Drejebog for vækstgruppe om miljøledelse for tekstilindustrien

Seminar 3

1. Velkommen
2. Kvalitetssikring af data
3. Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger
4. Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. Tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Per Ponsaing bød velkommen og redegjorde for dagens program.

Bilag 1: Projektplanen version 2 blev udleveret til udskiftning i Håndbogen.

Endvidere blev udleveret et forslag til en informationsfolder "Miljøhåndbog", illustrationer hertil samt diskette.

Lise Hoberg har sagt sit job op hos Brandtex og starter hos B&O den 1 mar 1998. Grunden til dette er, at man hos Brandtex har valgt at sætte miljøledelsesprojektet i bero i ca. 3 mdr. Jens Erik Dall vil fortsat deltage i seminarerne, men man vil ikke løse opgaver i perioderne mellem seminarerne.

Ulla Andersen deltager ikke i seminaret den 23-24 apr 1998 på grund af barsel. Forventer at deltage i de øvrige seminarer.

Lise Hoberg modtog diverse udleverede bilag til Jens Erik Dall.

1 Diskussion af opgavebesvarelse (projektopgaven mellem seminarerne)

Det blev vurderet, at man i de 6 virksomheder var godt med, både med hensyn til involvering af ledelsen, miljøkortlægning, kvalitetssikring, scoring og prioritering samt orientering af virksomhedens medarbejdere. Man var ikke helt færdige, men forventede at blive færdige i løbet af 1-2 uger.

Diskussionen af opgavebesvarelsen bliver ikke refereret i detaljer af hensyn til fortrolighed. Herunder medtages kun nogle punkter af almen interesse.

• Alle ønskede at øge medarbejderinformationen om projektet. De fleste ville forsøge at benytte det udleverede infomateriale.
• Topscoreren for alle virksomhederne var elforbruget samt varmeforbrug (olie/gas), men dette blev ikke prioriteret højest alle steder (f.eks. vejede lovkrav højere).
• Hess Naturtextil stiller omfattende krav om forbrug og udledninger ved produktionen pr. kg tekstil (Brian, Anni).
• Man kan ikke få nåleolie, der tilfredsstiller Svanemærket (Anni).
• MP Strømpers kortlægning bragte ikke de store overraskelser. Der er allerede blevet arbejdet meget i virksomheden med renere teknologi. Overvejer overgang til grøn el og måske produktorienteret miljøledelse (livscyklusvurderinger af produkter til brug for produktudvikling).

Hvad kunne min virksomhed bruge i sidste seminar. Hvad var godt og hvad var skidt?

Der var en generelt tilfredshed med seminar 2. Dog har flere anført, at opgaverne var for lange og der var fejl i dem. Opgaven fra seminar 2 vil derfor snarest blive udsendt i redigeret udgave til deltagerne (opgave + løsningsforslag).

3 Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljø

Morten Walsted og Niels Erik Jensen redegjorde for arbejdsmiljø.

Herunder:

• Arbejdspladsvurdering

• Arbejdsmiljøledelse, hvis opbygning fuldstændigt svarer til, hvad der tidligere er gennemgået for ledelse af det eksterne miljø. Disse "to miljøer" kan derfor med fordel ledes i samme system.

• Indhold af en APV

4 Opgave 3.1 og 3.2, Jentex A/S

Opgave 3.1 blev udleveret og grupperne fik ca. 1 time til at løse opgaven. En del af idéen med øvelsen er at vise, at der også kan måles for meget. Derfor er øvelsen forsynet med et omfattende bilagsmateriale af mere eller mindre relevante målinger.

Efter frokosten blev opgaven gennemgået og løsningsforslag blev udleveret.

Efter gennemgangen af opgave 3.1 blev opgave 3.2 udleveret og grupperne fik også her ca. 1 time til at løse opgaven.

Løsningsforslag til opgaven blev udleveret og gennemgået.

Endvidere blev diverse bilag tilknyttet løsningsforslagene udleveret.

Per Ponsaing fortalte om produkters livscyklus. Det forholdsvis korte indlæg tjente til at give et overblik over, hvad en livscyklusvurdering er, og hvad den kan bruges til. Per tog udgangspunkt i UMIP projektet og gennemgik metoden i store træk. Der blev især lagt vægt på vurderingsfasen, hvor teknikken med at anvende personækvivalenter blev belyst.

Der er ikke specifikke krav i hverken ISO 14001 eller EMAS om at gennemføre livscyklusvurderinger af egne produkter. Imidlertid er mange danske virksomheder i den situation, at mens de har en beskeden påvirkning fra egen produktion, så styrer de i realiteten en meget stor miljøpåvirkning gennem påvirkningen i andre led fra deres produkter (råstofudvinding, fremstilling af råvarer og halvfabrikata samt distribution, forbrug og bortskaffelse). Derfor kan det i mange tilfælde være relevant at inddrage produkternes livscyklus i miljøledelsen. Mange vurderer, at fakta om produkternes livscykluspåvirkninger vil komme til at spille en stor rolle i markedsføring af produkter i fremtiden.

