Drejebog for vækstgruppe om miljøledelse for tekstilindustrien

Seminar 1

1. Velkommen
2. Hvorfor miljøledelse
3. Miljøkortlægnning, mål og forbedringer
4. Systemer og standarder
5. Forudsætninger for projektets succes
6. Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. Tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Formålet med dette seminar er at forankre projektet i virksomhedernes ledelser. Derfor deltager repræsentanter for ledelsen i dette seminar, helst administrerende direktører sammen med miljøkoordinatorerne.

Præsentation

Per Ponsaing og Michael Bjerrum bød velkommen, introducerede seminaret og præsenterede sig selv ved hjælp af en tegning på en flipover. Tegningen præsenterede dem selv privat, deres virksomhed, deres arbejde og deres forventninger til seminaret.

De øvrige deltagere fik derefter 15 min. til at tegne en tilsvarende præsentation og "forklare" den mundtligt for forsamlingen.

Forventningerne var:

• Flere af deltagerne forventer, at arbejdet med miljøledelse vil føre til en certificering.
• Bedre indtjening ved besparelser.
• Fastholde kunder.
• Renere miljø.
• Tilfredse virksomheder.

Adresselister

Deltagerne blev bedt om at rette evt. fejl i de udleverede adresselister. Alle blev fotograferet. Billederne vil blive skannet ind i adresselisten.

Miljøscenarier

Efter middagen blev der arbejdet i 2 grupper med øvelse 1.1.

Gruppe 1 skulle redegøre for det værst tænkelige scenario for JENTEX A/S:

• JENTEX A/S har ikke fået indført miljøledelse i tide.
• Vand bliver en knap ressource.
• Høje priser på olie og energi enten pga. miljø eller knaphed.
• International transport har trange kår på grund af energiknaphed - trussel mod råvareleverance fra bl.a. Australien.
• Det er svært at få arbejdskraft, for få unge i samfundet.
• Der udbryder handelskrig mellem EU og Fjernøsten.

Gruppe 2 skulle redegøre for det bedst tænkelige scenario for JENTEX A/S:

• JENTEX A/S har indført miljøledelse og lægger strategiplaner for at være på forkant med miljølovgivningen.
• Energien bliver dyrere, men JENTEX A/S har lavet miljøforbedringer, der har sænket energiforbruget og har etableret kraftvarme (naturgas) og er derfor mere konkurrencedygtige.
• Miljømærker bliver udbredt.
• Fokus på livscyklusvurderinger (LCA): uld favoriseres som en naturfiber der kan produceres bæredygtigt.
• En permanent energikrise fører til større forbrug af varme tekstiler.

Tiden tillod desværre ikke, at grupperne arbejdede med de aktiviteter, som JENTEX A/S skal etablere for at møde udfordringerne.

23. okt. 1997 (Dansk textil og Beklædning)

Tove Andersen bød velkommen.

Der blev herefter orienteret om vækstgruppens forløb og dens forventede resultater. I denne forbindelse blev der givet en række meddelelser og truffet fælles beslutninger, som der redegøres for i det følgende.

Datoer, seminarer

I fællesskab blev der fastsat datoer for de resterende 6 seminarer:

Sted, seminarer

Seminar 2, 3, 4, 6 og 7 afholdes hos Dansk Textil og Beklædning.

Seminar 5 afholdes på Scheelsminde i Ålborg.

Afregning, seminarer

DTB skal have kr. 150,- pr. person pr. dag for brug af faciliteter og bespisning mm. Dette beløb opkræves af DTB samlet for de 6 seminardage, kr. 900 pr. deltager.

COWI udsender en regning til hver virksomhed for udgifter på Hotel Scandic og for nogle af deltagerne for seminar 0. COWI vil efter seminar 5 udsende regning til deltagerne for udgifter på Scheelsminde. Overnatning afregnes direkte mellem deltagere og hotel.

Regler for vækstgruppen

Deltagerne deltog i en øvelse, hvorigennem man nåede til enighed om en række principper/udsagn, der skal gælde for deltagelse i vækstgruppen. De vedtagne principper er vedlagt som bilag.

Konsulenthjælp mellem seminarer

I projektet er der budgetteret med konsulentstøtte til de deltagende virksomheder mellem seminarerne. Der er i alt ca. 23.000 kr. pr virksomhed. Med et gennemsnit af konsulenternes timesats svarer dette til ca. 1 arbejdsuge (37 timer). Timesatserne for konsulenterne er:

COWI/DKR: kr. 430 - 730
DTI: kr. 740
BST: kr. 350 - 550

Følgegruppe

Det er et krav fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen at der skal deltage 2-3 virksomheder i følgegruppen. Følgegruppen mødes i alt 3 gange under projektet. For at fordele byrderne, blev det besluttet, at hver virksomheder deltager i ét følgegruppemøde. Dette vil sikre mindst to deltager pr. møde.

De to første deltagere er Windfeld-Hansens Bomuldsspinderier og Martensens Fabrik.

