[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Drejebog for vækstgruppe om miljøledelse for tekstilindustrien

Seminar 5

1. Velkommen
2. Miljø-, politik, målsætning og mål
3. Forb. Projekter, nøgletal, miljøhandlingsplan
4. Plan for information om miljø
5. Opgaven til næste gang

Notat Miljøledelse i tekstilindustrien
Emne Seminar #5
Dato 14 juni 1999
Til Undervisere og konsulenter
Kopi
Fra Per Ponsaing

Denne seminarbeskrivelse er udformet som en udvidet dagsorden. tallene i parenteserne angiver løbenummeret på den tilhørende PowerPoint fil.

Kl. 8.30 (1) Velkommen. Diskussion af opgavebesvarelse.
Kl. 10.00 Kaffe
Kl. 10.15 (1) Evaluering af sidste seminar.
Kl. 10.30 (2) Miljøpolitik, miljømålsætning, miljømål.
Kl. 11.20 Opgave 5.1: Opstil miljøpolitik for Jentex A/S
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Opgave 5.1, fortsat.
Kl.13.30 Afrapportering af opgave 5.1. Diskussion.
Kl. 14.00 (3) Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.
Kl. 14.30 Opgave 5.2: Opstil en miljøhandlingsplan i Jentex A/S på baggrund af vedtagen miljøprioritering og et katalog af miljøprojekter. Miljøprojekterne skal konflikte med prioriteringen, f.eks. ved, at der er nogle lukrative miljøprojekter på områder, der er prioriteret lavt.
Kl. 15.30 Afrapportering af opgave 5.2. Diskussion.
Kl. 16.00 Pause
Kl. 16.10 (4) Plan for information om miljø. Der tages udgangspunkt i materialet fra håndbogen "Markedsorienteret Miljøkommunikation". Der udleveres informationshæfte nr. 2 "Miljøledelsessystemet".
Kl. 16.40 (5) Opgaven til næste gang.
  1. Revision af virksomhedens miljøpolitik og miljømålsætning.
  2. Fastlæggelse af miljømål og miljøhandlingsplan.
  3. Opstilling af en plan for intern information i virksomheden
Kl. 17.00 Afslutning

 

Mødereferat Miljøledelse i tekstilindustrien
Emne Seminar #5
Dato 22-23 apr 1998
Sted Hotel Scheelsminde
Til Se vedlagte deltagerliste
Referant LEC-PPS/29 apr 1998
Fra Deltagerne samt følgegruppen

22 apr 1998

Der blev budt velkommen af Michael Bjerrum, som orienterede om seminarets forløb.

PPS skal til møde hos Windfeld-Hansen d. 20 maj kl. 9.00 efter de har afholdt styregruppemøde den 6 eller 14 maj 1998.

Bilag 9 og 10 til håndbogen blev udleveret.

Jens Erik Dall var desværre blevet forhindret på grund af ISO 9001 opfølgnings-audit på Brandtex.

Jesper Jensen deltager kun delvist i seminaret, da han midlertidigt er nødsaget til at fungere som afdelingsleder for en produktionsafdeling.

Poul Sønderbæk og Anni Brandt har lånt miljøstyrings videoerne.

Anni Brandt har fået e-mailadresse, denne er windab@ege.dk.

Der var blandt deltagerne bred enighed om, at det ville være en god idé, hvis der senest på seminar 1 blev fastsat datoer for konsulentbesøg i virksomhederne til afholdelse af strategiseminar, informationsmøder etc.

1 Diskussion af opgavebesvarelsen

Der var ingen af deltagerne, der havde løst opgaven til seminar 5 fuldstændigt. Den væsentligste begrundelse herfor var, at denne opgave forudsatte afholdelse af et lederseminar og at det havde været umuligt pga. den korte tid mellem seminarerne.

Flere af deltagerne vil gerne have konsulenthjælp i forbindelse med opstilling af miljøpolitikken. Eksempelvis ved afholdelse af lederseminar.

Man mangler altså stadig at få udarbejdet miljøpolitikker og miljømål.

Anni Brandt har brugt meget tid på APV.

Også mht. intern information havde der været vanskeligheder med at få løst opgaven.

På MP Strømper er der hidtil givet information via samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Der vil nu blive afholdt informationsmøder i grupper à 20 medarbejdere. Man kunne godt bruge et miljøbevidsthedskursus. Efterlyser midler til at flytte holdninger.

Anni Brandt har brugt informationshæftet til generel information. Vil om ca. 1 år lave et informationshæfte for Windfeld-Hansen generelt. Der bliver informeret og orienteret på SU-møderne. Der er lavet 2 informationsbreve. Det 1. informationsbrev ved opstarten og det 2. omkring APV. Informationsbrevet skal udsendes ca. hver 2. måned eller mindst 4 gange om året. I august vil der blive afholdt 2 x ½ dag seminar med Green Network omhandlende generel miljøbevidsthed. Alle medarbejdere skal deltage.