6 Miljø i ekstern kommunikation

Carsten Madsen, salgschef i Tytex A/S fortalte, hvad man i Tytex havde gjort for at blive kvalitets- og miljøcertificeret (ISO 9001, BS 7750, EMAS og ISO 14001) samt for at opnå CE-mærkning.

Carsten viste den benyttede projektorganisation, resultaterne af miljøkortlægningen, forbedringsprojekterne og den tidsplan, der var blevet fulgt ved projektet.

Carsten gav disse argumenter for at blive miljøcertificeret/verificeret:

7 Opgaven til næste gang

Opgaven til seminar 4 blev udleveret og gennemgået af Niels Erik Jensen.

Dagsordenen for seminar 4 den 25 mar 1998 blev udleveret og gennemgået af Per Ponsaing (vedlagt).

Deltagere til seminar 4:

____________________________________________

Program for seminar 3.

____________________________________________

Program for seminar 3.

____________________________________________

Program for seminar 3.

____________________________________________

Kvalitetssikring af data.

____________________________________________

Kvalitetssikring af data.

____________________________________________

Kvalitetssikring af data.

Skemaerne fra håndbogens bilag 2 kan, når de udfyldes korrekt, direkte muliggøre kontroller. F.eks. bør både skønnede og målte el-, varme-, gas- og vandforbrug fremgå af hovedskemaerne.

Det "lange" underskema på næste oh. er skabt til at kontrollere massebalance.

____________________________________________

Kvalitetssikring af data.

Supplér med at give nogle eksempler på, at massebalanceskemaet kan afsløre registreringsfejl.

____________________________________________

Introduktion

Der er nu gennemført en kortlægning af det ydre miljø på JENTEX A/S.

I er blevet bedt om at kvalitetssikre registreringerne for affald, luftemissioner og spildevand.

Opgaven

Spinderiet, væveriet og færdigvarekontrollen har indleveret deres underskemaer for råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand og affald til kvalitetssikring. De udfyldte underskemaer samt tomme hovedskemaer er vedlagt denne opgave.

Underskemaerne skal kvalitetssikres og data skal overføres til hovedskemaer således, at underskemaer for spinderi, væveri og færdigvarekontrol samt alle hovedskemaer bliver:

• sammenhængende. Dvs. oplysningerne må ikke være modstridende.
• komplette. Dvs. der må ikke mangle væsentlige miljøpåvirkninger. Hvis I f.eks. ved, at en proces medfører en bestemt emission, så skal den findes. Dette sker ved hjælp af massebalancer.

Siden kortlægningen er der endvidere sket det, at der er rettet op på en manglende/unøjagtig registrering af forbrugene af mineralolie på virksomheden. Der bruges to typer olie: smøreolie/gearolie til maskiner og spinde- og antistatolier. Der bruges i alt 150 kg smøreolie i perioden (i spinderiet), 14 t spindeolie og 5 t antistatolie. Al smøreolie/gearolie ender som kemikalieaffald i gruppe A, mens det er lidt mere kompliceret, hvad der sker med spinde- og antistatolier:

Det meste af olien fikseres på tekstilerne og vaskes siden delvist ud i vaske- og farveprocesser. Dette er tilfældet for de 80 % af de vævede varer, der farves på virksomheden. Det må formodes at en lille smule af olien kan dampe af eller danne aerosoler, men det er meget små mængder.

Der fordamper ca. 70% perchlorethylen (bruges til pletrensning), resten afleveres til KommuneKemi.

I har modtaget følgende oplysninger fra bogholderiet:

Massefylder:
Perchlorethylen: 1,62 g/cm³
Rensebenzin: 0,72 g/cm³
Janitor Extra (maskinrens,
vandbaseret, indeholder anion-
og nonionaktive syndeter mm) 1,09 g/cm³
Industrivask (rengøringsmiddel,
vandbaseret m. kat- og
nonioniske tensider mm): 1,08 g/cm³

I skal være opmærksom på, at der kan være fejl i underskemaerne, men de kan godt blive sammenhængende og komplette, hvis I bruger alle oplysninger, som I har modtaget om JENTEX A/S.

Vedlagt:

• For spinderi, væveri og færdigvarekontrol: Udfyldte underskemaer for råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand og affald.

Tomme hovedskemaer for luftemissioner, spildevand og affald

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

HOVEDSKEMA, YDRE PÅVIRKNINGER

HOVEDSKEMA, YDRE PÅVIRKNINGER

HOVEDSKEMA, YDRE PÅVIRKNINGER

Løsningsforslag

De kvalitetssikrede under- og hovedskemaer er vedlagt.

