| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøbistand til udviklingslandene. Årsberetning 1999

BILAG 1: Beretning fra det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslande 1999

I opfølgning af FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 oprettede Danmark året efter Miljø- og Katastroferammen (MIKA). Miljø- og Katastroferammen skiftede den 1. januar 1999 navn til Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA). MIFRESTA-miljøbistanden til udviklingslande administreres af Miljø- og Energiministeriet (Danced) og Udenrigsministeriet (Danida). Det rådgivende udvalg er fælles for de to administrationer.

Miljøbistanden til udviklingslande under MIFRESTA er i 1999 udført på grundlag af Danceds og Danidas fælles overordnede strategi og de to regionale strategier for henholdsvis det sydlige Afrika og Sydøstasien.

Der er ikke i 1999 sket ændringer i disse grundlæggende retningslinjer.

Som det fremgår af udvalgets forretningsorden består udvalget af en formand, en næstformand og 15 menige medlemmer, hver med sin personlige suppleant. Formand og næstformand er personligt udpeget af de to ministre i fællesskab, mens de øvrige medlemmer udpeges af ministrene på baggrund af indstillinger fra relevante organisationer og institutioner inden for erhvervsliv, interesseorganisationer, forskning og uddannelse.

Indgangen til 1999 markerede afslutningen på udvalgets første treårige mandatperiode. Udnævnelsen af udvalget for den nye periode fandt sted i februar 1999. Hovedparten af udvalgets 15 menige medlemmer blev genudnævnt. Formanden og næstformanden for udvalget blev tillige genudnævnt. Formanden valgte at fratræde sin post i efteråret 1999 efter tre år i formandsstolen. En ny formand blev udpeget omkring årsskiftet.

Udvalget har i henhold til sit kommissorium holdt fire møder i 1999.

En række eksterne faktorer har haft indvirkning på udvalgets arbejde i det forgangne år. Folketinget gennemførte en redegørelsesdebat den 3. marts om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen. Den 4. maj afholdtes en forespørgselsdebat om miljøbistanden under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen og endelig afgav Rigsrevisionen en beretning om MIKA-miljøstøtten til udviklingslande i november 1999.

Redegørelsesdebatten i Folketinget den 4. maj medførte en vedtagelse, hvorunder Folketinget bl.a. opfordrede regeringen til at styrke modtagerlandenes egen miljøindsats med inddragelse af det civile samfund, at den største del af miljøbistanden til udviklingslande fortsat koncentreres om de fattigste udviklingslande i tæt sammenhæng med udviklingsbistanden, at bæredygtigheden og kvaliteten i miljøbistanden fortsat øges under hensynet til formålet med Rio-processen, specielt at miljøbeskyttelse ikke kan anskues isoleret fra udviklingsprocessen og de overordnede principper for den danske miljø- og udviklingsbistand, at den danske ressourcebase, NGOer, virksomheder, universiteter m.fl. inddrages aktivt, og at den folkelige deltagelse, debat og oplysning øges. Folketinget opfordrede endvidere til at anvendelsen af bæredygtig energi blev opprioriteret ligesom en styrket indsats for efterlevelse af internationale miljøaftaler. Det Rådgivende Udvalg har parallelt med vedtagelsen i 1999 drøftet muligheden for at fremme den folkelige deltagelse, debat og forståelse af miljøbistanden under overskriften formidling og forankring, jfr. nedenfor.

Udvalget er i årets løb blevet orienteret om landeforhandlingerne med Malawi, Zimbabwe, Malaysia, Namibia, Thailand, Mozambique, Vietnam, Sydafrika og Botswana. Herudover har udvalget på sine møder haft tre temadrøftelser vedrørende formidling og forankring, udvalgets rolle og den regionale tilgang til implementering af miljøbistanden. Halvdelen af udvalget deltog i en besigtigelsesmission til Vietnam og Thailand i begyndelsen af november måned.

Udvalget ønskede på sit sidste møde i året at drøfte Rigsrevisionens beretning. På baggrund af drøftelsen fremkom udvalget med en række kommentarer til miljø- og energiministeren og udviklingsministeren. Det var således udvalgets opfattelse, at beretningen på en række områder indeholdt relevante påvisninger af mangler og svagheder i administrationen af MIKA-miljøbistanden under Danida og Danced, herunder påviste, at der var behov for, at de to ministerier intensiverer det praktiske og erfaringsbaserede samarbejde. Det var samtidigt udvalgets opfattelse, at etableringen af Danced i Miljøministeriets regi havde skabt mulighed for udviklingen af et nyt potentiale inden for miljøbistandsområdet, og udvalget kunne ikke se, at en række af de fremhævede problemer i Rigsrevisionens beretning løses ved en sammenlægning af de to miljøbistandsorganisationer under én administration. Udvalget har på baggrund af drøftelsen i begyndelsen af 2000 afgivet en skriftlig besvarelse til ministrene.

Miljø- og energiministeren deltog i udvalgets møde i september. Udviklingsministeren deltog i december-mødet. Udvalget fandt det positivt, at man havde mulighed for en direkte dialog med ministrene.

Temadrøftelser- Formidling og forankring

På udvalgets møde den 8. juni drøftede man formidling og forankring af miljøbistanden. Drøftelsen tog udgangspunkt i oplæg fra administrationerne, hvori man oplyste om de muligheder, der var til rådighed.