Benny Hansen forventer at afholde informationsmøde efter regnskabsårets afslutning (30 apr 1998), her vil informationshæftet blive udleveret. Der har været afholdt et informationsmøde for et par måneder siden.

2 Evaluering seminar 4

Generelt tilfredshed.

Anni Brandt har gennemlæst de udleverede bilag, og mener godt man kan bruge bilagshåndbogen som opslagsbog.

I starten af seminarerne brugte man oftere øvelserne som opslag/informationsmateriale.

3 Introduktion ISO 14001 og EMAS

Michael Bjerrum gennemgik ISO 14001 og EMAS. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 10.

EMAS registrerede kan ses på internettet under www.mst.dk, søg under fagområder, derefter under miljøstyring og så Danske EMAS-registrerede virksomheder.

4 Øvelse 5.1 Jentex A/S

Øvelse 5.1 blev udleveret. Gruppen fik 45 min. til løsning af dilemmaet, der opstår, da Jentex' sælger S. Mart har fået en ordre, der har alvorlige miljømæssige konsekvenser.

23 apr 1998

5 Afrapportering af øvelse 5.1

Opgaven blev fremlagt på OH. Løsningsforslag til øvelse 5.1 blev udleveret.

6 Dokumentation af miljøledelsessystemer

Michael Bjerrum gennemgik miljøledelsessystemets indhold, herunder procedurer, instruktioner og flowdiagrammer. Dette indlæg fulgte håndbogens bilag 9.

7 Øvelserne 5.2 og 5.3 Jentex A/S

Øvelse 5.2 blev udleveret. Gruppen fik 45 min. til løsning af opgaven. Øvelsen blev gennemgået og løsningsforslag til øvelse 5.2 blev udleveret.

Øvelse 5.3 blev udleveret. Gruppen fik 45 min. til løsning af opgaven. Øvelsen blev gennemgået og løsningsforslag til øvelse 5.3 blev udleveret.

Øvelserne omhandler opbygning af en procedure til styring af register over legale krav (myndighedskrav). I denne forbindelse henledes opmærksomheden på at alle danske love og bestemmelser kan findes på internettet under www.retsinfo.dk.

8 Planlægning af miljøledelsessystemer i virksomheden

Michael Bjerrum gennemgik planlægning af opbygning af miljøledelsessystemet i virksomheden. Herefter gennemgik han kort organisationsudvikling og -forståelse. Dette indlæg fulgte til en vis grad håndbogens bilag 9.

9 Krav til miljøprocedurer

Per Ponsaing gennemgik krav til tre centrale miljøprocedurer, nemlig

  • Registrering og prioritering af miljøpåvirkninger
  • Miljømål og handlingsplaner
  • Legale krav

Der blev udleveret opgavebeskrivelser til disse tre procedurer, som indgår i opgaven til næste gang. Opgavebeskrivelserne kan benyttes som mønster for de opgavebeskrivelser, der skal udarbejdes i forbindelse med de procedurer, der snart skal udlægges til arbejdsgrupperne i virksomhederne.

10 Opgaven til næste gang

Opgaven til seminar 6 blev gennemgået af Michael Bjerrum.

Dagen blev afsluttet med ekskursion til Gabriel A/S - EMAS registreret tekstilvirksomhed.

Deltagere til seminar 6, som afholdes den 10 jun 1998 hos DTB, Herning:

Anni Brandt Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi A/S
Benny Hansen Danish Colour Design Textile Print A/S
Jens Erik Dall Brandtex A/S
Jesper Jensen Martensens Fabrik
Poul Sønderbæk
Ulla Andersen
MP Strømper
Jan Møller DTI
Tove Andersen  

Dansk Textil og beklædning

Michael Bjerrum Dansk Kvalitets Rådgivning
Per Ponsaing
Lone Engdal Calmar
COWI

Vedlagt:

Program for seminar nr. 6.

_____________________________________________

 

Program for seminar 5.

_____________________________________________

Program for seminar 5, fortsat

_____________________________________________

  

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. EMAS bil. 1 D: 3.

"God ledelsespraksis". Specielt sidste punkt går ud over ISO kravene.

_____________________________________________

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

ISO’s definition af en miljøpolitik.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Eksterne forhold bør overvejes ved fastlæggelse af miljøpolitik.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Også interne forhold bør indgå.

_____________________________________________v

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Eks. på miljøpol.: 1.

Eks. på (lange) politikker.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Eks. på miljøpol.: 2.

Eks. på (lange) politikker.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Eks. på miljøpol.: 3.

Eks. på (lange) politikker.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Miljømålsætninger skal være mere konkrete og gerne målbare.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Fastlæggelse....: 1.

Miljømålsætninger kan rette sig mod forskellige målgrupper eller områder.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål. Fastlæggelse....: 2.

Miljømålsætninger kan rette sig mod forskellige målgrupper eller områder.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Eks. på miljømålsætninger.

_____________________________________________v

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Fastlæg realistiske ambitioner i målsætningen.v

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Miljømål understøtter miljøpolitikken og -målsætningen.