Ændringer og tilføjelser er sat med fed kursiv.

Det bemærkes, at hovedskemaerne senere vil blive udvidet med miljøpåvirkninger fra andre afdelinger.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

*) Anslået værdi, ikke målt. **) Se beregning på hovedskema for spildevand.

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

*) Anslået værdi, ikke målt. **) Se beregning på hovedskema for spildevand

UNDERSKEMA, råvarer, hjælpestoffer, luftemission, spildevand, affald

Ideen med dette skema er at udpege den del af råvarer og hjælpestoffer, der ikke bliver til produkter, men ender som luftemission, i spildevand eller som affald. Der skal kun medtages stoffer som går i luft, vand eller affald med mere end 0,1 t/år eller som I mener er farlige/miljøskadelige.
¹⁾ Her er det den mængde af stoffet, som forsvinder ud med luften, der skal angives. ²⁾Her er det den mængde af stoffet, som ender i spildevandet, der skal angives - ikke vandmængden.

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Prioritering af virksomhedens miljøpåvirkninger skal ske under hensyn til virksomhedens interesseparter.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Det kan evt. være en god idé at nå frem til denne liste ved en diskussion med deltagerne.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Spørgeskemaet udleveres og deltagerne får at vide, at de er på vej ud for at kolonisere det ydre rum. Med foden på gangvejen bliver de bedt af jordens miljømyndigheder om at svare på disse spørgsmål ud fra en global synsvinkel - nu kan de jo svare objektivt.

Deltagerne får 5 min., hvorefter der i hvert felt skrives, hvor mange , der mener dette er værst. Skemaet gemmes og sammenlignes senere med scoringsresultaterne

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Se tidl. oh.

Efter denne session drøftes de kriterier, som deltagerne har brugt for at træffe deres valg. Deltagernes svar skrives på tavlen og grupperes efter Mængde , Spredning og Effekt, MxSxE introduceres med 3 niveauer for hver af de 3 faktorer.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

I alt 10 problemniveauer.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

1 personækvivalent (PE) = 60m .

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Regn et par eksempler fra "Hvad er værst?"

f.eks. 10A:

120.000 m naturgas: 120 x39,6 x = 1320 MWh

1320 x 0,205 = 271 t CO 3 x 3 x 1 = 9

1320 x 0,00018 = 0,2 t NO 1 x 3 x 2 = 6

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel fra "Hvad er værst?"

7A: 100 kviksølvsbatterier i dagrenovationen

1 x 3 x 3 = 9

Spredning: ulovlig = 3

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel 7A fortsat:

effekt: giftig = 3

Stoffernes mærkning skal fremgå af emballagen. Fremkommer affaldet som et resultat af en kemisk proces, kan mærkningen også findes i "Liste over farlige stoffer".

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Bemærk: Der scores kun på forureningsstofferne i spildevandet.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel fra "Hvad er værst?"

9B: Urenset sanitetsspildevand fra landsby til mindre sø:

Antag 200 indbyggere 4,4 t BI /år

M = 2, S = 2, E = 2

Et stofs mærkning kan findes i "Liste over farlige stoffer".

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel fra "Hvad er værst?"

1A: 1500 kg freon via skorsten

M = 2

S = 3

Se næste side.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

fortsat:

E = 3 (freon er ozonlagsnedbrydende)

MSE = 2 x 3 x 3 = 18

Vis, hvordan man finder hovedgrupperne i luftvejledningen.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Gener omfatter:

• lugt
• støj
• vibrationer

Eks. fra "Hvad er værst?"

9A: luftudledning i boligområde med kraftig lugt af forbrænding af døde dyr.

M = 3 (konstant påvirkning)

Fortsættes

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Eksempel 9A fortsat:

S = 3 Antager gener fra arealer 500 m

Dvs. MSE = 3 x 3 x 2 = 18

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Risikobetonet aktivitet:

oplag eller forarbejdning af farlige stoffer (nævnt i risikobekendtgørelsen)

Eksempel: Oplagring af 20 t chlor sv. til = 80% af anmelderpligt

MSE = 3 x 3 x 2 = 18

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

K = 1 - varighed af udslip uden betydning

K = 3 - væsentlig større effekt ved pludseligt udslip

U = 3 - driftsforstyrrelsen er ikke tidligere forekommmet

U = 2 - er forekommet én gang i virksomhedens historie

U = 1 - forekommer regelmæssigt (mere end én gang).

