| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøbistand til udviklingslandene. Årsberetning 1999

Kapitel 1: Dansk miljøbistand

I 1992 gennemførte FN en verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro. Konferencen var en milepæl inden for det internationale miljøarbejde, og den bekræftede at miljøbeskyttelse er et globalt anliggende og at miljø og udvikling ikke kan og ikke bør adskilles.

Rio-konferencen resulterede blandt andet i vedtagelsen af Rio-deklarationen og Agenda 21, to betydningsfulde instrumenter i arbejdet for verdens miljø.

Rio-deklarationen består af 27 principper. Det centrale element i deklarationen er begrebet bæredygtighed. Herudover er der princippet om, at miljøbeskyttelse skal udgøre en integreret del af udviklingspolitikken, at alle lande har et fælles, men forskelligartet ansvar for at løse de globale miljøproblemer, understregningen af betydningen af folkelig deltagelse i miljørelaterede beslutningsprocesser, enigheden om at miljøproblemer ikke må eksporteres fra land til land, accepten af forsigtigheds-princippet hvor tvivlen skal komme miljøet til gode, og forureneren-betaler-princippet. Hertil kommer bestemmelser om obligatoriske miljøkonsekvensanalyser, samt procedurer i forbindelse med større miljøulykker eller miljørelaterede aktiviteter. Endelig fastslår Rio-deklerationen, at man ikke kan skabe en bæredygtig udvikling uden at løse fattigdomsproblemet.

Agenda 21 er et omfattende handlingsprogram, der dækker 40 forskellige sektorer og emner vedrørende miljø og udvikling. Handlingsprogrammet udgør et grundlag for det internationale arbejde på miljø- og udviklingsområdet. Agenda 21 omhandler blandt andet ørkenspredning, skovrydning, landbrug, beskyttelse af atmosfæren, bevarelse af den biologiske mangfoldighed, beskyttelse af oceaner og havets ressourcer, ferskvand, radioaktivt og andet farligt affald. Herudover indeholder Agenda 21 en række formuleringer om finansiel og teknologisk støtte til gennemførelse af de konkrete anbefalinger.

To nye konventioner blev undertegnet på Rio-konferencen i 1992, klimakonventionen og konventionen om biodiversitet. Rio-konferencen lagde endvidere op til udviklingen af andre globale miljøaftaler, herunder ørkenkonventionen som blev undertegnet i 1994.

Danmark oprettede i 1993 Miljø- og Katastroferammen (MIKA) som opfølgning på Rio-konferencen. Midlerne under MIKA skal anvendes til miljøforbedringer i udviklingslande, Central- og Østeuropa og Arktis. En del af midlerne er afsat til bistand i forbindelse med katastrofer. Midlerne under MIKA bliver ydet ud over Danmarks almindelige u-landsbistand. Miljø- og Katastroferammen ændrede i 1999 navn til Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA).

I 1999 var der på finansloven afsat 831 mio. kr. under MIFRESTA-rammen til miljøbistand til udviklingslandene. 407 mio. kr. blev administreret af Danida (Udenrigsministeriet) og 424 mio. kr. af Danced (Miljø- og Energiministeriet).

Denne årsberetning handler om den del af MIFRESTA-midlerne, der er afsat

Fordelingen af den samlede Miljø-, Freds- og Stabilitetsramme i 1999.

til miljøbistand til udviklingslandene og til de globale miljøprogrammer, og om aktiviteterne på dette område i 1999. Begrebet "miljøbistand" dækker i denne sammenhæng miljøbistand under MIFRESTA-rammen. Den miljøbistand, der gives som en del af den danske udviklingsbistand, er ikke omfattet af denne årsberetning, men er beskrevet i Danidas årsberetning.

Lande og metoder i miljøbistande

Den regionale miljøbistand under MIFRESTA-rammen er koncentreret i to regioner, Sydøstasien og det sydlige Afrika. I alt 16 lande modtager miljøbistand fra Danmark under rammen. Arbejdet med de enkelte lande er delt mellem Danida (Udenrigsministeriet) og Danced (Miljø- og Energiministeriet), således at Danida står for bistanden til de fattigste og mindst udviklede lande og Danced for bistanden til de lande, der er inde i en industriel udvikling, mellemindkomstlandene. Desuden administrerer Danida de midler, der er afsat til globale miljøprogrammer (se kapitel 4).