_____________________________________________

Miljøpolitik, miljømålsætning og miljømål.

Den strategiske cirkel viser en væsentlig mekanisme i miljøledelsen.

Denne overhead bruges flere gange under foredraget, hver gang der skiftes til en ny fase -politikker og mål -handlingsplan m.m.

_____________________________________________

Notat Miljøledelse i tekstilindustrien
Emne Opgave 5.1, Miljøpolitik for Jentex A/S
Dato 25 mar 1998
Til Alle deltagere
Kopi
Fra Dansk Kvalitets Rådgivning

Introduktion

Gennem opgaverne på seminarerne 2-4 er Jentex A/S og virksomhedens situation blevet detaljeret beskrevet på en lang række områder.

Supplerende skal det nævnes, at Jentex A/S ikke har direkte danske konkurrenter på uldmetervarer til møbelindustrien. Det vil sige, der er ingen virksomheder af betydning, der producerer disse uldmetervarer i Danmark. En del danske design- og handelshuse konkurrerer dog med Jentex A/S på markedet.

Jentex A/S har gennem sine sælgere og agenter fået flere og flere forespørgsler vedrørende miljøforhold fra sine kunder, specielt i Tyskland. Der er dog endnu ingen kunder, som har stillet direkte krav om, at Jentex A/S skal være miljøcertificeret/registreret efter ISO 14001 eller EMAS. Man har hos Jentex A/S dog en klar fornemmelse af, at miljø vil være en væsentlig konkurrenceparameter i de kommende år.

Maskinparken hos Jentex A/S består hovedsageligt af ældre, men velholdte og velfungerende maskiner. Væveri, farveri og administration er beliggende i Sunds i et blandet bolig- og erhvervsområde, men tæt på et større boligområde.

Ejermæssigt er Jentex A/S stadig hovedsageligt en familieejet virksomhed, men i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen i 1987, overtog en pensionskasse 25 % af aktierne i virksomheden.

Jentex A/S har formuleret sit forretningsgrundlag som:

"Jentex udvikler, producerer og sælger møbelstoffer, sæde- og interiørtekstiler til anvendelsesområder, hvor der stilles ufravigelige krav til god design, logistik samt dokumenteret kvalitets- og miljøledelse...... Jentex' forretningsgrundlag er baseret på leverancer af ydelser (koncepter), der skal sikre optimal totaløkonomi for kunder og brugere....."

I forbindelse med indførelse af et dokumenteret miljøledelsessystem, baseret på kravene i EMAS, skal ledergruppen i Jentex A/S formulere virksomhedens miljøpolitik. Man har besluttet, at virksomhedens miljøkoordinator skal komme med et oplæg til den fremtidige miljøpolitik som udgangspunkt for den endelige formulering.

Opgave

Som miljøkoordinator er du blevet pålagt at udarbejde et oplæg til den kommende miljøpolitik. Miljøpolitikken skal overholde kravene i EMAS (bl.a. bilag 1, pkt. D).

Notat Miljøledelse i tekstilindustrien
Emne Vejledende løsning til Opgave 5.1,
Dato 25 mar 1998
Til Alle deltagere
Kopi
Fra Dansk Kvalitets Rådgivning

Miljøpolitik for Jentex A/S:

Miljøledelsessystemet omfatter alle funktioner hos Jentex A/S, herunder produktionsprocesserne spinding, vævning, farvning og efterbehandling. Systemet omfatter anlægsområderne Jentex A/S Sunds og Jentex A/S Høgild.

Jentex A/S udarbejder ved årsregnskabets afslutning en miljøredegørelse, der udsendes til interesseparter, for her igennem at informere dem om Jentex A/S miljøpolitikker.

Samtidigt dokumenteres virksomhedens overordnede mål i en forretningsplan. I alle funktionsområder fastlægges målbare miljømål, der skal være kendte af alle berørte medarbejdere.

Gennem uddannelse, information og dialog vil Jentex A/S motivere sine medarbejdere til en større ansvarsfølelse for miljøet.

Overensstemmelse mellem virksomhedens daglige drift og miljøpolitikken kontrolleres gennem interne og eksterne audits samt efterfølgende opfølgning og evaluering af miljøledelsessystemet. På grundlag heraf revurderes miljøpolitikker, -målsætninger, -mål og -handlingsplaner løbende.

Jentex A/S vil føre en åben og tæt dialog med myndigheder om nuværende og fremtidige miljøkrav, herunder beredskabsplaner. Virksomheden vil overholde relevant lovgivning og relevante myndighedskrav på miljøområdet samt andre bestemmelser, som virksomheden har tilsluttet sig.

Med udgangspunkt i en løbende vurdering og overvågning af miljøpåvirkningerne fra sine aktiviteter vil Jentex A/S løbende forbedre sine aktiviteter, processer og produkter, og i den forbindelse tillægge intern og eksterne miljøaspekter stor betydning. Jentex A/S forpligter sig til at reducere sine produkters miljøpåvirkninger ved at inddrage livscyklusaspekter i produktudviklingen.