Et flertal i udvalget fandt, at der var behov for at udbrede kendskabet til miljøbistanden til udviklingslande under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen. For få mennesker kender til indholdet af miljøbistanden i forhold til kendskabet til udviklingsbistanden. Udvalget anbefalede, at administrationerne og udvalgets medlemmer i højere grad kunne spille en mere aktiv rolle i formidlingen af den danske miljøbistand under rammen. Information og formidling burde i højere grad målrettes udvalgte grupper. Det blev endvidere anbefalet, at administrationerne i højere grad burde udnytte Internettets muligheder. Udvalget havde endvidere en drøftelse af, hvorledes man kunne benytte markeringen af 10-året i 2002 for FNs Konference om Miljø og Udvikling i 1992 til at styrke oplysningen om miljøbistanden. Udvalget forventes at arbejde videre med dette tema i det kommende år.

Endelig anbefalede udvalget, at der i Danced blev udarbejdet rammer for ansøgninger om tilskud til oplysningsaktiviteter i lighed med Danidas oplysningsbevilling.

- Udvalgets rolle

Udvalget fandt det endvidere positivt, at man havde en dialog direkte med ministrene, og så gerne, at disse deltog i udvalgsmøderne, når der var behov for det.

Observatørernes rolle var ligeledes til diskussion. Der var bred enighed om, at observatørernes rolle bør styrkes. Det blev fra administrationernes side foreslået, at spørgsmålet om observatørernes fremtidige rolle mest hensigtsmæssigt drøftes direkte med ministrene.

- Regionalisering

Baggrunden for drøftelsen på udvalgets møde den 14. december var et længe udtrykt ønske om at få diskuteret problematikken vedrørende den regionale tilgang til implementering af miljøbistanden. Til brug for diskussionen havde de to administrationer udarbejdet et fælles oplæg.

Der var i udvalget enighed om konklusionerne i det af administrationerne udarbejdede oplæg. Udvalget var således enig i, at et vigtigt fundament for et velfungerende regionalt samarbejde er national prioritering og kapacitet til at deltage både i den politiske dialog, analysearbejdet og identifikation og gennemførelse af konkrete aktiviteter. Samtidig er nationalt/regionalt ejerskab til projekterne afgørende for at opnå de ønskede resultater.

Erfaringerne har imidlertid vist, at det af flere grunde er sværere og vil tage længere tid end hidtil antaget at iværksætte regionale projekter. En væsentlig grund er, at udviklingslandenes miljøproblemer for det meste er nationale, om end de ofte har samme karakter. Desuden mangler der national kapacitet på og prioritering af miljøområdet. Det betyder, at der er få regionale institutioner at samarbejde med om miljøbistand, og at de eksisterende institutioner er svage. En grundlæggende årsag hertil er meget begrænsede ressourcer af menneskelig og økonomisk kapital og de udbredte behov, der er for disse knappe ressourcer på andre områder, som prioriteres højere. Endelig er de politiske realiteter i regionen afgørende. Fokus på nationale problemer vanskeliggør i sig selv et politisk samarbejde mellem landene i regionerne.

Hovedvægten i miljøbistandssamarbejdet med udviklingslande under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen forudses på denne baggrund derfor fortsat at ligge på nationale indsatser, men med regionale perspektiver for øje.

Udvalget påpegede et behov for at operationalisere de regionale hensyn/perspektiver i forberedelsen og gennemførelsen af de enkelte projektindsatser. Der kunne med fordel ses på forskellige mulige koblinger og netværksdannelser – både statslige og ikke-statslige – som kunne bidrage til udveksling af erfaringer og spredning af information, herunder om grænseoverskridende påvirkning af miljøet.

Udvalget fandt det endvidere vigtigt at vurdere perspektiver for i højere grad at koble landene og miljøbistanden op til de internationale konventioner.

Udvalgets besigtigelsesrejse til Sydøstasien

Fra 6.-15. november var knap halvdelen af udvalget, ledsaget af administrationerne, på besigtigelsesrejse til Vietnam og Thailand. Formålet med rejsen var at få et indtryk af, hvorledes strategierne for MIFRESTA-miljøbistanden er udmøntet konkret og af rammerne – herunder de politiske og økonomiske – i modtagerlandene for bistandssamarbejdet.

Udvalgsmedlemmerne konkluderede efter rejsen, at besigtigelsesrejsen havde bekræftet nødvendigheden og behovet for at tilrettelægge og gennemføre de enkelte projekter i sammenhæng med de overordnede nationale politikker og øvrige nationale rammer. Det var samtidig vigtigt ikke udelukkende at se på miljø effekter, men sikre at de enkelte projekters forventede økonomiske, sociale og miljømæssigeeffekter vurderes og beskrives grundigt inden iværksættelsen af projekterne.

Udvalget fandt, at tidshorisonten for projekter ofte synes at være kort med risiko for, at kapacitetsopbygning ikke forankres i modtagerinstitutionerne og giver en vedvarende effekt. Det burde derfor overvejes at udstrække projekternes tidshorisont.

Besøget viste, at arbejdet med at fastlægge overordnede målsætninger og indikatorer, herunder sådanne der relaterer sig til de internationale miljøaftaler, bør fortsættes. Deltagerne konkluderede, at et vellykket regionalt samarbejde kræver stærke nationale institutioner, og at disse i vid udstrækning er fraværende i de fattige lande i Sydøstasien. Udvalgsmedlemmerne finder dog, at man fortsat skal støtte et regionalt samarbejde, hvor det er muligt. Det gjaldt f.eks. kystzoneprojekter, hvor der var muligheder for regionalt samarbejde og udveksling af erfaringer.

Udvalget fandt, at besøget understregede, at miljøbistanden i Vietnam er fokuseret på behovet for reduktion af fattigdom, mens indsatsen i Thailand er mere fokuseret på specifikke miljømålsætninger.

Endelig understregede besøget, at miljø-NGOer ofte kan bidrage til udviklingen af mere pluralistiske samfund.