I de fattigste lande hænger miljøproblemerne tæt sammen med fattigdommen. Ødelæggelse af naturen i form af overfiskeri, udpining af landbrugsjorden, skovrydning og ukontrolleret træhugst er resultatet af fattige menneskers kamp for at overleve. Derfor går miljøbistand til de fattigste lande ofte ud på at kombinere miljøbeskyttelse med øgede indtægter for befolkningen.

Danida har i over 30 år administreret den danske bistand til udviklingslandene og i de enkelte lande har Danida mulighed for at skabe sammenhæng mellem miljøbistanden under MIFRESTA og aktiviteterne under den almindelige udviklingsbistand. Danida administrerer miljøbistanden til Angola, Malawi, Mozambique, Tanzania, Zambia og Zimbabwe i det sydlige Afrika. I Sydøstasien yder Danida miljøbistand til Cambodia, Laos og Vietnam under MIFRESTA-rammen.

Mellemindkomstlandene som f.eks. Thailand, Sydafrika og Malaysia står midt i en udvikling med industrialisering og voldsom udbygning af byer og infrastruktur. Mellemindkomstlandene har i stort omfang selv pengene til at bevare miljøet, men miljøbevidstheden halter ofte efter den økonomiske udvikling. Miljøbistanden til disse lande går derfor ud på at skabe forståelse for miljøspørgsmål og nye måder at gøre tingene på blandt andet gennem demonstrationsprojekter, der viser konkrete løsninger på problemerne.

Danmark har selv gennemlevet en industriel udvikling, og har erfaringer med miljøproblemer og deres løsninger. Danced er en del af det danske miljøministerium og har dermed mulighed for at trække på den danske viden

De forskellige indsatsområder i miljøbistanden under Mijø-, Freds- og Stabilitetsrammen 1999.

og ekspertise om miljø, skov og naturforvaltning, energi, vand osv. Danced administrerer miljøbistanden til Malaysia og Thailand i Sydøstasien og til mellemindkomstlandene Botswana, Namibia og Sydafrika i det sydlige Afrika. Desuden administrerer Danced miljøbistanden til de fattige lande Lesotho og Swaziland i det sydlige Afrika på grund af deres geografiske placering og store afhængighed af Sydafrika.

"Kapacitetsudvikling" er et nøgleord i miljøbistanden. Det handler om at sætte landene i stand til selv at løse miljøproblemer og forebygge, at der opstår nye. Målet er at motivere de enkelte lande til at passe på miljøet og hjælpe dem med at opbygge kompetence til at gøre det. Det er ikke nogen lille udfordring, fordi miljøhensynet i årevis har stået i skyggen af ønsket om økonomisk vækst i den 3. verden.

Mange af de fattigste lande, der modtager miljøbistand fra Danmark, har end ikke en lovgivning for vigtige miljøområder, mens andre lande har love og regler, men ingen myndigheder til at føre dem ud i livet. Samtidig er de offentlige administrationer i de fattigste lande ofte svage og plaget af ressourcemangel. Derfor sigter miljøbistanden til disse lande først og fremmest mod at løse basale miljøproblemer og udvikle politikker på miljøområdet.I mellemindkomstlandene er administrationerne stærkere, men planlægning og administration på miljøområdet har hidtil været lavt prioriteret i disse lande. Landene har selv ressourcer til at gøre noget ved deres miljøproblemer, og miljøbistanden har derfor som mål at styrke forståelsen for miljøet og planlægning og procedurer på området.

Den grundlæggende ide i miljøbistanden er, at Danmark skal støtte en bæredygtig udvikling og hjælpe landene med selv at tage vare på miljøet. Udgangspunktet for miljøbistanden skal være landenes egne prioriteringer og planer. For at sikre sammenhæng og overordnet tilrettelæggelse samarbejder Danida og Danced med landenes regeringer og administrationer. Programmet for miljøbistanden til de enkelte lande er udformet i dialog med landenes regeringer, og aktiviteterne bliver løbende fulgt op blandt andet i programkomiteer og ved årlige landeforhandlinger. Omkring halvdelen af miljøbistanden under MIFRESTA-rammen ydes som støtte til offentlige institutioner i udviklingslandene.

Samarbejdspartnere i miljøbistanden

Græsrodsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, rådgivningsvirksomheder og erhvervsliv i Danmark og i modtagerlandene er vigtige samarbejdspartnere i miljøbistanden. En stor del af bistanden bliver formidlet gennem danske organisationer, institutioner eller erhvervsvirksomheder, og under forespørgselsdebatten i Folketinget i maj måned opfordrede Folketinget til, at disse inddrages endnu mere i arbejdet.