Jentex A/S vil prioritere leverandører, der kan dokumentere, at de opfylder de fastsatte krav til miljøet.

Kunder skal gennem markedsføring, salg og information påvirkes til anvendelse af produkter med mindst mulig miljøpåvirkning.

Kommentar:

Det kan anføres, at denne politik ikke er konkret med hensyn til, hvilke miljøpåvirkninger man især ønsker at gøre noget ved. Dette skyldes, at flere af de højest prioriterede miljøpåvirkninger sandsynligvis vil være lavt prioriterede efter et par år, fordi problemerne vil være løst. Dette gælder luftemission og støj. Andre vil givetvis komme til, måske vand, spildevand og affald. Ved at undlade specifikke formuleringer i politikken undgår Jentex at skulle ændre væsentligt i politikken i løbet af få år.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Vis på tavlen de to måder at fastlægge mål på:

enten fastsætter man intuitivt nogle mål for de miljøpåvirkninger, som man ønsker at reducere. Målene skal være tidsbestemte. Indenfor denne periode opstilles, igangsættes og afsluttes så de projekter, der skal sikre det ønskede mål.

eller man finder først nogle projekter, der ligger inden for den investeringsramme, man har til rådighed. Disse projekter vil have nogle forventede effekter mht. reduktion af miljøpåvirkninger. Man fastsætter derefter miljømålene efter summen af projekternes forventede effekter.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Et nøgletal kan udtrykke et relativt forhold f.eks. forbrug eller en emission pr. produceret enhed. Som eksempler kan nævnes kWh pr. kg produkt, vægt % spindeolie i tekstil, % genanvendt tekstilaffald osv.

Diskuter og vis på tavlen problemerne med

  • en produktion med mange forskellige produkter
  • en produktion med en konstant og en variabel forbrugsdel

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Idefasen

Brainstorm: Først generere idéer, derefter vurdere. Først denne oh. derefter den næste, derefter dem begge samtidig = vrøvl

Negativ brainstorm: Generere modsatte idéer, derefter oversætte. Til sidst vurdere. Eksempel: Nedbringelse af støv i et produktionslokale. Negativt: Hvordan får vi det til at støve mest?

Gennemgå kataloget for renere teknologiløsninger.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Tekniske muligheder:

Fleksibilitet, kvalitet, samspil med øvrigt produktionsudstyr etc.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

COWIs scoresystem kan bruges til vurdering af emissioner forårsaget af projekter. Kan være en hurtig måde at sammenligne miljøpåvirkninger fra alternative projekter.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Eksempel på sammenligning mellem den nuværende proces (før) og et alternativ, der overvejes (efter).

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

Gennemgang af skemaet fra eksemplet.

_____________________________________________

Forbedringsprojekter, nøgletal, miljøhandlingsplan.

_____________________________________________

Notat Miljøledelse i tekstilindustrien
Emne Opgave 5.2, Miljøhandlingsplan for Jentex A/S
Dato 14 juni 199
Til Alle deltagere
Kopi
Fra Per Ponsaing

1 Introduktion

I har et godt overblik over miljøpåvirkningerne fra Jentex A/S og prioriteringen af dem (øvelsen)

- og nu har virksomheden også fastlagt en miljøpolitik (øvelse 5.1).

I denne øvelse skal I udarbejde en handlingsplan for virksomheden. I fungerer som miljøgruppe med ansvar for den del af handlingsplanen, der vedrører ydre miljø. Sikkerhedsudvalget udvælger arbejdsmiljøprojekter og har et særligt budget hertil.

For at kunne udvælge miljøprojekter har I - udover det ovennævnte - brug for at kende de mulige miljøforbedrende projekter. Disse er vedlagt.

Da miljøpåvirkningerne blev prioriteret, fik driftsforstyrrelser 1. prioritet. Denne påvirkning blev dog straks bragt ud af verden, idet oplagsforholdene blev ændret, så uheldene ikke mere kunne forekomme.

2 Projektoversigter

De vedlagte projektbeskrivelser er af praktiske hensyn kun opsummeringer af de virkelige projektbeskrivelser. I skal derfor forestille jer, at der findes uddybende materiale, som kan besvare de supplerende spørgsmål, I måtte have.

Der udleveres oversigter, som indeholder

  • Navn
  • ref. nr.
  • Beskrivelse
  • Miljøeffekter
  • Arbejdsmiljøeffekter
  • Økonomi
  • Bemærkninger

for de 12 projekter, I skal arbejde med

I forbindelse med denne opgave skal I gå ud fra, at oversigterne er korrekte - dvs. der er ingen direkte fejl i beskrivelserne eller økonomioversigterne. På den anden side skal I selvfølgelig være en ansvarlig gruppe, der udbeder sig flere oplysninger, hvis noget er beskrevet for dårligt.

3 Opgaven

I skal udarbejde en miljøhandlingsplan, som bedst muligt lever op til prioritering, miljøpolitik, økonomi og de øvrige krav, I kan blive enige om at honorere.

