I 1992 gennemførte FN en verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro. Konferencen var en milepæl inden for det internationale miljøarbejde, og den bekræftede at miljøbeskyttelse er et globalt anliggende og at miljø og udvikling ikke kan og ikke bør adskilles.

Rio-konferencen resulterede blandt andet i vedtagelsen af Rio-deklarationen og Agenda 21, to betydningsfulde instrumenter i arbejdet for verdens miljø.

Rio-deklarationen består af 27 principper. Det centrale element i deklarationen er begrebet bæredygtighed. Herudover er der princippet om, at miljøbeskyttelse skal udgøre en integreret del af udviklingspolitikken, at alle lande har et fælles, men forskelligartet ansvar for at løse de globale miljøproblemer, understregningen af betydningen af folkelig deltagelse i miljørelaterede beslutningsprocesser, enigheden om at miljøproblemer ikke må eksporteres fra land til land, accepten af forsigtigheds-princippet hvor tvivlen skal komme miljøet til gode, og forureneren-betaler-princippet. Hertil kommer bestemmelser om obligatoriske miljøkonsekvensanalyser, samt procedurer i forbindelse med større miljøulykker eller miljørelaterede aktiviteter. Endelig fastslår Rio-deklerationen, at man ikke kan skabe en bæredygtig udvikling uden at løse fattigdomsproblemet.

Agenda 21 er et omfattende handlingsprogram, der dækker 40 forskellige sektorer og emner vedrørende miljø og udvikling. Handlingsprogrammet udgør et grundlag for det internationale arbejde på miljø- og udviklingsområdet. Agenda 21 omhandler blandt andet ørkenspredning, skovrydning, landbrug, beskyttelse af atmosfæren, bevarelse af den biologiske mangfoldighed, beskyttelse af oceaner og havets ressourcer, ferskvand, radioaktivt og andet farligt affald. Herudover indeholder Agenda 21 en række formuleringer om finansiel og teknologisk støtte til gennemførelse af de konkrete anbefalinger.

To nye konventioner blev undertegnet på Rio-konferencen i 1992, klimakonventionen og konventionen om biodiversitet. Rio-konferencen lagde endvidere op til udviklingen af andre globale miljøaftaler, herunder ørkenkonventionen som blev undertegnet i 1994.

Danmark oprettede i 1993 Miljø- og Katastroferammen (MIKA) som opfølgning på Rio-konferencen. Midlerne under MIKA skal anvendes til miljøforbedringer i udviklingslande, Central- og Østeuropa og Arktis. En del af midlerne er afsat til bistand i forbindelse med katastrofer. Midlerne under MIKA bliver ydet ud over Danmarks almindelige u-landsbistand. Miljø- og Katastroferammen ændrede i 1999 navn til Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA).

I 1999 var der på finansloven afsat 831 mio. kr. under MIFRESTA-rammen til miljøbistand til udviklingslandene. 407 mio. kr. blev administreret af Danida (Udenrigsministeriet) og 424 mio. kr. af Danced (Miljø- og Energiministeriet).

Denne årsberetning handler om den del af MIFRESTA-midlerne, der er afsat

Fordelingen af den samlede Miljø-, Freds- og Stabilitetsramme i 1999.

til miljøbistand til udviklingslandene og til de globale miljøprogrammer, og om aktiviteterne på dette område i 1999. Begrebet "miljøbistand" dækker i denne sammenhæng miljøbistand under MIFRESTA-rammen. Den miljøbistand, der gives som en del af den danske udviklingsbistand, er ikke omfattet af denne årsberetning, men er beskrevet i Danidas årsberetning.

Lande og metoder i miljøbistande

Den regionale miljøbistand under MIFRESTA-rammen er koncentreret i to regioner, Sydøstasien og det sydlige Afrika. I alt 16 lande modtager miljøbistand fra Danmark under rammen. Arbejdet med de enkelte lande er delt mellem Danida (Udenrigsministeriet) og Danced (Miljø- og Energiministeriet), således at Danida står for bistanden til de fattigste og mindst udviklede lande og Danced for bistanden til de lande, der er inde i en industriel udvikling, mellemindkomstlandene. Desuden administrerer Danida de midler, der er afsat til globale miljøprogrammer (se kapitel 4).

I de fattigste lande hænger miljøproblemerne tæt sammen med fattigdommen. Ødelæggelse af naturen i form af overfiskeri, udpining af landbrugsjorden, skovrydning og ukontrolleret træhugst er resultatet af fattige menneskers kamp for at overleve. Derfor går miljøbistand til de fattigste lande ofte ud på at kombinere miljøbeskyttelse med øgede indtægter for befolkningen.

Danida har i over 30 år administreret den danske bistand til udviklingslandene og i de enkelte lande har Danida mulighed for at skabe sammenhæng mellem miljøbistanden under MIFRESTA og aktiviteterne under den almindelige udviklingsbistand. Danida administrerer miljøbistanden til Angola, Malawi, Mozambique, Tanzania, Zambia og Zimbabwe i det sydlige Afrika. I Sydøstasien yder Danida miljøbistand til Cambodia, Laos og Vietnam under MIFRESTA-rammen.

Mellemindkomstlandene som f.eks. Thailand, Sydafrika og Malaysia står midt i en udvikling med industrialisering og voldsom udbygning af byer og infrastruktur. Mellemindkomstlandene har i stort omfang selv pengene til at bevare miljøet, men miljøbevidstheden halter ofte efter den økonomiske udvikling. Miljøbistanden til disse lande går derfor ud på at skabe forståelse for miljøspørgsmål og nye måder at gøre tingene på blandt andet gennem demonstrationsprojekter, der viser konkrete løsninger på problemerne.

Danmark har selv gennemlevet en industriel udvikling, og har erfaringer med miljøproblemer og deres løsninger. Danced er en del af det danske miljøministerium og har dermed mulighed for at trække på den danske viden

De forskellige indsatsområder i miljøbistanden under Mijø-, Freds- og Stabilitetsrammen 1999.

og ekspertise om miljø, skov og naturforvaltning, energi, vand osv. Danced administrerer miljøbistanden til Malaysia og Thailand i Sydøstasien og til mellemindkomstlandene Botswana, Namibia og Sydafrika i det sydlige Afrika. Desuden administrerer Danced miljøbistanden til de fattige lande Lesotho og Swaziland i det sydlige Afrika på grund af deres geografiske placering og store afhængighed af Sydafrika.

"Kapacitetsudvikling" er et nøgleord i miljøbistanden. Det handler om at sætte landene i stand til selv at løse miljøproblemer og forebygge, at der opstår nye. Målet er at motivere de enkelte lande til at passe på miljøet og hjælpe dem med at opbygge kompetence til at gøre det. Det er ikke nogen lille udfordring, fordi miljøhensynet i årevis har stået i skyggen af ønsket om økonomisk vækst i den 3. verden.

Mange af de fattigste lande, der modtager miljøbistand fra Danmark, har end ikke en lovgivning for vigtige miljøområder, mens andre lande har love og regler, men ingen myndigheder til at føre dem ud i livet. Samtidig er de offentlige administrationer i de fattigste lande ofte svage og plaget af ressourcemangel. Derfor sigter miljøbistanden til disse lande først og fremmest mod at løse basale miljøproblemer og udvikle politikker på miljøområdet.I mellemindkomstlandene er administrationerne stærkere, men planlægning og administration på miljøområdet har hidtil været lavt prioriteret i disse lande. Landene har selv ressourcer til at gøre noget ved deres miljøproblemer, og miljøbistanden har derfor som mål at styrke forståelsen for miljøet og planlægning og procedurer på området.

Den grundlæggende ide i miljøbistanden er, at Danmark skal støtte en bæredygtig udvikling og hjælpe landene med selv at tage vare på miljøet. Udgangspunktet for miljøbistanden skal være landenes egne prioriteringer og planer. For at sikre sammenhæng og overordnet tilrettelæggelse samarbejder Danida og Danced med landenes regeringer og administrationer. Programmet for miljøbistanden til de enkelte lande er udformet i dialog med landenes regeringer, og aktiviteterne bliver løbende fulgt op blandt andet i programkomiteer og ved årlige landeforhandlinger. Omkring halvdelen af miljøbistanden under MIFRESTA-rammen ydes som støtte til offentlige institutioner i udviklingslandene.

Samarbejdspartnere i miljøbistanden

Græsrodsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, rådgivningsvirksomheder og erhvervsliv i Danmark og i modtagerlandene er vigtige samarbejdspartnere i miljøbistanden. En stor del af bistanden bliver formidlet gennem danske organisationer, institutioner eller erhvervsvirksomheder, og under forespørgselsdebatten i Folketinget i maj måned opfordrede Folketinget til, at disse inddrages endnu mere i arbejdet.

De folkelige organisationer (NGO’erne) udgør både i Danmark og i de enkelte modtagerlande en markant samarbejdspartner i miljøbistanden. Over miljøbistanden gives der både støtte direkte til udenlandske NGO’er og til samarbejder mellem danske og udenlandske organisationer. I 1999 modtog danske organisationer som f.eks. Ibis, CARE Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Folkekirkens Nødhjælp og Organisationen for Vedvarende Energi støtte til aktiviteter under miljøbistanden.

Uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark og i udviklingslandene er en tredje vigtig samarbejdspartner. I 1999 fortsatte Danced sin støtte til de to konsortier DUCED I&UA og DUCED SLUSE. Begge konsortier er et samarbejde mellem danske universiteter. DUCED I&UA står for Danish University Consortium for Environment and Development – Industry and Urban Areas og skal være med til at fremme uddannelse og forskning om miljø i forbindelse med industri og byer. Konsortiet omfatter Aalborg Universitet, Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, Arkitektskolen og Roskilde Universitetscenter. DUCED SLUSE (Sustainable Landuse and Natural Ressources Management) skal være med til at fremme uddannelse og forskning i bæredygtigt skov- og landbrug og forvaltning af naturressourcer. DUCED SLUSE omfatter Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Med støtte fra Danced er der etableret lignende samarbejder mellem universiteter i det sydlige Afrika, i Thailand og i Malaysia

Også Danidas forskellige former for støtte til forskningsområdet er med til at øge ressourcebasen. Det gælder blandt andet programmet for styrkelse af modtagerlandenes forskningskapacitet i samarbejde med danske forskningsinstitutioner (ENRECA), Rådet for U-landsforskning, Frøpatologisk Institut, Dansk Bilharziose Laboratorium og Danidas Skovfrøcenter.

Konsulent- og rådgivningsfirmaer. Meget af den danske miljøviden ligger i de danske konsulent- og rådgivningsfirmaer, og en stor del af miljøbistanden bliver kanaliseret gennem dem. Danske konsulentfirmaer og danske

På tur i mangroveskoven, Thailand. Beskyttelse, bæredygtig udnyttelse og genopretning  af mangroveskove er et emne for en række af Danmarks miljøprojekter.

producenter har mulighed for at byde på opgaver i forbindelse med miljøbistanden. Danida og Danced definerer i samarbejde med modtagerlandene kommende projekter, hvorefter opgaverne udbydes i licitation. Retningslinier for udbud findes på Danidas og Danceds hjemmesider, og desuden indeholder Danceds nyhedsbrev løbende lister over projekter i udbud i de enkelte Danced-lande. Danida har en lang og god erfaring med inddragelse af og samarbejde med rådgivningsvirksomheder og ressourcebasen i bistandsarbejdet. Udover det kommercielle samarbejde med virksomheder og organisationer, har Danida mulighed for at bidrage til en styrkelse af ressourcebasen blandt andet gennem føl-ordninger for ansatte i konsulentvirksomheder og JPO-ordningen med unge danskere i især internationale organisationer. Også Danced har føl-ordningen

Samarbejdet med danske producenter koncentrerer sig om nøgleordene partnerskab og overførsel af know-how. Danceds bistand omfatter ikke direkte investeringer, og med miljøbistandens generelle vægt på kapacitetsopbygning har bistanden ikke ført til de store indkøb hos danske virksomheder. En gruppe under Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene så i 1998 på Danida og Danceds muligheder for at inddrage danske producenter yderligere i miljøbistanden. I sin afsluttende rapport slår gruppen fast, at der er meget gode muligheder for at inddrage producenterne, men at det kun er sket i begrænset omfang. Rapporten indeholdt en række forslag, som Danced og Danida har arbejdet videre med.

Erhvervsvirksomheder i de enkelte lande er også samarbejdspartnere i miljøbistanden. Der kan f.eks. være tale om støtte til virksomheder, der vil indføre renere teknologi eller støtte til kampagner om arbejdsmiljø. Desuden sigter miljøbistanden mod at etablere partnerskaber mellem danske og lokale virksomheder. I den forbindelse har Danced etableret Partnership Facility Programme, et program, der støtter samarbejde mellem danske virksomheder og virksomheder i Thailand og Malaysia.

I forbindelse med den danske udviklingsbistand yder Danidas Privat Sektor-program støtte til kontakter mellem danske virksomheder og virksomheder i en række udviklingslande.

Bilag 5 viser fordelingen af miljøbistanden på samarbejdspartnere.

