Drejebog for vækstgruppe om miljøledelse for tekstilindustrien

Seminar 4

1. Velkommen
2. Arbejdsmiljø
3. Produkternes livscykluspåvirkning
4. Miljø i ekstern kommunikation
5. Opgaven til næste gang

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Per Ponsaing bød velkommen og redegjorde for dagens program.

Bilag 5, 6 og 8 til Håndbogen blev udleveret.

Endvidere blev øvelse 2.1 og 2.2 samt løsningsforslag i revideret udgave udleveret.

Kolding Textilfarveri har desværre forladt vækstgruppen på grund af økonomiske vanskeligheder, der bl.a. har betydet, at man har måtte opsige Brian Nielsen.

Jens Erik Dall var syg og bilagene vil blive sendt til ham.

Jesper har lånt informationsvideoerne, som Benny afleverede.

Efter forslag fra vækstgruppen vil alt materiale til udlevering på seminarerne for fremtiden blive trykt på begge sider. Dette vil spare ressourcer og give bedre plads i mapperne.

På Martensens Fabrik A/S havde man besluttet at udsætte APV på grund af frygt blandt medarbejderne om, at APV skulle bruges til at sortere folk med. Jesper Jensen mente, at arbejdet med APV snart kunne genoptages. MF har en sikkerhedsorganisation med sikkerhedsgrupper. MF har endnu ikke taget stilling til, hvordan de vil måle på arbejdsmiljøet. Måske er fejlprocenten (menneskelige fejl) et godt mål for arbejdsmiljøet.

Ulla Andersen og Poul Sønderbæk, MP Strømper A/S havde oprettet APV-grupper og kørt uddannelse for disse. Dette var forløbet med stor succes. Man har i virksomheden arbejdet med arbejdsmiljøet siden juni 1996. Der er blevet gennemført 2 spørgeskemaundersøgelser. Sygefraværet er gået op på systuen, efter der er blevet indført løn under sygdom. Nu gennemføres sundhedssamtaler med medarbejdere, der har meget fravær. Man har haft jobrotation på fabrikken i nogen tid. Der betales ½ bonus i den tid, der afsættes til træning på ny maskine (op til 14 uger). Flere fastholder rotation, selv om de ikke kan opretholde tidligere løn (for derfor at opnå et mere varierende og skånsomt job).

Benny Nielsen, Danish Colour Design Print A/S startede med APV i foråret 1997 med efterfølgende møde efteråret 1997. Der er blevet gennemført forskellige arbejdsmiljømæssige tiltag, bl.a. reduktion af støj ved trykkemaskinen. Forløbet kører planmæssigt. Opdatering af APV hvert 2. - 3. år.

Anni Brandt, Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi A/S starter nu en APV på spinderiet og måske kontoret, farveriet bliver vurderet i august og september. APV'en skal være klar inden september 1998 med en handlingsplan for arbejdsmiljøet ultimo 1998. Der skal måles på sygefravær og ulykker. Der udgives foldere med miljøinformation, som udsendes hver 2. måned og indeholder alt nyt om miljøprojektet.

Der var god tilfredshed med seminar 3. Gode opgaver med tilhørende gode løsningsforslag.

Det blev anført, at noget af stoffet (sygefravær o.lign.) kun er relevant for firmaer med over 100 medarbejdere.

APV-skemaerne kunne godt være forklaret på nudansk. Skemaerne kan ikke udleveres uden mundtlig forklaring.

Håndbogen bliver brugt som opslagsværk.

Generelt problemer med overskuelighed i Håndbogen samt kursusmappen. Dette vil der blive rådet bod på med udarbejdelse af en generel orienterende hovedtekst til håndbogen.

Det ville være godt, hvis der i denne hovedtekst bliver lavet henvisninger til øvelserne i kursusmappen.

Det udleverede informationshæfte blev udleveret lidt for sent. Dette burde være udleveret på seminar 1. Anni og Benny har planer om at bruge info-hæftet.

