Program for seminar 2.

Program for seminar 2.

Vækstgruppeforløbet og dets resultater.

Vækstgruppeforløbet og dets resultater.

Vækstgruppeforløbet og dets resultater.

Vækstgruppeforløbet og dets resultater.

Vækstgruppeforløbet og dets resultater.

Regler for vækstgruppen

E = Enig

DE = Delvis enig

? = I tvivl

DU = Delvis uenig

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Kortlægning af ydre miljø.

Processen, der foregår i virksomheden A/S Kaffe og som skal behandles i gruppeopgaven, er såre velkendt. Der er tale om en ganske almindelig kaffemaskine - dog i meget stor skala. Man skal altså være inkarneret tedrikker for ikke at have proceskendskab.

Se skitsen over virksomheden. Der er ansat fire personer i produktionen; to i lageret og to ved brygprocessen. Der er herudover en værkfører.

PROCES:

10 gange pr. dag i 200 dage om året brygges der kaffe af en sæk kaffe, der indeholder 25 kg, svarende til godt 350 liter kaffe pr. bryg - eller en årlig produktion på mere end 700.000 liter.

Virksomheden har et kaffelager, hvorfra sækkene manuelt bæres til bryggetragten. Sækkene skæres op og kaffen hældes i filtret, der kun bruges én gang og tages fra det særlige filterlager.

Kaffemaskinen er elopvarmet, henholdsvis 250 kW til opvarmning af vand og 25 kW til den termostatstyrede varmeplade.

Ved fejlproduktioner, ca. 2%, udledes produktet til kloak.

VEDLIGEHOLD

Ved den daglige rengøring spules kaffemaskinen mellem hvert bryg, og der forbruges årligt 1,8 t "Miljørens" (består hovedsageligt af biologisk letnedbrydelige sæber (detergenter) og indeholder ikke stoffer, der betyder mærkning med T_x, T eller X_n). Produktionsarealerne rengøres dagligt samtidig med at fastbrændte kafferester på varmepladen fjernes med ca. 0,2 l "Sliplet-spray" pr. dag (trichlorethan, propan). Gennemsnitligt bruges 250 l vand dagligt til indvendig rengøring af tank. Yderligere benyttes 0,5 t/år "Oakite 24" (består hovedsageligt af natriumhydroxid og små mængder af natriumsilikater).

Vandet fra rengøringen indeholder ukendte mængder af afrenset fedt og snavs, som udledes til kloak uden rensning.

Ved en ugentlig afkalkning af varmelegemet anvendes 100 l 32% eddikesyre. Eddikesyren udledes efter brug til kloak. Filteret i ventilationssystemet rengøres jævnligt.

Til løbende reparationer af plastdele på maskinen anvendes 1 l epoxylim årligt. Alle lysstofrør (ca. 250 g/stk.) udskiftes løbende ved defekt i gennemsnit hvert 3. år. Varmeplade vejer 50 kg og udskiftes ca. 1 gang årligt. Varmelegeme udskiftes månedligt, idet afkalkningen fjerner galvaniseringen, hvilket medfører tæring. Herfra afleveres 70 kg metal til genanvendelse.

GENERELT

Alt affald indsamles og bortskaffes samlet til losseplads, hvis ikke andet er nævnt.

Virksomheden modtager vandværksvand fra et lille lokalt vandværk.

Det er konstateret, at det tager 1/2 min. at fylde en 10 l spand, når man benyttet vandslangen. Et toilet bruger ca. 9 l/skyl, en ansat bruger 3-8 l pr. arbejdsdag til håndvask og 50 l til bad.

Det kan konstateres, at det tager ca. 10 minutter at opvarme vandet til kogepunktet og lede det til brygtragten. For hvert bryg er det endvidere målt, at den termostatstyrede varmeplade er slået til i sammenlagt 30 minutter pr. bryg.

Virksomheden er tilsluttet det kommunale kloaknet, hvor spildevandet renses i en renseanlæg.

Der er kommet klager over lugtgener fra nærmeste. Boligerne ligger ca. 300 m fra fabrikken.

OPGAVE:

Opgaven er nu at skabe overblik over miljørelationerne for processen gennem:

1. Fastlæggelse af områdeopdeling.
2. Registrering af miljøpåvirkninger opdelt på de udleverede hjælpeskemaer efter:

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, forbrug, gener, risici og drifsforstyrelser

UNDERSKEMA, forbrug, gener, risici og drifsforstyrelser

UNDERSKEMA, forbrug, gener, risici og drifsforstyrelser

Løsningsforslag til miljøkortlægning i A/S Kaffe

Områdeopdeling

Med den meget lille organisation er det næppe hensigtsmæssigt at lave flere grupper til registreringsarbejdet. Det er nok også en god idé at betragte den overskuelige produktion som ét område. Dette sikrer i øvrigt, at råvarer registreres der, hvor de bruges. Dette kan være svært, hvis man f.eks. betragter et lager som et delområde.