Det skete i 1999

I 1999 kunne miljøbistanden fejre fem-års jubilæum. Tiden var inde til at trække linierne op og fremlægge visioner for fremtiden. Der kom nye ansigter til i årets løb. Jan Trøjborg (S) afløste Poul Nielson (S) som udviklingsminister, og der kom et nyt rådgivende udvalg for miljøbistanden. Men først og fremmest blev 1999 året, hvor samtlige partier i Folketinget bakkede op om miljøbistanden, og hvor Rigsrevisionen afgav sin beretning om samme.

I februar måned diskuterede Folketinget fremtid og visioner for det, der på det tidspunkt stadig hed Miljø- og Katastroferammen. Debatten var bred og handlede først og fremmest om bistanden i forbindelse med katastrofer. I begyndelsen af maj måned tog Folketinget endnu en gang emnet op under en forespørgselsdebat, denne gang med fokus på miljødelen af MIFRESTA. Debatten drejede sig om den samlede miljøindsats under MIFRESTA og altså både om miljøsamarbejdet med udviklingslandene og samarbejdet med Arktis og Østeuropa. Som afslutning på debatten stemte samtlige partier for en vedtagelse, der bekræfter rammen for miljøbistanden og fordelingen af den.

Folketingets forespørgselsdebat i maj endte altså med en samlet opbakning til miljøbistanden. Knapt så entydig var Rigsrevisionens beretning, der blev offentliggjort i november. Beretningen indeholder både ros og ris til miljøbistanden, og dens anbefalinger er blevet taget til efterretning i både Danida og Danced. På sit møde i december 1999 sammenfattede Det rådgivende udvalg sine kommentarer til beretningen og til dens konklusioner i et brev til udviklingsministeren og miljø- og energiministeren.

Rigsrevisionens beretning med bilag vil blive udgivet i løbet af foråret 2000.

Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene har til opgave at rådgive de to ministre på området om miljøbistanden f.eks. i forbindelse med strategier, evalueringer og information. I februar 1999 blev et nyt rådgivende udvalg udpeget efter at udvalgets første tre-årlige periode udløb med udgangen af 1998. Det rådgivende udvalg blev udpeget af udviklingsministeren og miljø- og energiministeren. Udvalget holdt fire møder i årets løb. Ud over løbende sager diskuterede udvalget i løbet af året dels formidling og forankring af miljøbistanden i Danmark, dels udvalgets egen rolle nu og i fremtiden og dels den regionale tilgang til miljøbistanden. Beretning fra Det rådgivende udvalg for miljøbistanden findes i bilag 1 og oversigt over udvalgets medlemmer i bilag 2.

Information og oplysning

Både i fællesskab og hver for sig udgiver Danida og Danced publikationer om den danske miljøbistand. En liste over publikationerne findes i bilag 9. Derudover udgiver begge institutioner løbende informationer om miljøbistanden.

Danida udsender nyhedsbrevet DanidAvisen, der orienterer bredt om projekter, landeforhandlinger og bevillinger, herunder også om miljøbistand under MIFRESTA-rammen. Desuden indeholder Danidas magasin Udvikling

Ved vejen i  det nordlige Namibia.

jævnligt artikler om miljøproblemer og miljøbistand. På Udenrigsministeriets hjemmeside findes informationer om Danidas miljøbistand under MIFRESTA-rammen såvel som oplysninger om den generelle udviklingsbistand under u-landsrammen.

Danced udsender sit eget nyhedsbrev om miljøbistand til udviklingslandene og bidrager desuden til nyhedsbrevet Miljøbistand, der udgives af Miljøstyrelsen og som også orienterer om miljøbistand til Østeuropa og Arktis. Miljøbistand kommer som indstik i Miljøstyrelsens magasin MiljøDanmark. I 1999 lancerede Danced sin hjemmeside, der først og fremmest henvender sig til Danceds samarbejdspartnere. Siden indeholder blandt andet Danceds manualer, strategier og procedurer, tidligere numre af Danceds nyhedsbrev og licitationer.

Kombinationen af stor befolkningstæthed, hurtig industrialisering og vækst i byerne samt udbredt fattigdom er de alvorlige udfordringer for miljøet i Sydøstasien. Skønt der er store økonomiske forskelle mellem landene, har de en række miljøproblemer til fælles: Overudnyttelse af naturressourcerne, truede vandressourcer og hastig vækst i byerne.

Den stærke økonomiske vækst i regionen gennem de seneste 10 år har øget problemerne med forurening af luft og vand, energiforbrug og stigende mængder affald.

Landene i Sydøstasien er kun langsomt ved at komme over den økonomiske krise, som ramte regionen i 1997. Selvom den negative økonomiske udvikling synes at være vendt, vil det tage mange år at overvinde de sociale konsekvenser af krisen, som også har indvirket på miljøet.

Nedgangen i byggeri og produktion har tvunget folk til at søge andre indtjeningsmuligheder, og det har ført til et yderligere pres på naturen, som i forvejen lider under skovrydning, uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder og overudnyttelse af kystområderne f.eks. ved stærkt forurenende rejedambrug og rydning af mangrove skov.

Krisen har afsløret de asiatiske økonomiers sårbarhed. Behovet for at omstrukturere de finansielle markeder, indføre mere demokratiske og gennemsigtige regeringsformer og for etablering af en vis form for socialt sikkerhedsnet for befolkningen i de enkelte lande, er blevet åbenbart. Det er også blevet klart, at et tættere regionalt og intnalt samarbejde ville kunne have reduceret landenes sårbarhed over for krisen.

I Sydøstasien samarbejder Danida med Cambodia, Laos og Vietnam, mens Danced samarbejder med Malaysia og Thailand.

Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene rejste i november 1999 til Sydøstasien og besøgte projekter i Vietnam og Thailand.

I sin rapport om turen slår udvalget blandt andet fast at, "et vellykket regionalt samarbejde kræver stærke nationale institutioner, og at disse i vid udstrækning er fraværende i de fattige lande i Sydøstasien. Udvalget finder, at det er vigtigt fortsat at støtte regionalt samarbejde, hvor det er muligt, og hvor landene prioriterer det. Dette kan bl.a. ske ved, at man fortsætter udbygningen af konkret erfaringsudveksling på projektniveau og støtter netværksdannelser mellem f.eks. NGO’er og universiteter".

Udvalgets rapport indeholder en række anbefalinger til det fortsatte arbejde i Sydøstasien. De er blandt andet at Danida og Danced fortsat fokuserer på, at miljøbistanden spiller sammen med de enkelte landes overordnede politik på området, at indsatsen i forbindelse med byer og industri fortsat bliver fremmet og at der sker en styrkelse af erfaringsudvekslingen mellem lande og projekter inden for MIFRESTA-bistanden.

Regionale aktiviteter i 1999

En række regionale aktiviteter blev videreført i årets løb og nye kom til. Regionalt støtter Danmark samarbejder om forvaltning af natur, beskyttelse af kystzoner og mangroveskove, skovbrug og som noget nyt også arbejdsmiljø.

Bæredygtig naturforvaltning på tværs af landegrænser er målet for et Danida-støttet projekt, der i 1999 gik ind i sin anden fase. Projektet bliver gennemført af Verdensnaturfonden med det formål at øge forståelsen for værdien af en effektiv og bæredygtig naturforvaltning på tværs af landegrænser. Projektet skal bl.a. sikre bevarelsen af biodiversiteten i højt prioriterede områder.

Naturressourcer i bjergområderne omkring Mekong-floden i Laos og Vietnam er emnet for et andet Danida-støttet regionalt projekt, som i 1999 gik ind i sin anden fase. Projektet skal styrke dialogen mellem nationale NGO’er og lokale myndigheder vedrørende miljøplanlægning i grænseområdet mellem Vietnam og Laos med henblik på at fremme en bæredygtig brug af regionens naturressourcer. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter og World Ressource Institute. Den danske del af projektet består af miljøanalyser af Ca River, som udspringer i Laos og løber gennem Vietnam til det Sydkinesiske hav.

Mangroveskove i Thailand og Malaysia er i fokus i et Danced-støttet samarbejde mellem Biologisk Institut ved Århus Universitet og det sydøstasiatiske forskningscenter Centre for Tropical Ecosystems Research. Projektet skal finde frem til bæredygige måder at udnytte mangroveskovene på gennem praktisk forskning i udvalgte områder.

I samarbejde med World Conservation Union (IUCN) støtter Danida desuden et projekt, der blandt andet støtter forvaltning af biodiversitet i vådområder. Projektet er et samarbejde mellem Laos og Cambodia.

I forbindelse med skovbrug støtter Danmark to regionale projekter i Sydøstasien. Det ene er et Danida-støttet regionalt skovfrø-projekt, som skal styrke indsatsen omkring frøforsyning og træforædling i Laos, Cambodia og Vietnam og bidrage til at gøre disse lande bedre rustet til at udvikle nationale strategier, gennemføre planer og opbygge uddannelser på skovfrøområdet.

Danced støtter det regionale skovbrugscenter Regional Community Forestry Training Centre (Recroft) gennem et projekt, der skal udvide og forankre Recrofts aktiviteter, som efteruddannelse af offentligt ansatte og andre, der er involverede i vedligeholdelse og beskyttelse af skovområder, i tæt samarbejde med lokalbefolkningen og under hensyn til deres behov. Projektet omfatter alle lande i Sydøstasien.

Fagbevægelsens Miljøinstitut er titlen på den regionale institution for arbejdsmiljø, som Dansk LO med støtte fra Danced er ved at etablere i Bangkok. Instituttet skal fungere som et arbejdsmiljøcenter for fagbevægelsen i Asien og som en ressourcebase for viden, forskning og oplysning om arbejdsmiljøproblemer.

En liste over større regionale projekter i Sydøstasien findes i bilag 6.

Cambodia

Cambodia er efter mere end 20 års borgerkrig et af Asiens fattigste lande. Landets turbulente nyere historie med De Røde Khmers rædselsregime og den efterfølgende vietnamesiske besættelse har medført omfattende sociale, politiske og kulturelle omvæltninger. Siden en ny koalitionsregering under premierminister Hun Sen kom til magten efter de demokratiske valg i november 1998, har den politiske udvikling stabiliseret sig og skabt grundlag for reformer på det økonomiske, administrative og retlige områder. Det vil imidlertid tage mange år at genopbygge Cambodias menneskelige ressourcer og fysisk infrastruktur.

Cambodia er rigt på naturressourcer, men en utilstrækkelig forvaltning og overudnyttelse af landets naturressourcer, især inden for skovbrug, minedrift og landbrug, har haft alvorlige konsekvenser for miljøet. Hertil kommer, at millioner af landminer og ueksploderede bomber gør store dele af landbrugsjorden uanvendelig. Manglende regulering af dambrug, fiskeri og industriudviklingen kombineret med den voksende urbanisering vil ligeledes kunne medføre store miljøproblemer for landet.

Der er en stigende erkendelse af de miljømæssige problemer i landet. Cambodia er det land i Sydøstasien, der i forhold til landets størrelse har det største areal med uberørt natur. I 1993 udlagde Cambodia 23 områder på tilsammen 3,3 mio. ha. eller mere end 18 pct. af landets samlede areal til beskyttede områder. Desuden har Cambodia ratificeret en række internationale miljøkonventioner.

Der er indført et relativt omfattende sæt regler for miljømæssig forvaltning i den første femårs udviklingsplan (1996–2000), og en national miljøhandlingsplan blev vedtaget i 1998. Planen udpeger seks tematiske områder, der skal prioriteres i perioden 1998– 2002, 1)

skovbrugspolitik, 2) fiskeri og landbrug i Tonle Sap regionen, 3) forvaltning af kystfiskeri, 4) biodiversitet og beskyttede områder, 5) miljørigtig energiudvikling og 6) håndtering af affald fra byer. Men gennemførelsen af handlingsplanen er hæmmet af den svage administrative og forvaltningsmæssige kapacitet, utilstrækkelig lovgivning på miljøområdet, ringe fysisk infrastruktur og pengemangel.

Danida har støttet Cambodia fra 1992 til 1998 med overgangsbistand, koncentreret om genhusning af flygtninge, minerydning, menneskerettigheder, demokrati og valgstøtte. Fra 1993 blev Cambodia også omfattet af Danidas støtte til Mekong Kommissionen. I maj 1997 blev en aftale om miljømæssigt samarbejde indgået, men som følge af kuppet i juli 1997 blev det videre arbejde med miljøprogrammet indstillet og først genoptaget i februar 1999.

Det skete i 1999

I 1999 har Danida i samarbejde med de cambodianske myndigheder arbejdet med formuleringen af et 5-årigt miljøstøtteprogram (1999-2003). Den danske miljøstøtte til Cambodia skal tilstræbe at forbedre levevilkårene for den fattige befolkning i land- og byområderne gennem en bæredygtig udnyttelse, beskyttelse og forvaltning af naturressourcerne og miljøet. Det forudses, at miljøstøtten vil blive koncentreret inden for tre områder: Lokalt baseret naturressourceforvaltning, uddannelse og oplysning vedrørende bæredygtig udnyttelse af miljøet samt miljøforvaltning af by- og industriudvikling.