Michael Bjerrum gennemgik opstilling af miljøpolitik og miljømålsætning. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 5.

4 Opgave 4.1, Jentex A/S

Opgave 4.1 blev udleveret og grupperne fik 1 time til løsning af opgaven.

Efter frokost blev opgave 4.1 gennemgået af grupperne på overhead og løsningsforslag til opgave 4.1 blev udleveret.

Per Ponsaing gennemgik opstilling af miljømål og miljøforbedrende projekter. Der blev drøftet opstilling af passende nøgletal, der er uafhængige af produktionsvolumen. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 6.

Opgave 4.2 blev udleveret og grupperne fik 1 time til løsning af opgaven.

Opgave 4.2 blev gennemgået af grupperne på overhead og løsningsforslag til opgave 4.2 blev udleveret.

Michael Bjerrum redegjorde for den interne information i virksomheden, både projektrettet og løbende information.

Der blev fortalt om kravene til information fra ISO 14001 samt EMAS.

Indlægget fulgte håndbogens bilag 8.

8 Opgaven til næste gang

Opgaven til seminar 5 blev udleveret og gennemgået af Michael Bjerrum.

Dagsordenen for seminar 5 den 22-23 apr 1998 blev udleveret og gennemgået af Michael Bjerrum (vedlagt).

Seminaret vil blive afholdt på Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej, 9100 Aalborg.

Deltagere til seminar 5:

____________________________________________

Program for seminar 4.

____________________________________________

Program for seminar 4/fortsat

____________________________________________

Instruktion til vejledere:

Opgaven omkring arbejdsmiljøledelse er opbygget som caseundervisning, idet der efter en kort instruktion (10 min.) arbejdes i grupper på 4-6 personer.

Første gruppeopgave tager 1 time, mens anden kan gennemføres på 45- 60 min.

Formålet med gruppearbejdet er, at sætte deltagerne i stand til at sortere i data.

Uvæsentlige data skal sorteres fra, og øvrige skal præsenteres godt.

Der skal arbejdes med at udvælge nogle brugbare måleparametre for måling af arbejdsmiljøets tilstand.

Det er meningen med opgaven at lade kursisterne gennemleve frustrationen overfor store datamængder og at skabe orden i kaos.

Som introduktion til gruppeopgaven gives en gennemgang af systemerne for arbejdspladsvurdering, arbejdsmiljøledelse og sammenkædning med miljøledelse.

Tip: Forvent ikke at grupperne bliver helt færdige med opgaverne.

____________________________________________

Arbejdsmiljø

En arbejdspladsvurdering skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler, arbejdsmetoder mm.

Derfor er det vigtigt at tænke i helheder og systematik.

For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages og deltager i hele processen.

I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages i arbejdspladsvurderingen.

Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode arbejdspladsvurderingen udarbejdes. Den valgte metode skal dog som minimum indeholde punkterne, som gennemgås på næste overhead.

For virksomheder med mere end 5 ansatte, skal den skriftlige APV være færdig inden 1999 og for virksomheder med færre end 5 ansatte inden udgangen af år 2000.

En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til Arbejdstilsynet, medmindre der gælder særlig regler herom, men den skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse og ansatte.

En APV skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, processerne mm., hvis det har betydning for arbejdsmiljøet, dog senest hvert tredje år.

____________________________________________

Arbejdsmiljø

Selvom der er metodefrihed i forbindelse med arbejdspladsvurderingen, så skal den valgte metode sikre, at vurderingen indeholder følgende elementer:

Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.

Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder art, alvor og omfang samt årsagerne.

Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens problemer, hvis de ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal det fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.

Arbejdstilsynet forventer at akutte problemer løses her og nu, væsentlige problemer skal løses inden for en frist og øvrige problemer skal løses på sigt.

Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger mv., skal fremgå klart.

____________________________________________

Arbejdsmiljø

Arbejdpladsvurderingen kan skematisk illustreres således: (vis OH)

Karakteristisk for APV´en er, at de ansatte sammen med ledelsen skal stå for udarbejdelsen.