De økonomiske rammer kender I, fordi I jo har været ansat i Jentex A/S i en længere periode nu. Kort sammenfattet er "spillereglerne" for næste regnskabsår:

  • samlet investering i miljøprojekter ikke over 1.000.000 kr.
  • Ingen projekter med mere end fire års tilbagebetalingstid (payback), med mindre lovkrav er overtrådt.

Besvarelsen skal indføres på vedlagte skema, men må selvfølgelig gerne indeholde andre elementer efter jeres eget valg.

Miljøprojekt: Naturgas i stedet for fuelolie Ref. nr. Dokument 3087
Beskrivelse: Ny kedel og ny rørføringer for naturgas.
Miljøforhold: nedsættelse af emissioner af CO2 , NOx og SO2 med ca. 1200 t, 5 t og 6 t Arbejdsmiljø: Dårligere plads til rengøring/vedligehold ved maskinerne.
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  4.381.000 kr. 3.400.000 kr. 398.000 kr. 8,5 år
Bemærkninger: Projektet giver markante nedsættelser af emissionerne. Et skifte vil gøre Jentex A/S ufølsom overfor miljøafgifter på transport og mulige leveringsstop i konfliktsituationer.

 

Miljøprojekt: Varmeveksling af tørreluft fra tumblere og spændrammer Ref. nr. Dokument 3088
Beskrivelse: Krydsvarmevekslere kan opsættes ved spændrammer og ved tre tumblere.
Miljøforhold: nedsættelse af fuelolieforbrug med ca. 10 % giver reduktion af CO2 , NOx og SO2 på ca. 410t, 0,8t og 0,6t. Arbejdsmiljø: Dårligere plads til rengøring/vedligehold ved maskinerne.
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  4.381.000 kr. 400.000 kr. 438.000 kr. 0,9 år
Bemærkninger: Projektet giver pladsproblemer i farveriet - eller kræver varmevekslerne placeret udendørs. I så fald bliver projektet 300.000 kr dyrere til isoleret indbygning af vekslerne. Der bliver ingen problemer med myndighedskrav.

 

Miljøprojekt: Isolering af rør Ref. nr. Dokument 3089
Beskrivelse: Udbedring af knækkede rørisoleringer og isolering af enkelte, hidtil helt uisolerede rør
Miljøforhold: Nedsættelse af fuelolie forbrug med ca. 2 % giver reduktion af CO2 , NOx og SO2 på ca. 83t, 0,16t og 0,12t. Arbejdsmiljø: Projektet giver meget dårlige arbejdsstillinger under udførelsen. Ingen varige ændringer af arbejdsmiljøet
Økonomi Nuv. drift Investering (incl. udførelse) besparelse simpel payback
  4.381.000 kr. 10.000 kr. 88.000 kr 0,1 år
Bemærkninger:

 

Miljøprojekt: Frekvensomformere, væve og pumper Ref. nr. Dokument 3090
Beskrivelse: Frekvensomformere giver nøjagtig tilpasning af effekt til behov. Der placeres omformere ved udvalgte væve og ved udvalgte grupper af pumper
Miljøforhold: Reduktion af elforbrug på 6,5 % giver reduktion af CO2 , NOx og SO2 på ca.96 t ,0,4 t og 0,5 t Arbejdsmiljø: Ingen ændringer
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  1.198.760 kr. 220.000 kr. 78.000 kr. 2,8 år
Bemærkninger:

 

Miljøprojekt: ny belysning Ref. nr. Dokument 3091
Beskrivelse: Alle armaturer og lysstofrør vaskes, ny reflektorer opsættes i væveri og farveri
Miljøforhold: Reduktion af elforbrug på 3 % giver reduktion af CO2 , NOx og SO2 på ca. 44 t , 0,18 t og 0,24 t Arbejdsmiljø:
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  1.198.760 kr. 110.000 kr. 36.000 kr. 3,1 år
Bemærkninger:

 

Miljøprojekt: Kursus vedrørende elbesparelser Ref. nr. Dokument 3092
Beskrivelse: For at forbedre motivation og kendskab til den enkeltes muligheder for at påvirke elforbruget gennemføres særligt AMU-kursus
Miljøforhold: Reduktion af elforbrug på 5 % giver reduktion af CO2 , NOx og SO2 på ca. 74 t , 0,30 t og 0,39 t Arbejdsmiljø: Der vil være en positiv effekt i retning af større tilfredshed og motivation
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  1.198.760 kr. 74.000 kr. 60,000 kr. 1,2 år
Bemærkninger: Den præcise effekt er i sagens natur ret usikker - afhængig af kursets succes. Der forudsættes fuld offentlig støtte til lønomkostninger under kurset.

