samarbejder om udvalgte projekter. Herudover eksisterer der en række faglige temanetværk. I løbet af 1999 blev det besluttet også at give medlemmer af styregrupper mulighed for at deltage i forskellige af netværksaktiviteterne.

Hjemmesider
Efter at guidernes egen Internet hjemmeside er kommet op at stå i løbet af 1999, er der nu tre forskellige adresser, hvor man via Internettet kan finde oplysninger om Grøn Guide-Ordningen og de enkelte grøn guide-projekter.

Supervision
Det regionale netværk i Frederiksborg Amt deltog i foråret 1999 i et pilotprojekt om supervision, som skulle afdække, om supervision kunne være en metode til at afhjælpe de grønne guiders arbejdsmiljøproblemer. Projektet var vellykket, idet de deltagende guider følte, at de ved hjælp af supervision kunne få de andre guider til at kigge kvalificeret på, hvad de selv laver og på den måde give arbejdet et kompetencemæssigt løft. I slutningen af 1999 bestemte Den Grønne Fond derfor, at også andre regionale netværk af grønne guider skulle have muligheden for at gennemføre tilsvarende supervisionsforløb som en del af netværksarbejdet.

Efteruddannelse

Guidernes obligatoriske efteruddannelse omfatter 5 uger fordelt over de første to arbejdsår. Uddannelsen fokuserer især på værktøjer, som guiderne skal bruge i deres daglige arbejde. I 1999 afsluttede anden årgang af grønne guider uddannelsen, mens tredje årgang nåede de første 2 af de 5 uger.

I slutningen af 1999 besluttede fonden fra år 2000 at afsætte 3.000 kr. årligt per guide til individuel efteruddannelse. Tilbuddet gælder dog kun de grønne guider, som har afsluttet den obligatoriske efteruddannelse og er i gang med deres tredje arbejdsår eller mere. Alle grønne guider har endvidere fortsat muligheden for at komme på de tidligere nævnte ad hoc-kurser.

Evaluering
Grøn Guide-Ordningen blev i 1999 fortsat fulgt af sociolog Grete Korremann og psykolog Jeppe Læssøe. Den første del-evaluering fra januar 1998 fokuserer på, hvordan det første hold projekter kom i gang. Herefter kommer der et mindre statusnotat sommeren 2000. Og slut-evalueringen er planlagt til at komme i april 2001.

Guidernes arbejde
Guiderne har tilsammen et ret bredt arbejdsområde. De arbejder med mange forskellige temaer på mange forskellige måder og får mange forskellige parter involveret i det. Der bliver lavet møder, udstillinger, pjecer og aviser, nye lokalgrupper starter eller understøttes af de grønne guider og konkrete lokale kampagner for mere miljøvenlig adfærd iværksættes eller understøttes af guiderne. Og mange lokalaviser har faste indlæg/brevkasser med guiderne. Lokale myndigheder og politikere får bedre fornemmelse af deres borgere, og borgerne får et bindeled til det lokale offentlige system. Nogle af effekterne af denne indsats er umiddelbart synlige, som når forbruget af vand eller energi falder i forlængelse af guidens indsats, eller når butikkerne på foranledning af guiden øger udvalget af mindre miljøbelastende varer. Men på andre områder, hvor man f.eks. fokuserer på opbygning af netværk og nye kompetencer, er det ganske svært at finde de rigtige måder at opgøre effekterne af indsatsen på. Dette spørgsmål vil der blive arbejdet videre med de næste år også.

Den Grønne Fond har modtaget mange ansøgninger fra og givet i alt 65 bevillinger i 1999 til konkrete miljøprojekter initieret af, eller med deltagelse af grønne guider og/eller disses styregrupper. Herved sikres forankringen af miljøprojekterne, samtidig med at grøn guide-projekterne får nogle flere ressourcer at gøre godt med.

Projekternes organisering
Mange guider eller projekter har fortsat forskellige af de store eller små problemer, som er beskrevet i den første del-evaluering af Grøn Guide-Ordningen. Mange steder føler man, at administrationen af projektet og fundraising tager for meget tid fra det egentlige arbejde. Og det kræver endvidere både tid og professionalisme på mange planer, når en styregruppe får et arbejdsgiveransvar, og når projekterne kommer i gang, viser der sig ofte et behov for at få fastlagt beslutningskompetencer og spilleregler ud over, hvad der har været aftalt ved projektets start.

Samarbejde på kryds og tværs af eksisterende professionelle og frivillige sammenhænge, f.eks. mellem turistforeningen og borgerforeningen kræver generelt stor fleksibilitet og strander jævnligt på grund af forhold, som guide eller styregruppe ikke umiddelbart kan stille noget op med. Det kan også kræve en stor indsats at få afstemt forventninger mellem de forskellige parter i projekterne. Endelig er mange guider fortsat meget alene i deres job uden kolleger i det daglige.

Den Grønne Fond har i løbet af 1999 sat ind for at afhjælpe nogle af problemerne, bl.a. ved forskellige tilpasninger og supplerende retningslinier eller muligheder. Dette arbejde vil fortsætte i 2000, idet det fortsat prioriteres at følge relativt aktivt med i de grønne guiders vilkår og arbejde og løbende tilpasse ordningen.

Konference om naturvejledningens muligheder og udfordringer
I september afholdt Naturvejlederudvalget en konference om naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer. Den grønne Fond og de grønne guider var inviteret til at deltage i konferencen, og fondens formand var en af indlederne.

Naturvejlederordningen omfatter i dag godt 200 naturvejledere, der som guiderne har gennemgået en efteruddannelse og deltager i et netværk. Naturvejledernes vigtigste opgave er direkte formidling gennem inspirerende aktiviteter i naturen, og naturvejlernes formidling sættes ind i en miljømæssig helhed. Der er derfor mange berøringsflader mellem naturvejledernes og de grønne guiders arbejde.

Formanden for Naturvejlederudvalget, vicedirektør Ole Christiansen fra Skov- og Naturstyrelsen, og formanden for den Grønne Fonds bestyrelse, Elise Petersen, fremhævede på konferencen, at der er mange fællestræk i naturvejlederens og de grønne guiders arbejde med at fremme en bæredygtig udvikling, men at det er en styrke, at der er forskellige ordninger med hver sit særpræg og indfaldsvinkel. Der var enighed om, at det i mange tilfælde kan være nyttigt med samarbejde grønne guider og naturvejledere imellem både lokalt, regionalt og nationalt, og at de to ordninger fortsat bør have fokus på, hvad man kan lære af hinanden.

Beskæftigelseseffekter af grøn guide bevillingerne
Bekendtgørelsen om Den Grønne Fond fastlægger, at det i forbindelse med tilskud til løn mv. til lokal miljørådgivning for lokalsamfund og private husholdninger skal tilstræbes, at beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig.

Dette sker i forbindelse med Grøn Guide-Ordningen ved, at fonden kun giver tilskud til en del af guidens løn, og at denne tilskudsandel reduceres det sjette bevillingsår. Lokale parter er dermed med til at sikre en del af jobbet, og aftrapningen af bevillingen øger tilskyndelsen til at finde et andet, mere varigt finansieringsgrundlag.

Nogle guider arbejder også helt konkret med at etablere nye grønne job, f.eks. i forbindelse med grøn turisme, samspil med lokale iværksættere, økologisk distribution eller en øget miljøindsats i boligforeninger. I en række tilfælde er projekterne kommet op at stå på baggrund af en bevilling fra Den Grønne Jobpulje.