MSE: M x S x E x rundes op eller ned til nærmeste problemniveau.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Lægges over oh. "Hvad er værst?" 1A - 5B

2B: 500 x 0,568 =284t CO2, 500 x 0,00305 = 1,5t SO2

4A: 70 x 42,7 x = 830 MWh = > 830 x 0,266 = 221t CO2, 830 x 0 00032 = 0,3t SO2

Her vises resultatet af scoringer efter COWIs metode.

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Lægges over oh. "Hvad er værst?" 6A - 10B

6A: Antager, at der er tale om ulovlig affaldsbortskaffelse

7B: 50 x 0,568 = 28t CO₂, 50 x 0,00305 = 0,2t SO₂

9A: Antager konstant påvirkning og >500 m

9B: Antag 200 indb.~ 4,4t BI₅/år

10A: 120 x 39,6 x = 1320 Mwh = >1320 x 0,205 = 271t CO₂, 1320 x 0,00018 = 0,2t NO_X

____________________________________________

Scoring og prioritering af miljøpåvirkninger.

Scoringen sammenholdes med andre kriterier og styregruppen gennemfører en overordnet prioritering.

____________________________________________

Introduktion

Miljøkortlægningen på Jentex A/S er nu kvalitetssikret.

Denne opgave består i at foretage en miljømæssig scoring af alle påvirkninger samt derefter at prioritere, hvilke miljøpåvirkninger Jentex A/S skal arbejde videre med at reducere.

Til øvelsen er der vedlagt 8 hovedskemaer for ydre miljøpåvirkninger (2 sider hver) og 1 prioriteringsmatrix. Af tidsmæssige årsager er nogle af oplysningerne allerede fyldt ind i skemaerne.

Der er endvidere vedlagt diverse prisoplysninger i et særskilt bilag.

Opgave 1

På baggrund af de kvalitetssikrede hovedskemaer for miljøpåvirkninger, skal der foretages en miljømæssig scoring af elforbrug, spildevand, affald og driftsforstyrrelser. Se i håndbogens bilag 4 hvordan de enkelte påvirkninger skal scores ud fra M: mængde, S: spredning og E: effekt.

Opgave 2

Beregn driftsomkostninger for de fire miljøpåvirkninger.

Husk at indregne værdien af tabte råvarer og færdigvarer.

I bilaget er vedlagt forskellige priser til beregning af driftsomkostninger. Hvor de ikke slår til, må I anlægge et skøn.

Opgave 3

Diskuter svarene på spørgsmålene nederst på de enkelte skemaer og anfør korte svar, evt. bare ja eller nej.

Det skal bemærkes, at I må "opfinde" mange af svarene på baggrund af jeres branchekendskab. Kortlægningsskemaerne er endvidere et nødvendigt grundlag.

Opgave 4

Overfør resultatet af opgave 1, 2 og 3 til den vedlagte prioriteringsmatrix.

Forestil jer, at I er styregruppen på Jentex A/S. I skal i styregruppen finde frem til i hvilken rækkefølge, I vil prioritere de opgjorte miljøpåvirkninger.

En mulig løsningsmodel er, at I hver især prioriterer påvirkningerne ved at give dem en karakter fra 1 til 8. 1 giver I den påvirkning, I vil prioritere højest, og som I mener Jentex A/S først skal gå i gang med at reducere. Derefter kan I sammenholde prioriteringerne og forhandle jer frem til en fælles prioritering.

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

Prioriteringsmatrix for ydre miljø

El tarifpriser:

lav = 0,20 kr./kWh
høj = 0,42 kr./kWh
spids = 0,56 kr./kWh

Brug gennemsnitsprisen 0,46 kr./kWh

Affaldsbortskaffelse:

Kemikalieaffald:

Gruppe A₂: 1.225 kr./t
Gruppe B₁: 3.550 kr./t
Gruppe C₁/C₂: 1.450 kr./t

Erhvervsaffald til forbrænding:

Pris: 200 kr./t
+ statsafgift: 210 kr./t

Tekstilaffald til genanvendelse: Gratis afhentning

Råvarer:

Løsningsforslaget

På de følgende hovedskemaer for henholdsvis elforbrug, spildevand, affald og driftsforstyrrelser samt på prioriteringsskemaet er forslagene angivet med fed.

I forslaget til styregruppens prioritering skal det bemærkes, at styregruppen efter at have foretaget prioriteringen straks tog initiativ til at udarbejde nye regler for håndtering af perchlorethylenen og anlægge et sikret oplagssted herfor. Da man skulle i gang med at udarbejde en miljøhandlingsplan, var dette arbejde allerede gennemført, så det ikke kom til at figurere på planen.

Styregruppen besluttede ikke at prioritere spildevandet til forbedringer i det kommende år fordi man allerede arbejder rutinemæssigt med substitution af kemikalier.

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

HOVEDSKEMA, ydre miljøpåvirkninger

Prioriteringsmatrix for ydre miljø

____________________________________________