 

Miljøprojekt: Genvinding af perchlorethylen Ref. nr. Dokument 3093
Beskrivelse: Perchlorethylen opsamles på kulfiltre, der regenereres med damp, når de er "fyldt op". Erfaringer fra lignende anlæg viser ca. 88 % genvinding af perchlorethylen. Rensebenzin vil også blive genvundet, men på grund af forbrugsmønsteret kun ca. 50 % af den samlede mængde.
Miljøforhold: Opsamlingen af perchlorethylen nedsætter emissionen heraf med godt 11 t. Emissionen af renset benzin nedsættes med godt 1 t. Energiforbruget i processen svarer til 2kWh pr genvundet kg perchlorethylen eller en forøget udledning af CO2 , NOx og SO2 på ca.10 t , 0,04 t og 0,06 t Arbejdsmiljø: Der er tale om en helt ny arbejdsplads. Forudgående APV og besøg på lignende anlæg er nødvendigt.
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  497.700 kr. 4.500.000 kr. 426.000 kr. 10,6 år
Bemærkninger: Der er mange referenceanlæg - teknikken er vel gennemprøvet.

 

Miljøprojekt: Substitution af perchlorethylen Ref. nr. Dokument 3094
Beskrivelse: Ny proces med anvendelse af rensevæske (fordamper ikke) og ultralyd.
Miljøforhold: Emissionen af perchlorethylen nedsættes med 12,6 t. Elforbruget i processen svarer til 3 kWh pr. substitueret kg perchlorethylen eller en forøget udledning af CO2 , NOx og SO2 på ca. 21 t , 0,088 t og 0,12 t Arbejdsmiljø: Meget stor forbedring af arbejdsmiljøet gennem fjernelse af sundhedsskadeligt og potentielt kræftfremkaldende stof.
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  466.200 kr. 1.750.000 kr. 436.000 kr. 4,0 år
Bemærkninger: Den præcise sammensætning af den nye rensevæske kendes ikke, men det er oplyst, at den ikke indeholder kræftfremkaldende eller reproduktionsskadende stoffer.

 

Miljøprojekt: Alternativ bortledning af regnvand Ref. nr. Dokument 3095
Beskrivelse: Regnvand (ca. 500 m3 /år) kan bortledes uden om processpildevandet. Dette nedsætter det samlede kloakbidrag.
Miljøforhold: Ingen reel forskel Arbejdsmiljø: Ingen forskel
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  553.940 kr. 6.000 kr. 2.500 kr. 2,4 år
Bemærkninger:

 

Miljøprojekt: Støjdæmpning af kompressorer og afkast Ref. nr. Dokument 3096
Beskrivelse: Afskærmning af støjkilder med absorberende materiale
Miljøforhold: Forventet effekt er nedsættelse af støjniveauet i skel til de vejledende grænseværdier. Arbejdsmiljø: Projektet giver meget dårlige arbejdsstillinger under udførelsen. Ingen varige ændringer af arbejdsmiljøet
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  ~ 0 150.000 kr ~ 0 meget lang !
Bemærkninger: Der er driftsudgifter til at håndtere de gentagne klager over støjen, men det er meget svært at gøre op.

 

Miljøprojekt: Støjdæmpning af punktkilder i væveriet Ref. nr. Dokument 3097
Beskrivelse: Det er muligt at dæmpe mange af kilderne gennem direkte pålimning af dæmpende materiale eller gennem dæmpning i de nærmeste omgivelser
Miljøforhold: Forventet effekt er nedsættelse af støjniveauet i skel til de vejledende grænseværdier. Arbejdsmiljø: Forbedring af arbejdsmiljøet i væveriet - især på de udsatte pladser. Projektet kan dog ikke resultere i dæmpning til 85 dB(A)
Økonomi Nuv. drift Investering besparelse simpel payback
  ~ 0 35.000 kr. ~ 0 meget lang !
Bemærkninger: Der er omkostninger ved det nuværende støjniveau, men de er meget svære at gøre op.

 

Miljøprojekt: Alternativt genbrug af garnrester (uld) fra væveri Ref. nr. Dokument 3098
Beskrivelse: Garnrester kan sælges til alternativ anvendelse i stedet for at blive foræret væk.
Miljøforhold: Ingen væsentlig forskel Arbejdsmiljø: Ingen forandringer
Økonomi Nuv. drift Investering salgspris simpel payback
  0 0 25.000 kr. 0 år !
Bemærkninger:

 

Notat Miljøledelse i tekstilindustrien
Emne Løsningsforslag til Opgave 5.2, Miljøhandlingsplan for Jentex A/S
Dato 14 juni 199
Til Alle deltagere
Kopi
Fra Per Ponsaing

Miljøhandlingsplan, ydre miljø

Et løsningsforslag til Miljøhandlingsplan, ydre miljø er vist på næste side.

Kommentar til handlingsplanen:

Udover den viste plan videresendes projektet substitution af perchlorethylen til Sikkerhedsudvalget i håb om at finde en løsning på investeringsproblemet. Der resterer ca. 220.000 af investeringsrammen for ydre miljø.

Endelig gennemføres salg af uldrester umiddelbart, som et normalt, kommercielt projekt.

_____________________________________________

Information om miljø

_____________________________________________

Information om miljø

Vi kan anbefale håndbogen Markedsorienteret miljøkommunikation

_____________________________________________

Information om miljø

Vi kan anbefale håndbogen Markedsorienteret miljøkommunikation.