Sideløbende med formuleringen af det overordnede miljøstøtteprogram blev der i 1999 planlagt og igangsat nye projekter inden for kystzoneforvaltning og skadedyrsbekæmpelse. Derimod indstillede Danida indtil videre sin støtte til minerydning.

Skoven ryddes i Cambodia.

Støtten til kystzoneforvaltning er en overgangsbevilling forud for igangsættelse af anden fase af en større indsats i kystzoneprovinserne. Projektet støtter udvikling af provinsmyndighedernes kapacitet til at gennemføre naturressourceplanlægning. I projektets første fase er der blandt andet foretaget en kortlægning af kystområdets naturressourcer samt gennemført kurser og seminarer om integreret kystforvaltning.

Skadedyrsbekæmpelse. Der er i 1999 forberedt et projekt til vedvarende støtte til integreret skadedyrsbekæmpelse. Det er projektets mål på længere sigt at nedbringe brugen af pesticider i Cambodias landbrug.

Minerydning. Det skønnes at der efter 20 års krig og borgerkrig ligger et sted mellem 4 og 6 millioner miner i Cambodia. Danida har tidligere givet tilsagn om at støtte rydning af miner gennem den nationale organisation, Cambodia Mine Action Centre (CMAC). Som følge af kritik af CMAC’s forvaltning af donormidlerne er udbetalingen af den danske bistand i lighed med en række andre donorers bistand foreløbig blevet udsat, indtil der er opnået sikkerhed for, at organisationen har opfyldt de krav, som donorkredsen har fastlagt.

En liste over større Danida-projekter i Cambodia findes i bilag 6.

Laos

Det bjergrige Laos er et af de fattigste lande i Sydøstasien. Over halvdelen af befolkningen får ikke dækket de grundlæggende behov for mad, bolig og uddannelse. I 1975 blev det tidligere kongedømme styrtet af den kommunistiske oprørsbevægelse, Pathet Lau, der har regeret landet siden. Fra midten af 1980’erne har Laos søgt at omstille økonomien fra socialistisk planøkonomi til en markedsbaseret økonomi, og landet har i de senere år gennemført en betydelig politisk og økonomisk åbning mod omverdenen.

Laos har stadig store områder med værdifuld skov og mange dyrearter, men fattigdom og befolkningstilvækst lægger et stort pres på skovene, som belastes af svedjebrug og ukontrolleret tømmerhugst. Eksport af tømmer er landets største indtægtskilde.

Mekong-floden forsyner landet med elektricitet og vand til kunstvanding, og er desuden en vigtigt kilde til føde – fisk og andre ferskvandsdyr. Vandet er imidlertid truet af forurening fra den voksende befolkning og fra industri. Størstedelen af Mekong-flodens vand løber til i Laos, og derfor har landets forvaltning af vandressourcer og vådområder stor betydning for de lande – Cambodia, Thailand og Vietnam – der ligger længere nede af floden.

Problemer i forbindelse med industri, minedrift og byudvikling er stadig forholdsvis små, men de forstærkes af den økonomiske vækst, som Laos har oplevet gennem de senere år. Krav om mere energi og en intensiveret udnyttelse af landets mineralforekomster for at forbedre økonomien vil sætte landets naturressourcer under yderligere pres.

Flere hidtil ukendte dyrearter og ikke mindst mange nye plantearter forventes at blive fundet i de næste årtier.

I dalene nær den vietnamesiske grænse udgør ueksploderede bomber en alvorlig fare for lokalbefolkningen. Derfor er en systematisk bomberydning i mange områder en nødvendig forudsætning for udnyttelse af de naturlige ressourcer.

Regeringen i Laos er opmærksom på miljøproblemerne, men på grund af fattigdom og en svag administration er det begrænset, hvad der lokalt kan gøres for at afhjælpe og forebygge nye miljøproblemer.

I maj 1997 underskrev Laos og Danida en aftale om miljøsamarbejdet. Aftalen udpeger tre indsatsområder for miljøbistanden: Forvaltning af naturressourcer, udvikling af byer og industri samt kapacitetsudvikling og oplysning inden for miljøområdet. Tidligere er der blandt andet givet støtte til minerydning, forvaltning af naturressourcer og fredede naturområder.

Det skete i 1999

En ny miljølov og en industrilov er for nyligt blevet vedtaget, hvilket giver håb om en forbedret ramme for miljøindsatsen i Laos. I løbet af året har Danida været i tæt dialog med de laotiske myndigheder og andre interessegrupper om fastlæggelsen af rammerne for et program for Danidas miljøindsats i landet. Miljøstøtteprogrammet forudses at blive godkendt af de laotiske myndigheder og Danida i midten af 2000. Miljøstøtten vil i fremtiden i højere grad fokusere på aktiviteter til demonstration af ny miljøteknologi og forbedrede dyrkningsmetoder. En større andel af støtten planlægges givet til aktiviteter i provinserne.

Sideløbende med denne programmering af miljøstøtten blev der i 1999 iværksat nye projekter i forbindelse med kapacitetsopbygning i offentlige institutioner og vandmiljø.

Kapacitetsopbygning. På nationalt plan er igangsat et større projekt til styrkelsen af kapaciteten i fire offentlige institutioner: a) Komiteen for private investeringer og internationalt samarbejde, b) Styrelsen for videnskab, teknologi og miljø, c) Industri- og kunsthåndværksministeriet, og d) Land- og skovbrugsministeret. Projektets formål er at fremme en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og miljøvenlig udvikling af land- og skovbrug samt industri.

Foruden generel kapacitetsopbygning bidrager projektet med at forbedre koordinationen og overvågningen af bistanden til miljø- og naturforvaltning, introduktion af miljøvenlig industriudvikling og renere teknologi til produktion samt til at forbedre forvaltningen af afvandingsområder i højlandet.

Vandmiljø. Laos har netop bygget et nyt forskningscenter for vandmiljø. Danida støtter den fortsatte styrkelse af centrets menneskelige ressourcer, udviklingen af forskningsplaner og rådgivning med hensyn til fremtidige politikker for forvaltning af landets ferskvandsressourcer.

Sideløbende med igangværende og kommende større projekter er der også påbegyndt en række mindre projekter. Disse omfatter videreuddannelse i miljøvenlig arealanvendelse inden for land- og skovbrug for ansatte i central- og provinsadministrationen, støtte til en international konference om bæredygtig udvikling af naturparker og støtte til integreret skadedyrsbekæmpelse med mindsket brug af pesticider.

Der er indledt en tæt dialog med Danced i Thailand om biologisk mangfoldighed og tv- og radioformidling af miljøbeskyttelse for yngre aldersgrupper.

En liste over større Danida-projekter i Laos findes i bilag 6.

Malaysia

Jungler og sumpskove, mangrover og højmoser, Malaysia er et af de lande i verden, der har flest plante- og dyrearter. Men det er samtidig et land, der i mange år har haft en udvikling med økonomisk vækst og industrialisering og dermed også voksende problemer med rovdrift på naturen og forurening. Den store miljømæssige udfordring for Malaysia er på den ene side at fastholde den økonomiske vækst, og på den anden side at beskytte den enestående natur.

Danceds indsats i Malaysia er koncentreret om byudvikling, industri, energi og biodiversitet. Geografisk er der givet prioritet til delstaterne Sabah og Sarawak på Borneo.

Malaysias økonomi er overvejende baseret på eksport til oversøiske markeder, og derfor blev landet ikke ramt så hårdt af den økonomiske nedtur i Asien i 1997 som f.eks. nabolandene Thailand og Indonesien. Siden har økonomien været inde i et behersket opsving med en vækst på mellem 3 og 5 pct. årligt. Men den økonomiske udvikling er præget af forsigtighed, og det påvirker miljøet på forskellige områder. På energiområdet har det vist sig i et ønske om besparelser og alternativer til de nuværende energikilder, der ud over at belaste miljøet også tynger økonomisk.

I forbindelse med Danceds samarbejde med det private erhvervsliv betyder den økonomiske forsigtighed blandt andet, at de malaysiske virksomheder er tilbageholdende med at kaste sig ud i projekter, der ikke er forbundet med en direkte økonomisk gevinst. På det generelle plan betyder den forsigtige økonomiske kurs, at regeringen ikke har afsat flere ressourcer til miljøområdet. Der har dog heller ikke været tale om nedskæringer, som på en række andre områder.

I november 1999 var der valg i Malaysia. Den nationale regering blev siddende, men magtbalancen blev ændret i en række delstater. I forhold til Danceds aktiviteter har valget ikke haft større betydning.

Danced har haft aktiviteter i Malaysia siden 1994. I den periode har landet vedtaget en række love på miljøområdet blandt andet en lov om beskyttelse af landets mangfoldighed af dyr og planter (1997). Samtidig er der stigende folkelig miljøbevidsthed i Malaysia. Det kan mærkes i pressen, som med jævne mellemrum tager landets miljøproblemer og -politik under behandling, og det kan ses af de folkelige initiativer som dukker op rundt om i landet.

I forbindelse med miljøbistanden til Malaysia samarbejder Danced med den offentlige administration men støtter også lokale initiativer i forbindelse med genbrug, affaldssortering, lokalplaner, rettigheder til lokale naturressourcer, bæredygtig udnyttelse osv.

Danceds indsats i Malaysia er aftalt mellem Malaysias regering og Danced i programmet for samarbejdet i 1999 til 2001. Den overordnede ramme for indsatsen er udstukket efter Malaysias egen miljøpolitik og prioriteringer på området. Danceds aktiviteter omfatter både korte projekter som afholdelse af workshops eller støtte til formulering af politik på et givent område og længerevarende støtte til opbygning af nye universitetsuddannelser, indførelse af renere teknologi i industrien, naturforvaltning, vandkvalitet, virksomhedsrådgivning, bæredygtig udnyttelse af kyst- og skovområder m.m.

Via sit Partnership Facility Programme (PF) støtter Danced samarbejder mellem danske og malaysiske virksomheder. I 1999 omfattede PF-programmet tre partnerskaber. Det drejede sig om produktion af kedler til afbrænding af affald fra henholdsvis træ- og palmeolieindustrien samt anvendelse af et miljøinformationssystem til registrering og vurdering af forureningskilder.

Det skete i 1999

1999 blev præget af mange aktiviteter på det grønne område og af aktiviteterne i forbindelse med energi, som er det nye indsatsområde i miljøbistanden til Malaysia. Et tredje punkt i årets miljøbistand blev spørgsmålet om økonomi som redskab i miljøpolitik, det er overskriften for et nyt projekt, men samtidig et udgangspunkt for andre.

Energi Danceds nye indsatsområde i Malaysia, og det kan få stor
betydning både økonomisk og for  miljøet.

Det grønne område har siden begyndelsen på det dansk-malaysiske miljøsamarbejde været et af indsatsområderne. Begrebet dækker over projekter i forbindelse med beskyttelse af dyre- og plantearter, bæredygtigt skovbrug, forvaltning af kystområder og beskyttelse og forvaltning af vandressourcer.

1999 bød på en helt ny udvikling på det grønne område. Med støtte fra Danced har Universiti Malaysia Sarawak på Borneo etableret en ny uddannelse i bæredygtig naturforvaltning. I første omgang skal der uddannes 50 studerende i løbet af en tre-års forsøgsperiode. Uddannelsen er blevet udviklet i samarbejde mellem Universiti Malaysia Sarawak og en række danske universiteter i det Danced-støttede universitetssamarbejde DUCED SLUSE (Danish University Consortium for Environment and Development – Sustainable Landuse and Natural Ressources Management). Siden oprettelsen af DUCED SLUSE i 1998 har Danced støttet arbejdet med at etablere lignende samarbejder i sine samarbejdslande, og i 1999 så det malaysiske MUCED SLUSE dagens lys. Se her!

Høst af oliefrugter til palmeolieproduktion.Under PF-programmet støtter Danced blandt andet  udnyttelse af affaldet fra produktionen.

Samarbejdet mellem de to SLUSE-konsortier indebærer, at lærere og forskere fra de danske universiteter skal undervise i Malaysia, ligesom lærere herfra vil forelæse for danske studerende.

I 1999 blev der arbejdet med at forberede et lignende malaysisk universitetssamarbejde i forbindelse med byer og industri.

På det grønne område blev der desuden startet projekter i delstaterne Sabah og Sarawak, som er de økonomisk mindst udviklede områder i Malaysia. Til gengæld er det også her, man finder det meste af den oprindelige natur i landet. De nye projekter omfatter blandt andet kapacitetsudvikling i forbindelse med forvaltning af vandressourcer og i forbindelse med naturforvaltning i Sabah, hvor naturen er under pres på grund af træfældning og plantagedrift.

Et andet projekt er støtte til udarbejdelse af en handlingsplan for de beskyttede naturområder i Sarawak. Danced har gennem en række nuværende og tidligere projekter støttet naturbeskyttelse af de enestående områder i Sabah og Sarawak, og de nye projekter i 1999 falder i tråd med denne støtte.