Øvrige deltager i følgegruppen er: Miljøstyrelsen (formand), Erhvervsfremme Styrelsen (næstformand), COWI (sekretariat), DKR, DTI, BST, Dansk Textil og Beklædning, Beklædnings- og Tekstilarbejderforbundet, Arbejdstilsynet, Kommunernes Landsforening og Midtjysk Teknologicenter.

Seminar 2

Følgende deltager på seminar 2:

Miljøkortlægning

Efter de praktiske arrangementer var overstået, gennemgik Per Ponsaing kortlægning af det ydre miljø i virksomheden. Dette er beskrevet i håndbogens bilag 2. Deltagerne gennemførte en kortlægningsøvelse (nr. 1.2) i firmaet JENTEX A/S. Hele opgaven blev ikke løst af nogen af de to hold, der arbejdede med den. Opgaven vil fremover blive ændret, så det klarere fremgår, hvad der skal lægges vægt på ved løsning af opgaven. Endvidere skal holdene på et tidspunkt under forløbet have udpeget den del af løsningen, som de skal præsentere.

Lovgivning

Per Ponsaing præsenterede den liste af love og bestemmelser, der er i håndbogens bilag 3. Det blev diskuteret, hvilken metode, der er bedst til at holde sig ajour. Ingen havde erfaring med brug af Retsinformation, som efter årsskiftet bliver gratis på Internettet.

Organisering af miljøprojektet

Michael Bjerrum gennemgik principperne for organisering af miljøprojektet i virksomheden. Det blev fremhævet som særligt vigtigt, at der straks etableres en styregruppe med deltagelse af bl.a. virksomhedens adm. dir., ledere i salg, indkøb og produktion, en repræsentant for sikkerhedsudvalget og miljøchefen (evt. projektleder for miljøprojektet). Dette skal sikre at projektet får ledelsesmæssig opbakning og at dermed at projektaktiviteterne gennemføres som planlagt.

Information

Michael Bjerrum påpegede endvidere vigtigheden af intern information, herunder at der evt. nedsættes en gruppe med ansvar for intern kommunikation om projektet. Det ses ofte, at selv om der er fuld gang i miljøledelsesprojektet, så kommer der så lidt information ud til medarbejderne, at nogle tror, at projektet er blevet opgivet.

Opgave til næste seminar

Der blev udleveret og gennemgået en beskrivelse af den opgave, som virksomhederne skal gennemføre til næste gang.

Seminar 2

Foreløbigt program for seminar 2 blev gennemgået. Det er vedlagt referatet.

Diverse

Ulla Andersen har modtaget diverse udleverede bilag til Poul Sønderbæk, som pga. en benskade var forhindret i at deltage d. 23. oktober.

_____________________________________________

Program for seminar 1.

_____________________________________________

Program for seminar 1.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Hvis vi spørger en tilfældig dansker, hvilke miljøpåvirkninger, der er de alvorligste vil vi formentlig få en del forskellige svar. En del af disse vil beskæftige sig med lokale (jord & grundvands forurening, støj, lugt….) og regionale (spildevandsforurening, næringssalte, smog osv.) miljøpåvirkninger. De globale påvirkninger (drivhuseffekt, ozonhul) er knapt så synlige selv om de repræsenterer den største fare for menneskeheden.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Disse 4 områder vurderes som de væsentligste problemområder.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Biomassen betyder især irreversibel afbrænding af skove i forb. M. rydning af agerland og indvinding af brændsel.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Vegetarisk kost kræver 10 gange mindre land end animalsk kost.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Argumenter mod de 3 første midler ud fra et etisk grundlag og baggrund i historien.

Vis på tavlen at 2 - 3 x så mange mennesker med et 3 - 4 x så stort ressourceforbrug giver 2 - 3 x 3 - 4 = 6 - 12 x så stor vækst.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Men det er måske heller ikke så urealistisk. Vi har formodentlig gjort kunststykket flere gange i historien. Alene i vort århundrede er det relative ressourceforbrug og miljøpåvirkninger " pr. produkt" reduceret meget betydeligt - af rent økonomiske årsager.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Indtil april 1990 ses en variation, der fra produktionen begrundes i "naturlige svingninger , der er uundgåelige, når man arbejder med mælk". Efter april 1990! Resultatet af, at produktionsproccesserne blev gennemgået og bedste fremgangsmåde, blev dokumenteret - og indført. Vel at mærke uden investeringer i teknik. I dag er de helt nede på 500 PE.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Forbedringer fastholdes bl.a. ved overvågning af virksomhedens miljøstatus og ved intern audit.

_____________________________________________

Hvorfor miljøledelse? Generelt om miljø.

Besparelsesmuligheder (se side 6 i orienteringen)

• reduceret forbrug af råvarer, vand energi
• færre udg. til affald, spildevand, oprydning efter uheld m.m.
• reduceret transport
• bedre produktivitet, færre sygedage

Marked: Fastholdelse af marked, udvidelse (miljøorienterede kundegrupper) m.m.

Ledelse: Motivation, miljøbevidsthed, fastholdelse af attraktive medarbejdere, rationalisering m.m.

Interesseparter: Nye investorer, lettere låneadgang, bedre forh. til myndigheder, naboer, forbrugere etc.