Der er ikke formkrav, og den skal ikke godkendes.

De fleste har allerede en APV, og ved det videre arbejde med indførelse af arbejdsmiljøledelse er det vigtigt, at tage udgangspunkt i den så de ansatte føler, at der er linie i indsatserne, og at man ikke starter forfra.

Vi går derfor videre til systemet for arbejdsmiljøledelse:

____________________________________________

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøledelse kan opbygges således:

Start:

Organisationen dannes. Der kan fx dannes en styregruppe og et antal arbejdsgrupper.

Topledelse bør være repræsenteret i styregruppen.

Medarbejdere bør være repræsenteret i arbejdsgrupperne.

Det kan overvejes at anvende sikkerhedsorganisationen som arbejdsgrupper.

1. orientering:

Når strukturen er på plads, bør medarbejderne orienteres.

Opstilling af måleparametre:

Der skal udvælges en række måleparametre, der skal anvendes til pejling af arbejdsmiljøets tilstand. Det anbefales at vælge få, men repræsentative parametre til det overordnede system. Hvis der bliver for mange, bliver vedligeholdelsesarbejdet for stort.

Der kan evt. anvendes midlertidige parametre til kontrol af enkelte tiltag.

____________________________________________

Arbejdsmiljø

2. orientering:

På dette tidspunkt bør gives en orientering som optakt til kortlægningen (hvis der ikke allerede foreligger en APV).

Orienteringen bør minimum indeholde:

Formål med AML.

Orientering om forløb og tidsplan.

Organisation.

Kortlægning:

Kortlægningen omfatter APV-kortlægning samt eventuelle tekniske målinger.

Politik og målsætninger:

Når kortlægningen er gennemført samles data og problemerne systematiseres og analyseres.

På baggrund af det opstilles delmålsætninger og handlingsmål.

Når delmålene er sammenfattet, kan disse sættes sammen i en overordnet målsætning.

____________________________________________

Arbejdsmiljø

Bemærk: Mål skal være målbare.

Handlingsplaner:

Målsætningerne anvendes som udgangspunkt for handlingsplaner til forbedringer.

3. orientering:

Denne har til formål at give medarbejderne overblik over virksomhedens arbejdsmiljø, og skal motivere til det videre arbejde med forbedringer.

Løsninger

Konkret iværksættelse af tiltag.

Revision

Der skal udføres intern og ekstern kontrol på systemet og opfølgning.

Systemet svarer i opbygning til miljøledelse, og det er derfor hensigtmæssigt at opbygge et der indordner arbejdsmiljøet i miljøledelsessystemet.

____________________________________________

Arbejdsmiljø

Gruppeopgave:

I de videre opgaver skal der arbejdes med opstilling af måleparametre og opstilling af politikker.
De sidste faser omkring politikker, handlingsplaner og revision dækkes på senere seminarer.

I opgaveløsningen er det tilladt at forsimple bearbejdningen ved at udvælge delområder.
Det er tilstrækkeligt at skitsere, hvordan løsningen skal være. Det er diskussionen af udformning og præsentation der er vigtig - ikke matematikken.

Opgaven udleveres og gennemgås.

____________________________________________

Introduktion

Der foreligger en APV-kortlægning, data over fravær og en undersøgelse af arbejdsklimaet på Jentex A/S. Enkelte af problemerne har været drøftet i sikkerhedsudvalget. Referat er vedlagt.

Opgaven

På baggrund af det foreliggende materiale og egne idéer skal arbejdsmiljøet gøres målbart.

Udvælg nogle få måleparametre, der enkelt kan præsenteres og diskutér, om de valgte parametre giver et tilstrækkeligt billede af arbejdsmiljøets kvalitet. Det er vigtigt at begrænse målingerne. Mange systemer dør af, at vedligeholdet bliver for omfattende.