Bemærk at varmepladen betragtes som en reservedel og derfor ikke registreres. Varmelegemerne er derimod sliddele, som har et forudsigeligt forbrug og derfor registres.

Der er altså én arbejdsgruppe og ét samlet område.

Miljøpåvirkninger
Se skemaerne på de følgende sider.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer (Løsning)

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer (Løsning)

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, ydre miljøpåvirkninger (Løsning)

UNDERSKEMA, ydre miljøpåvirkninger (Løsning)

UNDERSKEMA, ydre miljøpåvirkninger (Løsning)

_____________________________________________

Love og myndighedskrav.

_____________________________________________

Love og myndighedskrav.

I princippet samme krav som ISO 14001, blot mere detaljeret.

Bemærk, at EMAS ikke opererer med miljømålsætninger.

_____________________________________________

Love og myndighedskrav.

_____________________________________________

Love og myndighedskrav.

Retsinfo: http://www.retsinfo.dk

Magnus: http://www.mem.dk/love

Arb.tils.: http://www.arbejdstilsynet.dk

_____________________________________________

Love og myndighedskrav.

_____________________________________________

Love og myndighedskrav.

Giv grundlaget for listen:

• diverse lister
• kommentarer fra kolleger
• mange løbende tilføjelser
• opdateringer

_____________________________________________

Love og myndighedskrav.

Samme tilpasning som for ydre miljø.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

Vigtigt at have en struktureret projektstart og -gennemførelse.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

Typisk indhold i en projekthandlingsplan

Bemærk at ofte vil 7 først blive fastlagt et stykke henne i projektet.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

Et indledende lederseminar for at skabe viden og enighed i ledelsen giver et godt afsæt for et succesfyldt projekt.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

En statusundersøgelse giver god viden om nuværende status på miljøledelsesområdet.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

Vigtigt at definere projektmål og evt. afgrænsninger efter statusundersøgelser. Bør gøres på et opfølgende lederseminar.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

Typiske hovedfaser i arbejdet.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

Typisk projektorganisation. Arbejdsgrupperne oprettes og nedlægges efter behov til registrering, forbedringsprojekter, procedureskrivning m.m.

_____________________________________________

Planlægning af miljøprojekt og intern inf.

Minimum - indsats for information og videnopbygning.

_____________________________________________

Miljøledelse - kortlægningen

Forord

Vi forventer, at miljøledelse vil få stor betydning for vor virksomhed. Med indførelse af miljøledelse vil vi stå stærkere på markedet, fordi vi kan vise;

· hvor lidt vi forurener
· hvor meget vi årligt formindsker vores forurening

Samtidigt forventer vi, at vi kan reducere vores forbrug af energi, vand og råvarer til gavn for miljøet og derved også formindske vore omkostninger til gavn for både os selv og vore kunder.

Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen er med til at gennemføre miljøprojektet.

I ledelsen vil vi gå aktivt ind i gennemførelsen af miljøprojektet, og samtidigt sørge for, at der afsættes tid og penge til gennemførelsen.

Baggrund

Verdens miljøproblemer i dag skyldes, at vi er blevet for mange mennesker, og vi bliver stadig flere. Det forventes, at vi om 50 år har fordoblet Jordens befolkning.

Historien har vist, at den eneste effektive måde til at stoppe væksten i befolkningstallet er øget velstand. Sådan er det gået i Danmark og alle andre vestlige lande. Men en øget velstand i ulandene vil, sammen med fordoblingen af befolkningstallet betyde, at den samlede belastning af miljøet bliver mindst 8 gange større, end den er i dag.

Men allerede i dag belaster vi jordens miljø mere, end det kan bære. For at det også skal kunne lade sig gøre for mennesker at bo på Jorden om 200 år, er det derfor nødvendigt at fremstille alle vore produkter på en måde, der kun belaster miljøet en tiendedel af hvad de gør i dag.

Det er denne udfordring vi står over for. Men det er ikke umuligt. Mange produkter produceres i dag med under en tiendedel af den miljøbelastning, som de havde for 100 år siden, og det kan vi gøre igen.

Men først må vi finde ud af, hvordan vi påvirker miljøet med den adfærd, vi har i dag.

Hvad er miljø?

Miljøet er de forhold, som levende væsener lever under. Vi skelner mellem ydre miljø, som er luften, jorden og vandet uden for vores virksomhed og arbejdsmiljø, som er forholdene inde i virksomheden.

Miljøhuset

Vi kan anskue de ydre miljøpåvirkninger ved at se på et almindeligt parcelhus med de miljøpåvirkninger, vi kender fra vores egen dagligdag.