I forbindelse med det nye landeprogram (1999-2001) søsatte Danced i august 1999 en programmission, som skulle trække linierne på det grønne område op og udvikle nye projektideer. Missionen fandt frem til seks overordnede problemer i forbindelse med en mere bæredygtig udvikling på det grønne område i Malaysia. Blandt andet peger missionen på, at skønt der er ved at blive etableret et system af love på miljøområdet, så mangler de offentlige forvaltninger kapacitet, systemer og rutiner til at håndhæve lovene. Samtidig er arbejdet med love og internationale konventioner på miljøområdet et nationalt anliggende, hvorimod selve forvaltningen af naturområderne sorterer under delstaterne, og der er behov for at fremme samarbejdet mellem de to instanser. Missionen peger dog også på den generelle miljøbevidsthed i befolkningen, inddragelsen af miljøspørgsmål i undervisningen og inddragelsen af offentligheden i planlægningen som positive om end meget nye fænomener. Missionens ideer til nye projekter omfatter også samarbejde med miljø-NGO’er.

Tørvemoseskoven  fungerer som en kæmpe-svamp, der holder på vandet fra regntiden.
Danced støtter bæredygtig udnyttelse af Malaysias tørvemoseskove.

Energi er det nye indsatsområde i miljøbistanden til Malaysia. Efter en indledende strategimission først på året, planlægning og undersøgelser af ideer til projekter fik energien en flyvende start. I sommeren iværksatte Danced to korte projekter, som skulle levere input til Malaysias kommende fem-års plan i forbindelse med henholdsvis energibesparelser og udviklingen af alternative energikilder, også kaldet det 5. brændsel ved siden af landets energikilder olie, kul, gas og vand. De to indledende projekter vil blive bakket op af flere projekter i forbindelse med Malaysias store potentiale for alternativ energi og energibesparelser. De to projekter er nærmere beskrevet i boksen side 22.

Økonomiske styreredskaber i miljøpolitikken. Det er Malaysias Economic Planning Unit (EPU), en afdeling under premierministerens kontor, der står for den overordnede koordinering af aktiviteterne i miljøsamarbejdet. Danced har tidligere støttet udvikling af EPUs kapacitet på miljøområdet blandt andet for at få indarbejdet miljøhensyn i den overordnede planlægning. I den sammenhæng indledte Danced i 1999 et nyt projekt, der drejer sig om økonomiske virkemidler i miljøforvaltningen. Projektet skal styrke EPUs kapacitet til at udvikle og evaluere økonomiske politikker og andre økonomiske tiltag og deres sammenhæng med de mål, som Malaysia har på miljøområdet.

En liste over større Danced-projekter i Malaysia findes i bilag 6.

Thailand

Thailands natur og miljø har i årevis været under pres fra industrialisering og stærk byudvikling, og de økonomiske lavkonjunkturer har ikke gjort situationen bedre. Thailands økonomi fik et hårdt knæk ved den økonomiske krise i 1997 og landet lider stadig under følgerne. Skønt økonomien igen er begyndt at vokse, er niveauet fra før 1997 langt fra nået, og det har stor betydning for befolkningen og dermed for miljøet.

Den store udfordring er at sikre en bæredygtig udvikling og forvaltning af landets ressourcer samtidig med den økonomiske vækst, Thailand har brug for.

Den stigende bevidsthed om miljøproblemer i Thailand blev afspejlet i udarbejdelsen af landets femårsplan i 1997. I planen lægges der op til et skift fra den hidtidige fokusering på økonomisk vækst til en bredere tilgang til problemerne, herunder vægt på bæredygtighed i udviklingen og folkelig deltagelse i planlægningen. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at en "grøn revolution" baseret på massive teknologiske input ikke nødvendigvis er løsningen for landets fattige småbønder.

Opgøret med forestillingen om økonomisk vækst som det eneste mål for udvikling er også blevet fulgt af en ændret holdning til miljøet. Thailand har en ganske omfattende lovgivning på miljøområdet, men hidtil er håndhævelsen af loven først og fremmest sket gennem kontrol og straf. I dag lægges vægten i stigende grad på at befolkningen inddrages i planlægning og gennemførelsen af projekter på miljøområdet.

De relativt mange folkelige bevægelser på miljøområdet er endnu et tegn på den nye udvikling. Gennem sit samarbejde med lokale miljøorganisationer og Thailands administration støtter Danced folkelig deltagelse i planlægning og miljøforvaltning i en række projekter.

Rammerne for Danceds indsats i Thailand er fastlagt i landeprogrammet for 1998–2001, der udpeger tre indsatsområder: Bæredygtig forvaltning af naturressourcer, bæredygtig udvikling på by- og industriområdet og bæredygtig energi.

Samarbejdet med de thailandske myndigheder koordineres af en Joint Coordination Committee, sammensat af repræsentanter fra Danced og fra en række ministerier, herunder Premierministerens Kontor, Landbrugsministeriet, Indenrigsministeriet, Industriministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Miljø. Som noget nyt indbød man i 1999 en repræsentant fra NGO-COD til at deltage som observatør i kommiteen.

I foråret 1999 foretog Thailands premierminister en regeringsrokade, der betød nye ansigter i nogle af de ministerier, som Danced samarbejder med. Samtidig kom der helt nye samarbejdspartnere til i årets løb blandt andet på energiområdet, hvor Danced indledte et samarbejde med Ministry of Finance om økonomiske styringsinstrumenter.

Danced har haft aktiviteter i Thailand siden 1994 og fra begyndelsen har Thailands miljøorganisationer været en vigtig samarbejdspartner. Det drejer sig først og fremmest om samarbejdet med NGO Coordinating Committee on Development (NGO-COD) en paraplyorganisation for en række miljø- og landbrugsorganisationer. Via NGO-COD støtter Danced lokal forvaltning af naturressourcer. Gennem andre græsrodsorganisationer støtter Danced beskyttelse af biodiversitet, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, rehabilitering af nedslidte landområder osv.

Via sit Partnership Facility Programme (PF) støtter Danced samarbejder mellem danske og thailandske virksomheder, og i 1999 blev de første to indledt. Det ene partnerskab er et samarbejde om vandrensningsteknologi. Det andet er et samarbejde om udvikling af metoder til at indvinde giftige dampe fra benzin-lagre. Den økonomiske krise i Thailand har betydet, at de thailandske virksomheder er forsigtige med at investere, hvilket har medført færre partnerships, end man kunne forvente.

Det skete i 1999

Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene besøgte i november Thailand og så på projekter i forbindelse med byer og industri, bæredygtig energi samt forvaltning af vand, skove og biologisk mangfoldighed. Desuden så udvalget på det danske samarbejde med thailandske NGO’er. På baggrund af rejsen er udvalget kommet med en række anbefalinger til det fremtidige arbejde. Anbefalingerne vil indgå i det fremtidige arbejde i Thailand.

1999 blev blandt andet præget af arbejdet med at programlægge indsatsen i forbindelse med energi. Men der blev også iværksat nye projekter i forbindelse med spildevand, lokal miljøplanlægning i landdistrikter, universitetssamarbejde og grønne medier.

Bæredygtig energi har været på dagsordenen siden Thailand i 1992 vedtog "Energy Conservation Promotion Act". Loven indeholder en række obligatoriske tiltag for at fremme energibesparelser i industri og bygninger samt en række frivillige tiltag, der skal fremme effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi. Gennemførelsen af disse tiltag bliver finansieret af en energisparefond med penge fra beskatning på olieprodukter.

Lovgivningen har givet resultater, men der er flere problemer med at få den til at slå igennem. Dels mangler der kvalificeret arbejdskraft på området, dels forståelse for og viden om mulighederne for at spare energi. Desuden har den økonomiske krise bragt fokus væk fra energiområdet.

Indtil videre har Danceds samarbejde med Thailand på energiområdet været begrænset, men i 1999 besøgte en programmission Thailand for at udarbejde en strategi for det fremtidige samarbejde på området. Efterfølgende iværksatte Danced støtte til to nye projekter på energiområdet.

Fra 1997 til 1999 støttede Danced det lokale miljømedieprojekt Young Green Media. 1999 fik programmet prisen som det beste ungdomsprogram (15-25 år) i Thailand. Danced støtter det videre arbejde med miljømedier gennem projektet"Medier for miljø".

Det ene projekt skal fremme energibesparelser i industri og bygninger blandt andet gennem brancheanalyser, informationsaktiviteter, uddannelsesaktiviteter og forenkling af de administrative procedurer. Projektet bliver gennemført i samarbejde med Bureau of Energy Regulation and Conservation, som er en del af Thailands miljøministerium.

Det andet projekt henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som hidtil ikke har været omfattet af "Energy Conservation Promotion Act" og muligheden for at få midler fra energisparefonden. Projektet skal støtte National Energy Policy Office i at udvikle en energiledelsesordning. Danmark indførte for få år siden en lignende ordning og de danske erfaringer vil blive en vigtig del af arbejdet med de små og mellemstore virksomheder i Thailand.

Spildevand. Danced har tidligere støttet spildevandsprojekter i Thailand, og samarbejdet blev udbygget med to nye projekter i 1999. Det ene projekt er støtte til Wastewater Management Authority (WMA), der varetager håndtering af spildevand i provinserne omkring Bangkok, herunder etablering og drift af anlæg, håndtering af afgifter og spildevandsbehandling. WMA blev oprettet i 1995 og projektet skal udover generel kapacitetsudvikling støtte det konkrete arbejde med 30 spildevandsanlæg.

En stor del af Danceds støtte til forvaltning af naturressoucer går gennem  græsrodsorganisationeriThailand.

Det andet projekt handler om industriområdet Samut Prakarn sydøst for Bangkok, hvor der for tiden bygges et spildevandsanlæg, der skal rense spildevand for 600.000 personer og 4.000 industri anlæg. Danced har støttet forberedelserne til spildevandsanlægget. Dette nye projekt skal støtte udviklingen af spildevandsafgifter bygget på princippet om, at forureneren betaler. Erfaringerne fra Samut Prakarn skal senere kunne anvendes i lignende projekter andre steder i Thailand.

Lokal miljøplanlægning i landdistrikterne er blevet mere presserende efter den økonomiske krise i 1997. Titusinder af mennesker har mistet deres arbejde i byggeriet eller industrien, og mange af dem er rejst til landdistrikterne i deres søgen efter et udkomme. Det øger presset på naturen på landet, og behovet for en bæredygtig planlægning og forvaltning. Danced støtter lokal forvaltning af naturressourcer gennem en række projekter med græsrodsorganisationer og offentlige myndigheder, og i 1999 indledte Danced to nye projekter på området. "Changwat Action Plans" er den engelske titel på det ene projekt. Changwat betyder provins på thai, og projektet skal styrke miljøplanlægningen på provinsniveau og samtidig inddrage offentligheden i planlægningen. Changwat-projektet er koncentreret i provinserne Khon Kaen og Chayaphum. Se her!

Både affaldsindsamling og overvågning af floder og vandløb er emner for Danceds indsats i Thailand.

Det andet projekt drejer sig om de såkaldte TAO’er (Tambon Administrative Organisations), som er det mest decentrale led i Thailands administration. Den lokale miljø- og naturressourceforvaltning i Thailand sorterer under TAO’erne, men der er stort set ingen af dem, der har miljø- eller naturressourceforvaltning med i deres udviklingsplaner. Projektet skal udvikle kapaciteten hos TAO’erne gennem uddannelse af personale og etablering af administrative enheder for naturressourceforvaltning i de involverede TAO’er. Også dette projekt lægger op til en øget inddragelse af befolkningen i planlægningen blandt andet ved at etablere komiteer for naturressourceforvaltning med repræsentanter for lokalsamfundene. Projektets aktiviteter er koncentreret i Mae Chaem-distriktet i det nordlige Thailand.

Arbejdet med TAO’erne bakkes op af et mindre Danced-støttet projekt, som stiller et beløb til rådighed for mindre lokale projekter i forbindelse med miljø og forvaltning af naturressourcer, hvor formuleringen og planlægningen sker med inddragelse af offentligheden.

To thailandske universitetssamarbejder så dagens lys i 1999. Det drejer sig om to universitetskonsortier, der skal arbejde med forskning og undervisning i henholdsvis miljøproblemer i byer og industri og med bæredygtig forvaltning af naturressourcer. De to konsortier, TUCED (Thai University Consortia on Environment and Development) I&UA (Industry & Urban Areas) og TUCED SLUSE (Sustainable Landuse and Natural Ressources Management) vil komme til at arbejde tæt sammen med de danske universitetskonsortier, DUCED I&UA og DUCED SLUSE, der i 1998 blev etableret med støtte fra Danced.

Medier for Miljø er den danske titel på et projekt, der fortsætter Danceds støtte til Thai Worldview Foundation (TWF). Siden 1997 har Danced støttet TWF, der producerer radio og tv om miljø og bæredygtighed. Første del af støtten gik til at styrke TWF’s kapacitet og uddanne personalet. Under anden del af støtten skal der produceres og sendes en række miljøprogrammer, med fokus på almindelige menneskers holdninger og livsstil.