Under opstilling af målemetoderne er det vigtigt at overveje, hvordan systemet skal vedligeholdes, og hvilke ressourcer det kræver.

Det vil på dette stade også være en god idé at vurdere, om forventede forbedringer vil kunne aflæses i de valgte måleparametre. Dette vil vise værdien af de valgte måleparametre.

Bilag 1: Et eksempel på et udfyldt skema fra APV i kædeskæreriet samt et udfyldt problembehandlingsskema.

Bilag 2: Handlingsplanen for arbejdsmiljø i Jentex A/S, som er summen af alle problembehandlingsskemaerne i hele virksomheden.

Bilag 3: Referat af møde i sikkerhedsudvalget.

Bilag 4: Fraværsstatistik.

Bilag 5: Undersøgelse af arbejdsklima.

Bilag 1

Jentex A/S, Arbejdspladsvurdering Initial: NJ Dato:12.06.97
Arbejdsplads / proces: Kædeskæreri Medarbejder: Peter Hansen

Bilag 3

Sikkerhedsudvalgsmøde 20.11.1997

Ib Jensen
Peter Hansen
Allan Petersen
* Jørn Larsen
Kurt Rasmussen (Formand)

* fraværende

Dagsorden/referat

Godkendt

AP og PH deltager i paragraf 9 kursus 29/1, 30/1, 19/2 og 20/2.

Der udarbejdes opslag vedr. arbejdstøj (AP og KR).

Lone har ikke ønsket at genopstille som sikkerhedsrepræsentant for funktionærerne. Lis har været opstillet som eneste kandidat, men hun har efter udløb af opstillingsperioden oplyst, at hun ikke ønsker at modtage valg. Der afholdes omvalg, og indtil dette er gennemført varetager KR de sikkerhedsmæssige opgaver.

Der er stadig kritik af rengøringen. KR behandler sagen.

Der har ingen arbejdsulykker været i perioden.
Anvendelse af sikkerhedsudstyr er ikke god nok, f.eks. håndteres syre ofte i vådappretur, uden at operatør anvender sikkerhedsbriller.
I tilfælde af at sikkerhedsudstyr mangler skal dette straks rapporteres (afvigelsesrapport skal
benyttes).

Støjgener i appretur bør reduceres. Sikkerhedsudvalget vil senest på næste møde tage stilling til, om BST skal inddrages.

Operatør ved tørreovn får bærbar telefon.

5. Indkomne forslag/emner

EGA (KR):

• EGA kan være et problem i kædeskæreri, ved hale/syborde og i prøveafdelingen.
• I kædeskæreri hjælper medarbejderne fra andre afdelinger med opsætning af nøgler, og arbejdet er omorganiseret, således at belastninger fordeles på flere ansatte. Optimering af nøglestørrelser foretages, hvorved håndtering af rester minimeres. I forbindelse med evt. investering i nyt kædeskæringsudstyr vurderes EGA.
• Ved hale- og syborde er der indkøbt nye arbejdsstole, som sikrer mulighed for optimale arbejdsstillinger. Ansatte bør veksle mellem at sidde ned og stå op ved bordene, da dette forebygger slidskader. Jobrokering tilstræbes og organiseres i samråd med afdelingen.
• I prøveafdelingen bør EGA forebygges ved gennemførelse af jobrotation.
• Fra arbejdspladsvurderingen foretages i samarbejde med BST en undersøgelse af EGA.

I forbindelse med overarbejde skal det sikres, at enkeltpersoner ikke overbelastes, da de sikkerhedsmæssige forhold skal være forsvarlige.

Af sikkerhedshensyn får operatør ved tørreovn bærbar telefon.

Støvsugere skal generelt anvendes i stedet for koste. Brugere af støvsugere skal sikre, at disse ikke er fyldt, inden de tages i anvendelse, da motorer ellers brænder sammen.

Der skal foretages total oprydning i produktionen, så det bliver muligt at foretage effektiv rengøring.

Enhver er ansvarlig for at rydde op efter sig selv med mindre andet er aftalt.