_____________________________________________

Information om miljø

Hvorfor information?

_____________________________________________

Information om miljø

Krav i ISO 14001 om intern og ekstern information.

_____________________________________________

Information om miljø

Krav om medarbejderinformation og -motivation

_____________________________________________

Information om miljø

Krav om kommunikationsrutiner.

_____________________________________________

Information om miljø

Krav i EMAS om miljøredegørelse, ekstra krav i ft. ISO 14001.

_____________________________________________

Information om miljø

Krav kaldes "god ledelsespraksis" rækker ud over krav i ISO 14001.

_____________________________________________

Information om miljø

EMAS’ krav til medarbejderinformation og -motivation, svarer til ISO-krav.

_____________________________________________

Information om miljø

EMAS’ krav til kommunikationsrutiner, svarer til ISO-krav.

_____________________________________________

Information om miljø

Virksomheden skal udarbejde 1-2 procedurer for information/kommunikation.

_____________________________________________

Miljøledelsessystemet

Forord

Miljøprojektet består af to dele, der hænger indbyrdes sammen. Den første del, miljøkortlægningen med efterfølgende forbedringer, er sat godt i værk. Nu skal vi i gang med den anden del af miljøprojektet - opbygningen af et beskrevet miljøledelsessystem.

Der er mange fordomme omkring beskrevne systemer, såsom "vi bliver bundet på hænder og fødder", "vi drukner i papir", "det bliver bare endnu en mappe på hylden, der samler støv" osv. osv. Disse fordomme vil vi prøve at gøre til skamme i vort miljøprojekt.

Hvorfor nedfælde/beskrive rutiner ?

Vore beslutninger og adfærd i hjemmet og på arbejdspladsen påvirker i høj grad miljøet. Sammenhængen mellem adfærd og miljø er imidlertid svær at styre, hvis man ikke er blevet enige om en fælles adfærd ud fra nogle fælles holdninger (politikker).

I hjemmet er mange blevet enige om en række gode vaner/rutiner, der skal hjælpe os til at få mindst mulige miljøpåvirkninger, f.eks. spare vand og el samt genbruge papir og glas. Sådan skal vi også i vores virksomhed arbejde med en række rutiner for vores adfærd for at sikre, at vi mindsker miljøpåvirkningerne.

En fælles adfærd for virksomhedens medarbejdere sikres ved at beskrive miljørutinerne. Derved sikres også, at alle medarbejdere kender og forstår indholdet i de miljørutiner, som er relevante for dem.

Miljøledelsessystemet

I miljøledelsessystemet bliver vore beslutninger og adfærd inden for miljø (miljørutiner) beskrevet i procedurer og instruktioner. De giver os nogle rammer for, hvordan vi skal arbejde.

De gode rutiner vi har i forvejen, skal vi beskrive, som de er. Men vi mangler rutiner på en række områder, og andre rutiner kan vi nøjes med at ændre på og gøre bedre.

Vi skal bl.a. beskrive rutiner for:

  • registrering af miljøpåvirkninger
  • behandling af miljøhenvendelser
  • forebyggende miljøindsats
  • revision af miljøledelsessystemet
  • overholdelse af myndighedskrav
  • etc.

Miljøhåndbogen indeholder i første del en beskrivelse af virksomhedens miljøpolitikker og -målsætninger, ansvarsforhold etc.

Anden del i håndbogen består af procedurerne. Procedurerne er overordnede beskrivelser af rutiner, - de beskriver, hvem der skal gennemføre de forskellige miljøopgaver i virksomheden, og i hovedtræk hvordan disse opgaver skal gennemføres.

Hvordan opgaverne skal løses i detaljer, er beskrevet i arbejdsinstruktioner, kravene hertil i specifikationer m.v. De er placeret på de enkelte arbejdspladser.

Præcist, hvor detaljeret en procedure skal beskrives afhænger naturligvis af situationen. Hvis proceduren omhandler aktiviteter i forbindelse med ansvarsskift mellem afdelinger/funktioner, så bør proceduren være forholdsvis detaljeret beskrevet.

Hvis proceduren derimod beskriver faglige aktiviteter internt i en afdeling/funktion, så er det ikke nødvendigt at beskrive proceduren så detaljeret. Tværtimod er det vigtigt, at man som medarbejder har en vis jobfrihed til at udføre aktiviteterne, som man finder det bedst.

Opbygning af miljøledelsessystemet

For at involvere så mange medarbejdere som muligt i udarbejdelsen af vore miljøprocedurer og arbejdsinstruktioner, danner vi en række arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra forskellige afdelinger i virksomheden.

Hver arbejdsgruppe får ansvaret for beskrivelsen af et antal miljørutiner. Nogle procedurer vil være enkle at formulere, da vi i forvejen har faste rutiner på disse områder.

Andre procedurer vil være vanskeligere at beskrive, da vi i dag ikke har rutiner på disse områder. Arbejdsgruppen skal derfor udtænke rutiner for disse områder, samt efterfølgende beskrive dem i procedurer og/eller instruktioner.