De folkelige organisationer (NGO’erne) udgør både i Danmark og i de enkelte modtagerlande en markant samarbejdspartner i miljøbistanden. Over miljøbistanden gives der både støtte direkte til udenlandske NGO’er og til samarbejder mellem danske og udenlandske organisationer. I 1999 modtog danske organisationer som f.eks. Ibis, CARE Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Folkekirkens Nødhjælp og Organisationen for Vedvarende Energi støtte til aktiviteter under miljøbistanden.

Uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark og i udviklingslandene er en tredje vigtig samarbejdspartner. I 1999 fortsatte Danced sin støtte til de to konsortier DUCED I&UA og DUCED SLUSE. Begge konsortier er et samarbejde mellem danske universiteter. DUCED I&UA står for Danish University Consortium for Environment and Development – Industry and Urban Areas og skal være med til at fremme uddannelse og forskning om miljø i forbindelse med industri og byer. Konsortiet omfatter Aalborg Universitet, Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, Arkitektskolen og Roskilde Universitetscenter. DUCED SLUSE (Sustainable Landuse and Natural Ressources Management) skal være med til at fremme uddannelse og forskning i bæredygtigt skov- og landbrug og forvaltning af naturressourcer. DUCED SLUSE omfatter Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Med støtte fra Danced er der etableret lignende samarbejder mellem universiteter i det sydlige Afrika, i Thailand og i Malaysia

Også Danidas forskellige former for støtte til forskningsområdet er med til at øge ressourcebasen. Det gælder blandt andet programmet for styrkelse af modtagerlandenes forskningskapacitet i samarbejde med danske forskningsinstitutioner (ENRECA), Rådet for U-landsforskning, Frøpatologisk Institut, Dansk Bilharziose Laboratorium og Danidas Skovfrøcenter.

Konsulent- og rådgivningsfirmaer. Meget af den danske miljøviden ligger i de danske konsulent- og rådgivningsfirmaer, og en stor del af miljøbistanden bliver kanaliseret gennem dem. Danske konsulentfirmaer og danske

På tur i mangroveskoven, Thailand. Beskyttelse, bæredygtig udnyttelse og genopretning  af mangroveskove er et emne for en række af Danmarks miljøprojekter.

producenter har mulighed for at byde på opgaver i forbindelse med miljøbistanden. Danida og Danced definerer i samarbejde med modtagerlandene kommende projekter, hvorefter opgaverne udbydes i licitation. Retningslinier for udbud findes på Danidas og Danceds hjemmesider, og desuden indeholder Danceds nyhedsbrev løbende lister over projekter i udbud i de enkelte Danced-lande. Danida har en lang og god erfaring med inddragelse af og samarbejde med rådgivningsvirksomheder og ressourcebasen i bistandsarbejdet. Udover det kommercielle samarbejde med virksomheder og organisationer, har Danida mulighed for at bidrage til en styrkelse af ressourcebasen blandt andet gennem føl-ordninger for ansatte i konsulentvirksomheder og JPO-ordningen med unge danskere i især internationale organisationer. Også Danced har føl-ordningen

Samarbejdet med danske producenter koncentrerer sig om nøgleordene partnerskab og overførsel af know-how. Danceds bistand omfatter ikke direkte investeringer, og med miljøbistandens generelle vægt på kapacitetsopbygning har bistanden ikke ført til de store indkøb hos danske virksomheder. En gruppe under Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene så i 1998 på Danida og Danceds muligheder for at inddrage danske producenter yderligere i miljøbistanden. I sin afsluttende rapport slår gruppen fast, at der er meget gode muligheder for at inddrage producenterne, men at det kun er sket i begrænset omfang. Rapporten indeholdt en række forslag, som Danced og Danida har arbejdet videre med.

Erhvervsvirksomheder i de enkelte lande er også samarbejdspartnere i miljøbistanden. Der kan f.eks. være tale om støtte til virksomheder, der vil indføre renere teknologi eller støtte til kampagner om arbejdsmiljø. Desuden sigter miljøbistanden mod at etablere partnerskaber mellem danske og lokale virksomheder. I den forbindelse har Danced etableret Partnership Facility Programme, et program, der støtter samarbejde mellem danske virksomheder og virksomheder i Thailand og Malaysia.

I forbindelse med den danske udviklingsbistand yder Danidas Privat Sektor-program støtte til kontakter mellem danske virksomheder og virksomheder i en række udviklingslande.

Bilag 5 viser fordelingen af miljøbistanden på samarbejdspartnere.