_____________________________________________

Miljøkortlægning, mål og forbedringer.

Den strategiske cirkel viser en væsentlig mekanisme i miljøledelsen.

Denne overhead bruges flere gange under foredraget, hver gang der skiftes til en ny fase -politikker og mål -handlingsplan m.m.

_____________________________________________

Miljøkortlægning, mål og forbedringer.

Miljøprojektet indledes med at etablere en status mht. Virksomhedens miljøpåvirkninger - kortlægningen af ydre miljøpåvirkninger over virksomhedens hegn og arbejdsmiljø (gennemgå dem, se håndbogens bilag 2 og 4). Denne status retableres med faste intervaller i overensst. m. forløbet i den strategiske cirkel.

_____________________________________________

Miljøkortlægning, mål og forbedringer.

Ved kortlægningen af det ydre miljø opdeles virksomheden efter funktionsområder/processer og miljøpåvirkningerne registreres decentralt.

Ved kortlægning af arbejdsmiljø tages udgangspunkt I APV (arbejdspladsvurderinger) (læg 1 på igen).

_____________________________________________

Miljøkortlægning, mål og forbedringer.

Ved prioriteringen opstilles en liste over ydre miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøpåvirkninger efter deres vigtighed for virksomheden. På dette grundlag opstilles/revideres miljøpolitik (miljømålsætninger) og fastsættes mål (læg 1 på igen).

_____________________________________________

Miljøkortlægning, mål og forbedringer.

Der sammensættes arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til forbedringsprojekter for de miljøpåvirkninger, der er prioriterede. Projekterne behøver ikke være hardware orienterede, kan også være nye fremgangsmåder, dokumentation af rutiner m.m.

_____________________________________________

Miljøkortlægning, mål og forbedringer.

Ledelsen udvælger de forbedringsprojekter, der skal indgå I miljøhandlingsplanen (læg 1 på igen og fortæl, at styregruppen følger op på projekternes udførelse. Så er vi tilbage igen og reviderer status).

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Virksomhedens mulige mål med miljøindsatsen. Der tages efterfølgende udgangspunkt i, at målet er en certificering efter ISO 14001 og/eller EMAS.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Stigende interesse for frivillig miljøcertificering.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Vigtigt at forstå formål med kravsstandarderne.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Standarden kræver styring af virksomhedens miljøforhold.

Vi har valgt at medtage denne formålsformulering, da den også gælder EMAS.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Standarden kræver styring af virksomhedens miljøforhold

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Miljøledelse - stillingtagen - adfærd - forbedringer.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Miljøledelse - stillingtagen - adfærd - forbedringer.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

EMAS har samme formål som ISO 14001, men dertil krav om oplysninger til offentligheden i en miljøredegørelse.

Bemærk, at en revision af EMAS er på vej og nævn kort de væsentligste ændringer

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Krav om overholdelse af myndighedskrav og løbende forbedringer.

Det er naturligvis ikke realistisk med en konstant faldende kurve over årene. Den ender med at blive en trappekurve, d.v.s. der sker ændringer ved skift af produktionsudstyr (teknologi).

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Udover løbende forbedringer er der også krav om, at virksomheden styrer sine miljøpåvirkninger gennem et miljøledelsessystem.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Miljøledelsessystemet beskriver rutiner og ansvar mellem og på tværs af virksomhedens organisatoriske niveauer.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Systemet dokumenteres ofte i en håndbog med procedurer samt tilhørende instruktioner.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Vigtigt at systemet skaber sammenhæng men også beskriver grænseflader mellem funktioner.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Systemet skal sikre kendskab, reduktion og styring af virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger.

_____________________________________________

Systemer og standarder.

Systemet skal sikre kendskab, reduktion og styring af virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger.

_____________________________________________

Notat	Miljøledelse i tekstilindustrien
Emne	Opgave 1.1 Versomhedens mål med miljøledelses- projektet
Dato	14 juni 199
Til	Alle deltagere
Kopi
Fra	Dansk Kvalitets Rådgivning

Opgave

Diskutér jeres virksomheds projektmål i gruppen og hvorfor I vil arbejde med miljøledelse. Diskutér herunder fordele/gevinster i relation til;

• ressourcer og økonomi
• marked
• ledelse
• interesseparter

Der er afsat ca. 60 min. til opgaven. Deltagere fra samme virksomhed arbejder fælles om opgaven, og afrapporterer herefter de fastlagte mål samt de forventede fordele i relation hertil.

Forudsætninger for projektets succes.

Forudsætninger for projektets succes.

Forudsætninger for projektets succes.

Uden ledelsens aktive involvering og opbakning kan miljøprojektet ikke gennemføres med succes.

Forudsætninger for projektets succes.

Ved deltagelse i vækstgruppen har virksomheden nogle bindinger, som må respekteres for at opnå projektsucces.

2 deltagere giver mindre sårbarhed ved sygdom o.lign. Og mulighed for at seminarernes indhold kan drøftes internt i virksomheden.

Forudsætninger for projektets succes.

Opgaven til næste gang.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]