Når arbejdsgrupperne har formuleret procedurer og instruktioner skal de godkendes, først af projektlederen og dernæst af styregruppen. Herved sikres, at procedurer og instruktioner overholder vore miljøpolitikker og målsætninger samt kravene i ISO 14001 eller EMAS.

Alle medarbejdere får et godt kendskab til miljøledelse og vore miljøprocedurer og -instruktioner gennem deltagelse i arbejdsgrupper samt ved afholdelse af informationsmøder.

Indførelse af miljøledelsessystemet

Vi har naturligvis ikke indført vort miljøledelsessystem, blot fordi vi har udarbejdet en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner. Miljøledelsessystemet er først indført, når alle medarbejdere arbejder i henhold til de rutiner, der er beskrevet i procedurer og instruktioner, og har en tilstrækkelig miljømæssig forståelse.

Det er derfor, at det er så vigtigt at mange medarbejdere deltager i udarbejdelse af vore miljøprocedurer og -instruktioner. Først når vi er blevet enige om, hvordan vore miljørutiner skal være, og arbejder herefter alle sammen, har vi fået indført vort miljøledelsessystem.

I den forbindelse vil der også blive afholdt informationsmøder for alle medarbejdere, hvor vi får en grundig indføring i de miljøprocedurer og -instruktioner, der gælder for os.

Opfølgning på miljøledelsessystemet

For at følge op på om vore miljørutiner er effektive og tilstrækkeligt indført hos alle medarbejdere, gennemfører vi interne audit.

Audit er en undersøgelse, hvor medarbejdere interviewes om deres udførelse af miljøaktiviteter. Herved konstaterer vi, om miljøledelsessystemets procedurer og instruktioner efterleves af både ledelse og medarbejdere. På baggrund af resultaterne af de interne audit bliver procedurer og instruktioner tilrettet, eller medarbejderne får bedre information om miljøledelsessystemet.

Man kan sammenligne det at gennemføre audit med at få gæster. Selv om man til dagligt plejer at have det pænt og rent hjemme, så gør man som regel ekstra grundigt rent inden der kommer gæster. På samme måde vil de fleste medarbejdere sætte sig ekstra grundigt ind i procedurer og instruktioner lige inden audit, selv om de selvfølgelig arbejder efter miljørutinerne til dagligt.

Miljøledelsesstandarder

Når miljøhåndbogen er udarbejdet og indført, og vi dermed arbejder systematisk med at reducere og styre vore miljøpåvirkninger, kan vi vælge at blive certificeret i henhold til ISO 14001 eller EMAS.

ISO 14001 og EMAS er internationale miljøledelsesstandarder, og de indeholder en række krav til, hvad miljøprocedurerne skal omfatte, og dermed hvilke områder, vi skal have styr på.

Standarderne er ikke facitlister for, hvordan et miljøledelsessystem skal se ud, men en beskrivelse af de rammer, miljøledelsessystemet skal ligge inden for, hvis vi ønsker at opfylde standarden.

Miljøcertificering

Når vi mener, at miljøledelsessystemet opfylder standardens krav, vil vi bede et certificerende organ f.eks. Dansk Standard checke om vores miljøledelsessystem opfylder standardens krav.

Det certificerende organ gennemgår først håndbogen i detaljer og bedømmer den. Dernæst vil de gennem et certificeringsaudit undersøge om medarbejderne i praksis følger de procedurer, der er beskrevet i håndbogen.

Hvis det certificerende organ konstaterer, at vi opfylder ISO 14001 og/eller EMAS, vil vi herefter modtage et certifikat på, at vi er ISO 14001 certificerede eller EMAS-registrerede.

Hvad betyder miljøledelse for dig

Som medarbejder vil du opleve nogle daglige forandringer i forbindelse med indførelse af miljøledelse. Først og fremmest vil vi på nogle områder ændre vore arbejdsrutiner, så de tager større hensyn til miljøet. Eksempler herpå kan være rutiner for sortering/behandling af affald eller en rutiner for håndtering af nødsituationer.

Disse nye nye/ændrede rutiner vil findes som beskrevne procedurer i miljøhåndbogen samt som instruktioner ude i afdelingerne. Hermed vil du få et bedre arbejdsgrundlag for at tage miljøhensyn i dit arbejde.

Nogle medarbejdere vil blive direkte inddraget i miljøarbejdet gennem deltagelse i opbygning af miljøledelsessystemet.

Men alle vil få indflydelse på miljøarbejdet gennem deres daglige arbejde. Det er vigtigt, at alle på hver deres måde tager del i arbejdet med få vores virksomheds miljøpåvirkninger reduceret.

Når vi har arbejdet med miljøledelsessystemer i et par år, er miljøbevidstheden forhåbentligt blevet så indgroet, at vi ikke længere tænker over det, det er blevet en naturlig ting i hverdagen -
det er målet !

_____________________________________________

 


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]