Roddybder i grønsager

2. Hvad er roddybde

Begrebet roddybde er ikke veldefineret. I de dybeste jordlag hvor en plante har rødder, vil der normalt findes så få rødder at de ikke har nogen praktisk betydning. For praktisk anvendelse har man derfor behov for at definere en "effektiv roddybde" der viser til hvilken dybde rodsystemet reelt er effektivt. Effektiv roddybde har været forsøgt defineret udfra en bestemt rodtæthed eller ud fra den relative fordeling af rødderne i jorden. F.eks. arbejdede Greenwood et al. (1982) med en definition hvor roddybden blev beregnet som den dybde hvor 90% af rodlængden fandtes over og kun 10% under.

Der er dog alvorlige problemer med begge disse definitioner, og man skal være opmærksom på, at den relevante rodtæthed afhænger stærkt af hvilket stof der er tale om. For meget mobile stoffer som f.eks. nitrat er der kun behov for en ganske lav rodtæthed for at planten kan optage alt hvad der er til stede; for immobile stoffer som fosfor skal der en meget højere rodtæthed til, før planten effektivt kan udnytte et givet jordlag. Gregory (1988) anslår f.eks. at nitrat-ioner kan bevæge sig med en hastighed på ca. 4 mm per døgn hen imod en rod, mens kalium-ioner kan bevæge sig med ca. 1,3 mm per døgn og fosfat-ioner med kun 0,04 mm per døgn. Der vil altså være jordlag hvor planterne selv med en lav rodtæthed alligevel effektivt kan udnytte nitrat, men kun i meget beskedent omfang kan udnytte fosfor, og den effektive roddybde for udnyttelse af de to stoffer er dermed helt forskellig.

Hvilken rodtæthed og roddybde er så relevant i forbindelse med forurenet jord, den lave rodtæthed der er relevant for nitrat eller den meget højere rodtæthed der er relevant for f.eks. fosfor? Her er der to forhold der trækker klart i hver sin retning.

Stoffer, der er lige så mobile i jorden som nitrat, udvaskes også let med overskudsnedbør, og vil normalt ikke udgøre langsigtede problemer i de øvre jordlag. Dermed må man forvente at de stoffer der udgør et problem i forurenet jord, i praksis vil være stoffer med en lavere mobilitet. Dette forhold peger på at, den effektive roddybde for optagelse af "forureningsstoffer" vil være klart mindre end for nitrat.

På den anden side er den effektive roddybde for nitrat defineret udfra planternes evne til at udtømme et givet jordlag effektivt, og jordlag hvor de kun får fat i f.eks. 10% vil regnes som værende under den effektive roddybde. For optagelse af forureningsstoffer kan optagelser på langt under 1% derimod være for meget. Dette forhold peger på, at den effektive roddybde for optagelse af "forureningsstoffer" kan være klart dybere end for nitrat.

På den baggrund må det være relevant at regne med de roddybder der er fundet for udnyttelse af relativt mobile stoffer i jorden som nitrat eller vand. Med kendskab til de enkelte forureningsstoffer og deres opførsel i jorden og i planterne, vil der naturligvis kunne gives en mere nuanceret rådgivning.