En liste over større Danced-projekter i Thailand findes i bilag 6.

Vietnam

Vietnam er et af verdens tættest befolkede lande. De seneste år har landet haft økonomisk vækst og en betydelig industriel udvikling, men det vigtigste erhverv er stadig landbrug. Ris er den vigtigste afgrøde, koncentreret i Mekong-flodens delta i syd og den Røde Flods delta i nord.

Vietnam er rigt på naturressourcer, har en stor biologisk mangfoldighed, frugtbare floddeltaer og en lang kystlinje. Men befolkningstilvæksten har sammen med den økonomiske vækst ført til voldsomt pres på naturen, som giver sig udslag i afskovning, overfiskeri, udpining af landbrugsjorden og forurening af vandløb. Omkring 30 pct. af landets areal er miljømæssigt nedslidt.

Der er stigende bevidsthed om miljøproblemerne. Vietnams regering har taget flere vigtige initiativer med henblik på at basere den fortsatte økonomiske udvikling på et bæredygtigt og miljøvenligt grundlag. Landet var i 1986 et af de første lande i Sydøstasien, der udarbejdede egentlige miljøhandlingsplaner, og i 1994 blev der vedtaget en miljølov. Til loven hører en bekendtgørelse, der giver myndighederne vidtrækkende beføjelser til miljøbeskyttelse, og foreskriver konkrete sanktioner i forbindelse med overtrædelser. De vietnamesiske myndigheder mangler imidlertid den fornødne kapacitet til at kunne koordinere og integrere miljøhensyn i den offentlige forvaltning og planlægning, hvilket hindrer effektiv gennemførelse af en efter forholdene i øvrigt veludbygget miljølovgivning.

Danida har siden 1993 haft Vietnam som programsamarbejdsland for dansk udviklingsbistand, hvor indsatsen er koncentreret om støtte til sektorerne fiskeri, vand og landbrug. Bistanden er koncentreret i 10-12 provinser og om national kapacitetsopbygning. Siden 1997 har landet tillige modtaget miljøbistand under MIFRESTA-rammen. Miljøbistanden supplerer og støtter aktiviteterne under udviklingsbistanden navnlig i provinserne Hghe An, Ha Tinh og Soc Trang.

I tæt dialog med de vietnamesiske myndigheder blev der i løbet af 1998-1999 gennemført en omfattende programmering af miljøbistanden til Vietnam. De bærende principper i det planlagte program er miljøbeskyttelse og fattigdomsbekæmpelse. Indsatsen er fokuseret på fire områder: Biodiversitet og forvaltning af beskyttede områder, bæredygtig forvaltning af kystzoner og beskyttede havområder, bæredygtig by- og industriudvikling samt miljøundervisning og oplysning. Kapacitetsopbygning indgår som et tværgående hensyn på disse områder. Programmet er koncentreret geografisk i udvalgte provinser og løber fra 1999 til 2002.

Det skete i 1999

Der blev i 1999 iværksat nye projekter i forbindelse med kystzoner, industri og overordnet kapacitetsopbygning.

Kystzoner og beskyttede havområder. I samarbejde med Verdensbanken støtter Danida et større projekt vedrørende kystzoneforvaltning i Mekong-flodens delta. Projektets formål er at sikre en bæredygtig udnyttelse af mangroveområdet og hermed bevare eksistensgrundlaget for den fattige befolkning i området. Vietnam har oplevet et markant fald i mangroveområder hovedsageligt som følge af etablering af intensiv rejeopdræt, ukontrolleret bosættelse, brug af mangrovetræ til fabrikation af trækul og anlæggelse af rismarker. ødelæggelsen har medført erosion, hyppige oversvømmelser med indtrængning af saltvand, forsuring af jorden og et fald i ynglepladser for fisk og skaldyr, hvilket igen har bidraget til en underminering af befolkningens levegrundlag. Ødelæggelsen af mangroveområder har været særlig udbredt i Mekong-deltaet. Genetablering af mangroven er en væsentlig forudsætning for en forsvarlig kystbeskyttelse.

En 460 km lang kyststrækning vil blive fredet, hvilket indebærer, at familier må genbosættes i en bufferzone. Genbosættelsen følger Verdensbankens retningslinjer, der indebærer, at familierne som minimum skal have lige så gode vilkår som før genbosættelsen. Hovedkomponenterne i projektet er genplantning af mangrove, teknisk og økonomisk bistand til familierne i bufferzonen, en socialfond til de fattigste og institutionel støtte til regulering af brugsretten til jord- og vandressourcer.

By- og industriudvikling. I Thai Nguyen provinsen støtter Danida et projekt, der skal styrke administrationen både lokalt og nationalt og hermed bidrage til gennemførelsen af Vietnams miljølovgivning på provinsniveau. Lokale administratorer vil blive trænet, og der vil blive givet støtte til udvikling af strategier og handlingsplaner inden for bl.a. renere teknologi, bortskafning af affald herunder hospitalsaffald m.v. Provinsen er et vigtigt industricenter i det nordlige Vietnam og er rig på kul, jernmalm, tin og andre mineraler. Flertallet af anlæggene til minedrift er fra det tidligere Sovjetunionen eller Kina, og de er forældede, ineffektive og forurenende. Spildevand fra husholdninger og industri bliver med få undtagelser ledt direkte ud i vandløb og kanaler, der ender i floderne, hvor vandet mange steder nu er sundhedsfarligt.

Hav og floder er livsgrundlaget for millioner af mennesker i Vietnam

På det overordnede plan støtter Danida kapacitetsopbygning i Ministeriet for Planlægning og Investering. Projektets formål er at fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer, bymiljø og industriudvikling ved at styrke den administrative kapacitet i ministeriet for at fremme miljøhensyn i regeringens prioriteter og investeringsplaner. Der lægges vægt på at forbedre ministeriets kapacitet til at koordinere donorfinansierede miljøprojekter i Vietnam, herunder de danske miljøprojekter. Rådgivningen og træningen vil omfatte institutionel udvikling, udviklingsplaner for personale og miljøkonsekvensanalyser.

Miljøproblemerne i landene i det sydlige Afrika er først og fremmest en konsekvens af det stigende pres på naturressourcerne. Årsagerne er en kombination af udbredt fattigdom, stigende befolkningstilvækst, hurtigt voksende byer og industrialisering. Disse faktorer skaber tilsammen et stigende ressourceforbrug og forurening af vand, jord og luft.

I landområderne, hvor flertallet af befolkningerne lever, medfører det voksende pres på naturressourcerne blandt andet jorderosion og udpining af jorden, overdreven skovhugst med ørkenspredning til følge og overfiskeri.

I byerne er det umiddelbart største problem den manglende planlægning af urbanisering og industrialisering og de problemer der opstår som følge af udledning af urenset spildevand og anden forurening fra industrien, manglende affaldsindsamling og ukontrolleret affaldsdeponering, manglende kloakering og dårlige sanitære forhold. Disse miljøproblemer påvirker ikke kun byerne, men ligeledes land– og kystområderne omkring byerne.

Den ikke-bæredygtige udnyttelse af naturressourcerne fører til et forringet livsgrundlag og stigende fattigdom blandt befolkningerne. For naturen er konsekvensen et markant fald i den biologiske mangfoldighed og et stigende pres på de knappe vandressourcer.

Det sydlige Afrika er stadig præget af tidligere og igangværende væbnede konflikter, der sætter naturressourcerne under pres som følge af f.eks. flygtningestrømme. Samtidig kan væbnede konflikter vanskeliggøre udnyttelsen af naturressourcerne som følge af f.eks. tilstedeværelsen af miner.

I det sydlige Afrika samarbejder Danced med Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika og Swaziland, mens Danida samarbejder med Angola, Malawi, Mozambique, Tanzania, Zambia og Zimbabwe. Med undtagelse af Angola er Danidas samarbejdslande samtidig programsamarbejdslande for Danidas udviklingsbistand. Ligeledes yder Danida overgangsbistand til Angola og Sydafrika.

Regionale aktiviteter

I det sydlige Afrika er flere miljøproblemer regionale i den forstand, at de enten er grænseoverskridende som f.eks. transport af farligt affald og vandbåren forurening eller er relateret til ressourcer, der deles af to eller flere lande. Disse miljøproblemer løses i princippet bedst ved fælles indsatser af landene i regionen, som også bærer omkostningerne ved problemerne.

Under arbejdet med at finde frem til og formulere regionale projekter har det ofte vist sig, at de regionale strukturer i det sydlige Afrika er meget svage. Det er derfor svært at finde solide holdepunkter for en større regional indsats. Derudover er de nationale myndigheders kapacitet til og interesse i at medvirke aktivt i en regional miljøindsats ofte meget begrænset, fordi de nationale problemer som regel står i fokus.

På baggrund af regionale identifikationsmissioner gennemført i 1998 og 1999 samt de erfaringer, som er gjort gennem samarbejdet

omkring nationale miljøindsatser i det sydlige Afrika, har det dog været muligt at forstærke den regionale miljøindsats med nye projekter i forbindelse med vandressourcer og farligt affald.

Tre lande, Malawi, Mozambique og Tanzania, deles om rigdommene i
Malawi/ Niassa-søen.En fælles forvaltning af ressourcerne  er målet for et
Danida-støttet regionalt projekt.

Vandressourcer. De miljøproblemer, som er forbundet med regionens begrænsede vandressourcer, imødegås bedst gennem en regional tilgang, hvor de lande, som er fælles omkring f.eks. de store flodsystemer, bindes sammen i et regionalt samarbejde om den fælles forvaltning. Ud over tidligere støtte til etablering af en regional konsulentfond vedrørende integreret forvaltning af vandressourcer, er der i 1999 givet støtte til gennemførelsen af den regionale samarbejdsorganisation, SADCs vandprotokol om fælles udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer i det sydlige Afrika.

I forlængelse heraf er der endvidere blevet arbejdet med etableringen af et regionalt samarbejde mellem Mozambique, Tanzania og Malawi vedrørende forvaltningen af Malawi/Niassa-søens naturressourcer. Indtil videre er der igangsat et projekt i Malawi. I 1999 er der forberedt et lignende projekt for Mozambique, som forventes påbegyndt i 2000. Endelig diskuteres med de tanzaniske myndigheder, hvorledes en lignende indsats kan iværksættes fra Tanzanias side.

Bæredygtig forvaltning af Botswanas natur er et af Danceds indsatsområder
i landet.

Farligt affald. Et alvorligt grænseoverskridende miljøproblem er transport af farligt affald. Udenrigsministeriet har hertil formuleret og bevilget et projekt, som skal styrke den regionale indsats mod ulovlig transport af farligt affald. Det skal ske gennem etableringen af et center for træning og teknologioverførsel til gennemførelse af Basel konventionen om transport af farligt affald over landegrænser.

ANGOLA

Den politiske situation i Angola er usikker, og den årtier lange borgerkrig fortsætter med nye kampe. Danida har derfor ingen planer om at iværksætte en miljøindsats i landet.

BOTSWANA

Botswana er tyndt befolket, store dele af landet er dækket af Kalahari-ørkenen, et andet enestående naturområde er Okawango-deltaet. Landet har en forholdsvis høj gennemsnitsindkomst, men indtjeningen stammer altovervejende fra produktion og salg af diamanter, og gennemsnittet dækker over en anseelig forskel mellem rige og fattige.

I 1996 indledte Danced miljøsamarbejdet med Botswana, og samarbejdsaftalen udpeger tre hovedområder for indsatsen: Byudvikling og industrialisering, bæredygtig energianvendelse og forvaltning af naturressourcer.

Siden er der sket en del på miljøområdet i Botswana. Landets 8. Udviklingsplan (1997– 2003 har fokus på bæredygtig udvikling som integrerer befolkning, økonomi og naturressourcer. Samtidig er en række politikker, love og strategier blevet udarbejdet på miljøområdet og en stor del af dem er ved at blive gennemført. Samtidig med at det lovgivningsmæssige og administrative grundlag for en bæredygtig udvikling er ved at blive etableret, er der tegn på, at de botswanske græsrodsorganisationer kan komme til at spille en større rolle på miljøområdet.

I 1999 besøgte en programmission Botswana for at vurdere de igangværende projekter og det videre samarbejde. Missionen foreslog, at indsatsen fortsættes, og at der i løbet af de næste tre år iværksættes fem nye projekter, der vedrører forvaltningen af Ramsar-området i Okawango-deltaet, udnyttelse af skove og træressourcer, energiplanlægning, energieffektivitet og koordineret miljøplanlægning. Desuden deltager Botswanas universitet i universitetssamarbejdet SACUDE (se også afsnit om Sydafrika).

En liste over større Danced-projekter i Botswana findes i bilag 7.