Det skete i 1999

I 1999 kunne miljøbistanden fejre fem-års jubilæum. Tiden var inde til at trække linierne op og fremlægge visioner for fremtiden. Der kom nye ansigter til i årets løb. Jan Trøjborg (S) afløste Poul Nielson (S) som udviklingsminister, og der kom et nyt rådgivende udvalg for miljøbistanden. Men først og fremmest blev 1999 året, hvor samtlige partier i Folketinget bakkede op om miljøbistanden, og hvor Rigsrevisionen afgav sin beretning om samme.

I februar måned diskuterede Folketinget fremtid og visioner for det, der på det tidspunkt stadig hed Miljø- og Katastroferammen. Debatten var bred og handlede først og fremmest om bistanden i forbindelse med katastrofer. I begyndelsen af maj måned tog Folketinget endnu en gang emnet op under en forespørgselsdebat, denne gang med fokus på miljødelen af MIFRESTA. Debatten drejede sig om den samlede miljøindsats under MIFRESTA og altså både om miljøsamarbejdet med udviklingslandene og samarbejdet med Arktis og Østeuropa. Som afslutning på debatten stemte samtlige partier for en vedtagelse, der bekræfter rammen for miljøbistanden og fordelingen af den.

Folketingets forespørgselsdebat i maj endte altså med en samlet opbakning til miljøbistanden. Knapt så entydig var Rigsrevisionens beretning, der blev offentliggjort i november. Beretningen indeholder både ros og ris til miljøbistanden, og dens anbefalinger er blevet taget til efterretning i både Danida og Danced. På sit møde i december 1999 sammenfattede Det rådgivende udvalg sine kommentarer til beretningen og til dens konklusioner i et brev til udviklingsministeren og miljø- og energiministeren.

Rigsrevisionens beretning med bilag vil blive udgivet i løbet af foråret 2000.

Det rådgivende udvalg for miljøbistand til udviklingslandene har til opgave at rådgive de to ministre på området om miljøbistanden f.eks. i forbindelse med strategier, evalueringer og information. I februar 1999 blev et nyt rådgivende udvalg udpeget efter at udvalgets første tre-årlige periode udløb med udgangen af 1998. Det rådgivende udvalg blev udpeget af udviklingsministeren og miljø- og energiministeren. Udvalget holdt fire møder i årets løb. Ud over løbende sager diskuterede udvalget i løbet af året dels formidling og forankring af miljøbistanden i Danmark, dels udvalgets egen rolle nu og i fremtiden og dels den regionale tilgang til miljøbistanden. Beretning fra Det rådgivende udvalg for miljøbistanden findes i bilag 1 og oversigt over udvalgets medlemmer i bilag 2.

Information og oplysning

Både i fællesskab og hver for sig udgiver Danida og Danced publikationer om den danske miljøbistand. En liste over publikationerne findes i bilag 9. Derudover udgiver begge institutioner løbende informationer om miljøbistanden.

Danida udsender nyhedsbrevet DanidAvisen, der orienterer bredt om projekter, landeforhandlinger og bevillinger, herunder også om miljøbistand under MIFRESTA-rammen. Desuden indeholder Danidas magasin Udvikling

Ved vejen i  det nordlige Namibia.

jævnligt artikler om miljøproblemer og miljøbistand. På Udenrigsministeriets hjemmeside findes informationer om Danidas miljøbistand under MIFRESTA-rammen såvel som oplysninger om den generelle udviklingsbistand under u-landsrammen.

Danced udsender sit eget nyhedsbrev om miljøbistand til udviklingslandene og bidrager desuden til nyhedsbrevet Miljøbistand, der udgives af Miljøstyrelsen og som også orienterer om miljøbistand til Østeuropa og Arktis. Miljøbistand kommer som indstik i Miljøstyrelsens magasin MiljøDanmark. I 1999 lancerede Danced sin hjemmeside, der først og fremmest henvender sig til Danceds samarbejdspartnere. Siden indeholder blandt andet Danceds manualer, strategier og procedurer, tidligere numre af Danceds nyhedsbrev og licitationer.

Tilskud til information. Ved årsskiftet 1999/2000 lancerede Danced en ordning for tilskud til informations- og oplysningsaktiviteter om miljøproblemer og -projekter i udviklingslandene. Danida har gennem en årrække haft lignende tilbud via Danidas Oplysningsbevilling og rejsestipendiater, men i år 2000 administrerer Danida desuden en ekstrabevilling på 2 mio. kr. til oplysning om miljøprojekter. Ansøgningsskemaer og regler for tilskud fås ved henvendelse til Danida og Danced eller på deres hjemmesider.