7. Eventuelt

Der afholdes sikkerhedsudvalgsmøde den 15.01.1998 kl. 13.00.

Sikkerhedsbruser skal opsættes i vådappretur tilsvarende farveri.

IJ har fundet et kursus i brandbekæmpelse, men han mener ikke, det er godt nok. IJ finder et andet kursus, som afvikles hurtigst muligt.

I henhold til tidligere aftale kontakter KR AT med henblik på deltagelse i kommende sikkerhedsudvalgsmøde.

Sikkerhedsudvalg ønsker afgørelse vedr. rullelængde af hensyn til at undgå tunge løft.

Som udgangspunkt for kortlægningen er det muligt at opstille målepunkter for følgende punkter:

Specifikke:

• Fysiske (støj, temperatur, vibrationer, etc.)
• Ergonomiske (tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde, etc.)
• Kemiske (kontakt med stoffer og materialer)
• Ulykkesrisiko (antallet af nærved uheld etc.)

Særligt belastende arbejdsmiljøforhold:

• Bly- og asbestmålinger (lovpligtige)
• Støjmålinger
• Etc.

Generelle:

• Ulykkesstatistik
• Sygefravær
• Uddannelsesplaner
• Kr. - øre regnskab
• Arbejdsklima regnskab
• Etc.

APV-oversigt

En god oversigt over resultaterne af APV kan være at samle indmeldingerne fra hele Jentex for hver af grupperingerne generelle forhold, fysiske forhold, ergonomiske forhold mm. Det er et nyttigt redskab, når man skal fremlægge problemerne for sikkerhedsudvalget og styregruppen. Oversigterne viser tydeligt, hvor de største belastninger er, og dermed hvilke områder, der skal prioriteres.

Dette er vist i bilag 1. for ergonomiske forhold.

Kr./øre regnskab

Hvis man opstiller et kr./øre regnskab, kan man beregne omkostningerne for gennemtrækket i en afdeling eller se på omkostningerne for sygefravær.

Bilag 2 viser et eksempel på et kr./øre regnskab for Jentex A/S.

Undersøgelse af arbejdsklima

Det er endvidere en mulighed at måle på arbejdsklimaet i Jentex. Ligesom APV beror dette på en subjektiv vurdering af den enkelte medarbejder. Det er et godt redskab til at følge medarbejdernes holdning til ledelse mm.

Bilag 3 viser arbejdsklimaundersøgelsen med en grafisk præsentation.

Der er vedtaget en overordnet arbejdsmiljøpolitik for Jentex A/S (se bilag 1). Denne anvendes som grundlag for løsning af denne opgave.

I opgave 4.1 er opstillet en række målemetoder for kvaliteten af arbejdsmiljøet.

Denne opgave har til formål at skabe et grundlag for prioritering af problemer og opstilling af delmål, der kan lægges til grund for en overordnet arbejdsmiljøpolitik.

2 Opbygning af målsætninger

For at skabe overblik over de større problemer vil det være en god idé at arbejde med målsætninger og handlingsmål ud fra følgende overskrifter:

1. Vore (del)mål er at .....
2. Med det mener vi .....
3. Det vil vi opnå ved .....
4. Den forventede effekt er .....

Løsningen af opgaven skal af hensyn til tiden begrænses til et enkelt
problemområde

3 Vurdering og prioritering af arbejdsmiljøet

I arbejdets indledende fase vil det være naturligt at diskutere en prioritering af de problemområder, der er identificeret.

Det vil være en god idé at give sikkerhedsrepræsentanter eller afdelingsledere kompetence til at ordne småting. F.eks. til udgifter á under 5.000 kr. Disse bør holdes ude af de videre vurderinger for at bevare overblikket.

Prioriteringer og vurderinger foretages med faste intervaller, helst samtidig med prioritering af de ydre miljøpåvirkninger.