LESOTHO

Det bjergrige Lesotho er omgivet af Sydafrika på alle sider og økonomisk helt afhængigt af den store nabo. Lesotho hører til blandt de fattigste og mindst udviklede lande i verden, og tusindvis af indbyggerne søger arbejde i Sydafrika. Størstedelen af befolkningen lever af landbrug, til trods for at kun et minimum af jorden kan dyrkes. Det er i mange tilfælde uklart, hvem der ejer og har ansvar for landområderne, og manglen på overordnet forvaltning af landområderne har gennem årene ført til overgræsning, udpint landbrugsjord og jorderosion. Andre miljøproblemer i Lesotho er forurening fra byer og industri. Samtidig er miljøområdet i Lesotho præget af mangel på uddannede ansatte, mangel på passende teknologi, mangel på koordinering mellem de relevante myndigheder på miljøområdet og en utilstrækkelig lovgivning.

I 1997 indgik Danced aftale om miljøbistand til Lesotho med et program, der udpeger tre indsatsområder for bistanden: Affaldsproblemer i byerne, bæredygtig energi og bæredygtig udnyttelse af landområderne. I det meste af 1998 lå arbejdet under programmet stille på grund af voldsomme politiske uroligheder i Lesotho, men efter den vanskelige start blev samarbejdet genoptaget i 1999.

To nye projekter blev indledt i 1999. Det ene projekt drejer sig om generelt at styrke kapaciteten på miljøområdet i den offentlige administration. Det andet projekt støtter kapacitetsopbygning på energiområder og gennemførelse af en overordnet energiplan for Lesotho.

En liste over større Danced-projekter i Lesotho findes i bilag 7.

MALAWI

Malawi tilhører gruppen af mindst udviklede lande. Naturressourcerne i Malawi er under stort pres og gennem det sidste årti er de tidligere skovarealer blevet reduceret kraftigt som følge af den voksende befolkning og den deraf følgende stigning i efterspørgslen efter landbrugsjord og brændsel til husholdningerne. Dette har resulteret i stærkt øget jorderosion, udtørring og tilmudring af floder og søer og reducering af overflade- og grundvandsressourcer.

De miljømæssige problemer, som Malawi står overfor, har sit udgangspunkt i den udbredte fattigdom i land- og til dels i byområderne og den kraftige befolkningsvækst. Inddragelse af marginale jorder og områder, der er uegnede til opdyrkning i landbruget, har alvorlige miljømæssige konsekvenser, hvilket allerede er synligt i de sydlige dele af Malawi. Den øgede urbanisering, som skønnes at være dobbelt så stor som befolkningstilvæksten, har skabt store slumområder, øget forurening i byerne og problemer med vandforsyning, kloakering og affald.

Til trods for den vanskelige situation har landet gjort en betydelig indsats for at følge op på internationale initiativer og har ratificeret Biodiversitetskonventionen og fulgt op med forberedelsen af en national strategi og handlingsplan på området. Malawi har ligeledes ratificeret Klimakonventionen og lavet en opgørelse over landets udledning af drivhusgasser. Endvidere har Malawi ratificeret Ørken- og Ramsarkonventionerne.

Malawi iværksatte umiddelbart efter Rio-topmødet udarbejdelsen af en national miljøhandlingsplan. Den nationale miljøforvaltning foretages af Miljødepartementet under Ministeriet for skovbrug, fiskeri, energi og råstoffer. Efterfølgende har myndighederne udarbejdet en national miljøpolitik, der igen er efterfulgt af en miljøforvaltningslov i 1996.

I 1996 blev den nationale miljøhandlingsplan fulgt op med et miljøstøtteprogram, der beskriver miljøets tilstand, de konstaterede behov samt de igangværende miljøprojekter. Miljøstøtteprogrammet er grundlaget for donorstøtte til landet.

Malawi har været programsamarbejdsland for dansk udviklingsbistand siden 1996. Under dette samarbejde støttes uddannelses-, tele- og landbrugssektoren. Samtidig blev Malawi også valgt som samarbejdsland for MIFRESTA-bistanden. På miljøområdet er Danmark p.t. den eneste donor, som har rådgivere placeret i miljødepartementet, og Danmark spiller derfor en vigtig rolle i politik- og strategiudviklingen på miljøområdet. Af væsentlig betydning for indsatsen på miljøområdet er den omfattende decentralisering udmøntet i Local Government Act fra 1998. Decentraliseringen betyder, at væsentlige ansvarsområder vil overgå til distrikternes selvforvaltning, deriblandt miljøområdet. Miljøprogrammet har fra begyndelsen haft et decentralt fokus og kan i den henseende indgå som et integreret element i de nye folkevalgte distriktsforsamlinger i 2000.

Træ er den vigtigste energikilde i Malawi. Der hugges brændsel til madlavning
og brændsel til brænding af mursten og tørring af tobaksblade. Bæredygtig
energi  og forvaltning af naturen er begge emner i Danidas indsats i Malawi.

Siden miljøindsatsen blev indledt i Malawi i 1996 har den bevæget sig fra enkeltstående projekter til et egentligt program med følgende indsatsområder: Generel udvikling af miljøforvaltning på distrikt og nationalt plan (tværgående indsatsområde), miljø- og naturforvaltning i distrikter og landsbyer, bæredygtig energi og bymiljø

Det skete i 1999

Der blev i årets løb indledt et nyt projekt om bæredygtig energi. Desuden fortsatte aktiviteterne i en række projekter rettet mod områderne ved Malawi-søen.

Bæredygtig energi. Projektet sigter mod at demonstrere metoder til igangsætning af bæredygtig energiteknologi herunder finansiering og vedligeholdelse. Indsatsen vil bl.a. blive rettet mod fremme af normer og standarder for bæredygtig energiteknologi. Der vil blive installeret solcelleanlæg til elektrificering af primære sundhedsklinikker og tilhørende tjenesteboliger. Endvidere installeres små solcelleanlæg til elektrificering af husstande på landet – overvejende små tobaksavlere – med henblik på at afdække muligheder og problemer i forhold til udbredelse og vedligeholdelse af denne energitype. Samtidig vil der blive installeret en række vinddrevne vandpumper til vanding af afgrøder mv. samt udarbejdet et vindatlas for Malawi. På biogasområdet vil der blive konstrueret en række nye biogasanlæg og etableret et monitorerings- og vedligeholdelsessystem. Endelig forberedes rehabilitering af et minivandkraftværk. Projektet vil blive fulgt op af en større UNDP indsats til fremme af bæredygtig energi.

Malawi-søen udgør en særdeles vigtig ressource for landet, da den er det vigtigste grundlag for elproduktion, fiskeri og fødevareproduktion, drikkevandsforsyning mv. Befolkningen ved søen udgør ca. 2 mio. eller omkring 1/5 del af den totale befolkning i Malawi. Presset på søens ressourcer er stort som følge af afskovning med deraf følgende jorderosion og tilsanding af floder og vandløb. Området omkring søen er desuden udsat for en stærkt stigende befolkningsvækst, som har resulteret i øget fattigdom særligt i fiskerlandsbyerne.

Danida støtter miljøplanlægning i distrikter langs Malawi-søen. I løbet af den 2-årige pilotfase vil der blive udarbejdet miljøhandlingsplaner med tilhørende investeringsbudgetter for seks distrikter ved søen. Det er endvidere hensigten at gennemføre 36 miljø- og naturressource pilotprojekter, etablere seks kommunale miljøkontorer, styrke kommunernes miljøforvaltning og kapacitet, træne lokale politikere og embedsfolk, etablere en overordnet handlingsplan for hele området og etablere rammerne for et samarbejde med kommuner ved søen i nabolandene Tanzania og Mozambique.

En liste over større Danida-projekter i Malawi findes i bilag 7.

MOZAMBIQUE

Mozambique tilhører gruppen af mindst udviklede lande og den meget udbredte fattigdom – ca. 60 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen – påvirker alle samfundsforhold inklusiv miljøet. Årtiers kolonistyre og en efterfølgende lang og opslidende borgerkrig har ligeledes sat sine spor i Mozambique.

Fattigdom er årsagen til landets væsentligste miljøproblem i form af overudnyttelse af landets naturressourcer. Hertil kommer forurening fra industri og minedrift, hastigt voksende byer, energiforsyning, landbrug og skovdrift. Sammenlignet med andre lande i regionen må miljøsituationen i Mozambique dog anses for at være mindre kritisk. Imidlertid vil der i årene fremover være behov for at give miljøindsatsen i Mozambique høj prioritering bl.a. som følge af forberedelsen og gennemførelsen af en række store investeringsprojekter, en stærkt stigende turisme koncentreret om kystområderne samt en fortsat stigende befolkningskoncentration i byerne.

Trods den umiddelbare idyl betyder til  Mozambiques byer et stigende
miljøproblem.

Miljø er sat på den politiske dagsorden og i 1994 oprettede Mozambique et Ministerium for koordinering af miljøanliggender (MICOA). I 1996 blev Mozambiques hovedprioriteringer på miljøområdet lagt fast i et nationalt miljøprogram med fokus på kystzoneforvaltning, forvaltning af naturressourcer samt bymiljøforvaltning. I 1998 trådte Mozambiques første miljølov i kraft. Loven fastlagde bl.a. de institutionelle rammer for miljøpolitikken, herunder nedsættelse af et nationalt råd for bæredygtig udvikling under ledelse af premierministeren.

Miljøområdet befinder sig stadig i en indledende fase – dette gælder administrativt såvel som politisk, hvilket bl.a. afspejles ved miljøministeriets beskedne administrative og sektorfaglige erfaring, og ved at det nationale råd for bæredygtig udvikling endnu ikke har påbegyndt sit virke.

Mozambique er et af verdens mest bistandsafhængige lande. Siden 1989 har landet været dansk programsamarbejdsland. Den danske udviklingsbistand til Mozambique er inde i en koncentrationsfase og vil i årene fremover blive centreret om uddannelse, energi og landbrug. Bistandsafhængighed afspejler sig også på miljøområdet, hvor Danmark siden 1996 har ydet støtte med midler fra MIFRESTA-rammen.

Den danske miljøbistand er tilrettelagt så den understøtter hovedprioriteterne i landets nationale miljøprogram. Indsatsen er hovedsageligt koncentreret inden for områderne: Kystzoneforvaltning, bymiljø og industriforurening

I 1999 videreførte Danida støtten til bæredygtig forvaltning af naturressourcerne langs Mozambiques kystzone. Projektet omfatter kapacitetsopbygning af en enhed i miljøministeriet, som varetager kystzoneforvaltningsopgaver samt udarbejdelse af distriktsplaner og gennemførelse af demonstrationsprojekter omkring et rehabiliteret kystzonecenter i byen Xai-Xai. I forbindelse med bymiljø videreførtes et projekt til afhjælpning af miljøproblemer i byerne Quelimane samt Mocuba i Zambezia-provinsen. Det har med projektet været formålet at opbygge miljøforvaltningskapacitet hos de kommunale myndigheder og NGO’er samt at gennemføre miljøaktiviteter i fire udvalgte byområder.

Begrænsning af industriforurening er emnet for et nyt projekt indledt i 1999. Formålet med projektet er at skabe kapacitet i miljøministeriet til at vurdere og håndtere de miljømæssige konsekvenser ved store industriprojekter samt oprette et program vedrørende håndtering af farligt affald og industriaffald. Desuden vil der blive forberedt etablering af en særlig losseplads til farligt affald og industriaffald.

Danida har siden 1996 støttet indsamling og bortskaffelse af ca. 900 tons forældede pesticider i Mozambique. Efter en succesfuld indsamlingsfase førte en intens offentlig debat om afbrænding af pesticider til, at de mozambiquiske myndigheder udsatte beslutningen om, hvorledes de indsamlede pesticider skulle bortskaffes. I afventning af denne beslutning blev projektet midlertidigt lukket. Det blev dog genoptaget i marts 2000.

En liste over større Danida-projekter i Mozambique findes i bilag 7.

NAMIBIA

Namibia er tyndt befolket med store øde ørkenområder. Landets eksport hviler først og fremmest på minedrift af f.eks. uran og diamanter og på fiskeri. Gennemsnitsindkomsten er relativt høj, men dækker over store forskelle mellem fattig og rig. Disse forskelle afspejler sig i Namibias miljøproblemer, som både er problemer i forbindelse med fattigdom f.eks. i forbindelse med afskovning og problemer med forurening fra industrien.

Siden landet blev selvstændigt i 1990 har Namibias regering forpligtet sig til at arbejde for bæredygtig udvikling og til at etablere rammerne for miljøbeskyttelse i Namibia. Det første store skridt var udarbejdelsen af en "grøn plan" i 1992, som dannede grundlaget for miljøkapitlet i den første nationale udviklingsplan (1995-2000). Men Namibia mangler strukturer og administrativ kapacitet på miljøområdet.

Genopretning af skov. Danced -støttet skoleprojekt i   Namibia.

Danced indledte sit miljøsamarbejde med landet i 1995 med en aftale om gennemførelse af fire projekter. De to af projekterne rettede sig mod problemerne med skovrydning og bæredygtig forvaltning af træressourcer. Begge disse projekter blev forlænget frem til 2001.

Et tredje projekt, kystzoneforvaltning i Erongo Provinsen, blev i 1999 forlænget i et år frem til august.