De 4 hovedtyper af ydre miljøpåvirkninger, vi forsøger at minimere, er:

· forbrug af råvarer

· risiko for uheld

· gener over for naboer

· udledning af forskellige stoffer.

Det er de samme typer påvirkninger, vi har i en virksomhed, og det er disse miljøpåvirkninger, vi skal forsøge at formindske.

Med hensyn til arbejdsmiljøet er de fleste sikkert mere på hjemmebane. Her drejer det sig om bl.a. arbejdsstillinger, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, farlige stoffer osv.

Kortlægning af miljøet

Vi begynder vort miljøprojekt med at gennemføre en kortlægning af miljøet. Her indsamler og registrerer vi data om virksomhedens nuværende miljøpåvirkninger område for område. Det giver os et overblik over, hvilke vigtige miljøpåvirkninger virksomheden har i dag, og hvor de kommer fra.

Hvor skal vi sætte ind?

Det er vanskeligt at bedømme hvilke miljøpåvirkninger, der er mest skadelige, da vi skal sammenligne så forskellige miljøpåvirkninger som f.eks. støj og affald.

Derfor bruger vi for det ydre miljø en teknisk metode til at bedømme miljøpåvirkningernes vigtighed. For arbejdsmiljøets vedkommende afgøres den indbyrdes vigtighed ud fra et skøn.

Men også andre forhold end de rent miljømæssige har betydning, når vi skal beslutte, hvor vi skal sætte ind, f.eks.:

· myndigheds/lovkrav

· naboklager

· kundeønsker

· økonomi

Miljøforbedringer

Når ledelsen har besluttet hvilke miljøpåvirkninger, vi i første række vil arbejde på at formindske, udarbejder ledelsen nogle overordnede retningslinier (miljøpolitikker) for miljøarbejdet.

For at miljøpolitikkerne medfører faktiske forbedringer, skal vi fastsætte mål for de miljøresultater, som vi ønsker at opnå inden for det næste år.

Miljøpolitikken, miljømålene og miljøforbedringerne beskrives i en miljøhandlingsplan. I miljøhandlingsplanen beskriver vi altså, hvordan vi vil blive bedre på miljøområdet inden for det næste år.

Miljøforbedringerne kan være tekniske, f.eks. ændringer på maskiner, hvilket giver direkte formindskelser i vore miljøpåvirkninger. Men mange miljøforbedringer kommer gennem en øget bevidsthed om, hvordan vores daglige arbejde påvirker miljøet og deraf følgende forbedringer i arbejdsgangen.

En gang om året gør vi resultatet af vore anstrengelser op, for at se om vi har nået de mål, vi har sat os i miljøhandlingsplanen. Det gør vi bl.a. ved at gennemføre en ny kortlægning af miljøet.

Så sætter vi nye mål for miljøindsatsen, igangsætter nye miljøforbedringsprojekter og udarbejder en ny miljøhandlingsplan osv.

Introduktion til miljøledelse

Som i hjemmet, hvor mange er blevet enige om en række gode vaner/rutiner, der skal spare vand, el osv., skal vi i vores virksomhed arbejde med en række fremgangsmåder, der kan formindske miljøpåvirkningerne.

Miljøledelse går derfor kort fortalt ud på at:

"styre og formindske miljøpåvirkningerne"

Vi formindsker vore miljøpåvirkninger gennem løbende forbedringer. Vi styrer vore miljøpåvirkninger gennem udarbejdelse af faste fremgangsmåder beskrevet i procedurer og arbejdsinstruktioner. Hermed får vi nogle rammer for, hvordan vi skal arbejde.

De gode fremgangsmåder vi har i forvejen, skal vi beskrive, som de er. Men vi mangler fremgangsmåder på en række områder, og andre kan vi nøjes med at ændre på og forbedre.

Du vil få nærmere information om opbygningen af vort miljøledelsessystem, når dette bliver aktuelt.

Hvad betyder miljøprojektet for mig?

Som medarbejder vil du opleve nogle daglige forandringer i forbindelse med miljøprojektet. I første omgang vil du opleve, at der bliver indsamlet miljødata i din afdeling.

Nogle medarbejdere vil blive direkte inddraget i miljøarbejdet ved at deltage i de arbejdsgrupper, der arbejder med kortlægning af miljøet og miljøforbedringer.

Efter gennemførelse af vort miljøprojekt vil miljø blive en lige så naturlig ting at arbejde med her i virksomheden som økonomi og kvalitet.

Din virksomhed arbejder nu også med på at løse Jordens miljøproblemer.

_____________________________________________

Opgaven til næste gang.

Løsningen af 2 og 3 kan godt strække sig over en længere periode afh. af , hvad der er angivet i projektets tidsplan.