Eksempler på forhold, der kan inddrages i forbindelse med prioritering af arbejdsmiljøet:

• En scoringsværdi for arbejdsmiljøpåvirkningen fastlagt ved en drøftelse i sikkerhedsudvalget eller ved hjælp af en scoringsmodel (se håndbogens bilag 4)
• Driftsomkostning relateret til arbejdsmiljøpåvirkningen
• Sammenhæng mellem ydre miljø og arbejdsmiljø
• Klager fra medarbejdere
• Konflikt med lovgivningen
• Lette og billige løsninger

Scoringsværdien kan typisk inddrage forhold som:

• Effekt, graden af farlighed
• Eksponering, hvor mange er berørt?
• Varighed, hvor længe er man påvirket?

Det kan være, at man prioriterer lette eller billige løsninger først og det er der ikke noget forkert i. Det vil nogle gange have en psykologisk effekt på medarbejderne, hvis de kan se, at der foretages noget konkret på området, når man selv har afsat ressourcer til at udfylde et skema.

Det vigtigste er, at prioriteringer og vurderinger sker i en åben dialog, at medarbejderne tager del i den, og at der informeres bredt om resultatet.

Opgave

Med udgangspunkt i det foreliggende materiale skal der opstilles et eller flere delmål for arbejdsmiljøet.

På baggrund af det foreliggende materiale skal der for en eller flere konkrete afdelinger i Jentex vurderes, hvilke arbejdsmiljøproblemer der er de væsentligste. Derefter formuleres delmål og handlingsmål, som beskrevet ovenfor.

 Bilag 1

Arbejdsmiljøpolitik for Jentex A/S

Det er Jentex’s arbejdsmiljøpolitik at skabe en attraktiv arbejdsplads ved at forbedre arbejdsmiljøet.

Jentex’s sikkerhedsorganisation samt alle medarbejdere, suppleret af BST, skal arbejde aktivt i et medarbejderengageret og holdningsudviklende team under sagkyndig styring af en miljø- og sikkerhedskoordinator.

Jentex’s holdning til arbejdsmiljø og sikkerhed skal være kendt for alle medarbejdere. Inspiration hertil skal komme fra Jentex’s øverste ledelse, hvilket bl.a. sikres gennem målrettet uddannelse såvel internt som eksternt.

Der fokuseres på sikkerhed, herunder afdelingernes egne forslag til imødegåelse af ulykker. Der indføres måleparametre på relevante områder, så man afdelingsvis kan se f.eks. ulykkesfrekvens.

Enhver handling af arbejdsmiljø og sikkerhedsmæssig karakter, som gennemføres hos Jentex, skal baseres på forudgående analysearbejde, hvor opgaven klart er defineret, både hvad angår omfang og afgrænsninger.

Alt arbejde, der udføres, skal ske ud fra fastlagte arbejdsrutiner, hvilket skal være dokumenteret via arbejdsbekrivelser.

Sikkerhedsorganisationens arbejde skal respekteres med det formål at skabe større tillid og respekt mellem ledere og medarbejdere på den ene side og sikkerhedsrepræsentanterne på den anden. Sikkerhed er alles ansvar, hvilket alle skal gøres bekendt med.

Jentex A/S opstillede en række delmål for arbejdsmiljøet.

Som eksempel er angivet et delmål for sikkerheden i vævesalen.

1. Vores mål er at nedsætte ulykkesrisikoen i vævesalen.
2. Med det mener vi, at vi vil fjerne (eller reducere) de kendte risikomo-
   menter i normalt forekommende arbejdssituationer.
3. Det vil vi opnå ved,
   a. at arbejde for at ganglinier friholdes for oplag.
   b. at indkøbe bedre løftegrej for udskiftning af kæder.
   c. at fastlægge bedre procedurer for kædeskift.
4. Den forventede effekt er en stadig reduktion i antallet af arbejdsulykker. Der forventes inden for de første tre år at kunne opnås en reduktion fra 55 til højst 25 pr. mio. arbejdstimer og en reduktion af fraværsdage på grund af ulykker fra 6 til højst 2,5 pr. 1000 arbejdstimer i vævesalen. Der foretages årlig vurdering af handlemålene.