Renere teknologi i fiskeindustrien var emnet for det fjerde af de oprindelige projekter, der havde fokus på indførelse af miljøanalyser og handlingsplaner i tre firmaer. Ved projektets afslutning i 1999 kunne resultaterne gøres op, blandt andet at de tre firmaer havde sparet 30 pct. af ferskvandforbruget, 30 pct. af saltvandsforbruget, at de udledte mellem 20 og 50 pct. mindre spildevand og havde forøget deres udbytte med op til 3 pct. Resultaterne blev meddelt landets 16 andre virksomheder i fiskeindustrien, og 10 af dem har vist interesse for at få udarbejdet lignende planer. De positive erfaringer fra Namibia har inspireret til nye projekter om ren teknologi i Sydafrika.

En programmission besøgte i 1999 Namibia som et led i vurderingen af det fremtidige samarbejde. Det blev besluttet at fortsætte miljøbistanden til Namibia. Den nye samarbejdsaftale omfatter årene 2000–2002 og udpeger følgende indsatsområder for miljøbistanden til Namibia: Naturressourceforvaltning herunder biodiversitet og skov- og træressourcer, kystzoneforvaltning, byudvikling og industri samt energi.

Danced indledte i 1999 et samarbejde med Namibias miljøministerium og Planlægningskommission om en miljøgennemgang af Namibias "grønne plan" i forbindelse med udarbejdelsen af landets 2. Udviklingsplan. Skønt der er tale om et mindre projekt målt i kroner og ører, kan det få store positive konsekvenser og samtidig afgørende indflydelse på Danceds fremtidige program i Namibia. En liste over større Danced-projekter i Namibia findes i bilag 7.

SYDAFRIKA

Sydafrika er Afrikas rigeste land, men velfærden er så ulige fordelt, at landet økonomisk fungerer som to forskellige nationer med to forskellige typer af problemer. De områder, der frem til 1994 var afsat til landets sorte befolkning, er i dag stadig præget af fattigdom og efterslæb i udviklingen. De sorte byområder har dårlige boliger, problemer med kloakering, vandforsyning og affaldsindsamling. De sorte landområder er hårdt medtagne af skovrydning, overgræsning og nedslidning. Omvendt er de områder, der tidligere var forbeholdt landets hvide mindretal, præget af en europæisk livsstil og voldsomt forbrug af ressourcer.

Siden landets første frie valg i 1994 har Sydafrika været inde i en reformproces, der skal udligne de store forskelle i landet. En række love er blevet vedtaget, nye administrationer er opbygget og der er blevet vendt op og ned på det politiske liv, hvor landets sorte befolkningsflertal for første gang har haft mulighed for at stemme. Men det tager tid at vende udviklingen. De økonomiske og sociale reformer er hæmmet af manglende investeringer fra udlandet, og arbejdsløsheden er meget høj især i den sorte befolkning.

Ønsket om miljømæssig bæredygtighed er et vigtigt led i de sydafrikanske reformer, men i praksis er det ikke uden problemer at opnå. Der er ikke altid administrativ kapacitet til at føre love og hensigter ud i livet, og der er rift om de økonomiske ressourcer i Sydafrika, som ud over arbejdsløshed og store sociale skævheder også slås med en nedslidt sundhedssektor og et katastrofalt skævt uddannelsessystem.

Støtte til miljøplanlægning, håndtering af affald og vandbesparelser er temaet i en række Danced-støttede projekter i Sydafrika. Et af dem dækker
Johannesburgs sydlige forstæder, hvor billedet her er taget.

Danced indledte miljøsamarbejdet med Sydafrika i 1995 og er siden blevet den største udenlandske miljødonor i landet. Aftalen om miljøsamarbejdet (1998) udpeger fire overordnede indsatsområder: Miljø i byerne, forureningsbekæmpelse og affaldshåndtering, energi og forvaltning af naturressourcer herunder biodiversitet, træ- og vandressourcer.

Danced har støttet opbygningen af en samlet miljølovgivning i Sydafrika og arbejdet med miljøhensynet i forbindelse med en række af de store reformprojekter f.eks. i forbindelse med jordfordeling, boliger, vand- og energiforsyning.  Se her!

Siden 1995 har aktiviteterne spændt over kapacitetsudvikling hos offentlige myndigheder, pilotprojekter og støtte til udarbejdelse af politikker og strategier. En særlig del af miljøsamarbejdet har været støtten til sydafrikanske græsrødder, en historisk stor og slagkraftig gruppe, der i de senere år i stigende grad markerer sig på miljøområdet.

De blev fordrevet fra deres land og deres sprog blev forbudt i skolerne.
Men Namefolkets kultur er sejlivet. I dag er de almindelige borgere i
Sydafrika og ved at opbygge et godt naboskab med Richtersveld National
Park, hvor de engang levede. De  er omfattet af det Danced-støttede
program for social økologi i og omkring Sydafrikas Nationalparker.

I1999 afholdt Sydafrika sit andet frie parlamentsvalg. Thabo Mbeki blev landets nye præsident, og han har fra begyndelsen slået fast, at koordinering og samarbejde mellem de forskellige ministerier og provinsregeringerne er nøgleord for den nye regering. Valget betød en række udskiftninger i de ministerier, som Danced samarbejder med i Sydafrika, men det har ikke haft større indflydelse på de aktiviteter, Danced støtter.

Det skete i 1999

I 1999 slog Danceds støtte til renere teknologi i industrien for alvor igennem med underskrivelsen af to nye projekter og start på et tredje. Men 1999 stod også i de overordnede strategiers tegn, sidste hånd blev lagt på den nationale strategi for affald, og Danced besluttede at støtte den nationale strategi for integreret forvaltning af vandressourcerne. På forsknings- og undervisningsområdet dannede fem sydafrikanske universiteter sammen med University of Botswana et nyt miljø-konsortium. Og på græsrodsniveau fortsatte Danced sin støtte til Sydafrikas frodige organisationsmiljø.

Se her!

Danceds indsats i Sydafrika er blandt andet rettet mod de massive
miljøproblemer i lavindkomstområderne.

Indførelsen af renere teknologi kan give både gevinst til miljøet og økonomisk gevinst til virksomhederne. Det blev blandt andet bevist i et Danced-støttet projekt rettet mod fiskeindustrien i Namibia, hvor de involverede firmaer både nedsatte deres ressourceforbrug og deres spildevandsudledning samtidig med at de øgede deres økonomiske udbytte (se også afsnit om Namibia i dette kapitel). I Sydafrika gik et lignende projekt for fiskeindustrien i gang i 1999, mens to andre projekter blev forberedt. De ene projekt er rettet mod de ca. 500 sydafrikanske virksomheder, der udfører overfladebehandling af metal. Denne såkaldte galvanoindustri skaber problemer med udledning af tungmetaller i spildevand, luftforurening og mængder af fast affald, herunder kemikalieaffald.

Det andet projekt er rettet mod Sydafrikas tekstilsektor, og dette projekt bygger på en såkaldt livscyklus-analyse af hele produktionen, populært sagt fra bomuldsfrø til t-shirt. Projektet retter sig især mod to led i produktionen der giver særlige problemer for miljøet, bomuldsdyrkning og kemikaliebehandling af de færdige tekstiler. Projekterne skal blandt andet støtte virksomheder, der ønsker en miljøgennemgang af deres produktion. Der skal etableres demonstrationsprojekter på udvalgte virksomheder og gives rådgivning om indførelse af renere teknologi. I forbindelse med tekstilindustrien skal projektet fremme afsætningen af bomuld og tekstiler, der er produceret med mindre belastning af miljøet.

Brancheforeningerne er en vigtig partner i projekterne om renere teknologi, og de relevante brancheorganisationer i Sydafrika har tilsluttet sig de tre projekter.

Affald kan fylde så meget, at det bliver en del af landskabet. Det vidner de karakteristiske bakker omkring Sydafrikas største by, Johannesburg, om. Bakkerne er i virkeligheden kæmpe bunker af affald fra mineindustrien, og fra dem blæser støvet ind over boligområderne, og regnen vasker kemiske stoffer ned i jorden og i sidste ende grundvandet. I 1999 afsluttede Sydafrikas myndigheder udarbejdelsen af en affaldsstrategi for hele landet og for alle former for affald. Et led i strategien er bedre planlægning af, hvor mineindustriens slaggebakker skal placeres og af, hvordan man sikrer grundvandet mod nedsivning. Danced har støttet udarbejdelsen af strategien, som også lægger op til f.eks. at etablere indsamlingsordninger i de dele af Sydafrika, hvor der ikke tidligere har været renovation – typisk store dele af de tidligere sorte townships og såkaldte hjemlande. Ifølge strategien skal der i de kommende år gennemføres affaldsplanlægning på nationalt, regionalt og lokalt niveau. På længere sigt skal der arbejdes med begrænsning af affaldsmængderne, affaldsbehandling og håndtering af f.eks. farligt affald. Danced vil i de kommende år støtte gennemførelsen af affaldsstrategien.

Danced støtter lignende projekter i Sydafrikas nabolande Lesotho og Swaziland.

Vand er en sparsom ressource i store dele af Sydafrika. Med det historiske regeringsskifte i 1994 ændrede synet sig på landets ressourcer, og den vidtgående reform af vandloven skal sikre alle ligelig adgang til vand. Med et nyt projekt støtter Danced nu gennemførelsen af reformen, der blandt andet skal sikre en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af vandressourcerne. Første del af projektet skal styrke kapaciteten i Department of Water Affairs i forbindelse med forvaltning af grundvand og overfladevand. I anden del af projektet skal der opbygges såkaldte vandstyrelser (Catchment Management Areas) i tre udvalgte områder. Det bliver de lokale vandstyrelser, der i samarbejde med lokale myndigheder, beboere og organisationer skal forvalte Sydafrikas vandressourcer.

Fem sydafrikanske universiteter indgik i 1999 sammen med University of Botswana en aftale om fremtidigt samarbejde. Samarbejdet, der skal omfatte forskning og undervisning i forbindelse med miljøproblemer i byer og industri, har fået navnet SACUDE (Southern African Consortium of Universities for Development and Environment) I&UA (Industri and Urban Areas). Danced støtter oprettelsen af SACUDE I&AU, der vil komme til at samarbejde tæt med det danske universitetskonsortium DUCED I&AU, der i 1998 blev etableret med støtte fra Danced, og med tilsvarende konsortier i Malaysia og Thailand.

I 1999 blev der i det sydlige Afrika arbejdet med at forberede et universitetssamarbejde om miljøproblemer i forbindelse med forvaltning af naturressourcer og bæredygtig udnyttelse af landområder.

Græsrodsorganisationerne har i mange år været en levende og slagkraftig del af det politiske liv i Sydafrika også på miljøområdet. Siden starten på miljøbistanden har Danced støttet en række lokale græsrodsprojekter og samarbejder mellem danske og sydafrikanske organisationer. Den tradition blev fortsat i 1999, hvor Danced indledte sin støtte til et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og den sydafrikanske organisation Group for Environmental Monitoring. Samarbejdet skal blandt andet udvikle lokale Agenda-21 aktiviteter i de to lande og i den forbindelse udvikle en fælles uddannelse for miljøaktivister i de to organisationer.

Et andet græsrodsprojekt er oprettelsen af et grønt væksthus midt i millionbyen Johannesburg. Væksthuset skal være en arbejdende demonstration af grøn teknologi og samtidig fungere som en støtte til alle, der arbejder for et retfærdigt og miljømæssigt sundt og bæredygtigt Sydafrika. Det er den lokale græsrod Earthlife Africa, der står bag ideen til væksthuset. Danced har tidligere støttet Earthlife Africa og udarbejdelsen af projektforslaget om det grønne væksthus.

En liste over større Danced-projekter i Sydafrika findes i bilag 7.

SWAZILAND

Swaziland er stadig først og fremmest et landbrugsland, skønt der sker en voldsom tilflytning til byerne. Fattigdommen i landdistrikterne har ført til store problemer med skovrydning og udpining af landbrugsjorden. I byerne har tilflytningen resulteret i problemer med affald og et stærkt stigende energiforbrug. Indsatsen på miljøområdet er hæmmet af en svag administration og en forældet og utilstrækkelig lovgivning.

I 1997 indgik Danced aftale om miljøbistand til Swaziland. Aftalen udpeger tre hovedindsatsområder for miljøbistanden: Affaldshåndtering i byerne, bæredygtig energi og bæredygtig udnyttelse af landområderne.

I 1999 fortsatte Danced støtten til to projekter i forbindelse med henholdsvis skove og skovforvaltning og bæredygtig energi. På affaldsområdet indledtes et nyt projekt, som skal styrke indsamling og behandling af affald i landet. Der findes kun få data om fast affald i Swaziland, affaldshåndteringen er ukoordineret og ansvaret er spredt mellem mange forskellige institutioner. Projektet skal udvikle en strategi for håndtering af fast affald og styrke den institutionelle kapacitet til at gennemføre strategien.

En liste over større Danced-projekter i Swaziland findes i bilag 7.

