| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Roddybder i grønsager

4. Konklusioner

1. Der er stor forskel i roddybder imellem grønsagsarter. Nogle arter kan opnå stor roddybde, det vil sige 200 cm eller mere, men de fleste af afgrøderne når ikke nær så dybt. Der er dog mange arter der kan forventes at nå effektive roddybder på ca. 100 cm.
2. Etablering af et dybt rodsystem tager tid, og afgrøder med meget kort vækstsæson udvikler derfor ikke et dybt rodsystem.
3. Korsblomstrede arter kan opnå stor roddybde, og dyrkes der arter med lang vækstsæson som f.eks. sent høstede kål, må man regne med at effektive roddybder på 200 cm kan nås i en række tilfælde. Enkelte andre arter kan evt. have lige så dyb rodvækst.
4. Flerårige afgrøder kan nå meget betydelige roddybder, og hos mange af disse arter vil den maksimale roddybde ofte være bestemt af jordens kemiske og fysiske forhold (f.eks. højden af grundvandsspejlet, overgang til anaerobe forhold i større dybde eller lignende).
5. Rodafgrøder har normalt de spiselige dele placeret inden for de øverste ca. 20 cm, men nogle arter kan have spiselige dele i større dybde.

En del af de stoffer, som er relevante i jordforureningssammenhæng, må forventes at blive optaget og transporteret rundt i planterne. En nærmere afklaring af hvilke stoffer og hvilke forureningsniveauer der kan medføre en væsentlig optagelse i planterne, kombineret med ovenstående vurderinger af den effektive roddybde, kunne danne grundlag for fastlæggelse af udskiftningsdybden for forurenet jord.

Andre stoffer, som er relevante i jordforureningssammenhæng optages og transporteres næsten ikke i planterne (Jensen et al., 1997), og det er derfor næppe noget problem at rødderne kommer i kontakt med sådanne stoffer. Hvis jordforureningen udgøres af stoffer hvor det er klart dokumenteret, at de praktisk taget ikke optages og transporteres i planterne, kan udskiftningsdybden dimensioneres efter at kontakt imellem forurenet jord og de spiselige plantedele undgås.