På baggrund af delmålene valgtes en prioritering, hvor direkte myndighedskrav først og fremmest blev efterkommet. Derefter valgtes prioritering efter farlighed og investeringens størrelse.

Virksomheden har i dag løst de mest presserende problemer og har valgt at fjerne en række småproblemer samtidig med, at større forbedringer er lagt ind i budgetterne for de kommende fem år.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.2.4 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Herhjemme er der en begyndende fokusering på produkters miljøpåvirkning. Dette afspejles i

• Miljølovgivning
• Afgifter
• Miljøledelsesstandarder
• Handlingsplaner. RT-handlingsplan, CO2-red., offentlige indkøb.
• Miljømærkning: EU-blomsten (opvaske- og vaskemaskiner, toilet- og køkkenruller, kompostjord, maling, tøjvaskemidler, elpærer), Svanemærket (Norden), Blauer Engel (Tyskland)
• Standardisering af miljøvurdering: SETAC (Society of Environmental Toxicology and Chemistry) startede i 1990 med LCA og har siden været det internationale forum for diskussion af metodegrundlaget. ISO 14040 godkendt i 1997: Overordnet standard for LCA. Kommende ISO-standarder: 1) Formål, afgrænsning og opgørelse 2) Miljøvurdering 3) Fortolkning og konklusion. UMIP: Operationel metode, der dækker samtlige komponenter. Andre metoder: Ökopunkte (Schweiz), én fra univ. i Leiden, US EPA 1992 (opgørelser), Skandinaviske forskere (Lindfors et al. 1995), EPS-metoden for miljøvurdering (Ryding 1995)

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.3.2/3.8 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

De forskellige måder kan vurderes samlet ved at vælge en fælles funktionel enhed, her at holde orden på frisuren i ét år.

Bemærk, at stålkammen forventes at vare dobbelt så længe som plast- og trækammene.

LCA = Life Cycle Assessment

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.6.1 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

De 4 hovedkomponeneter i UMIP metoden. Dette er i overensstemmelse med SETACs overordnede retningslinier.

Kernen i UMIP-metoden er almengyldig og det samme er de grundlæggende spørgsmål, metoden skal kunne svare på.

Ligeledes er den type resultater, der skabes i hver af metodens komponenter, almengyldige (se næste OH).

Men den konkrete fremgangsmåde i metoden og resultaternes indhold afhænger af, hvad miljøvurderingen skal bruges til.

UMIP er tilegnet produktudviklingen.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.6.2 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

I målsætningen beskrives formålet med miljøvurderingen:

Der kan være 4 hovedanvendelser for LCA fordelt på 2 hovedformål:

1. Fokusere, der kan indebære

• Miljøvurdering af referencer dvs. at etablere en miljømæssig viden for én eller flere udvalgte referencer (fx. køleskabe)
• Miljødiagnose, der betyder at udpege forbedringspotentialer for produktet.

2. Vælge, der kan indebære

• Miljøvurdering af koncepter dvs. sammenligne alternative løsninger på konceptniveau. Fx. sammenligning af forskellige koncepter for persontransport: Privatbiler, busser, tog, fly
• Miljøvurdering af detaljer, fx. sammenligning af to typer køleskabe
• Formålet med afgrænsningen er at begrænse vurderingens objekt til det, der er væsentlæigt for vurderingens formål:
• definere objektet ved dets ydelse, definere funktionel enhed
• vælge referenceprodukt(er)
• udpege vurderingsparametre, der er væsentlige
• at opstille en model for livsforløbet og identificere de væsentligste processer mht. vurderingens formål
• definere den gyldige tidshorisont for miljøeffekterne og fremskrive vurderingen hertil
• at fordele udvekslingerne mellem det studerede objekt og andre brugerfunktioner (allokering)

I opgørelsen udføres :

• fastlægge enhedsprocesser f.eks. fiberfremstilling: kWh/kg - procesbeskrivelsen - udvekslinger - afgrænsning af enhedsprocesser og kvalitetsbeskrivelse af data
• indsamle data. Kilder: Databaser, brancheforeninger og virksomheder, myndigheder. Disse oplysninger er undertiden samlet i videncentre
• summering af data
• beregning af usikkerheder: Monte Carlo metoden

Ved vurderingen opgøres hvilke ressourceforbrug og effektpotentialer produktet bidrager med.