TANZANIA

Tanzania er af FN klassificeret som tilhørende gruppen af mindst udviklede lande. Gennem de seneste par år er den tanzaniske økonomi stabiliseret, og den store udfordring er at formulere og gennemføre en politik, der kan fremme den økonomiske politik. Hovedparten af Tanzanias befolkning bor på landet, og miljøproblemerne hænger i væsentlig grad sammen med det stigende pres på landbrugsjorden og andre naturressourcer. Fattigdom og befolkningstilvækst har ført til træfældning som følge af det øgede behov for brænde og jord til dyrkning. Den stærkt stigende tilflytning til især de store byer har ført til en ukontrolleret byudvikling og dermed stigende problemer med kloakering, vandforsyning og affald.

Ramsar- konventionen er den internationale konvention om beskyttelse
af vådområder.I 1999 tilsluttede Tanzania sig konventionen og  Danida tog
første skridt til et projekt, der skal støtte bevarelsen af landets vådområdet.

I 1983 blev der oprettet et nationalt miljøforvaltningsråd og i forbindelse med forberedelserne til Rio-konferencen i 1992 etableredes en særlig miljøafdeling, der nu er placeret i vicepræsidentens kontor. På grundlag af et studie og en omfattende høringsproces finansieret af bl.a. Verdensbanken og Danmark samt i lyset af den iværksatte decentraliseringspolitik ventes regeringen snarest at træffe beslutning om en mere effektiv miljøadministration. Arbejdet med udformning af en tidssvarende miljølovgivning vil herefter blive indledt med udgangspunkt i den fremlagte miljøhandlingsplan fra 1994 og de senere udarbejdede sektorpolitikker inden for bl.a. skov- og vildtforvaltning.

Den tanzaniske regering har i de senere år tilført flere midler til miljøsektoren, men de udgør stadig kun ca. 1 pct. af statsbudgettet – først og fremmest til lønninger og andre løbende udgifter. Som følge af den meget stramme økonomiske situation og det beskedne statsbudget kan det ikke forventes, at Tanzania vil kunne øge dette niveau væsentligt på kort og mellemlang sigt.

Tanzania er den største modtager af dansk udviklingsbistand og Danmark har støttet landet siden 1963. Tanzania blev programsamarbejdsland for dansk udviklingsbistand i 1989. Udviklingsbistanden er koncentreret om landbrug, sundhed, veje og udvikling af den private sektor. Hertil kommer støtte til overordnede makroøkonomiske og institutionelle reformer, herunder reform af den offentlige sektor og decentraliseringsreformen samt demokratisering og god regeringsførelse. Danidas miljøsamarbejde med Tanzania blev indledt i 1996, og det første projekt blev iværksat i 1997.

I 1999 forberedtes et overordnet program for miljøbistanden til Tanzania. Programmet, der forventes at blive færdiggjort i 2000, er koncentreret om følgende indsatsområder: Forvaltning af naturressourcerne og beskyttelse af biodiversitet samt forvaltning af bymiljø. Miljøbistanden skal desuden omfatte støtte til udvikling af miljølovgivning og -administration på centralt niveau og udvikling af vindenergi.

Det skete i 1999

I 1999 fortsattes to landsbybaserede skovforvaltningsprojekter i Iringa-regionen. Det ene omfatter bjergskove i Uzungwa-bjergene og det andet tørbundsskove i Nyang’oro og Kitapilimwe. Endvidere er der placeret en dansk rådgiver i Ministeriet for naturressourcer og turisme til at støtte udvikling af retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning. Desuden blev der startet nye projekter i forbindelse med beskyttelse af vådområder og bymiljø.

Vådområder. I 1999 tilsluttede Tanzania sig Ramsarkonventionen om vådområder af international betydning og udpegede samtidig Malagarasi-Muyovozi vådområdet som landets første Ramsarområde. I slutningen af 1999 blev der godkendt et projekt for bæredygtig og integreret forvaltning af dette første Ramsarområde, og samtidig vil der blive placeret en dansk rådgiver i Ministeriet for naturressourcer og turisme med henblik på bl.a. at bistå med udviklingen af en national politik for vådområder.

Bymiljø. I 1997 blev der igangsat et bymiljøprojekt i Mwanza som led i den tanzaniske regerings program for bæredygtige byer. En gennemgang af projektet i 1999 viste, at fælles miljøplanlægning med deltagelse af de forskellige lokale interessenter, herunder kvinder, i stigende grad anvendes af bystyret og at miljøhandlingsplaner udarbejdet af lokale arbejdsgrupper var under gennemførelse af forskellige lokale grupper med støtte fra projektets miljøfond. Det var også lykkedes gennem en lang række informationsaktiviteter at øge miljøbevidstheden i byen. Fase 2 af bymiljøprojektet i Mwanza er under udarbejdelse. I slutningen af 1999 indledtes et tilsvarende projekt i Iringa.

En liste over større Danida-projekter i Tanzania findes i bilag 7.

ZAMBIA

Zambia er af FN klassificeret som tilhørende gruppen af mindst udviklede lande. Økonomien har været under stigende pres de senere år blandt andet pga. dårlige høstresultater, og den asiatiske krise. Generelt lever mere end 70 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Denne situationer er forværret i landområderne, hvor andelen af fattige er over 80 pct.

Nedbrydning af miljøet i Zambia er et resultat af fattigdom, manglende alternative indkomstmuligheder, utilstrækkelig forståelse for miljøproblemer, svag administration og lovgivning samt sammenbrud i de traditionelle værdier og sædvaner, der tidligere var med til at sikre en bæredygtig anvendelse af naturen.

Zambias store kobberforekomster og den deraf udviklede minedrift har betydet, at landet har udviklet sig til et af Afrikas mest urbaniserede samfund. Mange af miljøproblemerne er derfor koncentreret om mineindustriens luftforurening og vandforurening af Kafue floden, der også forsyner Lusaka med drikkevand.

Husholdningernes behov for brænde har betydet, at skovområder i og omkring byerne er blevet ryddet med deraf følgende jordnedbrydning og -erosion. Selvom problemerne er alvorlige, er de koncentreret i afgrænsede områder, hvilket betyder at en målrettet indsats vil kunne have gunstige effekter på miljøet.

Den zambiske regering godkendte i 1985 en national naturbeskyttelsesstrategi, der var det første dokument, som definerede miljømålsætningerne for landet. Denne strategi er siden blevet revideret i 1994 i en national handlingsplan for miljøet. Fremskridtene på miljøområdet har været begrænsede med undtagelse af regeringens godkendelse af en ny vildtforvaltningslovgivning i 1998, samt etablering af den uafhængig myndighed Zambia Wildlife Authority (ZAWA) med det overordnede ansvar for nationalparker og vildtforvaltningsområder.

Zambia blev programsamarbejdsland for dansk u-landsbistand i 1989. Samarbejdet har været fokuseret på sektorerne sundhed, uddannelse og veje. Forberedelse af miljøprojekter i Zambia indledtes i 1997, men pga. den politiske situation i Zambia blev det besluttet at indstille forberedelserne i 1998. De blev dog genoptaget i 1999 med gennemførelsen af en identifikationsmission. Identifikationsmissionen har peget på fire indsatsområder: Affaldshåndtering (og -forvaltning) i byer, naturressourceforvaltning i landbrug, vildtforvaltning og biodiversitet samt kapacitetsudvikling i miljøplanlægning

Konkret iværksættelse af projekter afventer fortsat den politiske udvikling.

ZIMBABWE

Zimbabwe er af FN klassificeret som et mellemindkomstland, og landet har en forholdsvis veludviklet infrastruktur og industri. Men der er stor social ulighed. Over 70 pct. af landets befolkning bor i de såkaldte fællesområder, hvor størstedelen af indbyggerne er fattige, og sammen med befolkningstilvæksten har fattigdommen øget presset på naturressourcerne.

Miljøhandingsplaner og bedre forvaltning af bymiljø er et af Danidas
indsatsområder i Zimbabwe. Her et gadebillede fra Harara,en af de byer, somprojektet omfatter.

Behovet for jord til græsning og dyrkning i de overbefolkede fællesområder er stort, og overudnyttelse kombineret med tilbagevendende tørkeperioder medfører, at jorderosion og udpining af jorden, afskovning og tab af naturlige vådområder udgør de væsentligste miljømæssige udfordringer for en bæredygtig udvikling.

Zimbabwes relativt gamle og veludviklede industrisektor og den hastige urbanisering betyder, at byernes miljøproblemer og den industrielle forurening udgør et voksende problem.

Miljøproblemer i byerne i Zimbabwe har hidtil været lavt prioriterede eller oversete, og har i vidt omfang været overladt til de lokale administrationer. Der findes ingen generelle bymiljømålsætninger eller -politikker, og området har hidtil heller ikke haft en central forvaltningsmæssig forankring. Samtidigt vokser byerne i et tempo, der ligger ud over myndighedernes kapacitet til at levere den nødvendige infrastruktur og serviceydelser.

I erkendelse af at lovgivningen på miljøområdet er for spredt og for svag er en lovreform sat i gang. Reformprocessen er dog præget af forsinkelser, som blandt andet kan tilskrives mangel på kapacitet og gennemslagskraft hos det kombinerede Mine-, miljø- og turistministerium.

Zimbabwe har gennem en årrække været i gang med en decentraliseringsreform, og i den nye miljølov er det bl.a. hensigten at indføre decentral miljøplanlægning i landdistrikterne, samt at indføre miljønormer på en række områder, herunder også områder administreret af distrikterne.

Når den nye miljølovgivning vedtages, vil der opstå en situation med et markant behov for udvikling af politikker og regulativer på området, og for opbygning af kapacitet til opfølgning og håndhævelse af loven. Den fortsatte udvikling af miljøprogrammet vil bl.a. blive søgt knyttet til de heraf opståede behov.

Zimbabwe har været programsamarbejdsland for dansk u-landsbistand siden 1989. Under dette samarbejde støtter Danida sundhedssektoren, udvikling af infrastruktur, landbrug og den private sektor. I 1998 blev de første skridt taget til formulering af et miljøprogram i Zimbabwe. Programmet omfatter fire indsatsområder: Miljøplanlægning og -forvaltning i landområder, miljøplanlægning og -forvaltning i byområder, industriel miljøforvaltning og bæredygtig energi.

Det skete i 1999

1999 har været præget af forberedelsesaktiviteter for især to af miljøprogrammets indsatsområder, nemlig bymiljø og bæredygtig energi, samt igangsættelse af et projekt vedrørende deltagerstyret lokal miljøplanlægning i landdistrikter og iværksættelse af et projekt vedrørende renere teknologi.

Deltagerstyret lokal miljøplanlægning sigter mod for det første at udarbejde lokale miljøforvaltningsplaner i fire landdistrikter med hovedvægt på fællesområderne. For det andet søges disse planer iværksat gennem deltagerstyrede projekter på landsbyniveau, hvorigennem lokalbefolkningens muligheder for og kapacitet til selv at organisere miljøaktiviteter forventes styrket. Indsatsen inden for renere teknologi har ført til, at der i 1999 er gennemført forberedende miljøvurderinger i 18 virksomheder, med henblik på at starte demonstrationsprojekter blandt et udvalg af disse virksomheder.

Bymiljø. I 1999 blev der bevilget støtte til et bymiljøprojekt i Zimbabwe. Projektet fokuserer på opbygning af metoder, systemer og arbejdsgange til miljøplanlægning og forvaltning i byer gennem forberedelse af miljøhandlingsplaner for udvalgte byområder, kombineret med konkrete opfølgningsaktiviteter og demonstrationsprojekter. I denne første fase udvikles og afprøves metoder i fire udvalgte byområder. I anden fase er hensigten at sprede de udviklede koncepter og metoder til andre byområder.

De udvalgte byer er Harare samt Bindura, Victoria Falls og Norton. Disse byer repræsenterer forskellige miljøproblemer og niveauer mht. til størrelse, infrastruktur og kapacitet. Kapacitetsudvikling i byforvaltningerne vil blive kombineret med løsning af konkrete miljøproblemer som f.eks. luftforureningsbekæmpelse, affaldshåndtering mv. med henblik på dels at sikre konkrete miljøforbedringer, dels en varig kapacitetsopbygning og endelig at demonstrere løsningsmodeller til anvendelse i andre byområder. Med hensyn til det nationale sigte er det hensigten at metoder udviklet på centralt og lokalt niveau skal tjene som grundlag for formulering af politikker og retningslinjer for bymiljøforvaltning.

Det Danida-støttede projekt om deltagerstyret lokal   miljøplanlægning retter
sig mod befolkningen i Zimbabwes fattige landdistrikter.

For så vidt angår miljøprogrammets fortsatte udvikling udtrykte de zimbabwiske myndigheder i 1999 ønske om at påbegynde arbejdet med at formulere nationale miljøpolitikker og -prioriteter. Manglen på vedtagne og synlige prioriteringsrammer og politikker for miljøområdet på nationalt niveau er blevet påpeget af såvel regering som NGO’er og andre interessenter, og det er på denne baggrund hensigten at styrke miljøprogrammet på dette område.

Regionale projekter i Sydøstasien