Disse kan sammenstilles på forskellig vis, som vist senere under tolkning af effektpotentiale og ressourceforbrug.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig. 8.4 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken tidshorisont, der vælges.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.8.1 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Sammenlægning af udvekslinger til effektpotentialer.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.10.3 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Giv et eksempel på beregning af GWP - potentialet for 20g CH og 100g Metylenchlorid over 20 år:

20 x 62 + 100 x 28 = 4.040g CO

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Tabel10.7 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Det viste er nogle eksempler på værdier globalt og regionalt. Disse kan benyttes til at beregne en personækvivalent, så påvirkningen kan henføres til noget kendt.

Arbejdsmiljøeffekter:

• kræft som følge af kemiske stoffer
• allergi som følge af kemiske stoffer
• nervesystemskader som følge af kemiske stoffer
• bevægeapparatskader som følge af EGA
• høreskader som følge af støj
• legemsbeskadigelse som følge af ulykke

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Tabel10.8/fig.10.2 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Ved normaliseringen får alle effektpotentialerne samme enhed, så det bliver muligt at sammenligne dem indbyrdes.

Sammenlign her med M x S x E.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.(udsnit af) 10.4 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

Normaliseringen hjælper til at vurdere, hvilke af effektpotentialerne, der er store og hvilke der er små ved at sætte dem i forhold til en gennemsnitsperson i 1990.

Men selv om to forskellige effekttyper bliver lige store ved normaliseringen, betyder det ikke, at de er lige alvorlige. Først må det vurderes, hvor alvorlige, de er i forhold til hinanden.

Denne diskussion har vi haft ved vurderingen af "Hvad er værst?".

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Fig.10.4/10.9 fra "Miljøvurdering af produkter" UMIP, skrevet af Henrik Wenzel,. Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen.

I UMIP tages udgangspunkt i de eksisterende danske politiske målsætninger for reduktion af forskellige former for miljøbelastninger.

• Udledninger: Målsætninger for Danmarks samlede udledninger.
• Ressourceforbrug: Ikke fornyelige/fornyelige: Forsyningshorisont. Vægt: der reciprokke af forsyningshorisonten.
• Arbejdsmiljø: Vægt = anmeldte lidelser for effekttypen/samlet årlig belastningstid for effekttypen.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

Eksemplet vedrører firmaet LHG Group, derfremstiller undervognsolie (SUVO). LHG oparbejder afdryp fra behandlingsstationer (ca. 25% af forbruget ved en undervognsbehandling) og sælger det billigere som genbrugs - undervognsolie.

Eksemplet viser resultatet af en livscyklus screening (kun effekter af energiforbrug og ressourceforbrug) af situationen med/uden recycling.

____________________________________________

Produkternes livscykluspåvirkning

En livscyklus screening fra 1993 af en incontinens trusse fra Tytex. Undersøgelsen, der kun beskæftigede sig med energiforbrug over livscyklus konkluderede bl.a.:

• store forskelle i miljøpåvirkning afh. af hvilke kunstfibre, trussen er fremstillet af (polypropylen, polyester, polyamid)
• store miljømæssige fordele ved genbrugstrusser contra éngangstrusser

____________________________________________

Miljø i ekstern kommunikation

Dette indlæg påregnes holdt af en ekstern foredragsholder - helst en salgschef fra en tekstilvirksomhed. Vi brugte i 1998 salgschef Carsten Madsen fra Tytex A/S - med stor succes.

____________________________________________